Nyhed
Læsetid: 6 min.

Grækenlands regering risikerer splittelse

Torsdag skal eurolandenes stats- og regeringsledere indgå en bindende aftale med Grækenland. Det vil højst sandsynligt flytte presset fra den internationale forhandlingsscene til et internt opgør mellem de uenige fløje i det græske regeringsparti Syriza. Efter et eventuelt kompromis med eurolandene risikerer partiet at gå midt over
Travlhed på et skattekontor i Athen. Skatteopkrævning – eller mangel på samme – er et af de helt store stridspunkter mellem Grækenland og de øvrige eurolande.

Yannis Kontos

Udland
25. juni 2015

De græske tv-kanaler flyder over med talkshows, der vender og drejer den seneste udvikling i striden mellem Grækenland og dets kreditorer. En af de faste gæster ved de mange tv-talkshows er Dimitris Keridis, der er professor i politik fra Athens Panteion universitet.

»I de kommende dage afgøres regeringens skæbne. Det hele afhænger nu af, om premierminister Alexis Tsipras er stærk nok i forhandlingerne med kreditorerne, og om han bagefter kan sælge en sikkert vældig upopulær aftale til et skuffet parti«, siger Dimitris Keridis.

»Jeg tror, det bliver blodigt for Tsipras, for tv-kanalerne gentager lige nu igen og igen citaterne med valgløfter om lavere skatter, højere lønninger og en ende på sparepolitikken. Alt det må han æde i sig igen. Han har massivt tabt ansigt.«

Dimitris Keridis understreger, at torsdag er sidste udkald for at sikre den aftale, der skal sende de sidste 54 milliarder kroner til regeringen i Athen fra det hjælpeprogram, der begyndte i 2012 – og som parterne med en lang række afbrydelser har forhandlet om i snart et år.

»De vil forhandle, til de segner. Uenigheden er fortsat massiv,« mener Dimitris Keridis.

Fordi hjælpeprogrammet udløber på tirsdag, er det tvingende nødvendigt ved EU’s stats- og regeringsledermøde i Bruxelles denne torsdag at godkende et forhandlingskompromis, der efter græsk forslag især vil hæve skatterne for de velhavende og virksomhederne.

Alexis Tsipras har imidlertid bevæget sig ind i en forhandlingsmæssig blindgyde, hvor især Den Internationale Valutafond (IMF) kræver større indrømmelser fra den græske regering, end den græske premierminister er parat til at give.

Samtidig er folk i Syriza-partiets bagland tiltagende utilfredse. Flere fremtrædende medlemmer truer åbent med at stemme mod det kompromis, der skal redde landet fra den truende statsbankerot. Regeringen er kommet kreditorerne alt for meget i møde, lyder den barske kritik.

Viceformand for parlamentet Alexis Mitropoulos mener, at »de seneste tiltag fra den græske regering er ekstreme og asociale«. Han kan derfor ikke støtte forslagene.

Yderste venstre stritter imod

I det kommende døgn afgøres det, om der kan opnås enighed i Bruxelles og derefter i parlamentet i Athen. Bagefter skal en række eurolande, deriblandt også Tyskland, stemme for, før milliarderne kan overføres til at dække låneforpligtigelser på 12 milliarder i den kommende uge.

Venstreplatformen hos Syriza har umiddelbart været de mest kritiske, og denne del af partiet tæller 30 af de 149 parlamentarikere. Politikprofessor Dimitris Keridis:

»Venstreplatformen er temmelig kritisk, men de er dog i det mindste disciplinerede, og forstår de alvoren, kan de komme til at bøje sig. Jeg er umiddelbart mere bekymret for en række af de helt nye parlamentarikere, der hidtil ikke har stemt så vidtgående forslag igennem. De kan vise sig at være helt uforudsigelige. Der er fare for, at partiet risikerer at blive splittet i flere dele,« siger han.

Adskillige medlemmer af venstreplatformen er i forvejen stærkt eurokritiske og argumenterede allerede ved Syrizas valgsejr tilbage i januar for en tilbagevenden til den tidligere møntfod, drakmen.

»Venstreplatformen taler for drakmer, fordi de mener, at det vil befri landet for indflydelsen udefra og give de græske politikere større spillerum,« siger Dimitris Keridis.

Han mener dog, at alternativet, en exit fra euroen, vil være en massiv katastrofe for landet, som regeringen ikke vil overleve.

»Jeg tror, Alexis Tsipras er klar over, at han er færdig, hvis Grækenland ryger ud af euroen, og i så fald kan han også risikere fængsel, når nye magthavere kommer til. Lige nu er han fortsat populær, fordi ingen kan forestille sig, hvem der ellers skal lede landet, men det kan hurtigt ændre sig.«

I takt med at den seneste sparepakke er blevet kendt, er mange borgere begyndt at lufte deres utilfredshed. Især en momsstigning, der kan give dyrere dagligvarer vil være upopulær.

