Læsetid: 10 min.

Hvorfor EU’s politik over for Grækenland har spillet fallit

Det er ikke bankerne, men borgerne, der skal bestemme over Europa, skriver den fremtrædende filosof, Jürgen Habermas. Han mener, at EU’s linje over for Grækenland har været med til at skabe krisen ved at lægge større vægt på kreditorernes interesser end på genoprettelsen af det græske samfund
En gadesælger er ved at samle sit tøj sammen på en gade i Athen. Syv ud af ti grækere mener, at regeringen bør indgå et kompromis med EU, men dødvandet har fået de nervøse borgere til at hæve deres penge i bankerne. Mindst 30 mia. euro har grækerne hentet hjem til madrasserne siden årsskiftet

Petros Giannakouris

26. juni 2015

EU-Domstolens seneste dom har endnu engang kastet et grelt lys over den fejl, det var at lave en valutaunion, som ikke samtidig vil være politisk union. Borgere i eurozonen skylder formanden for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, tak, fordi han i sommeren 2012 med en enkelt udtalelse præsterede at forskåne dem for de katastrofale følger af det sammenbrud, der truede deres valuta.

Ved at stå frem og erklære, at ECB var rede til at opkøbe statsobligationer i ubegrænset mængde, »hvis det blev nødvendigt«, ragede Draghi i realiteten kastanjerne ud af ilden for alle eurolande. Grunden til, at han blev nødt til at gå i brechen, var imidlertid den, at Europas regeringschefer ikke evnede at handle i det europæiske fælleskabs interesse. Stivnet i chok formåede de ikke at se ud over deres respektive nationale interesser.

Draghis udtalelse var dengang nok til at løsne op for de anspændte finansmarkeder, men med udtalelsen simulerede Den Europæiske Centralbanks formand en finanspolitisk suverænitet, som han slet ikke havde.

For det er både nu og dengang medlemsstaternes centralbanker, der i sidste instans hæfter for kreditgivning.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michael Friis
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Jørgen Mathiasen
  • lars abildgaard
  • Olaf Tehrani
  • Rasmus Kongshøj
  • Henrik Klausen
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Gorm Lerche
  • Olav Bo Hessellund
  • Jørgen Steen Andersen
  • Thomas Tanghus
  • Rasmus Knus
  • Jan Pedersen
  • Curt Sørensen
  • Tue Romanow
  • Poul Erik Riis
  • peter fonnesbech
  • HC Grau Nielsen
  • Henrik Brøndum
  • Erik Pedersen
  • Peter Günther
  • Stig Bøg
  • Lars Jørgensen
  • Dorte Sørensen
  • Mihail Larsen
Michael Friis, Robert Ørsted-Jensen, Jørgen Mathiasen, lars abildgaard, Olaf Tehrani, Rasmus Kongshøj, Henrik Klausen, Mikael Velschow-Rasmussen, Gorm Lerche, Olav Bo Hessellund, Jørgen Steen Andersen, Thomas Tanghus, Rasmus Knus, Jan Pedersen, Curt Sørensen, Tue Romanow, Poul Erik Riis, peter fonnesbech, HC Grau Nielsen, Henrik Brøndum, Erik Pedersen, Peter Günther, Stig Bøg, Lars Jørgensen, Dorte Sørensen og Mihail Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helene Kristensen

"Det betyder, at medmindre vi kan leve med at se demokratiet reduceret til åbenlys dekoration, bliver vi nødt til at supplere den monetære union med en politisk union".

Altså, kan vi ikke leve med at se demokratiet reduceret til åbenblys dekoration, er vi nødt til at afskaffe demokratiet og forære magten til kapitalen. Jov.

Flemming Berger, Jørgen Steen Andersen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

"Den Monetære Union vil blive ved at være ustabil, så længe den ikke bliver udbygget med også en bankunion, en økonomisk union og en finanspolitisk union. Det betyder, at medmindre vi kan leve med at se demokratiet reduceret til åbenlys dekoration, bliver vi nødt til at supplere den monetære union med en politisk union."

Nemlig.

