Læsetid: 6 min.

Er hedebølgen i Indien et kig ind i fremtiden?

Klimaforandringer kan få ødelæggende indvirkning på menneskehedens evne til at producere mad nok alle
Indien er ramt af hedebølge, og de næsten 50 graders varme har kostet næsten 2.000 indere livet. Hovedparten af dødsfaldene er sket i den sydlige delstat Andhra Pradesh.

Indien er ramt af hedebølge, og de næsten 50 graders varme har kostet næsten 2.000 indere livet. Hovedparten af dødsfaldene er sket i den sydlige delstat Andhra Pradesh.

Prabhat Kumar Verma

8. juni 2015

Vejene buler i varmen. Hospitalerne invaderes af tusinder af dehydrerede mennesker – fattige, ældre og børn er blandt de hårdest ramte. Regeringen instruerer befolkningen i at gå med bredskyggede hatte og lyse bomuldsklæder, bruge paraply og drikke masser af væske. Indien kæmper med en af de værste hedebølger, der nogensinde har ramt subkontinentet. Og forsøget på at gøre noget ved det rejser spørgsmål, som er relevante for hele planeten: Hvordan kan mennesker klare de høje temperaturer, som forskerne frygter kan blive mere og mere almindelige?

På blot 10 dage er dødstallet angiveligt nået 1.800, det højeste antal i 20 år. Hovedparten af dødsfaldene er sket i den sydlige delstat Andhra Pradesh, hvor 1.300 mennesker er døde, det højeste tab af menneskeliv på grund af varme nogensinde i delstaten. Til sammenligning døde 447 mennesker af varme i delstaten sidste år. De brændende temperaturer falder måske heldigvis snart, for der er tegn på, at monsunen er på vej med regn og tordenvejr i den sydlige del af landet. Men da temperaturerne i de seneste uger har nærmet sig 50 grader, har lægerne fået deres fridage inddraget, og regeringen har opfordret folk til at blive indendørs og drikke meget. Men for mange mennesker er det bare ikke muligt. Det største tab af liv har været blandt ældre og fattige, især daglejere, der ikke har andre muligheder end at risikere livet i varmen for ikke at miste deres levebrød:

»Folk dør og lider, og jeg synes, at det viser, hvor sårbare selv områder, der er vant til meget varmt vejr, kan være,« siger Peter Stott fra det meteorologiske institut i Exeter:

»De kan alligevel godt blive hårdt ramt.«

Flere hedebølger

Det er svært at sige med sikkerhed, om specifikke eksempler på ekstreme vejrforhold er et resultat af menneskeskabte klimaforandringer, men det er et scenarium, vi må vænne os til, siger forskere. Efterhånden som klimaforandringerne slår igennem, og klodens temperatur stiger, vil ekstrem varme blive mere almindeligt.

»Nyere forskning viser, at hedebølger for øjeblikket er fem gange hyppigere, end de ville være uden menneskeskabt opvarmning, og chancen for, at en bestemt hedebølge er forårsaget af klimaforandringerne, er 80 procent,« siger en talsmand for Greenpeace og tilføjer, at hvis ikke der bliver gjort en indsats for at reducere kulstofemissionerne, vil hedebølger blive 12 gange mere sandsynlige i 2040.

Saurabh Das

Disse tendenser udfordrer vores måder at holde menneskekroppen afkølet og fremtidens landbrugs- og madproduktion. Globalt set foregår mere end halvdelen af alle arbejdstimer udendørs, primært i landbruget. Som hedebølgen i Indien viser, er det dem, der arbejder udenfor i heden, der er i størst fare for at dø af hedeslag. Der er beretninger om, at bygningsarbejdere i den indiske by Gurgaon ikke har haft andet valg end at fortsætte med at arbejde i temperaturer over 43 grader til en løn på 200 rupier – omkring 20 kroner – om dagen.