»Skal momsen stige yderligere, vil folk bare købe endnu mindre. Tsipras har ikke fået det ud af forhandlingerne, som vi havde håbet på,« siger en grønthandler i det centrale Athen.

Imidlertid har oppositionen hos socialdemokraterne i PASOK og midterpartiet To Potami sagt, at de ønsker at stemme for sparepakken, selv om Syriza-partiet ikke vil stå fuldt bag. Det kan sikre et ja, men til en høj pris.

»Presset udefra bliver i stedet til et indre pres i Syriza-partiet, og det kan enten give nyvalg eller en situation, hvor midterpartiet To Potami kan blive del af regeringen,« siger Dimitris Keridis.

»Begge dele giver endnu mere usikkerhed for landet.«

Tsipras skælder ud på IMF

Onsdag rejste premierminister Tsipras til Bruxelles for at forhandle med chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Mario Draghi, EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker og IMF-chef Christine Lagarde. Sidstnævnte har angiveligt været den mest stejle modstander af de seneste forbedringsforslag fra regeringen i Athen. Over 90 procent af de nye græske tiltag er rene skatteforhøjelser, og ifølge kilder tæt på IMF er der ikke rene besparelser nok blandt de seneste græske forslag.

Det fik Alexis Tsipras til forud for rejsen til Bruxelles på Twitter at skrive, at »det er helt uhørt, at visse institutioner er så stejle, at de ikke vil acceptere vort udspil«.

»Den holdning (hos IMF, red.) kan dække over, at de reelt ikke ønsker en aftale, eller at de varetager særlige interesser i Grækenland,« skrev Tsipras, der lagde en kraftig dæmper på forventningerne til udkommet af forhandlingerne blandt eurogruppens finansministre, der foregik i aftes.

Reelt ønsker IMF en strammere sparepolitik, men er dog åbne for at skære i den græske gæld, forudsat at især EU påtager sig dette. EU-Kommission er overvejende tilfredse med den græske regerings skatteforhøjelser, men udelukker at skære i gælden. Hvilket igen er slutmålet for den græske regering. Lover EU gældsreduktion, kan det sælges som en ultimativ sejr, både over for den græske offentlighed og i bestræbelserne for at overtale Syriza-parlamentarikere, når sparepakken efter alt at dømme skal stemmes igennem parlamentet i Athen i den kommende weekend.

Håber på kompromis

En af Syrizas faste vælgere er den knap 60-årige athenske skuespiller Dimitris. Han håber på, at den samlede regering vil bakke op om et kompromis, selv om det betyder flere sparetiltag.

»Jeg foretrækker et forsigtigt ja frem for et rungende nej. Ikke mindst fordi et overvældende flertal af mine landsmænd ikke kan overskue den usikkerhed, der kan følge med en overgang til drakmer. Folke er trætte efter fem års krise, derfor er en euro-exit alt for omfattende.«

Dimitris er især bange for, at en euro-exit vil efterlade et dybt splittet land.

»Ryger Grækenland ud af euroen, betræder vi temmelig ukendt land. Der kan udbryde oprør, det bør også den mest kritiske del af Syriza-partiet gøre sig klart. Jeg tror, at de vil komme til fornuft,« siger skuespilleren.

»Ingen havde forudset, at euro-partnerne ville være så hårde forhandlere, efter at Syriza vandt valget. Modparten har stort set ikke flyttet på sig. Det spareprogram, der er lagt frem, er det modsatte af, hvad Syriza gik til valg på. Men partiet må indrette sig efter virkeligheden.«

Dimitris siger, at taxichauffører fortæller ham, at landet allerede har mistet så meget, og mister grækerne euroen oveni, betyder det ikke så meget.

»Chaufførerne er jo ofte en seismograf for, hvad der rører sig i folkedybet, og nogle flirter åbenlyst med denne idé om en grexit. Det er et udtryk for desperation. Og jeg tror også, at der er nogle hos Syriza, der gerne vil ud af denne situation, som vi er i. Men der findes hverken hurtige eller nemme løsninger på Grækenlands problemer,« siger Dimitris eftertænksomt:

»Vi grækere er indbyrdes oftest alt for uenige. Det gælder i stort set alle livets forhold. Det gør os svage og andre stærkere,« lyder det fra den athenske skuespiller.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Kongstad Nielsen

Syriza kommer til at vinde, bare rolig.
Desuden er der ingen regler i traktat- og aftalegrundlaget, der muliggør udsmidning af euroen. Så eurolandene må leve med en eventuel bankerot indenfor egne rækker.

John Christensen

Sender god karma efter Syriza som har alt at vinde, og kun har deres lænker at miste.

Riv bare pyramiderne ned!
Unionen er stendød.

