Læsetid: 3 min.

Grækenland får markant indrømmelse

Både Grækenland og dets kreditorer kom med nye forslag, der skal bygge bro i den månedlange strid mellem parterne. Især IMF slækker på kravene, mens Grækenland dog forsat afviser at skære i pensionerne
5. juni 2015

Kan der overhovedet komme et gennembrud i den omfattende og langvarige strid mellem Grækenland og dets kreditorer? Der bliver fortsat gjort intense forsøg, senest hen over natten til torsdag, hvor der blev forhandlet under højtryk mellem den græske premierminister Alexis Tsipras, EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker og eurogruppens chef, Jeroen Dijselbloem.

På ét væsentligt punkt har kreditorerne imødekommet Grækenland ved at nøjes med at kræve et overskud på statsfinanserne på én procent i 2015, når man ser bort fra renter og afdrag. Det er væsentligt mindre end IMF’s hidtidige krav om et årligt overskud på de græske statsfinanser i størrelsesordenen 3 procent i år og 4,5 procent næste år, der blev formuleret for et par år siden.

Nye takter

Det er første gang, at de græske kreditorer har givet en markant indrømmelse. Kravet er dog, at overskuddet under alle omstændigheder skal stige med omkring én procent årligt hen over de kommende år. Den nye opblødning er sket, efter at trojkaen af IMF, ECB og EU-Kommissionen tidligere på ugen mødtes hos kansler Angela Merkel i Berlin.

De nye takter forhøjer chancerne for et ægte gennembrud og kan give mere luft for Grækenland til at indfri lidt flere valgløfter, mens besparelser eller højere skatteindtægter dog fortsat ikke kan undgås, for at holde målene.

»Vi vil fortsætte samtalerne i de kommende dage«, lød det fra eurogruppe-chefen, Jeroen Dijsselbloem, mens Alexis Tsipras især roste EU-Kommissionens konstruktive takter.

»Jo mere vi taler sammen, jo større er chancerne for en enighed.«

Et markant udestående er reformen af det græske pensionssystem, der er det dyreste system i hele Europa, målt på statens udgifter.

I Grækenland er titusinder sendt på en form for efterløn, hvilket sammen med den længere levetid har sendt udgifterne i vejret, trods det at en række pensionssatser for de enkelte pensioner er skåret markant ned.

Ifølge OECD vil udgifterne fortsat stige, medmindre pensionsalderen sættes i vejret, og en række pensionstilskud sløjfes. Den græske regering ønsker tværtimod at forhøje pensionerne, som de lovede under valgkampen i januar.

Betalinger kan udsættes

I dag skal Grækenland betale 300 millioner euro til Den Internationale Valutafond (IMF) og for hver gang en rate skal betales, stiger nervøsiteten for, om det kan lade sig gøre.

Over for journalister i Bruxelles svarede den græske premierminister Alexis Tsipras:

»Det skal De ikke bekymre Dem om, vi kommer til at betale.«

Han understregede, at Grækenland under Syrizas ledelse har tilbagebetalt i alt 7,5 milliarder euro. Selv om det har medført, at alle offentlige institutioner er drænet for kontanter, at staten ikke betaler sine leverandører, og at investeringerne i landet er gået i stå.

Hvor landet ved årsskiftet så ud til endelig at opnå en af de højeste vækstrater i Europa, er dette skruet ned til minimale 0,1 procent i de seneste vurderinger fra OECD, hvilket har været medvirkende til, at kreditorerne har måttet slække på kravene til landet.

Det afgørende for Alexis Tsipras er, om han formår at skaffe et flertal i eget parti. For selve IMF-afbetalingerne er en regulær rød klud i hovedet på en række af Alexis Tsipras’ partifæller i regeringspartiet Syriza. De ser helst, at Grækenland helt indstiller afbetalingerne til IMF. Det er endnu uvist om Syriza-partiets venstrefløj kan godtage et kompromis, der afviger fra valgløfterne.

I løbet af juni måned skal Grækenland betale i alt 1,6 mia. euro eller knap 12 mia. kroner. Det er mere tvivlsomt om landet kan dette, i en situation, hvor alle landets reserver er helt i bund. IMF har dog åbnet op for, at alle IMF-betalinger kan afdrages på én gang sidst i juni måned.

Det kan købe tid, men Grækenland har endnu ikke søgt om at få henstand.

Et andet pres er, at en aftale mellem Grækenland og dets europartnere skal godkendes af en række parlamenter, ikke mindst den tyske Forbundsdag.

De holder sidste møde den 15. juni, hvilket er sidste chance for også at få den tyske accept.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

georg christensen

Så , nu vil jeg også være med: Den internationale "valuta" (arbejds ydelse) s værdiløshed , er ikke andet, som magtbegærdet værdiløshed på "ludomanens" vilkår.

Så til "Grækenland" problematikken, den sidste "dråbe" skal sendes ud af (citronen)"Grækerne", bare fordi deres forgængere ikke forstod, blev oplyst "OM". Fra nit synspunkt, som en kapitalistisk , ærke rød socialist.

NB: Når enkelthedens arbejdsværdi ikke længere accepteres, men kun på "børsen" noteres, og med "ludomaner" respekteres, og af politiske "Hængerøve" accepteres, med sådan er det bare, så får jeg "kvalme", Disse "politiske illusions" beskrivelser, har "INTET", med "MIT" DANMARKL", at gøre .

Lau Dam Mortensen

Eftergiv gælden, er det eneste rigtige at gøre. Eller i det mindste læg 0 renter til, og giv dem 50 år til at betale tilbage, ligesom England og Tyskland fik lov til efter 2. verdenskrig.