Det er lang tid siden borgerne har haft indflydelse og det gælder ikke kun i Grækenland. Uligheden vokser i takt med de rige øger deres magt og indflydelse.

Peter Hansen, Rasmus Kongshøj, Lene Christensen, Flemming Berger, Jørgen Steen Andersen, Ivar Nielsen, erik mørk thomsen, Benny Larsen og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

Man kunne også , måske endda med større vægt, påstå at Grækenlands politik har spillet fallit over for deres deltagelse i EU.

Lars F. Jensen, Malene Høst, Preben Haagensen, Bo Carlsen, Kaj Spangenberg og Ole Olsen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Nationalstaten til diskussion

Habermas viser netop, at sålænge politikerne tænker nationalstatsligt, handler de også nationalstatsligt. De er bange for deres egne nationalstatslige vælgere, der også for en stor dels vedkommende tænker nationalstatsligt. Derfor er de mest forhippede på at forsvare nationalstatslige interesser - som vi har set det bl.a. ved det sidste valg i Danmark, hvor det er lykkedes DF at trække flere partier i en nationalstatslig retning.

Nattens mislykkede 'forhandlinger' om flygtningeproblemet er en lignende udstilling af nationalstatslig bornerthed. Der er ikke meget solidaritet i nationalstatslig tankegang. Kun solidaritet med sig selv og sine egne.

Hvis man skal ud af dette dødvande, hvor enhver dukker sig og holder på sit, når problemer af tværnational karakter skal løses, så må man - som Habermas her og andre steder har fremhævet - gøre alvor af at skabe en funktionsduelig, politisk union.

Morten Lind, Karsten Aaen, Thomas Tanghus, Jørgen Mathiasen, Bernhard Drag og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Helene Kristensen,

Dybest set handler det vel om, hvorvidt man mener at absolut suverænitet og et udelukkende mellemstatsligt samarbejde vil tjene landets interesser bedst - eller om man mener, at faktisk suverænitet og et overnationalt samarbejde er nødvendigt.
Enhver tilslutning til traktater og konventioner indebærer en vis afgivelse af den absolutte suverænitet mod en faktisk indflydelse.
Det er vel - trods alt endnu - de færreste danskere, som mener vi skal opsige Vires tilslutning til FN's konventioner.

Lars Jørgensen

Og så er der også lige den detalje, at Joseph Stiglitz for nylig har advaret stærkt om, at en grexit kan betyde et økonomisk tab på linje med Lehman Brothers. OG så skal man lige vide, at de globale gældsbobler er større end ved finanskrisen sidst. Hvis... vi får en grexit. Og hvis vi får en ny finanskrise - så bliver den formentlig større end sidst.

For de interesserede har jeg samlet en række links på min hjemmeside her: http://homosociologicus.com/europe-today-2

Peter Hansen, Morten Lind, Karsten Aaen, Stig Bøg, Henriette Bøhne, Karsten Kølliker, peter fonnesbech, HC Grau Nielsen, Erik Pørtner Jensen og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

"Det betyder, at medmindre vi kan leve med at se demokratiet reduceret til åbenlys dekoration, bliver vi nødt til at supplere den monetære union med en politisk union."

Demokratiet som gidsel; først kastreret af en monetær union ... og siden spændt for elitens politiske Europa-projekt. Og enhver form for lokaliseringstanke kolporteres af de magtfuldkomne(s) manipulatorer omgående til stinkende nationalisme; så kan pæne menneskers tanker dirigeres. Nydeligt.

H.C. (Hans Christian) Ebbe, Peter Hansen, Morten Lind, Flemming Berger, Bo Carlsen, Jørgen Steen Andersen, Niels-Holger Nielsen, Karsten Kølliker og Kjeld Smed anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Peter Jensen,

Jeg føler mig sjovt nok i højere grad spændt for den nationalstatslige, politisk elite og oplever mine interesser og borgerrettigheder varetaget bedre af EU og i et fællesskab mellem landene.