God dag der ude

Peter Nielsen

Det er grækernes egen skyld at de er endt i den situation. de har haft 5 år til at skabe en funktionel stat... ja faktisk siden 70´erne. Når grækerne ikke overholder kravene til Eurosamarbejdet, så kan de andre lande ekskludere Grækenland. hvis grækerne nægter så kommer der endnu strengere kapitalkontrol, så det kan sagtens lade sig gøre at smide Grækenland ud af Euroen.
Lad Grækenland falde - de har selv forspildt chancen, og de reformer de skulle have indført siden 70´erne kommer nok af sig selv så.
EU kan sagtens holde til at miste ca. 3 % af værdien, når det er det eneste Grækenland er værd i samarbejdet. Alle er klar - undtagen Syriza som falder på deres populistiske stil.
Grækerne vil ikke - det ville Portugal, Irland og Spanien, og de er altså på vej frem igen - deres reformer virkede. Det er ikke sjovt for de tre lande men de har gjort det nødvendige, og der er lys forude.
Grækerne er ved at være ulideligt trættende og burde hellere fokusere på deres egen off. sektor og at skabe balance i denne.
bye bye Greece.

Peter Jensen

Mon ikke både IMF, ECB og kommissionen arbejder på at få udstillet Tsipras og venstreorienterede bud på løsninger af de finanskapitalistiske problemer som EU og overklasse-Grækenland fik rodet den græske befolkning og det græske samfund ud i? Man kan vel kun i ekstremt høj feber eller voldsom delir lægge en forestilling om at man politisk vil samarbejde om progressive, socialt funderede indsatser med en venstresnoet regering - og dermed legitimere dens eksistens og politik, til grund for analyse og vurdering af forløbet.

Det meste peger på at man vil slide Syriza i småstykker og smadre dette tilløb til uorden og kritik - og derpå samarbejde pænt med de pæne magtmennesker, som siden vil overtage den græske del af finanskasinoet.

Anne-Marie Krogsbøll, Ole Henriksen og Bernhard Drag anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

Ups,
Mon ikke både IMF, ECB og kommissionen arbejder på at få udstillet Tsipras og venstreorienterede bud på løsninger af de finanskapitalistiske problemer som EU og overklasse-Grækenland fik rodet den græske befolkning og det græske samfund ud i, som inferiøre og nærmest lidt grinagtige?

Stig Arensbach

Har lige været i Grækenland, det er da lidt mærkeligt at de ikke vil modtage visa på deres forskellige spise steder og på det hotel hvor vi boede.
For mig virker det som om at hvis de kun får kontanter, så kan staten ikke se hvor meget der er handlet for hos dem, så kan den heller ikke opkræve skat af dem.
De har ikke lært det i nu, at de allesammen må bidrage med noget for at deres samfund kan komme på fode igen.
Alle andre lande forlænger tiden hvor vi skal være på arbejdsmarkedet, undtaget Grækenland de vil sætte grænsen ned fra 55 år til omkring 52 år.
De må se at vågne op! har de lånt penge, så må de også betale dem tilbage!
Det er ikke vores skyld at de har brugt dem forkert!!!

Bent Nørgaard, Vasili Frang og børge pedersen anbefalede denne kommentar
Peter Nielsen

Mon ikke det handler om at Grækerne har bedt om lån for at dække hullerne i deres utætte statsbudget, og nu erkender at de ikke har styr på noget som helst. Så vil man lige pludselig ændre spilleregelerne, noget som Grækerne mener de kan tillade sig, når nu andre økonomier bed tænderne sammen og skabte de reformer der var nødvendige. dels kan man ikke tillade sig den forskelsbehandling, bare fordi Grækerne ikke vil reformere, dels fordi man unægteligt kommer til at skylde overfor de mange andre lande der tog sig sammen. Letland ( er det vist nok), har også formået at reformere og de er heller ikke positivt indstillet overfor en Græsk særbehandling.
Syriza bliver slidt ned, men det er deres egen skyld.
det er ikke EU der har rodet grækenland ud i det her i første omgang, det er grækerne selv, og deres mangel på et skattesystem der fungerer. Du kan heller ikke tørre det af på de store kapitalistselskaber. 80 % af det græske erhvervsliv er private familieejede virksomheder med 4 eller færre ansatte, der er foregået svindel på alle plan, pensionsudbetalinger til afdøde, ufærdige huse så man slipper for beskatning, taxmetre der ikke slås til, ja listen er lang og alle har bidraget til forfaldet, og de ved det godt.

Torben Selch

Stig Arensbach
25. juni, 2015 - 09:24
Årsagen kan være den at hvis de modtager betaling på Visa eller Master Card så kan der, som i DK, gå uger inden de reelt kommer ind på restaurantens konto i banken - og som situationen er nu, med det run befolkningen har på bankerne med at trække penge ud - kan restauranten så med en lang næse og en lukket bank.

