Læsetid: 9 min.

Færøsk selvstændighed tager form på tegnebrættet

Til efteråret går færingerne til valg til Lagtinget, og tanken om selvstændighed vinder frem. Partiet Tjóðveldi har for nylig fremlagt en ’køreplan’ for hurtig udfasning af bloktilskuddet og fuld færøsk frihed. Netop økonomi kan dog bremse løsrivelsen fra Danmark, vurderer ekspert
’Færøerne mangler over 50 læger. Det svarer til, at man i Danmark ville mangle over 5.000 læger – et skrækscenario. Færøerne og Danmark har et fælles ansvar for at finansiere det færøske sundhedsvæsen. I dag er øernes sundhedsvæsen underfinansieret,’ siger det færøske folketingsmedlem Edmund Joensen (i midten) fra Sambandsflokkurin.

Jonas Olufson

8. juni 2015

Jóannes Patursson bor i et af verdens ældste beboede træhuse på en klippekyst på sydvestkysten af Færøernes største ø, Streymoy.

Han er kongsbonde og den 17. generation af Patursson-slægten, som lever på den gamle slægtsgård i bygden Kirkjubøur. Til daglig er Jóannes Patursson fårebonde, og sammen med sin kone tager han desuden imod de mange turister, der lægger vejen forbi den historiske kongsgård.

Familien lejer blandt andet den 900 år gamle Roykstova, som er indrettet som et museum, ud til fester og andre begivenheder.

Her i Færøernes vigtigste historiske og kulturelle lomme er der på alle måder langt til Danmark, og det har der altid været. Jóannes Paturssons tipoldefar af samme navn kæmpede politisk for Færøernes selvstændighed og grundlagde Sjálvstýrisflokkurin (Selvstyrepartiet, red.), og for den yngre kongsbonde ligger tanken om at tilhøre Danmark lige så fjernt:

»Et lands indbyggere er dem, som bedst kender landets muligheder og udfordringer. De systemer, der er velegnede i for eksempel Danmark, Tyskland eller andre steder, er muligvis ikke velegnede her – og omvendt. Og selvfølgelig kan vi klare os. Det er bare et spørgsmål om tilpasning.«

Selvstændighed i lynfart

Til efteråret går færingerne til valg, og et af de partier, som står til fremgang i meningsmålingerne, er Tjóðveldi, der ligesom Jóannes Patursson mener, at selvstændighed er den eneste vej frem for Færøerne.

Partiet fremlagde for nylig et forslag til, hvordan bloktilskuddet fra Danmark (bloktilskuddet til Færøerne 2014-2016 udgør årligt 635,4 mio. kr., red.) helt kan afskaffes på seks til otte år, hvorefter vejen for selvstændighed er banet. Blokstøtten udgør kun fire procent af det færøske bruttonationalprodukt, pointerer partiets formand Høgni Hoydal. Med den gennemsnitlige økonomiske vækst de seneste 50 år anser han det derfor for at være realistisk, at Færøerne kan træde ud af det danske kongerige på en »forsvarlig« måde på forholdsvis få år:

»Blokstøtten fra Danmark har samlet set en negativ effekt på vores økonomi. Den gør, at vi fører en ansvarsløs politik. Vi bruger de færøske penge til vores i forvejen mest velbjærgede borgere, og så må Danmark tage sig af resten. Vi lægger med andre ord ansvaret fra os og bilder det færøske folk ind, at det er Danmark, som skal sikre det færøske velfærdssamfund. Det mener jeg er grunden til, at Færøerne historisk set har befundet sig i konstante kriser,« siger den løsrivelsessindede partiformand.

Folketinget afholdt i maj sin årlige folketingsdebat om Rigsfællesskabet. Her vedtog et stort flertal at sende en opfordring til den danske regering om at styrke samarbejdet mellem Danmark, Grønland og Færøerne. Det skete blandt andet med henvisning til, at Færøerne og Grønland står over for økonomiske udfordringer, og at Danmark kan hjælpe de nordatlantiske rigsdele med at sikre en økonomisk holdbar udvikling.