»Hvis alle havde den samme livsstil som europæere og amerikanere, ville det ikke være så stort et problem, men de fleste af de fødevarer, som dyrkes og produceres i det sydøstlige Asien, Latinamerika og dele af Afrika, kommer fra små landbrug,« siger Mark Maslin, professor i klimavidenskab ved University College London (UCL): »I det sydlige USA bruger man traktorer med aircondition til at opdyrke store områder på industriel vis, men det meste af verden overlever på små landbrug, der kun producerer mad nok til dem selv og lokalsamfundet.«

Dette problem forværres af, at luftfugtigheden i de områder, der er hårdest ramt af klimaforandringerne, udgør en uoverstigelig udfordring for menneskekroppens forsvar mod varme:

»Hvis bare luften er tør, kan man overleve i korte perioder på steder, der er varme nok til at stege bøffer,« siger Matthew Huber fra Purdue Climate Change Research Center i Indiana, som har studeret, i hvilket omfang mennesker kan tilpasse sig varmestress som følge af global opvarmning. De samme temperaturer i mere fugtige klimaer ville slå os ihjel: »Mennesker har en stor og næsten enestående evne til at afkøle sig selv ved at svede, men det virker kun, når luften er relativt tør,« tilføjer han.

Under meget tørre forhold kan man arbejde udendørs i op til 40 graders varme. Men med meget høj luftfugtighed bliver det farligt ved 30 graders varme. For at beregne, om det er sikkert at arbejde i ekstrem varme, må forskerne altså tage hensyn til såvel varm som luftfugtighed. Det er kendt som vådtemperaturen (wet-bulb). Ved vådtemperaturer på over 35 grader kan menneskets hud ikke længere afkøle sig selv ved fordampning. Det amerikanske militær aflyser træning og motion, når vådtemperaturen overstiger 32 grader. De højeste vådtemperaturer, som er blevet målt under hedebølgen i Indien, er på 30-31 grader:

»Det er lavere end tærsklen på 35 grader, men den gælder for en sund, fuldt hydreret person, som opholder sig i skyggen uden at udføre fysisk arbejde,« siger Huber og forklarer, hvorfor hedebølgen i Indien har været så dødbringende:

»For fattige arbejdere i Indien kan det på den anden side også få alvorlige følger ikke at arbejde.«

Fødevaresikkerhed

I de seneste år har flere organisationer brugt denne måleenhed til at forsøge at forudsige, hvad stigende temperaturer vil betyde for arbejdere over hele verden, og for at tegne et billede af udviklingen i den global produktivitet, efterhånden som gennemsnitstemperaturen stiger. En nylig undersøgelse, som er blevet offentliggjort i tidsskriftet Nature Climate Change, anslår, at varmestress allerede har reduceret den globale produktivitet med 10 procent i årets varmeste måneder. Hvis de mest dystre forudsigelser af klimaforandringerne holder stik, kan produktiviteten være reduceret med 60 procent i 2200. Blandt de områder, som forventes at blive mest påvirket, er Indien, det nordlige Australien og den sydøstlige del af USA.

Men de lande, der ikke har råd til teknologiske tilpasninger som aircondition, vil blive hårdest ramt: »Efterhånden som klimaforandringerne begynder at kunne mærkes med disse hedebølger, bliver mennesker i fattige lande meget sårbare, fordi de ikke har anden indtægtskilde,« siger Maslin, »for hvis deres høst slår fejl, og de ikke kan arbejde udendørs, har de ikke penge til at købe mad og må sulte.«

Manglende høstudbytte får også konsekvenser for fødevaresikkerheden. I 2009 var Maslin med til at lave en rapport for University College London og lægetidsskriftet The Lancet om, hvordan man kan håndtere klimaforandringernes sundhedsmæssige følger. Den konkluderede, at klimaforandringerne har størst indvirkning på fødevare- og vandsikkerheden:

»Det er et dobbelt problem: Der bliver flere mennesker og flere hedebølger. Så mængden af mad, man kan producere, vil falde, hvilket vil skabe en større krise,« siger Maslin og peger på hedebølgen i Rusland i 2010, som påvirkede priserne på hvede globalt.

Klimamigranter

Selv om det er svært at sætte tal på, forventes det, at mange vil blive tvunget til at emigrere, hvilket vil gøre klimamigration til et internationalt problem. Ifølge en rapport fra den britiske regering blev omkring 17 millioner mennesker fordrevet af naturkatastrofer i 2009 og 42 millioner i 2010. Mennesker, der arbejder udendørs, vil, hvis klimaforandringerne får ekstreme følger, blive omvandrende sæsonarbejdere, hævder Huber. På kort sigt vil det hjælpe med internationale standarder for arbejde under ekstrem varme eller at skifte til natarbejde for at reducere eksponeringen:

»Jeg forudser, at adgang til aircondition eller en lignende teknologi vil blive en grundlæggende rettighed, som nedfældes i Folkeretten,« siger Huber.