Karsten Aaen, Anne-Marie Krogsbøll og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar
Torben Selch

Grækenland har fået et ultimatum
Hvis ikke den græske regering inden middag kommer med et udspil, der er acceptabelt for alle parter, falder klokken i slag.

Artiklen er fra JP og fra klokken 11:21 idag. Det må da siges at spidse til.

Mihail Larsen

Bare rolig?

Ja, hvis man lukker øjnene og stikker halm i ørerne, så skal det nok gå alt sammen.

Grækenland har formentlig verdensrekord i statsbankerotter - 5 indtil videre. Så en fra eller til? Bare tag det roligt.

Det er denne slags selvbekræftende nonsens, der forleder græske politikere til at tro på, at de kan løbe fra regningen efter fem års eller fleres overforbrug. for lånte penge. De samme politikere har tilmed ikke holdt sig tilbage med at udnævne sig selv til lederskikkelser i et nyt Europa. Det er lige som fallenten, der vil forklare sin långiver, at han - altså fallenten - forstår sig meget bedre på økonomi end långiveren.

Men Kongstad siger, vi skal tage det roligt. Så det må vi hellere gøre.

Anne-Marie Krogsbøll

Der var en udmærket dokumentar for et par dage siden:
https://www.dr.dk/tv/se/horisont

Det fremgår af denne,
- at det kun er en del af befolkningen, der er berettigede til pension.
- at denne pension typisk er meget lille.
- at der til gengæld ikke findes offentlig sygesikring. No money - no treatment.
- ingen arbejdsløshedsunderstøttelse o.l.
- at der ofte er flere personer eller hele familier, der lever af disse små pensioner, på tværs af generationer, fordi store dele af befolkningen er arbejdsløs.

Det fremgik af en kommentar af Peter Wivel for et par dage siden i Politiken, at rige grækere har omkring 800 milliarder euro stående på konti i Schweiz, hvor de typisk ikke beskattes.
At den samlede græske gæld er ca. 500 milliarder euro. Dvs. lidt mere end det halve af den skjulte formue i Schweiz.

Det er desuden nogle steder nævnt i medierne, at regeringen ønsker at beskatte de høje indtægter, men at EU mener, at det vil hæmme væksten. Man skal i stedet beskære de offentlige udgifter til sociale ydelser.

Nu er det så, jeg har følgende dumme spørgsmål:

1. Hvorfor er det mere hæmmende for væksten at beskatte de høje indtægter end at beskære de sociale ydelser? Begge dele vil vel hæmme købekraften, men ved beskatningen får man i det mindste lidt indtægter (i det omfang manøvren lykkes)?

2. Kan man virkeligt tale om ødsle sociale ydelser, hvis en smule pension, der virker som forsørgelse for hele familier, er det eneste sikkerhedsnet, der er ? Der er ingen sygesikring, ingen arbejdsløshedsunderstøttelse, men en masse arbejdsløshed?

Kan man fra EU's side virkeligt blive mere forargede over grækernes fastholden af den smule offentlig hjælp, der er, i stedet for at blive forargede og gøre noget ved de enorme formuer, som rige grækere har unddraget landets skattesystem, og ført ud af landet?

Jeg skal ikke gøre mig klog på, om Syriza i virkeligheden er lige så korrupte som den tidligere regering - det ved jeg simpelthen ikke. Men jeg synes, at dækningen i medierne overvejende er utroligt overfladisk og ensidig, og ofte helt tydeligt går ud på at miskreditere den nye græske regering - som helt tydeligt for guds skyld ikke må få en sejr (Svenning Dalgaard på TV2 News er et skrækeksempel på ensidig dækning af Grækenland-krisen).

Ikke af reelle økonomiske grunde, men fordi man ikke kan give en venstreorienteret regering en sejr. Så hellere presse Grækenland tilbage til de tidligere regeringer, som jo paradoksalt nok var dem, der kørte landet i sænk.

Der er tydeligtvis brug for reformer, men SKAL disse absolut gå ud over dem, der i forvejen har mindst?

Det er en græsk tragedie.

Anne Eriksen, Bill Atkins, Karsten Aaen, Holger Madsen, Niels Duus Nielsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

http://www.spiegel.de/wirtschaft/soziales/griechenland-alexis-tsipras-un...

Trojkaen vil beskære de i forvejen lave pensioner og sætte momsen på restauranter op til 23%, hvilket i turistmæssig sammenhæng vil svække Grækenland. Den vil ikke acceptere at selskabs- og virksomhedsskat hæves, som Tsipras ønsker. Af de årsager, som Anne-Marie krogsbøll nævner, er en nedsættelse af pensionerne fuldstændigt uspiselige for Tsipras.