Høgni Hoydal mener, at Danmark på den måde er med til at bremse de nordatlantiske øriger i at stå på egne ben:

»Danmark fører det, jeg vil kalde en blød kolonipolitik. Man siger ikke direkte nej til, at Grønland og Færøerne kan blive selvstændige, men uanset om der er en borgerlig eller en socialdemokratisk regering, støtter den altid dem, som vil bibeholde status quo. Danmark påtager sig rollen som den store hjælper, der skal rage kastanjerne ud af ilden for Færøerne og Grønland. Sådan har dagsordenen været de seneste år.«

Kun et af de to færøske folketingsmedlemmer stemte ’ja’ til forslaget. Sammen med de grønlandske repræsentanter samt Enhedslisten og SF fremsatte Sjurdur Skaale fra partiet Javnaðarflokkurin et lignende forslag – men med den tilføjelse, at Grønland og Færøerne skal have »reel medbestemmelse og medindflydelse på Rigsfællesskabets udenrigs- og sikkerhedspolitik«.

Høgni Hoydal mener, at det færøske folk sagtens kan se rationalet i at blive selvstændige, om end »skræmmekampagner« er med til at forhindre Færøerne i at nå dertil:

»Vi står over for en næsten umulig opgave. Vores politiske modstandere går til valg på at tilbyde flere penge – vel og mærke fra den danske statskasse. Det var det, den nuværende lagtingsmand vandt på ved seneste valg. Vi går omvendt til valg på, at vi skal nedtrappe blokstøtten, så vi kan opbygge vores eget system og skabe flere indtægter ved hjælp af egne ressourcer. Det er, som om den ene taler om Månen, mens den anden taler om Mars.«

Ligger i generne

Det er imidlertid langt fra alle færinger, der mener, at båndene til Danmark skal kappes hurtigst muligt. 68-årige Beate Samuelsen er tidligere mangeårig chefredaktør på avisen Dimmalætting og vokset op i en familie med stærke traditioner for at støtte Rigsfællesskabet. Den holdning har hun ’arvet’. Hendes bedstefar var med til at stifte Sambandsflokkurin i 1906 – et parti, der i begyndelsen var imod færøsk som officielt sprog, og som kæmpede for at dansk fortsat skulle bruges i skolerne, i kirken og i den offentlige administration.

Siden færøsk blev et officielt sprog i 1938, har Sambandsflokkurin støttet færøsk som hovedsprog, men ønsker samtidig at fortsætte danskundervisningen i folkeskolen og på gymnasiet. Dimmalætting var partiblad for Sambandsflokkurin fra partiet blev stiftet og frem til 1995:

»For mig er det ligeså naturligt, at Færøerne hører med til Danmark, som at Bornholm gør det,« siger Beate Samuelsen og fortsætter:

»Men jeg er nok mere påvirket af mine forfædres holdning, end mine egne børn er. De tager måske i højere grad stilling fra sag til sag, selvom jeg nu heller ikke er enig i alt, hvad Sambandsflokkurin gør. For eksempel synes jeg, at det er hul i hovedet at åbne en færøsk ambassade i Moskva. Samlet set er det måske blevet lidt gammeldags at være for Rigsfællesskabet. Man ser det på de sociale medier. Folk med mine holdninger bliver med det samme bombet ned.«

Beate Samuelsen fremhæver blandt andet, at det er trygt for Færøerne at være en del af Rigsfællesskabet:

»Vi er meget lille samfund, men har stor strategisk betydning ved at ligge her i midten af Nordatlanten. Jeg er bange for, at Færøerne ikke kan tage vare på sig selv, hvis der kommer en konfrontation mellem Øst og Vest. Gud er ikke en engel, og det er alle politikere heller ikke. Rigsfællesskabet skal være med til at passe på os. Jeg synes derfor, at det er ærgerligt, at Danmark har lukket sine baser her på Færøerne.«