Men de teknologiske løsninger medfører andre problemer. Hvis man er afhængig af aircondition for at kunne overleve, vil strømafbrydelser, som er almindelige under hedebølger, blive livstruende. Ifølge forskerne vil det således være meget bedre at reducere den globale opvarmning. Lancets næste publikation om emnet, som følger op på rapporten fra 2009, kommer i næste måned:

»Den fokuserer på at reducere udledningerne, og hvorfor det sundhedsmæssigt er så vigtigt,« siger Maslin. »Grunden til det er, at man ifølge økonomer ikke kan sikre, at disse mennesker har penge nok til at være beskyttet, hvis de ikke selv kan dyrke deres mad.«

Peter Stott fra det meteorologiske institut i Exeter er enig. Han tegner et dystert billede.

»Det afgørende er, hvad der sker med emissionerne. Når vi forsøger at forstå fremtiden, er scenarierne meget forskellige afhængig af omfanget af udledningen af kulstoffer. Og der er stadig mange muligheder for at undgå de værste følger. De næste par år bliver afgørende. Der er alt at vinde.«

The Guardian og Information 2015.

Oversat af Mads Frese

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bente Pedersen
Bente Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Rohde Jensen

Det er svært ikke at lyde hysterisk når truslen er så stor. Vi står overfor en eksistentiel trussel som mange nægter at anerkende og næsten ingen vil gøre noget ved. Det er ret deprimerende.

Morten Lind, Søren Fosberg, Poul Genefke-Thye, morten Hansen, Peter Ole Kvint, Morten Kjeldgaard, Sascha Olinsson, Nille Torsen og leif voetmand anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

Naturen skal nok regulere for os hvis vi ikke selv gør det. Det ville være kønnere om vi selv rullede CO2 udviklingen tilbage.

Børge Rahbech Jensen

Nej, hedebølgen i Indien er ikke et blik ind i fremtiden. En nutidig hedebølge er natuirligvis - nutid. Hvis den ikke passer med de gældende forudsigelser, må det være forudsigelserne, der er forkerte. De forskere, der ikke forstår det, har mistet enhver ret til at blive taget alvorligt.

erik mørk thomsen

Gad vide, hvordan de samme personer, vil forklare den kulde, der samtidligt findes på den nordlige klode?

Torben Selch

Nu er jeg ikke ekspert - men spørgsmålet kunne være om planetens samlede temperatur stigning er retvisende. Noget kunne tyde på at miljøet skifter karakter - dvs. skaber regnvejr andre steder en før i tiden. Det er jo et faktum at vanddråber i atmosfæren kun kan dannes ved at sætte sig på en partikel - og her er forurenings partikler, som jeg har forstået det, særdeles velegnet til at binde fugt og omdanne det til en regndråbe. Fænomenet forekommer omkring Europa, hvor forurening danner regndråber før tid - hvor regnen så ikke når Nordafrika. Californien er også særdeles ramt, det samme med områder i Brasilien. Alt dette vil vel kunne ske med samme middeltemperatur på planeten, men med forandrede udsving lokalt, eks.vis det at Sahara vokser meget voldsomt.

Erik Karlsen

"Har hysteriet ingen grænser?"

Jørgen,
ville du måske tage det KØLIGT under sådanne forhold?

"Gad vide, hvordan de samme personer, vil forklare den kulde, der samtidligt findes på den nordlige klode?"

erik,
det kan de samme personer godt forklare. ;-)

Morten Lind, Thomas Christensen, Søren Fosberg, morten Hansen, Peter Knap, Morten Kjeldgaard, Niels-Holger Nielsen, Nille Torsen og leif voetmand anbefalede denne kommentar
erik mørk thomsen

Kære Erik Karlsen
Jeg ved ikke, hvad er op eller ned i klima-debatten, indrømmet!
Men jeg er træt af, at jeg, der er meget bekymret for miljø, hvergang jeg prøve at spørge til, hvorfor har kloden haft varme/kolde perioder, så bliver behandlet som en idiot.
At jeg heller ikke kan få svar på, hvor meget forurending, de mange vulkanudbrud bidrager med, i forhold til, den menneskeskabte forurending?
Som en, der er opvokset , hvor missionen havde noget at sige, og hvergang man stille spørgsmål til deres "sandheder", fik man at vide, du skal tro!
Og lige det, gider jeg ikke, jeg vil vide!
Det gælder også i klima debatten