Karsten Aaen, Michael Kongstad Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Iøvrigt er jeg enig med Sahra Wagenknecht fra Die Linke. Die Linke har - bortset fra den sidste hjælpepakke, og det kun for at købe Tsipras regering tid - aldrig stemt for Troikaens hjælpepakker til Grækenland, da Grækenland de facto er bankerot og hjælpepakkerne kun sender skattepenge op i den blå luft, hjælper bankerne selv og forværrer grækernes situation.
Vi bør erkende, at Grækenland er bankerot og hjælpe dem med en fornuftig omlægning af gælden og fornuftige investeringer til opbygning af virksomheder og produktion.

Anne Eriksen, Bill Atkins, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Og måske også hjælpe dem med at opbygge et effektivt system til opkrævning af skatter? EU begrunder jo til dels deres skepsis overfor skattetiltagene med, at opkrævningen er for dårlig.

Og hjælpe med at opbygge et mere velfungerende socialt system?

Det er selvfølgelig ønsketænkning.

Anne Eriksen, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

Som Mihail Larsen er inde på, bør vi lære af historien. Vi bør erindre os hvilke ideologiske og økonomiske motiver som ligger bag dannelsen af EU/ECB og IMF - og vi bør iagttage trojkaens opgør med Syriza som primært et ideologisk opgør, subsidiært varetagelse af forretningen. For trojkaen er dette ren business; for den brede græske befolkning handler det i stigende grad om overlevelse - og for den brede, europæiske befolkning handler det om retfærdighed og solidaritet.

At det kan lade sig gøre at fremstille det græske sociale system som et luksusarrangement, der truer europæisk økonomi, understreger vel blot hvor langt ud, vi kulturelt og ideologisk er kommet. Vi kan bildes hvad som helst ind; oplyste i egen indre glød, som vi er.

John Christensen, Bill Atkins, Karsten Aaen, Henriette Bøhne, Rasmus Kongshøj, Niels Duus Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Die Linke står nu lige som alle andre helt henne ved kanten og kigger ned af den skrænt, som grækerne falder ned af, hvis ikke der meget snart findes en løsning. Det vil konkret sige, at den græske regering ikke kan betale afdraget ved månedens udgang, men den har heller ikke har penge (Euro) til at afholde andre udgifter. Det er en tilstand, man ikke kan fastholde ret længe. Så må Grækenland erklære sig betalingsudygtig og indføre en ny valuta - og derved de facto forlade euroen.

Til et par af de andre kommentarer kan man sige, at såvel de græske venstreorienterede som det konservativt dominerede EU har været fristet til at genere den anden af politiske grunde. Grækerne har hverken erkendt styrkeforholdene rigtigt eller forstået den politiske konstellation, som kort karakteriseret består af mange lande, der efter egne kriseforløb ser med misbilligelse på grækernes taktik.

Tilbage er at se, om et eller andet politisk tryllenummer kan afvende den græske betalingsstandsning.

Peter Günther

Anne-Marie: Man kan ud fra niveauet i debatten, få mistanken at intet bliver gjort. Ingen udefra kan hjælpe grækerne til at få styr på et bundkorrupt system. Løses et system problem bare ved at sende flere penge? Nogen i Grækenlands magtelite har en regning at betale..

Anne-Marie Krogsbøll

Peter Günther:
Men er der noget, der tyder på, at det er eliten og ikke de fattigste, der kommer til at betale?

Henriette Bøhne

Peter Jensen,
Det kan godt være, at det for Troikaen er forretning - men i det private erhvervsliv ville de være forfaldne til straf for " Insolvenzverschleppung". Hos os er vekselrytteri jo også ulovligt - hvormange veksler skal grækerne sendes ud at ride på, før vi erkender det uafvendelige?
Sahra Wagenknecht trak dit kandidatur til fraktionsformand, da Die Linke valgte at stemme for den sidste hjælpepakke og dermed underkendte hende. Det revurderer hun så åbentbart nu, hvor Gysi har meddelt sin afgang som formand for partiet til november.

Peter Jensen

Henriette Bøhne, min omtale af trojkaens perspektiv på sagen skulle skam også indikere at vi har med politisk/ideologisk motiveret mafiavirksomhed at gøre. Som vi har set det op og ned gennem verdenshistorien.

Anne Eriksen, Henriette Bøhne, Niels Duus Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Syriza-regeringen vil rette økonomien op ved at beskatte de rige, mens kreditorerne vil frede de rige og tvære regningen ud over de fattige. Så enkelt kan konflikten stilles op.

Nogle af de andre krise-lande, Portugal, Malta, Bulgarien, m. fl., er sure på Grækenland, hvis det lykkes dem at lave en løsning, de selv egentlig kunne have tænkt sig, men som de ikke havde mod og power nok til at kæmpe igennem.

