Nyhed
Læsetid: 4 min.

’Anakata’-dom rejser flere principielle spørgsmål

Svenske Gottfrid Svartholm Warg også kendt som ’anakata’, idømmes tre år og seks måneders fængsel for ulovlig indtrængen i CSC’s servere. Kritikere kalder dommen et justitsmord
Udland
18. juni 2015

Det kan ikke udelukkes, at svenske Gottfrid Svartholm Wargs computer blev fjernstyret af en anden person, da den i 2012 blev brugt til at hacke sig ind på it-virksomheden CSC’s servere og downloade en stor mængde følsomme persondata, herunder det danske CPR-register og rigspolitiets kriminalregister.

Men ifølge Landsretten er der så mange øvrige beviser, der peger tilbage mod Warg – også kendt under pseudonymet ’anakata’ – at han som minimum må have været medvirkende til angrebet mod CSC. Østre Landsret stadfæstede derfor Byrettens oprindelige dom: Tre år og seks måneders fængsel samt betaling af sagens omkostninger og udvisning fra Danmark efter afsonet straf.

Ved domsafsigelsen tirsdag formiddag talte forsvarer Luise Høj ellers for en maksimal straf på ét års fængsel til Warg, der under hele retssagen har fastholdt sin uskyld. Hun henviste til, at ingen af de følsomme dataoplysninger er blevet offentliggjort eller forsøgt videresolgt til tredjepart, hvorfor forbrydelsen nærmere har karakter af hærværk.

»Det ligner mest af alt en graffitisag. Det har handlet om spænding, om teknisk nysgerrighed, ikke om økonomisk berigelse. Sådan fremgår det også i chatlogsne,« sagde Luise Høj i sin afsluttende tale – med henvisning til chatsamtaler fra Wargs computer, der har været en af mange tekniske beviser i sagen. Hun argumenterede for, at anklagers krav om fem års fængsel bør reserveres til sager, hvor der er sket en reel krænkelse:

»For eksempel lykkedes det CSC at lække 900.000 danskeres CPR-numre til offentligheden sidste år – ved helt egen hånd. Heriblandt mit eget,« lød forsvarerens stikpille til CSC, der for mange af Wargs støtter er de sande forbrydere i retssagen, fordi firmaet har udvist grov forsømmelse i sin opbevaring af danskernes følsomme data.

Forsvaret har under retssagen lagt vægt på, at Wargs computer var en ’testserver’, der kunne tilgås og fjernstyres af mennesker fra hele verden til at øve sig; et slags IT-laboratorium. Det har været en central problemstilling under retssagen, som dommerne har skullet tage stilling til: Kan man dømmes for en kriminel handling, som en anden person muligvis har udført på ens computer?

Burde have reageret

Domsafgivelsen håndterede dette spørgsmål ved at skelne mellem ’venlig’ og ’uvenlig’ fjernstyring af computeren – altså om Warg var bekendt med, om en sådan fjernstyring fandt sted. Retten fandt det usandsynligt, at Warg ikke ville have opdaget, at en uautoriseret person misbrugte hans computer i perioden 13. februar til 28. august 2012, hvor hackerangrebene mod CSC fandt sted.

Blandt andet burde Warg have studset over – og reageret på – at der var blevet oprettet et krypteret F-drev på computeren. Desuden fandt dommerne det usandsynligt, at en anonym hacker, der i øvrigt ikke efterlod sig spor, skulle have oprettet et link til programmet ’Hercules’ på computerens skrivebord. Samt at Warg ikke reagerede på det.

Dommerne fandt det også tvivlsomt, at der var tale om ’venlig fjernstyring’ – altså med Wargs vidende – eftersom den tiltalte ikke har angivet, hvem der i så fald har haft adgang til computeren:

»Det forekommer os helt usandsynligt (…) at tiltalte efterfølgende ikke skulle have en interesse i at hjælpe politiet med at identificere den eller de pågældende gerningsmænd, der i givet fald skulle have misbrugt tiltaltes tillid og bidraget til, at han blev fængslet og dømt på et uretmæssigt grundlag,« fastslår dommerne i kendelsen.

Derfor er det ifølge dommerne højst sandsynligt Warg selv, der stod bag angrebet på CSCs servere. Enten alene eller i ledtog med andre.

Under hele retssagen har et internationalt kor af IT-kyndige kritiseret politiets efterforskningsarbejde og domstolens manglende tekniske forståelse, der er en forudsætning for at begribe hackeran-grebet mod CSC. Sagen er af Wargs støtter blevet kaldt alt fra kafkask til et justitsmord.