Fy-ord

Debatten om færøsk selvstændighed er fra tid til anden følelsesladet. På facebook-siden Rigsfællesskabet til debat kan man blandt andet læse udsagn som, at ordet ’Rigsfællesskab’ nærmest er blevet et ’fy-ord’ på Færøerne. Det færøske folketingsmedlem Edmund Joensen fra Sambandsflokkurin er enig i, at det kan være svært som færing at bekende politisk kulør til fordel for Rigsfællesskabet:

»Mange løsrivelsesfolk har store armbevægelser og fylder uforholdsvis meget i den offentlige debat, og det er et faktum, at dele af færøsk presse arbejder til fordel for løsrivelsespartierne. Der er for lidt plads til den store del af færingerne, der faktisk går varmt ind for Rigsfællesskabet.«

Han mener personligt, at Rigsfællesskabet gør alle tre lande i fællesskabet større:

»Der er for både Færøerne, Danmark og Grønland langt flere fordele end ulemper ved Rigsfællesskabet. Færingerne har – i godt samarbejde inden for Rigsfællesskabet – udbygget og udviklet Færøerne erhvervsmæssigt, uddannelsesmæssigt, kulturelt og på andre måder. Fællesskabet bidrager også til at sikre økonomisk stabilitet og velfærd på Færøerne. Hertil kommer, at der bor rigtig mange, veluddannede, færinger i Danmark, og at vi historisk har stærke bånd landene imellem.«

Han mener dog ikke, at Danmark prioriterer Rigsfællesskabet højt nok:

»Når det kommer til EU, er der nærmest ingen grænser for dansk deltagelse, initiativer og strategier. Men når det kommer til Rigsfællesskabet, vælger den nuværende regering i høj grad at sige, at ’det må Færøerne og Grønland selv om’. Det kommer der for lidt samarbejde ud af. Der har også været berøringsangst over for Færøerne og Grønland i Folketingssalen, men den er heldigvis ved at forsvinde,« lyder det fra det færøske folketingsmedlem.

Egen forfatning

Som et konkret eksempel på, at Danmark lader Færøerne »sejle sin egen sø«, nævner Edmund Joensen finansieringen af det færøske sundhedsvæsen:

»Færøerne mangler over 50 læger. Det svarer til, at man i Danmark ville mangle over 5.000 læger – et skrækscenario. Danmark er som sådan ikke ansvarlig for selve lægemanglen, men Færøerne og Danmark har et fælles ansvar for at finansiere det færøske sundhedsvæsen. I dag er øernes sundhedsvæsen underfinansieret, og en årsag er, at regeringen stadig nægter at betale sin rimelige andel af driften. Man spørger sig selv, hvorfor regeringen løber fra dette grundlæggende ansvar.« Således er der stor uenighed mellem færøske politikere om, hvor lidt eller hvor meget Danmark skal engagere sig i færøske forhold og være med til at løse problemerne alt efter, hvilken fløj man tilhører. En rundspørge, som avisen Dimmalætting har lavet i anledning af den nylig afholdte Folketingsdebat om Rigsfællesskabet, viser imidlertid, at samtlige færøske politiske partier ønsker en færøsk forfatning, der kan være med til at formalisere det ’albuerum’, som Danmark i dag giver Færøerne.

Man fremhæver blandt andet, at en forfatning kan være med til at identificere det færøske folk som et folk og en nation – en forudsætning for selvstændighed. Partier, der fortsat ønsker at forblive i Rigsfællesskabet, mener godt, at man kan have en forfatning uden at løsrive sig fra Danmark. Færøerne arbejdede en årrække på at lave en forfatning, men den blev aldrig fremsat i Lagtinget, fordi der var uenigheder om ordlyden.

Lange udsigter

I 2002 blev den pose penge, Færøerne modtager fra Danmark hvert år i bloktilskud, reduceret med en tredjedel med henblik på at få mere selvstyre.

Det skete, mens Høgni Hoydals parti Tjóðveldi var en del af landsstyrekoalitionen. Samtidig blev bloktilskuddet fastfrosset. Da det nuværende landsstyre kom til magten i 2011, indgik Lagmand Kaj Leo Johannesen fra Sambandsflokkurin imidlertid en aftale med den danske regering om, at bloktilskuddet fra 2012 igen skulle pristalsreguleres. Bloktilskuddet var i 2014 på 635,4 millioner kroner. Kaj Leo Johannesen har sagt til den færøske nyhedsportal In.fo, at hans partis oplæg til næste valg, som bliver afholdt senest 29. oktober, er at få bloktilskuddet op på samme niveau som i 2002, før det blev fastfrosset.