Anne-Marie: Syriza-regeringen har siden januar kæmpet intenst med at få skattevæsenet op at stå. Men det er et langt sejt træk, efter mange års passivitet. Nu vil man bl. a. opkræve forhøjet selskabsskat og indkomstskat for høje indtægter, luksus-afgifter på lystbåde, swimmingpools og andet, afgifter på tv-reklamer, differentieret moms, finanstransaktionsafgift, ophævelse af gamle skatteprivilegier for skibsredere og værfter, samt for kirken mv.

Anne Eriksen, Karsten Aaen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Michael:

Ja, netop. Det er derfor, det er så sørgeligt, at EU afviser planen med den begrundelse, at skatteopkrævningen alligevel ikke virker. Hvis ikke det i virkeligheden var et ideologisk begrundet afslag, kunne man jo vælge i stedet at støtte op omkring forsøget på at effektivisere skattesystemet - det ville vel være ret gavnligt på lang sigt.

Det er tydeligt, at et EU med så store forskelle i opbygningen landene imellem er et håbløst projekt.
Alternativet er er en EU regering og ophævelse af landenes bestemmelsesret over de fleste opgaver.

Peter Nielsen

Man burde overveje EU i 2 niveauer: Niveau 1: Dk, SE, FI, UK, BE, NL, LU, DE, AT. Niveau 2 alle de andre der har mere eller mindre kaos i deres økonomier.

så kan vi handle frit indbyrdes uden toldbarrierer og alt det bøvl, men vi har 2 forskellige grupper - dem der kan og dem der ikke kan få tingene til at hænge sammen.

Mihail Larsen

Kaos i den græske politik

Det bliver mere og mere synligt, at den græske regering har gamblet. Hvad enten man kan lide det eller ej, så gælder der nogle spilleregler om forhandlinger og aftaler i international politik, der ikke bare vilkårligt kan ignoreres eller ensidigt ændres. Regeringens medlemmer har øjensynligt ikke megen politisk erfaring på det niveau, stater forhandler med hinanden på, og virker mest som en fortumlet gruppe ungdomspolitikere.

Hermed ikke sagt, at de har uret i alt, hvad de har sagt, og at deres modparter repræsenterer den rene fornuft. Der er fejl på begge sider (som Habermas også påpeger).

Men lige fra starten har Syriza-politikerne valgt en forkert strategi ved at kalde deres modparter for alverdens injurierende ting, frejdigt erklære at deres mål var en ændring af hele Europa, åbenlys støtte oppositioner i andre lande, true med nationaliseringer af udenlandsk ejendom, tale med to tunger over for henholdsvis den internationale og den hjemlige offentlighed, misinformere om forhandlingerne, trække Putin-kortet og i sidste ende trække de europæiske stater rundt i en manege (med et ny forslag om folkeafstemning hinsides betalingsfristen) for at undgå overholdelse af aftaler, de offentligt selv havde indgået. Kort sagt: En børnehave. Det er ikke underligt, at deres forhandlingspartnere nu har givet op.

I stedet for at tage ledelsesansvaret på sig, løber de nu væk ved at smøre ansvaret af på en ny folkeafstemning.

Må jeg anbefale en alternativ analyse:

http://politiken.dk/oekonomi/gloekonomi/ECE2735512/analyse-otte-holdepun...

Michael Kongstad Nielsen

De har ikke gamblet, de har udført deres politik. I modsætning til så mange andre, fra vores breddegrader velkendte løftebrydere, har Syriza vist karakterfasthed, ærlighed og redelighed. Fra dag ét i januar har de arbejdet på at reorganisere græsk nationaløkonomi, så landets befolkning kan trives, ikke kun overklassen, og så statsfinanserne kan give overskud, uden at det skyldes forarmelse af almindelige menneskers liv. Det kræver omlægning af skatter og afgifter, så byrden lægges der, hvor der er skuldre til at bære det. Kreditorpartnerne har aldrig anerkendt, at en sådan socialistisk omlægning var mulig, de har afvist alle den nye græske regerings forslag og regnestykker med højst tvivlsomme og ideologiske begrundelser. Det er sagen i en nøddeskal.

Anne Eriksen, Holger Madsen, Karsten Aaen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Selv SPD's formand Sigmar Gabriel mener, at en græsk folkeafstemning kan være ganske fornuftig på nuværende tidspunkt, hvis det er helt tydeligt, hvad der stemmes om....

Mihail Larsen

"Syriza kommer til at vinde, bare rolig."
(Michael Kongstad Nielsen)

Nu viser det sig imidlertid, at resten af Europas regeringer er blevet så inderligt trætte af Syrizas taktik og vekslende udmeldinger, at de ikke længere gider deltage i dette barnagtige cirkus.

Det vil den græske befolkning nok heller ikke længere. Hvis der var valg i morgen, ville regeringen falde med et brag, hvis man skal tro de græske meningsmålinger. Forslaget om at holde en folkeafstemning i en selvvalgt overtid viser, at regeringen er bange for konsekvenserne af sin egen fejlslåede strategi.