Preben Haagensen, Ole Henriksen, Mads Aagaard, HC Grau Nielsen, Torben Lindegaard og Bernhard Drag anbefalede denne kommentar
Peter Günther

Dejlig artikel, som forsøger at komme tættere på kernen i grækernes problem. Det er en forkælet tankegang at kræve at EU skal løse landet systemiske problemer.

Grækernes magtelite har med held skabt en stemning, der udråber EU til syndebukken. Hvor havner hjælp mon, hvis et gennem korrupt system er modtageren? Vil grækerne være istand til at skabe en mindre korrupt administration, som rent faktisk fungerer? Det er det långiverne ønsker at se sat i værk....

Preben Haagensen, Bo Carlsen, Torben Lindegaard og Bent Hansen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Den dag, hvor de nordiske velfærdsprincipper om "noget for ingenting" er udbredt til hele EU, vil jeg gå ind for en politisk tilnærmelse.
Men jeg forbeholder mig at påpege det åbenlyse: at store lande er Europas problem, for de fjerner magten fra befolkningen og umuliggør derfor demokratiet.

H.C. (Hans Christian) Ebbe, Morten Lind, Lene Christensen, Flemming Berger, Jørgen Steen Andersen, Jan Bisp Zarghami, Per Torbensen og Erik Pørtner Jensen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

Enhver kan se, at grækerne ikke har en chance for at betale gælden.

Derfor kan kreditorerne lige så godt afskrive gælden først som sidst, lade Grækenland gå konkurs og starte forfra indenfor eller udenfor Euro og EU, som der nu kan opnås enighed om.

Helst udenfor EU, hvis det står til mig - jeg gider ikke være i Union med sådan en snylternation - men jeg kommer jo nok over det, hvis Grækenland opnår fortsat medlemskab. Det bliver værre at få borgerne i lande med mindre BNI pr. indbygger, eller lande, der har halet sig selv op af hullet, f.ex Irland og Portugal, til at acceptere fortsat græsk medlemskab af Unionen.

Det er klart, at ECB og IMF skal være regelbundne institutioner.
De græske banker skal forsynes med likviditet i henhold til ECB's regler, selvom det er at smide gode Euro lige ned i et hul. Grækerne dræner bankerne lige så hurtigt som ECB tanker op; men hvis det skal ændres, er det op til de valgte politikere i Eurozonen.
Grækenland skal erklæres bankerot i henhold til IMF's regler, hvis aftalte ydelser ikke erlægges.
Hvis bankerot skal undgås, er det op til EU's politikere, at finde en udvej.

Men det er ubegribeligt, at Syriza-regeringen ikke viser større interesse for at reformere det græske samfund. Helt banale ting som en effektiv skatteinddragelse.

De fleste har læst anekdoten om afgiften på svømmebassiner.
Der var under 100 svømmebassiner registreret i Athen - en simpel googlesøgning afslørede det reelle tal til over 15.000.

Henrik H. Hansen, Kaj Spangenberg og Ivar Nielsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Mihail Larsen skriver,

Hvis man skal ud af dette dødvande, hvor enhver dukker sig og holder på sit, når problemer af tværnational karakter skal løses, så må man - som Habermas her og andre steder har fremhævet - gøre alvor af at skabe en funktionsduelig, politisk union.

Men hvordan undgår man at en sådan politisk union ikke blot følger i sporet fra Amerikas forenede stater, og udvikler sig til et egentligt plutokrati? Skal vi virkelig have tillid til at mere magt i hænderne på bl.a. tidligere Goldmann Sachs-officerer vil være til et fælles bedste?
Jeg vil gerne et tæt og forpligtende politisk samarbejde i Europa. Faktisk ser jeg det som en nødvendighed. Men jeg har ikke tillid til at et sådant samarbejde vil komme mig til gavn. For mig at se kan et sådant tæt politisk samarbejde først realiseres, når Neoliberalismen er enten overvundet eller gået til grunde i egne modsigelser. Det vil sige på den anden side af en frygtelig masse konflikt Hvis der da er en 'anden side' værd at bekymre sig om, til den tid.

