Kommentar
Læsetid: 3 min.

Flyvemaskiner og mælkebøttesole

Man kan godt nogen gange føle sig som et økologisk fjols, når man håndluger sin have og alligevel temmelig ubekymret flyver af sted på arbejde
Udland
3. juni 2015

At passe sin have er en metafor for at trække sig ind i et beskyttet rum. Man kan foregive at have kontrol, som når kampen mod mælkebøtter sætter ind. Man føler sig tilpas frelst, når man i stedet for at bruge Round up, ganske enkelt æder sig gennem de nye mælkebøtter. Der findes et helt særligt redskab til det i Frankrig. En jernpind, der er tvedelt i spidsen, og som følger med i sættet, når man køber en skovl og en rive, og som jeg i mange år ikke fattede brugen af. Men vupti, så griber spidsen fast om de små bitre mælkebøtteskud, som så ender i salaten.

Hver morgen står de nye mælkebøttesole op og må fjernes. Ellers sender de tusindvis af små faldskærme af sted, så kampen fortsætter. Sommeren igennem og næste år også.

I kamp mod smørblomsterne

Jacques, min nabo har været ked af det siden Nadine døde i efteråret. Lykkepillerne preller af og i øjeblikket er mælkebøtterne i hans køkkenhave et sikkert tegn. Det var ellers de to, som med kærligt hvasse blikke lærte mig at luge dagligt, for ellers landede faldskærmene i deres tomatbed. Nadine var virkelig effektiv til at fjerne ukrudt, når hun lige gik forbi. Adskillige lidt ukendte blomster i min have har måttet lade livet, når hun passerede og tog dem med et snuptag. Nu står Jacques bare og stirrer på bedene.

Selvfølgelig er det hipsterøkologisk romantik, eller bobo, bourgeois boheme, som det kaldes i Frankrig, når jeg håndluger spinat og courgetter. Eller på alle fire kæmper med smørblomster, som har vist sig at være min haves største fjende. De breder sig bag ryggen på én, med frø eller sideskud og skinner sejrsrigt i solen. Jeg elskede dem, da jeg var lille. For de ligner virkelig smør. Glinsende og gule- og uhyggeligt effektive, har jeg opdaget.

Det er her, jeg jo må konstatere, at min økologikamp inden for egne mure selvfølgelig er lidt latterlig. På de store marker uden for muren er det rapslysegult som blomstrer uden slinger i valsen. Ikke skyggen af mælkebøtter eller smørblomster. Der er ikke engang hvede, som ellers groede på de samme marker sidste år. Sprøjtemaskinerne drøner forbi mine beskyttende mure, hvor jeg latterligt håndbekæmper mælkebøttesole for at være i pagt med naturen.

Det er altid overskyet

Jacques ser også op på himlen. Her 150 km fra lufthavnen Orly begynder flyvemaskiner sydfra at lægge an til landing. Dagen igennem tegner de striber på himlen i fast rutefart. Jacques er overbevist om, at det er grunden til, at der altid er lidt overskyet: Den ene flyvers stribe følger den anden i en uendelig række så det flyder sammen i et hvidt skyagtigt felt. Selv om Nadine var chef i tekstilindustrien, tog hun aldrig en flyver i sit liv. Med globaliseringen er fabrikkerne flyttet til fjerne egne, og det er nok ikke så meget skyer som CO2, der slippes ud der oppe i himlen.

Alle lufthavne i verden vokser. Orly er ved at gro ud af sig selv. Charles de Gaulle lufthavnen har måttet opgive den ellers stringente runde form, som lovede modernistiske nye tider, da jeg i sin tid landede for første gang i 1970’erne.

Dengang kostede en flybillet tre gange så meget som nu uden at tage inflationen i betragtning. Hvor meget CO2 ville der ikke spares, hvis flybilletter stadig var forholdsvist lige dyre?

Jeg tager i modsætning til de gamle i landsbyen fly, så let som man tager en bus. Jeg har dårlig samvittighed, men gør det alligevel, for der er jo altid lige et eller andet vigtigt, man skal nå. Og når det nu er så meget billigere end toget. Det er nærmest dyrere at tage fra København til Ålborg og retur , end det er at flyve fra Paris til København.

Vi luger mælkebøtter med håndkraft, men ferien til Thailand og forretningsrejser og globalisering, det er slet ikke vores skyld. Måske bare fordi vi er de sidste turister. I Europa. I verden. Vi er de priviligerede i en lukket have og skyerne over vort hoved, er da ikke for alvor vores.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her