"Syriza har vist karakterfasthed, ærlighed og redelighed", siger Kongstad nok. Nej, dee har løjet for sig selv, den græske befolkning og EU med løfter, tilsagn og garantier, som de ikke har kunnet eller villet overholde. De har fra dag ét lovet den græske befolkning noget, enhver realist ville vide var et fatamorgana. Nu hænger de på deres løfter og må tage de parlamentariske konsekvenser af, at de fra starten var blålys. Jeg har medlidenhed med den græske befolkning, der skal bedrages endnu en gang af deres egne politikere.

Karsten Aaen

Jeg indleder med dette citat:
http://politiken.dk/oekonomi/gloekonomi/ECE2735512/analyse-otte-holdepun...

"4. Grækenland har midler at tage af. Hvis Grækenlands lånepakke udløber uden forlængelse, kan landet reelt overleve et stykke tid på at sælge ud af sine aktiver. Målt på aktiver er landet blandt Europas rigeste med sit ejerskab til havne, lufthavne med mere. Regeringen har dog ind til nu har modsat sig at privatisere. Desuden er grækerne i gennemsnit et relativt rigt folkefærd - rigdommen er blot meget ulige fordelt, og skiftende regeringer har alle brudt deres løfter om at få indkrævet skat fra de rigeste."

Og det synes som I endnu ikke har fattet at det er præcis det IMF, Verdensbanken og de tyske banker aka den tyske storkapital er ude på: grækerne skal sælge ud af deres aktiver. Til de tyske storbanker og den tyske storkapital. Eller rettere: den internationale finanskapital.....

En ting er jeg dog enig: det er dumt at kalde sine långivere tåbelige navne......

Og en ting til: Syriza har faktisk denne her gang fremlagt en plan for, hvordan man indkræver skat fra de rigeste i Grækenland, men denne plan er gang på gang blevet skåret ned af IMF, Verdensbanken og Tyskland. De vil nemlig hellere have, at det er arbejderklassen, der betaler...

Mihail Larsen

Nej

IMF, Verdensbanken og Tyskland har ikke skåret ned på grækernes ambitioner om at beskatte de rigeste i Grækenland (der for det meste har deres formue i skjul i Schweitz og andre skatteskjul), men har stillet sig skeptisk til den græske regerings evne til at implementere en sådan opkrævning i overskuelig fremtid. De er trætte af at høre historier om ti fugle på taget, når meget tyder på, at den græske politiske kultur hindrer en rationel offentlig administration.

Steffen Gliese

Men Grækenland burde netop med sin bevarelse af infrastruktur på offentlige hænder være et forbillede for os alle, deri har Karsten Aaen ret.
Hvis Grækenland skal have skat fra sine milliardærer, kræver det koordinering med resten af Europa, der er på samme skattejagt i bankhemmelighedens fædrelande. Det skulle man hellere støtte dem i og så give dem ti års gældsfrihed, så inflationen kan sluge værdien af hovedstolen.

Henriette Bøhne, Karsten Aaen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Henrik Plaschke

Mihail Larsen:

Problemet er ikke så meget, om IMF, de europæiske institutioner og Tyskland har skåret ned på grækernes ambitioner om en beskatning af de rigeste grækere.

De nævnte institutioner behøver nemlig ikke at skære ned på disse. Det går helt af sig givet den frie kapitalmobilitet inden EU's indre marked, den manglende fælles beskatning af formuer og kapitalindkomster og udsultningen af den græske offentlige administration. Spørgsmålet om beskatning af formuer, kapitalindkomster o.l. vedrører ikke kun den enkelte stater, men også den internationale regulering (eller fraværet af en sådan) af området.

Den tyske finansminister sagde det ganske klart for nogle år siden (i professor Per Øhrgaards referat):

”Jeg så i aftes den tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, blive interviewet i fjernsynet. De viste en reportage om, hvordan rige grækere nu gemmer deres penge på udenlandske konti. Schäuble blev spurgt af journalisten, hvorfor man ikke beslaglægger de penge. Han svarede, at det jo ikke var noget, man nemt kunne gøre i en verden med fri kapitalbevægelse.

Og det er det jo heller ikke. Men det, der til gengæld er nemt, det er at fare over de græske lønmodtagere og pensionister«, siger han.” (Politiken, 26. februar, 2012).

Og ”sådan er det bare”, kunne man måske tilføje…

Tilsvarende har den fransk-norske Europaparlamentariker og specialist i økonomisk kriminalitet Eva Joly gjort opmærksom på paradokset i, at formanden for Eurogruppen Jeroen Dijsselbloem også er finansminister i en regering, der tillader græske velhavere at placere deres indkomster i skattely (Le Monde, 1. april, 2015), samtidig med at Eurogruppen skubber på for offentlige besparelser. Så nej, Dijsselbloem forhindrer skærer ikke ned på andres ambitioner. Han opretholder blot et system, der forhindrer realiseringen af disse ambitioner.

Endelig gjorde Gregory Maniatis (New York Times, 20. februar, 2015) opmærksom på, at alle trojkaens eksperter i Athen havde været fokuseret på gæld og ikke på korruptionsbekæmpelse. Tilsvarende havde de udstationerede eksperter stort set kun havde været placeret i Finansministeriet, mens Justitsministeriet ikke fik en tilsvarende opmærksomhed:

“Where were Greece’s European partners as impunity prevailed? Why wasn’t Brussels focused at least as much on corruption as it was on debt? If the European Union’s absence on this front was lamentable before the crisis, it was inexcusable afterward. Officials from the so-called troika essentially took up residence at the Greek Finance Ministry in 2010, but rarely visited the Ministry of Justice.

As a result of European Union indifference, Greek prosecutors were left nearly helpless to investigate complex graft cases involving offshore accounts and overseas co-conspirators. No new hires were made and some prosecutors did not even have funds for long-distance calls (the more persistent prosecutors made them anyway, using their own mobile phones and paying personally). Meanwhile, the Greek Parliament was passing legislation giving immunity to ever-larger numbers of potential corruption targets.”

Karsten Aaen, Anne-Marie Krogsbøll og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar

Det er en ren tilståelsessag fra bankernes side. Bankerne har allerede har erkendt at mere en halvdelen af de udlånte penge til Grækenland var ren hasard, og de har derfor eftergivet gælden.

De långivende banker og kapitalfonde var i ond tro da de i samarbejde med, først den konservative regering tilbage i 2004, påbegyndte en svigagtig belåning af den græske økonomi, som helt åbenlyst ikke kunne bære den opskruede belåning, samt at den græske befolkning kynisk blev taget som garanti for den risikovillige belåning.

Fakta er at Grækenlands gæld blev voldsomt forøget gennem enorme bankbailouts i 2010 og 2012, til et totalbeløb af €245 mia. Det fik landets gæld til at skyde i vejret i forhold til dets BNP, fra 126 % ved slutningen af 2009 og til 175 % ved slutningen af 2014. Kun 10% af den gæld var investeringer i Grækenlands økonomi, resten er bankmellemværender, der er læsset over på de laveste indkomster pensionister og lønmodtagere i Grækenland. Forretningsdrivende - fra skopudseren til de rigeste skattelys-grækere - undgår behændigt beskatning. Bankerne vidste det græske samfund ikke var økonomisk robust, og de har ansvaret sammen med korrupte regeringer. En sådan lånetrafik er jo set i mange andre kleptokratier verden over. Syriza - lønmodtagernes parti - må stå fast. Og Grækenland får ikke lov at gå fallit, for i så fald står Kina og Rusland parat til at rykke ind med deres AIIB-fond.

At eliten og dens lakajer tydeligvis tænker elitært er der vel ikke noget mærkeligt i - det er blot ikke særlig videnskabeligt.

Karsten Aaen, Anne Eriksen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

"Syriza kommer til at vinde, bare rolig."
(Kongstad)

Hvor er det betryggende. Det er jo også det, Tsipras har fortalt den græske befolkning. Så må det være sandt.

Den behandling IMF, og den multinationale kapital, byder det græske og det ukrainske folk vise at Europa, sammen med Afrika og Islamistan er ved at blive et økonomisk udkantsområde i en verden hvor det produktive tyngdepunkt ligger i Asien.

Anne-Marie Krogsbøll

Har vi ikke den seneste tid hørt diverse borgerlige kommentatorer bedyre, at den græske trodsreaktion ville blive værst for dem selv, mens eurozonen ikke ville blive særligt ramt? Se nu, hvad der sker her til morgen på diverse børser? Mon ikke man har forsøgt at bluffe for at få grækerne banket på plads?

Hvem har i så fald mest troværdighed? Juncker (med hans dækken over skatteaftaler)? EU, der accepterer diverse skattely for de allerrigeste? Vore borgerlige kommentatorer? Eller den græske regering, som man lige nu i EU ikke har tillid til?

Michael Kongstad Nielsen, Karsten Aaen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Thomas Krogh

@Anne-Marie

Spørgsmålet er nok om der er ret mange der har troværdighed tilbage. Jeg har sympati for den forfærdelige græske situation, men Syriza's håndtering af de de sidste måneder har været en blanding af skue- og hasardspil. Reelt set har de prøvet at bluffe uden at have kort på hånden, og afstemningen bliver mest af alt en lynafleder så Tsipras kan tørre noget af ansvaret af. Jeg tvivler på en løsning er mulig.