For eksempel var svensk politi – imod hvad der var aftalt – ikke til stede, da det cambodjanske antiterrorkorps 30. august 2012 anholdt Warg og ransagede hans lejlighed i Cambodjas hovedstad Phnom Penh. Ifølge forsvaret er afgørende dele af bevismaterialet forsvundet eller blevet stjålet under ransagningen, herunder et hævekort og Wargs private computer, som han brugte til daglig.

En anden efterforskningsfejl knytter sig til den serie chatsamtaler, som har udgjort en central del af anklagerens bevismateriale. Det er i landsretten kommet frem, at samtalerne er blevet kopieret fra den oprindelige fil ind i et nyt tekstdokument to gange oven i hinanden, samtidig med at indledningen er blevet slettet.

Dansk politi har fået udleveret chatfilen fra svensk politi, men reelt er det umuligt at vide, hvorvidt chatfilerne er autentiske, redigerede eller skrevet til lejligheden. Tvivlen til trods er chatsamtalerne ikke blevet forkastet som bevismateriale.

Under retssagen i Østre Landsret har både anklager og forsvarer brugt betydelige kræfter på at forklare svære tekniske begreber som ’Hercules-emulatorer’, ’0dayz’ og jokes om OS370-programmering for nævningene. Da Information i sidste uge talte med forsvarer Luise Høj om sagen, udtrykte hun bekymring for, om nævningene mon forstod sagens kompleksitet, når hun selv havde svært ved det:

»Det er uhyggeligt svært at følge med. Jeg håber, man overvejer, hvordan sådanne sager skal køre fremover. Hvis du for eksempel kører en lejeretssag, så er der en boligret med lægpersoner, som sidder med. Man kunne overveje noget lignende i fremtiden for den her type sager.«

De af forsvaret nævnte problemer med efterforskningen var dog ikke nok til at overbevise dommere eller nævninge. Ved domsafgivelsen tirsdag udtrykte Luise Høj skuffelse over afgørelsen. Hun og hendes klient vil nu overveje at anke dommen til Højesteret.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

erik mørk thomsen

Og det påstå, at Danmark er et retssamfund!

Tor Thrysøe, Gert Romme og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Henrik Bjerre

Sådan som det fremgår af artikelen er jeg enig med retten i at der er begået en ulovlig handling. Straffen burde så være en bøde på minus en million kroner fordi den ulovlige handling har udelukkende positive konsekvenser for samfundet. CSC er blevet udstillet som udygtige - men desværre vælger myndighederne klassikeren: "Hvis det er fakta - så benægter jeg fakta!"

Janus Agerbo, Carsten Wienholtz, Claus Nielsen, Tue Romanow, Toke Andersen, Jens Jørn Pedersen og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Det er rystende læsning!
Tiltalte er uskyldig indtil skyld er bevist.
Hvis sagen er fremstillet korrekt, er skyld ikke bevist.
CSC er jo jvf. ovenstående dybt kriminelle, men den danske stat har på uforsvarlig vis indgået aftale med CSC. Således hænger det offentliges troværdighed sammen med CSC. Så er det nemmere at dømme en enkelt person, som så er uden retssikkerhed.
Danmark er efter mange politikeres opfattelse et retssamfund. Retten gælder for nogle få, men hovedparten af befolkningen er ikke underlagt retssikkerhed!
Der kan skrives en meget lang liste over sager, hvor retssikkerheden ikke gælder!

Tor Thrysøe, Janus Agerbo, Espen Bøgh, Gert Romme, erik winberg, Karsten Aaen, Tue Romanow, erik mørk thomsen og Rune Aagaard anbefalede denne kommentar
Erik Karlsen

Når nu dommen er, som den er, bør der efterfølgende rejses tiltale mod CSC. Hvis det ikke sker, kan det kun være, fordi myndighederne anser det for at være fuldt lovligt at lække næsten en million CPR-numre til offentlig beskuelse.

Janus Agerbo, Carsten Wienholtz, Gert Romme, erik winberg, Claus Nielsen, Karsten Aaen, Tue Romanow, Toke Andersen og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

Her link til Arbejderens fine gennemgang af sagen:

http://arbejderen.dk/indland/del-i-chat-amok-i-landsretten

http://arbejderen.dk/indland/del-ii-fissefj%C3%A6s-og-forsvundne-beviser

Det tager alt for lang tid at refere alting, men jeg kan da sige to ting:
1) Svensk politi gav kun 35 ud af 182 chatlogs til dansk politi? Hvorfor?
2) Hverken dommeren, anklageren eller nævninge ser ud til at have en teknisk forståelse indenfor IT.

Men læs selv Arbejderens fine referat.

erik winberg, lars abildgaard, Janus Agerbo og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar