Nyhed
Læsetid: 7 min.

Hvad i himlens navn er meningen?

Med sit opsigtsvækkende hyrdebrev forleden har pave Frans udfordret de uansvarlige økonomiske kræfter, der med CO2 belaster klodens atmosfære og klima. Og han har samtidig banet vej for en uortodoks alliance mellem religiøse institutioner, radikale miljøaktivister og faglige eksperter om at søge himmelsk retfærdighed med bl.a. domstolenes hjælp
I søndags marcherede religiøse ledere fra den katolske kirke sammen med muslimer, jøder, hinduer og tusinder af miljøbekymrede aktivister og borgere gennem Rom til Peterspladsen, hvor pave Frans hilste dem.

Andrew Medichini

Udland
1. juli 2015

En uhellig alliance kan man næppe tillade sig at kalde det. Men uvant er det at opleve, hvordan etablerede religiøse institutioner, radikale grønne græsrødder og paragraffokuserede eksperter nu finder sammen i en fælles mission om at værne de fælles globale goder. Det er ikke nogen formaliseret treenighed, men i praksis forkynder de tre parter samme evangelium og kæmper samme kamp mod ansvarsløs egoisme, politisk kortsyn og økonomisk begærlighed.

De facto-alliancen har været længe undervejs, men blev rigtigt synlig for alverden, da pave Frans den 18. juni udsendte sit hyrdebrev på 82 tætskrevne sider om klimakrisen, Om omsorg for vort fælles hjem. Den var også synlig i søndags, da religiøse ledere fra den katolske kirke sammen med muslimer, jøder, hinduer samt tusinder af miljøbekymrede aktivister og borgere marcherede gennem Rom til Peterspladsen, hvor pave Frans hilste dem.

Og treenigheden bliver synlig igen i morgen, når Det Pavelige Råd for Retfærdighed og Fred (PCJP) indleder en todages konference i Rom om ’Det nødvendige bud om at skifte kurs’ og her bl.a. har inviteret den radikale klimaaktivist og kapitalismekritiske forfatter Naomi Klein som taler sammen med ledende forskere, politikere fra klimatruede u-lande, kardinaler fra den katolske kirke og repræsentanter for andre af verdens trossamfund.

Ondets rod

Naomi Klein berømmede forleden pavens hyrdebrev, fordi det går til klimaproblemets rod og »angriber selve livsstilen med materielt masseforbrug, i og med at det udfordrer tesen om, at vi kan blive ved som tilforn, hvis vi blot gør væksten grøn og forbruger grønne produkter.«

Hyrdebrevet »går langt dybere end som så og siger, at vi er nødt til at gå efter de underliggende værdier, der nærer denne kultur af frenetisk forbrugerisme, som er totalt uholdbar,« sagde Klein i et interview på tv-kanalen DemocracyNow. Pave Frans taler således i sin omfangsrige tekst om, at »vi er nødt til at afvise en fortryllet opfattelse af markedet, som lægger op til, at problemer kan løses ved blot at øge selskabers eller individers profit.«

»Er det realistisk at håbe på, at de, der er besat af at maksimere profitter, vil standse op og reflektere over den skade på miljøet, som de vil efterlade til kommende generationer,« spørger paven retorisk.

»Princippet om at maksimere profitter – ofte isoleret fra andre hensyn – afspejler en misforståelse af selve begrebet økonomi. Når blot produktionen vokser, bekymrer man sig ikke meget om, hvorvidt det sker på bekostning af fremtidens ressourcer eller miljøets tilstand.«

I hyrdebrevet står der, at bæredygtighed i nogle situationer må forudsætte nye former for vækst.

»I andre situationer er vi – i lyset af den umættelige og uansvarlige vækst skabt gennem mange årtier – nødt til at overveje at bremse væksten ved at sætte nogle rimelige grænser og endog tage nogle skridt tilbage, før det er for sent.«

Vejen går bl.a. via en »drastisk reduktion« i »løbet af de kommende få år« af udledningerne af drivhusgasser ved bl.a. at erstatte brugen af fossile brændsler med vedvarende energi »uden forsinkelse«.

Paven advarer samtidig mod troen på, at en rent teknologisk indsats kan løse problemerne.

»På den ene yderfløj finder vi dem, som stædigt fastholder myten om fremskridt og fortæller os, at økologiske problemer ganske enkelt vil løse sig selv ved anvendelse af ny teknologi uden noget behov for etiske overvejelser eller dybe forandringer.«

»Søger man alene et teknisk svar på ethvert miljøproblem, der dukker op, så adskiller man, hvad der i virkeligheden hænger sammen, og maskerer de egentlige og dybeste problemer knyttet til det globale system.«

»Menneskeheden må erkende behovet for ændringer af livsstil, produktion og forbrug,« skriver pave Frans. Hvad der er »akut brug for«, er »at vi bevæger os fremad i en dristig kulturel revolution.«

Til kamp for den globale fælled

Et helt centralt punkt i det opsigtsvækkende hyrdebrev er forsvaret af the global commons, ’den globale fælled’, forstået som himlen over vore hoveder, klimaet, havet, skovene, naturen omkring os – alt det som ejes af ingen og af alle.

»Det naturlige miljø er et kollektivt gode, hele menneskehedens arv og alles ansvar,« skriver pave Frans.

»Den kristne tradition har aldrig accepteret den private ejendomsret som noget absolut eller ubestrideligt og har understreget det sociale formål med alle former for privat ejerskab,« påpeger paven og efterlyser »en aftale om et forvaltningssystem for hele spektret af såkaldte global commons.«

»Det er bemærkelsesværdigt, hvor svage de internationale politiske reaktioner har været. Fiaskoen for de globale miljøtopmøder gør det tydeligt, at vor politik er bestemt af teknologi og penge. Der er for mange særinteresser, og økonomiske interesser ender let med at overtrumfe det fælles gode og manipulere informationer, så deres egne planer ikke forstyrres,« lyder den hårde pavelige kritik.

»Resultatet er, at alt, som er sårbart – såsom miljøet – står forsvarsløst over for et guddommeliggjort og enerådende marked.«

Det er her, at den nye treenighed mellem religiøse institutioner, miljøaktivister og faglige eksperter bliver tydelig. For rundt omkring på kloden gøres der nu opsigtsvækkende forsøg på at forsvare det kollektive gode og den globale fælled med loven i hånd.

Går rettens vej

Meget medieomtalt er kendelsen sidste tirsdag ved en hollandsk distriktsdomstol, hvor landets regering blev dømt til at skærpe det nationale klimamål fra 16 til mindst 25 procent CO2-reduktion i 2020. Klimaorganisationen Urgenda Foundation havde sammen med 886 borgere lagt sag an med henvisning til, at regeringen med sine beskedne klimaambitioner svigtede sit retslige ansvar.

»Det er rettens vurdering, at muligheden for skader for dem, hvis interesser Urgenda repræsenterer – inklusive nulevende og kommende generationer af hollændere – er så omfattende og konkrete, at staten i kraft af sin omsorgspligt er forpligtet til en tilstrækkelig indsats – større end sin nuværende indsats – for at forebygge farlige klimaændringer,« hedder det bl.a. i den omfangsrige kendelse.

Marjan Minnesma, Urgendas direktør, sagde efter dommen, at de millioner af mennesker på kloden, som allerede i dag mærker klimaændringernes konsekvenser, »nu med vores kendelse i deres hænder kan indlede deres egne klimasøgsmål.« Og det er, hvad der nu er på vej.

James Hansen, NASA’s i dag pensionerede chefklimaforsker og manden, der i 1980 som den første advarede den amerikanske kongres om den globale opvarmning, fortæller, at han som videnskabelig ekspert er involveret i 11 sagsanlæg, hvor miljøgrupper og borgere vil søge at holde regeringer eller fossile selskaber ansvarlige for deres belastning af den globale fælled – klimaet – med drivhusgasser.

En af sagerne finder sted i Seattle, hvor otte unge amerikanere i samarbejde med Our Children’s Trust er gået til domstolene for at få staten Washington til at påtage sig ambitiøse CO2-mål, der lever op til forskernes bud om klimabeskyttelse.

»Jeg vil ikke sidde og se på, at min regering intet gør,« har en af sagsøgerne, den 13-årige Zoe Foster sagt.

»Jeg presser min regering til reel handling for klimaet, og jeg stopper ikke, før tingene ændrer sig.«

Delstatsregeringen startede med at afvise de unges ret til at indlede en sag, men sidste mandag afsagde den lokale domstol en kendelse, der giver de unge medhold.

»De gældende lovfæstede grænser i staten Washingtons skal justeres, så de bedre afspejler den aktuelle videnskab. Grænserne skal gøres mere aggressive, for at Washington kan yde sin del i håndteringen af klimatruslen,« hedder det i kendelsen, der også siger, at den amerikanske stat ikke kan vente med at revidere sin politik til efter klimatopmødet i Paris til december.