Lene Christensen, Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Bo Carlsen, Karsten Aaen, Jørgen Steen Andersen, Niels-Holger Nielsen, erik winberg, Curt Sørensen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Ethvert informeret menneske er klar over, at der i lande som Ungarn, Storbritannien og Danmark, - altså i unionens periferi, ikke er tilslutning til en konstruktion, som sætter en koordineret finanspolitik i en politisk union oven på den fælles valuta, Euroen. Aktuelt forsøger den britiske premierminister endog, at få tilkendt Storbritannien en vetoret (!) over beslutningerne i Eurozonen, sådan at han fra periferien kan blokere beslutningerne inde i zonen. Et forslag, der nærmer sig storhedsvanvid!

Skulle man udpege en politiker, som skulle påtage sig opgaven med at erstatte sparepolitikken med konjunkturregulerende politik, måtte det være Frankrigs socialistiske præsident, men hvis vi forlader konjunktiven og går til realiteterne, så har han ikke den politiske styrke til det. Dermed står den konservative sparepolitik uden reelle alternativer, og det har den græske regering måttet erkende på den hårdhændede måde.

Der er altså foreløbig ikke udsigt til en udskiftning af den konservative nationalstatspolitik. Når den kommer, bliver det indenfor Eurozonen. Det afgøres sandsynligvis her i weekenden , om Grækenland også i næste uge må fortsat befinder sig i den zone.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

"Papegøjeagtigt insisterede begge sider hver især på at være bemyndiget af deres respektive eget ’folk’." - hvordan kan man skrive sådan, og straks derefter tale om demokrati?
I form af: " et fokus på fælles politisk viljesdannelse, der kan inddrage borgerne i de væsentlige politiske beslutninger for kerne-Europa." - jøsses, det lyder ikke for mig som en meget oplagt beskrivelse af virkelig at lade det europæiske folk bestemme. Sådan set nærmere tvært imod.
man har tidligere hørt om det demokratiske underskud - en mærkværdig, pæn måde at formulere på, at det ikke er borgerne bestemme - nu skal vi så til at høre om det "det institutionelle underskud". Ja, vi trænger til flere bånd, der indsnævrer handlemulighederne, der giver teknokrater såsom Mario Draghi muligheder for at gære, hvad de finder nødvendigt - uden at simulere "en finanspolitisk suverænitet, som han slet ikke havde."
Nu taler Habermas så smukt om at tilgodese genoprettelse i stedet for kreditorernes interesser - men der er absolut intet i de løsninger, han foreslår, der giver nogen løfter om, at det skulle ske. Hverken bankunionen, økonomisk union eller finanspolitisk union vil sikre, at borgerne tilgodeses før kreditorerne - tværtimod.
Den vil heller ikke sørge for social sikkerhed for borgerne.
Heller ikke er den nødvendig for at bruge sund fornuft i det græske tilfælde. De græske regeringer har opført sig tåbeligt - men det samme har de lande, der optog Grækenland i Euroen, og de kreditorer, der lånte dem alt for mange penge (så de kunne give tysk velstand ved at kæbe tyske varer).
Efter anden verdenskrig udviste de sejrende lande fornuft ved ikke at forlange økonomisk tilbagebetaling fra Tyskland (som sådan set heller ikke havde opført sig fornuftigt). Man gav gældssanering, fordi det var tydeligt, at landet ikke kunne betale - og at det højst sandsynligt ville medføre større katastrofer at presse landet ned i endnu større elendighed.
Det var klogt gjort, og det krævede overhovedet ikke store institutioner. Det krævede kun, at man så sagernes faktiske tilstand i øjnene og sagde dem rent ud.

Meget tyder faktisk på, at fornægtelsen af, at grækerne ikke KAN betale det, man kræver, kommer af, at alle aktører har travlt med at forsvare den institution, de åbenbart har forelsket sig i: Den fælles valuta.

