Læsetid: 3 min.

Fredsforhandlinger på Cypern går op i gear

I henved 41 år har Cypern været delt i to, og efter et årti uden reelle fremskridt i fredsprocessen har en ny tyrkisk præsident i Nordcypern medført forandringer og optimisme
6. juni 2015

Siden Nordcyperns nye præsident, Mustafa Akinci, kom til efter sin valgsejr i slutningen af april, er der med hurtige skridt sat gang i en række mærkbare forandringer på den delte ø, hvor pigtråd, vagttårne og murforløb fortsat deler hovedstaden Nicosia over i den græsktalende Republikken Cypern og det tyrkisk-talende Nordcypern, en stat som kun Tyrkiet anerkender.

Befolkningen i den sydlige del skal nu ikke længere udfylde visa-lignende ansøgninger, når de ønsker at besøge den nordlige del af øen.

Chefforhandler på den tyrkiske side, Ozdil Nami, siger til AFP, at »efter årtiers stilstand i fredsprocessen har vi nu følelsen af, at der skal ske noget. Derfor har begge ledere fokuseret på umiddelbare forandringer, som man som borger kan mærke«.

Derfor skal der etableres flere grænseovergange forlyder det, men også elforsyningen og øens mobilnet skal lægges sammen. En ikke uvæsentlig rolle i fredsprocessen spiller øens arbejdsgiverforeninger, der i årtier har presset på for forandringerne for at skabe vækst. Inden for sporten gik man allerede for et år siden foran ved at fusionere de to lokale fodboldforbund.

Præsidenter på god fod

I de seneste dage er der også kommet forslag om at genforene store dele af den gamle by i hovedstaden Nicosia. Her skal pigtråd og kontrolposter vige for etableringen af et fælles fødevaremarked, en fredspark og siden en fælles industripark.

Også spøgelsesbyen Varosha, der i 1970’erne var et kendt turistmål, kan muligvis blive givet tilbage til de tusinder af beboere og hotelejere, der flygtede over hals og hoved tilbage under krigen i 1974. Delingen af Cypern skete i forlængelse af et mislykket kup udført af støtter af det græske juntadiktatur. Øen blev efter en kort og blodig krig delt i to, da Tyrkiet invaderede og indtog 37 procent af øen og udråbte det tyrkisk kontrollerede Nordcypern. Omkring 240.000 græsktalende cyprioter forlod dengang den nordlige del af øen, mens knap 70.000 tyrkisktalende forlod deres hjem i syd. Siden har fredsbevarende styrker fra FN bevogtet en demilitariseret linje.

Først da EU i 2004 optog Cypern, blev de ellers hermetisk lukkede grænser genåbnet, men siden en folkeafstemning samme år, der endte med et nej til genforening, har fredsprocessen stået stille. Derfor vakte det betydelig opsigt, at præsidenterne Mustafa Akinci og Nicos Anastasiades for nylig mødtes uformelt på en café på den nordlige side af Nicosia for at tale om fredsprocessen. De to stammer begge fra havnebyen Limassol i syd, og begge præsidenter har gjort tydeligt, at de ønsker at blive målt på deres indsats for fredsprocessen. Dog har Nicos Anastasiades skullet tackle en økonomisk krise, efter at landets største banker måtte lukke.

Gasfelter spiller ind

»Forhåbentlig vil vi opnå gensidigt acceptable løsninger inden for måneder frem for år«, sagde Akinci i denne uge efter et møde med FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon. Mustafa Akinci berørte også, at ikke blot Nordcypern og Cypern skal kunne enes, men både Tyrkiet og Grækenland skal også tages med på råd, når der skal skabes nye løsninger.

»Man siger ofte, at der kræves to til tango, men her har vi brug for en hel kæde af dansere, som i græsk Syrtaki-dans«, lød det fra Nordcyperns leder, der også åbent har ønsket en større uafhængighed af Tyrkiet, da de seneste års mange tyrkiske indvandrere har gjort de oprindelige tyrkisk-talende cyprioter til et mindretal i deres eget land.

En ny faktor og stridspunkt i Cypern-forhandlingerne er fundet af store gasfelter i farvandet mellem Cypern og Israel, hvilket kan være med til at finansiere genforeningen. Det foreløbige mål er at skabe en konføderation, idet begge parter ønsker selvstyre dog underlagt én statsdannelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Lad os håbe at genforeningen vil lykkes - måske i form af en forbundsstat.

Det bør vel føjes til artiklen, at Nordcypern i 2004 stemte ja til FN's genforeningsplan, mens Sydcypern - der var sikret optagelse i EU - stemte nej. Således blev alene Sydcypern optaget i EU og genforeningen blev forhindret.

Erdogan har i mellemtiden har flyttet en mængde fastlandstyrkere til Nordcypern, så det er vist mere end tvivlsomt, at der umiddelbart er flertal for en genforening.