Ifølge lektor i samfundsvidenskab ved Færøernes Universitet Gestur Hovgaard spiller økonomien da også en central rolle i spørgsmålet om selvstændighed:

»Lige nu er færinger generelt optaget af de mange problemer, der er i den offentlige sektor og i social- og sundhedssektoren. Sygehusvæsenet er efter alt at dømme i en dårlig forfatning, og der er et øget fokus på fattigdom, især blandt børn. Logikken imod selvstændighed lyder nogenlunde således: Når vi har så dårlig råd til at finansiere og organisere den offentlige velfærd, hvordan kan vi så styre et selvstændigt samfund? Man skal ikke være blind for, at den nuværende hjemmestyreordning af mange opfattes som et gode, hvor færingerne blandt andet har personlig frihed til at flytte til Danmark med alle de rettigheder, der dertil hører, i form af uddannelse, sociale ydelser mv.,« siger Gestur Hovgaard.

Samlet set vurderer den færøske lektor, at selvstændighed kan have lange udsigter:

»Selv om økonomien umiddelbart ser godt ud lige nu med lave arbejdsløshedstal og gode vækstprocenter, advarer de færøske økonomer om, at der er store strukturelle problemer og holdbarhedsproblemer ved den færøske økonomi. Derfor har den politiske og økonomiske elite ikke for alvor interesse i selvstændighed. For den bredere befolkning handler det om, at man er et lille samfund i en stor verden, og man generelt ikke har stor tillid til det politiske system. Selvstændighedspolitikere peger da også på det paradoks, at det netop er under den nuværende form for ’fællesskab’ eller ’hjemmestyre’, at man har haft dårlig styring, hvorfor selvstændighed må være svaret, så tilliden kan genvindes. Det har de bare endnu ikke formået at overbevise de færøske vælgere om.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Günther
Peter Günther anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lennart Kampmann

Færøerne har cirka samme befolkningstal som Lolland. Lollandsk løsrivelse fra Danmark ville være absurd.

Med venlig hilsen
Lennart

Torben Selch

Et samarbejds-fællesskab med Grønland, Færøerne, Island og måske Skotland - ville være bedre. Det at tilhøre en krigsliderlig-nation som DK ville være sundere for disse lande af holde sig fra.

Jan Kauffmann

Syntes de hurtigst muligt skal indlede processen om selvstaendighed. Vi hoerer i aarevis om det oenske naar det gaar godt oekonomisk. At de opfatter DK som bloed kolonimagt, paaviser at de burde tage den selvstaendighed omgaaende. Tror ikke DK vil blokere i soenderlig grad.

Om det er fornuftigt, for saa lille en befolkning at blive et selvstaendigt land, kan jeg ikke vurdere, men er det deres oenske saa goer det. Hvis projektet saa gaar galt med aarene, skal vi dog ikke komme med redningskraens. Selvstaendighed er at i klare det selv.

erik mørk thomsen

Det kan kun gå for langsom med, at Færøerne, Grønland får deres selvstændighed.
Danmark har lavet nok "kage" i den!

Egon Maltzon

Jeg mener at Danmark hurtigst muligt skal afholde en folkeafstemning om udmeldelse fra Rigsfællesskabet.

U. Willumsen

Hvis det færøske folk har penge nok, er der ingen problemer med selvstændighed.
Man kan købe læger og sygeplejersker, ja hele hospitaler, fra udlandet.
Man kan også købe sig til militær beskyttelse.
Det var præcis, hvad de grønlandske politikere forestillede sig, da udsigten til oliemilliarder tonede frem på deres nethinder. Politikerne her havde regnet ud, at de i 2050 ville have en oliefond på mindst 450 milliarder kroner.
Men alle har lov til at drømme.

venlig hilsen

Henrik Petersen

Sjovt hvor mange der føler sig ovenpå når talen falder på rigsfælleskabet - "de kan bare skride hvis de ikke kan li lugten i bageriet".