Preben Haagensen, Henrik Brøndum, Bent Nørgaard og Bo Carlsen anbefalede denne kommentar
Christian Meyer Nielsen

@Erik Mørk Thomsen
Jeg er bestemt ikke ekspert på området, og jeg kan for så vidt godt forstå din skepsis. Hvis jeg med min begrænsede viden skal forsøge at give et bud, har det bl.a. noget at gøre med havstrømme. Havet er en kæmpe faktor for det lokale klima, heraf begreberne kystklima og fastlandsklima. Hvis man gerne vil vide mere, vil jeg i hvert fald mene at havstrømme er et god sted at starte. Du kan evt. sammenligne New York og Rom som ligger på ca. samme lændegrader, og alligevel har ganske forskelligt klima.

John Rohde Jensen

@Erik Mørk Thomsen
"Scientific analysis of past climates shows that greenhouse gasses, principally CO2, have controlled most ancient climate changes. The evidence for that is spread throughout the geological record. This makes it clear that this time around humans are the cause, mainly by our CO2 emissions."
https://skepticalscience.com/climate-change-little-ice-age-medieval-warm...

Morten Lind, Søren Fosberg, morten Hansen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Markus Hornum-Stenz

Det med at vide, det er svært. Det lader sig stort set kun gøre i matematikkens og logikkens verden.

Med klimadebatten er det lidt som når man køber sommerferie i januar: Du ved hvor du kommer til at være, men ikke om det bliver godt vejr, om rejsen bliver et mareridt, om du eller dine nærmeste er syge osv.
Du har kun sandsynligheder og et valg: To do or not to do

Det som klimafornægterne reelt gør, er at afvise usikkerheden, vente på en last-minute afbudsrejse, som forventes at være billig, og lige så god.
Så vil det vise sig, om de eller deres børn har råd til ferie, når "sommeren" kommer

A man said to the universe:
“Sir, I exist!”
“However,” replied the universe,
“The fact has not created in me
A sense of obligation.”

Nille Torsen

Man kan vel sige at det vi har gang i, er et globalt eksperiment.

Uden drivhuseffekten ville jorden være ubeboelig. Temperaturen ville være ca. 33 grader lavere. Dette har været velkendt i 100 år. For planeten Venus gik det galt. Den høje temperatur ( ca 465 grader) skyldes ikke at Venus er nærmere ved solen end Jorden, men en voldsom drivhuseffekt.

Det eksperiment vi nu udfører er følgende: Hvor meget kan vi øge CO2 udslippet med, uden at det går galt?

Vi ved, at det på et eller andet tidspunkt går galt, fordi vi har Venus som et lysende eksempel. Læg mærke til at det er et GLOBALT eksperiment. Der er ingen vej tilbage, hvis det går galt. Eksperimentet er ekstra "spændende" fordi Jordens klima, selv under normale forhold, er ustabilt. Når man skubber til et ustabilt system kan ting ske hurtigt og irreversibelt.

Jeg synes at dette eksperiment er næsten lidt for "spændende", og at vi i stedet burde begrænse os til LOKALE eksperimenter, hvor vi kan nøjes med at sige undskyld, hvis de går galt.

Morten Lind, leif voetmand, Søren Fosberg, Flemming Berger, morten Hansen, Niels-Holger Nielsen og Preben Haagensen anbefalede denne kommentar
Sascha Olinsson

Til jer derude der gerne vil vide mere om klimaforandringer og hvordan disse i realiteten fungerer vil jeg gerne anbefale Naomi Klein: This changes everything. Denne bog er grundig og letforståelig indsigt i klimaforandringerne - omend ekstrem deprimerende.

Søren Fosberg, morten Hansen, Peter Knap, Niels-Holger Nielsen og Poul Genefke-Thye anbefalede denne kommentar
peter schoubye

Påstanden, om at den globale opvarmning medfører tørke og faldende fødevareproduktion (her i Indien), trænger til et fakta-check:
Faktacheck
Indien oplever med 10-20 års mellemrum tilsvarende hedebølger, hvor antallet af omkomne stiger med det stigende befolkningstal. Det har ikke haft indflydelse på Indiens fødevare- produktion, der de sidste 70 år er steget stærkt i takt med den landbrugsteknologiske udvikling.
I følge FAO Agricultural Outlook 2013-22 steg den globale fødevareproduktion med 2,1 % om året i perioden 2003 - 2013. Samtidig har den globale middeltemperatur holdt pause de sidste 15 år (selvom 2014 var det varmeste år siden "Den lille Istid"s ophør omkring år 1900). På længere sigt mener FAO, at bef0lkningstilvæksten, rovdriften på naturressourcer 0g omlægning af fødevareproduktion til biobrændsler truer den globale fødevareforsyning.

Tørke og misvækst har alle tide sket med mellemrum i Indien. Om end man de sidste par generationer har øget høstudbyttet med gødskning og kunstvanding, har det også medført et faldende grundvandniveau. Samtidig er befolkningstallet steget kraftigt (fra 400 mio.til 1.300 mio) og meget skov er blevet fældet, og fældes stadig, til brug for bl.a. brændsel, hvilket i sig selv dels medfører CO2 udslip og bevirker erosion. Stadig større millionbyer med forurening fra trafik og industri, og varme fra airconditionanlæg der ledes ud af bygninger, er just heller ikke gavnligt for temperaturen.

At kloden har svært ved at kapere en mange steder nærmest uhæmmet menneskelig formering og dens følger, bl.a. i Indien, noget der i stigende grad i sig selv tenderer en naturkatastrofe, er vel temmelig indlysende. Det ansvarsfraskriver ikke alle vi andre i vor medvirken til tilsvining af kloden.

Maj var den koldeste måned i Nordøstgrønland, siden man begyndte målinger i 1949. Det er altså ikke alle steder, det ubetinget bliver varmere samtidig.

Kaj Jensen:

Ja, det er en misforståelse at tro, at problemerne alene kan henføres til Vesten. Hvilket enhver kan bekræfte, der har tilbragt blot et par minutter i en indisk millionby.

Jeg husker første gang jeg en tidlig morgen landede i Delhi. Selv i flykabinen kunne man lugte røgen fra morgenmadslavning over ild af brænde eller komøg. (En lugt jeg altid senere har forbundet med morgen i Indien). Dette afløstes af en nærmest ulidelig stank fra dieselbusser, biler og, værst, totaktsmotorer, resten af dagen til langt ud på aftenen.

Preben Haagensen

Jeg har det ligesom Erik Mørk Thomsen, jeg synes også det er blevet koldere her i Vesteuropa. Det kan selvfølgelig være på grund af min fremskredne alder, med slidgigt og reumatisme. På den anden side kan det også være på grund klimapumpen, altså de store havstrømme der bringer koldt vand mod syd fra Grønland og Golfstrømmen der bringer varmt vand mod nord til Vesteuropa så vi har et tempereret klima. Hvis klimapumpen svækkes hvad der er meget sandsynlig med isens afsmeltning i Arktis og Antarktis, og hvad isen gør ifølge billeder taget fra rummet, kan der sagtens blive koldere i Danmark da vi ligger på samme breddegrad som labrador, og dette selv om jordens temperatur stiger.
Der er nu flere farer i fremtiden, en er supervulkanen i Yellowstone, der hvis den går i udbrud, kan ødelægge det meste af jorden. En anden er en polvending, hvor nord- og sydpolen bytter plads. Den magnetiske nordpol bevæger sig yderst hurtigt i retning mod Sibirien for øjeblikket, så det er en yderst skrøbelig jordklode vi bebor.

Erik Karlsen

"Det er altså ikke alle steder, det ubetinget bliver varmere samtidig."

Ole,
det er ingen nyhed. Og prognoserne for fremtiden siger heller ikke, at det bliver lige meget varmere overalt på kloden.

Peter Ole Kvint

Nille Torsen: "Uden drivhuseffekten ville jorden være ubeboelig. Temperaturen ville være ca. 33 grader lavere. Dette har været velkendt i 100 år. For planeten Venus gik det galt. Den høje temperatur ( ca 465 grader) skyldes ikke at Venus er nærmere ved solen end Jorden, men en voldsom drivhuseffekt."

Dette er en 200 år gammel misforståelse. Når jorden er ca. 33 varmere med atmosfære end uden atmosfære, så skyldes at gastrykket. jo flere molekyler, som der i luften jo varmere bliver det. Og omvendt, oppe bjergene hvor luften er tyndere så bliver det koldere.
På Venus er atmosfæren ugennemsigtig, så der kan ikke opstå en drivhusefekt. Det er igen gastrykket som skaber de høje temperaturer på Venus overflade.