H.C. (Hans Christian) Ebbe, Henrik Klausen, Flemming Berger, Jørgen Steen Andersen, Niels-Holger Nielsen, erik winberg, Keld Albrektsen, Karsten Kølliker og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

ER der ikke nogen, der kan forklare mig, hvorfor det er meget, meget finere at ønske Europa omdannnet til en nation - end at ønske de nuværende nationer bibeholdt som samarbejdende enheder?
Hvor er det, at demokratiet er blevet bedre af at udøves i større enheder?
Hvor er det, at solidariteten med de svagere borgere kommer til udtryk i de store tanker om det store Europa?

H.C. (Hans Christian) Ebbe, Jeppe Bundgaard, Rasmus Kongshøj, Lene Christensen, Carsten Wienholtz, Henrik H. Hansen, Flemming Berger, Bo Carlsen, Michael Kongstad Nielsen, Grethe Preisler, Jørgen Steen Andersen, børge pedersen, Niels-Holger Nielsen, Tue Romanow, Keld Albrektsen, Karsten Kølliker, peter fonnesbech, Erik Pørtner Jensen , Felix Austin og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

Henriette Bøhne:
"Jeg føler mig sjovt nok i højere grad spændt for den nationalstatslige, politisk elite og oplever mine interesser og borgerrettigheder varetaget bedre af EU og i et fællesskab mellem landene."

Så længe at det ikke er demokratiet, som en (vilkårlig?) nationalstatslig elite spænder for egen vogn. Men oplev du gerne både det ene og det andet, sjovt bliver det næppe at give endnu mere megamagt til den internationale, politiske elite. Den har virkelig vist sig som en sund og sober sparringspartner til samtlige trængte, europæiske befolkninger.

Henrik Brøndum

Det er noget vrøvl at grækerne ikke kan betale gælden. De indestående i udenlandske banker er større end gælden - det er viljen blandt de velhavende til at bidrage det kniber med.

H.C. (Hans Christian) Ebbe, Peter Hansen, Rasmus Kongshøj, Lene Christensen, Preben Haagensen, Carsten Wienholtz, Henrik H. Hansen, Flemming Berger, Bo Carlsen, Tue Romanow, Mihail Larsen, Lasse Schmidt, peter fonnesbech, Per Torbensen, HC Grau Nielsen, John Andersen, Erik Pørtner Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Peter Jensen,

Mine oplevelser bunder i, at jeg i den internationale, politiske elite trods alt oplever modstand og vilje til at forandre Europas nuværende politiske og økonomiske kurs. Den danske venstrefløj er enten dybt elitær og almindelige menneskers levevilkår rager den en papand, eller den er nærmest pubertær og kan ikke enes om meget andet, end hvor mange gange selvsamme almindelige mennesker skal gå i bad.
Og så glæder jeg mug iøvrigt til, at det nordiske velfærdsprincip om " noget for ingenting" bliver udbredt til Norden selv :-)

Bernhard Drag, Karsten Aaen og Kjeld Smed anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

De er da, en fantastisk mulighed for danskerne, at få udbetalt løn direkte i skattely, en lønkonto placeret på addresser, som Ugland House på Cayman Islands eller 1209 North Orange Street i Delawar.

EU Skatteminister Jean-Claude Juncker Luxemburg fintens fader, EU skatteunddragelsens mester, nu formand for EU-Kommissionen, sammen med den nuværende konservative premierminister, men i EU finansminister David Cameron, beskytteren af verdens største, skattely tænkende interesser, The City of London, verdens finanscentrum.

De økonomiske interesser i EU forenes, med en politisk overbygning og blive et demokrati, det er nok mere sandsynligt, at det bliver et plutokrati, stor forskel.

Tillid og kun tillid, kan skabe grundlag for De Forenede Stater Europa, der er lang vej, EU kunne starte med, at eftergive græsk gæld, så børn kan komme på hospitalet når de er syge og stoppe skattely med politisk velsignelse og hjælp i EU, så Grækenland kan få egen elite til, at betale skat.