Our Children’s Trust har p.t. lignende sagsanlæg undervejs i Oregon, Massachusetts, Colorado, North Carolina m.m.

I Belgien bakker næsten 9.000 borgere op om et sagsanlæg, der skal tvinge landets regering til at skærpe sin klimapolitik via skrappe CO2-reduktionsmål. Og forleden meddelte seks sårbare stillehavsnationer – Vanuatu, Kiribati, Tuvalu, Fiji, Salomon-øerne og Filippinerne – at de vil søge »at kræve klimaretfærdighed ved at holde de store forurenere og deres respektive regeringer ansvarlige for deres bidrag til klimakrisen.«

Vi forlanger himlen

Parallelt med initiativer som disse har en kreds af internationale juridiske eksperter i dette forår udarbejdet de såkaldte Oslo-principper om globale klimaforpligtelser. Principperne argumenterer for, hvordan stater og virksomheder krænker internationale love og menneskerettigheder og derfor kan retsforfølges, hvis de ikke fører en klimapolitik i overensstemmelse med forskernes bud på, hvad der skal til for at afværge farlige klimaændringer.

»International lov anerkender, at stater er juridisk ansvarlige for de skadelige, grænseoverskridende virkninger, som menneskelige aktiviteter på deres territorium har på andre stater,« lyder et af principperne.

I endnu et internationalt initiativ – Claim the Sky – argumenterer bl.a. den ledende økologiske økonom, professor Robert Costanza, for at udvide dagens retspraksis med at sagsøge virksomheder, der f.eks. forurener et samfunds vandressource, til også at omfatte den fælles atmosfæriske ressource og belastningen af den med drivhusgasser.

»Atmosfæren er et samfundsmæssigt gode, der tilhører os alle. Problemet er, at det i dag er en ressource med fri adgang: Enhver kan sende CO2 op i atmosfæren uden konsekvenser for dem selv, men med voldsomt ophobede konsekvenser for klimaet og det globale samfund,« skriver Costanza i tidsskriftet Solutions.

»Det bliver stadig mere klart, at forhandlinger på nationalstats- niveau har ringe chance for i tide at løse den tiltagende klimakrise, planeten står overfor. Nogle få afgørende regeringer, under for stor påvirkning fra fossile industriinteresser, blokerer bindende forpligtelser og effektive økonomiske instrumenter.«

Derfor har Costanza nu sammen med en række fremtrædende miljøeksperter, økonomer og andre indledt en kampagne for at skabe en international koalition, Earth Atmospheric Trust, der kan advokere for atmosfæren som vor fælles ejendom og dermed for muligheden for at sagsøge virksomheder og stater, der ødelægger den.

Med pavens velsignelse vokser således nu en ny klimapolitisk vækkelse for at søge himmelsk retfærdighed.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mikael Velschow-Rasmussen

Rart at se at der stadig findes journalister på information, der skriver noget der minder om sandheden. (Det er jo ellers ved at blive en udsøgt mangelvare her på stedet :-)

Thumbs up til Jørgen !

Donald B. Wagner

Hvordan ligger juraen i Danmark? Giver grundloven mulighed for en retssag som den i Holland?

Hvor er der jusrister der kan forberede en lignende restssag i Danmark?

Bernhard Drag

Tak Papa. Læs iøvrigt Pave Franciscos´s 10 bud på et godt liv.

Hej Ove Frankel og andre.
Elizabet Rose Thomsen fra modstand mod skifergas er ved at undersøge mulighederne.

80.700 dkk er nu opnået i tilsagn om financiering af advokatbistand for at stoppe boringen i Dybvad og sikre, at FRACKING bliver forbudt i Danmark. GIV DIT TILSAGN HER OG DEL.
http://eepurl.com/bp8Iqz
Vi studerer dokumenter vedr. prøveboringen i Dybvad (aktindsigt), potentielle bestyrelsesmedlemmer bliver kontaktet og vi medvirker i politianmeldelser. I denne uge ringer vi verden rundt og snakker med advokater og deler erfaringer.

lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Der har hver dag gennem flere måneder været sang foran borepladsen i protest mod forureningen.
En del bor i perioder i en protestlejer i Dybvad, der er basis for protesterne.
Alle er velkommen til at komme og besøge lejren og synge med ved fællessangen kl 16 dagligt.
Hjælp med at sprede budskabet, for det er ikke nyhedsstof som medierne interesserer sig for.

lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Paven er en fin fyr.