Når talen så falder på EU, så kommer mindreværdskomplekserne pludselig frem, for så er det pludselig os ingen gider høre på. Tænk bare på den faste forbindelse til Tyskland - alle ministre stod på ræd og række og sleskede for Merkel - hun var ikke særligt opsat på at ofre noget som helst for en fast forbindelse til et lille land mod nord.

Martin Hansen

Henrik,

jeg tror desværre ikke man i EU siger, at Danmark bare kan skride, hvis vi ikke kan lide lugten...jeg tror de i EU vil insistere på vi skal blive lige meget hvad vi måtte synes om lugten.
I modsætning til rigsfællesskabet er EU jo ikke fortaler for folkeslagenes selvbestemmelseret.

Men lad os få et frit og selvstændigt Danmark - Danmark ud af Rigsfællesskabet - hellere i dag end i morgen!

Peter Nørgaard

Høgny Hoydal og Tjóoveldi har igennem alle årene været de mest klarsynede og konkrete, også i at påpege hvor lidt befolkningen i Danmark ved - og lærer i skolerne - om de faktiske forhold i landet Færøerne. Og at partiet og dets støtter i befolkningen - som det eneste - har en strategi for at slippe for de danske almisser, er meget positivt.

Dog er jeg ikke enig i Høgni Hoydals synspunkt om, at Danmark fører en "blød kolonipolitik", for uanset hvem af de to partier i Danmark (ups: "blokke") der er regeringsparti, er "blød" kun tilsyneladende når det handler om de grundlæggende spørgsmål.

Det reelt - men ikke reelle - fungerende parti system her til lands, er én af grundene til jeg igen afleverer en blank stemmeseddel den 18. juni. I 2013 ved regionsvalget afleverede 158.000 mennesker blanke stemmesedler. Det ville svare til mange tomme stole i regionsrådene, hvis disse 158.000 menneskers afgørelse skulle repræsenteres demokratisk. Men det er en anden historie - tildels.

Held og lykke til folket i Færøerne og i Danmark.

Peter Nørgaard

Høgny Hoydal og Tjóoveldi har igennem alle årene været de mest klarsynede og konkrete, også i at påpege hvor lidt befolkningen i Danmark ved - og lærer i skolerne - om de faktiske forhold i landet Færøerne. Og at partiet og dets støtter i befolkningen - som det eneste - har en strategi for at slippe for de danske almisser, er meget positivt.

Dog er jeg ikke enig i Høgni Hoydals synspunkt om, at Danmark fører en "blød kolonipolitik", for uanset hvem af de to partier i Danmark (ups: "blokke") der er regeringsparti, er "blød" kun tilsyneladende når det handler om de grundlæggende spørgsmål.

Det reelt - men ikke reelle - fungerende parti system her til lands, er én af grundene til jeg igen afleverer en blank stemmeseddel den 18. juni. I 2013 ved regionsvalget afleverede 158.000 mennesker blanke stemmesedler. Det ville svare til mange tomme stole i regionsrådene, hvis disse 158.000 menneskers afgørelse skulle repræsenteres demokratisk. Men det er en anden historie - tildels.

Held og lykke til folket i Færøerne og i Danmark.

Kim Kristensen

Der bliver gjort alt for lidt for at styrke rigsfællesskabet,vi hører stort set kun om Færøerne og Grønland når der går noget galt,der burde være langt mere i nyhederne om deres gøren og laden,meget mere undervisning i skolen,rigsfællesskabet er vigtigt for os alle sammen men det virker som et dårligt plejet ægteskab.

Peter Nørgaard

@ Lennart Kampmann

At sammenligne Lollands størrelse med Færøernes, som argument for at Færøerne ikke er et selvstændigt land, holdet hverken historisk eller politisk.

Skal Palæstina ikke have selvstændighed, fordi Gaza er på størrelse med Langeland..?