H.C. (Hans Christian) Ebbe, Kim Houmøller, Lene Christensen, Olav Bo Hessellund, Jørgen Steen Andersen, Jan Pedersen og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

Henriette Bøhne:
Den danske venstrefløj er næppe del af nogen politisk elite, men dens parlamentariske repræsentation har en klar (og forudsigelig) tendens til klientilisme og et stigende Coca Cola-forbrug. Men at enighed i sig selv er en dyd og om en international, europæisk elite forbliver (del af samme) elite hvis den fører kritisk politik mod egne privilegier er vist et par kontroversielle spørgsmål, som udmærket beskriver hvad der skal på brættet når der skal agiteres for mere union, mere topstyring, mere imperium (no pun intended).

Peter Jensen

"Det er noget vrøvl at grækerne ikke kan betale gælden. De indestående i udenlandske banker er større end gælden - det er viljen blandt de velhavende til at bidrage det kniber med."

Måske er det bare business as usual; et grundvilkår for den førte politik. En vilje i knibe forekommer lidt vel sentimentalt.

Karsten Kølliker

Efter min opfattelse er det et fornemt debatindlæg Jürgen Habermas har skrevet. Husk på at det er skrevet i første omgang til den tyske offentlighed (og i anden omgang til den europæiske). Således får Habermas anskueliggjort realiteterne om den græske situation på en måde, som er betydeligt mere nuanceret end den ellers fremstilles i den tyske (og den danske) debat.

Alligevel er jeg på linje med den kritik af debatindlægget som flere her i kommentariatet fremsætter. Der er noget helt uacceptabelt ved denne katastrofe-indførelse af Europas Forenede Stater. Og som flere peger på, er det demokratiske underskud i EU allerede så stort, at almindelige borgere ud over hele Europa har gode grunde til at være skeptiske overfor eventuelle løfter om mere demokrati. Hvis det lå politikerne så meget på sinde, så havde vi vel allerede set nogle initiativer i den retning.

Personligt tror jeg at tingene vedholdende er i hårdknude, fordi alle parter for længst har solgt ud af deres frihedsgrader. Når Habermas sigter til nationale hensyn, henviser han til de nationale regeringers popularitet og muligheder for genvalg, men jeg kunne godt forestille mig, at de ”nationale hensyn” havde en anden og mere tvingende karakter. Alle de europæiske lande, og særlig de tidligere vesteuropæiske lande, har banker som har vokset sig til så enorme institutioner, at deres krak er lig med en statsbankerot. Det er bestemt ikke utænkeligt, at hvert eneste lands stats- og finansminister får hvisket ting i ørerne fra deres storbanker og storkoncerner, at Grækenland skal fastholdes i sine gældsforpligtelser ellers ramler hele den europæiske finanssektor. Hvis der først åbnes for muligheden af gældseftergivelser, så vil det fremtvinge en (fuldt berettiget og i årevis udsat) revaluering af enorme mængder af finansielle papirer.

En reel og realistisk indstilling til den græske krise er efter min opfattelse, at vi skal tage en dyb indånding og med overlæg træffe valget at eftergive store dele af grækernes gæld og derpå lade denne store markedskorrektion, denne store finansielle revaluering, ske. Og så reformere vores nationale demokratier og EU, når tingene således er brudt op og åbne for forandringer. Jeg tror vi er langt klarere på, hvad det egentlig er vi godt vil have, end vi går og tror, bl.a. fordi mainstream-medierne åbenbart kun kan beskæftige sig med det som allerede er og ikke med det som er ved at blive.

Torben Arendal, Torsten Jacobsen, Henrik Klausen, Lene Christensen, Mikael Velschow-Rasmussen, Flemming Berger, Karsten Aaen, Olav Bo Hessellund, Jørgen Steen Andersen, Jan Pedersen, Tue Romanow og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar
Ib Jørgensen

I sin bog "Om velfærd" konkluderer Ole Fogh Kirkeby på s. 273:
"Vi må skabe et samfund, der hviler på nye teknologier, som bevarer naturgrundlaget, og på andre fordelingsprincipper end kapitalen. Et samfund baseret på en helt anden struktur, hvor decentrale enheder og langt større materiel nøjsomhed kendetegner produktion og forbrug. Et samfund kendetegnet af generøsitet og vilje til afkald i forhold til den oplyste egeninteresse. Der er intet samfund, der er godt, men det er muligt for enhver at handle ud fra det gode. Måske er det den eneste mulighed, vi har tilbage."

Før vi får rekonstrueret de eksisterende nationalstater i den retning, vil vi ikke være i stand til at løse de europæiske/globale problemer vi står med.

Habermas er rimeligt skarp i sin analyse, men han nærer for stor tiltro til vore politiske systemers evne til at handle i fællesskab. Her har hans teori om den kommunikative fornuft en akilleshæl.

En eller anden kaotisk udgang på den græske krise synes uundgåelig. Spørgsmålet er, hvad vi vil lære af de konsekvenser, som vil komme.

Grækenland er stort set uden industri. På det punkt adskiller de sig markant fra f.eks. Spanien og Italien, som også har været/er i svare problemer. Grækerne lever af turisme og specialiserede landbrugsprodukter (olivenolie og youghurt!). Nogle grækere lever af skibsfart, men de bor ikke i Grækenland og deres penge er alle andre steder. Ikke underligt at de ikke kan betale den gæld der har hobet sig op.

Før deres indtræden i euroen var de nærmest et u-land. Siden euroen har de kunnet optage enorme lån til f.eks. regionaludvikling. Dem har de stort set brugt til at købe industriprodukter og infrastruktur (såsom Athens metro, motorveje) i andre EU-lande, ikke mindst Tyskland.

Nu venter der grækerne øget fattigdom - hvordan de vil fordele den, vil afgøre deres sociale og politiske fremtid. Vi andre kan bare kigge på - og tage en ekstra ferie, som under alle omstændigheder nok vil blive (endnu) billigere.

Henrik H. Hansen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Lars Jørgensen

@H. Brøndum, - alle de rige grækere er rejst ud af landet. Og da den nye græske regering forsøgte at få de andre europæiske lande til at hjælpe med at inddrive skat fra de rige folk, der først har kørt landet ned med korruption og ved aldrig at betale skat - ja, så afviste de europæiske lande at hjælpe. - Jævnfør Christen Sørensens kritik af Krasniks Deadline interview med en lidt for 'interesseret' bankmand. Sørensen har lige udgivet en bog om Grækenland og mediernes forfærdeligt ringe 'dækning' af situationen.

Lyt endelig til hans uhyre interessante og vigtige betragtninger omkring emnet i radioprogrammet Millionærklubben, den 22. juni 2015. Link her: http://www.radio24syv.dk/programmer/millionaerklubben/11712909/millionae...

Henriette Bøhne, Lene Christensen, Carsten Wienholtz, Henrik H. Hansen, Karsten Aaen, Jørgen Steen Andersen og erik winberg anbefalede denne kommentar
Lars Jørgensen

Christen Sørensens kritik af Krasnik og Deadlines behandling af Grækenland (fra igår den 25. juni) findes nedenfor - kopieret ind fra Sørensens offentlige facebook side:

KRASNIK SOV I TIMEN
LOD NYKREDITS CHEFØKONOM ULRIK BIE FORTSÆTTE SIN ÉNSIDIGE OG HISTORIELØSE HAKKEN NEDAD PÅ GRÆKENLAND

Det interessante ved Deadline-udsendelsen 22. juni var ikke, at Nykredits cheføkonom Ulrik Bie igen fik lov at fortsætte sin ensidige og historieløse hakken ned på Grækenland. Det interessante var, at det måske kom frem, hvad en væsentlig årsag hertil var. Bie nævnte selv, at Nykredit havde haft væsentlige tab på græske obligationer. Men det blev ikke oplyst eller boret i, hvilken betydning disse tab og evt. kommende tab på græske obligationer havde haft for den nedgradering til junk (skrald eller affald), som Moodys 17. juni gav Nykredit Bank A/S. Derfor blev det også forbigået, at det måske var Bie selv, der havde medvirket til beslutningen om disse tabsgivende placeringer i græske papirer.

Bie’s énsidige tilgang viste sig i udsendelsen ved, at han kun fremhævede Euro-partnernes mistillid til Grækenland. Han forbigik årsager til, at der i Grækenland er stor mistillid den anden vej. Den sparekurs, som blev påtvunget Grækenland, har jo haft langt værre konsekvenser end Trojkaen påstod: BNP faldt langt mere og arbejdsløsheden steg langt mere, end Trojkaen påstod. Og Euro-partnerne modsatte sig ved Trojkaens indtog i 2010, at der blev foretaget en åbenbar nødvendig gældsnedskrivning. Den kom i 2012, men så var franske og tyske bankers uansvarlige lån tørret af på grækerne og Euro-landenes egne skatteborgere. Bie kunne også fortælle, at det stadig ikke var lykkedes at få rige grækere til at betale deres andel af skatterne. Men han fortalte ikke, at rige grækere forlængst har forladt landet. Og han fortalte heller ikke, at den nye regering i februar aftalen direkte havde anmodet deres Euro-partnere om at bidrage til, at dette kunne effektueres med tilbagevirkende kraft. Og han fortalte heller ikke, at det ikke er ligetil på kort sigt at opnå en bedre skatteopkrævning. Tænk blot på vore egne problemer med grundskatter og ejendomsværdiskatter.

Kort sagt: det er utroligt, at DR2-deadline kan bruge en så hildet person, når den græske krise skal behandles. Og Krasnik: du sov i timen, måske fordi du også har græske fordomme, som du jo også luftede i udsendelsen.

Det er denne ensidige og historieløse dækning af det græske drama, som jeg gør op med i min nye bog: Den græske krise – og Tysklands korsfæstelse af Europa. Og bogen er vel at mærke ikke et forsvar for den nye Syriza-regering, men først og fremmest for unge grækere. Hvorfor skal unge bøde så meget for ”Fædrenes og Herskernes Misgerninger”, som Keynes allerede skrev i 1919, da han hudflettede den ukloge Versailles-traktat? Har vi intet lært af historien?

Udsendelsen blev sendt på DR2 Deadline den 22. juni 2015. Find den på DRs hjemmeside, her:
https://www.dr.dk/tv/se/deadline/deadline-2015-06-22#!/

Henrik Klausen, Lene Christensen, Helmut R., Olav Bo Hessellund, Jørgen Steen Andersen, Jan Pedersen, Curt Sørensen, Tue Romanow og Karsten Kølliker anbefalede denne kommentar
Lasse Schmidt

Jeg tror sådan set nok, at grækerne kan få eftergivet en masse gæld - de skal bare reformere deres systemer først. Hvis man eftergiver gælden inden reformer, så udebliver reformerne, og det vil være en bjørnetjeneste til det græske folk.

Jeg håber, at kreditorerne holder fast, til grækerne får lavet de nødvendige tiltag. Og når de tiltag er på plads, bliver der eftergivet gæld. Det er den bedste måde at hjælpe grækerne på.

Preben Haagensen, Henrik H. Hansen, Bo Carlsen, Frank Hansen og Peter Günther anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

Den 2 februar 2015 skrev jeg følgende indlæg på min blog omkring presset på den danske krone:

"Hørte idag med lidt forsinkelse p1 business fra i fredags om " Kampen om kronen".
I udsendelsen blev dette psykologiske spil her allegorisk sammenlignet med Texas hold'em poker, og ligesom i poker beror hver spillers udfald i spillet på bedømmelsen af spillerens egen hånd og sandsynligheden for spillets udfald med lige netop den givne hånd.

Hvis vi skal fastholder denne allegori, skulle jeg mene at vi befinder os i den fase af spillet , hvor floppet, ( de 3 første kort) ligger på bordet, og spillere nu allerede har en rimeligt bedømmelse af styrken af deres hånd og dens udviklingsmuligheder, når de 3 tre kort på bordet sammenholdes med de 2 kort, som hver spiller sidder med.

Men endnu mangler vi at se det 4 kort ( the turn) og the femte ( the river). Med the turn får spillerne nu et kort mere til at skabe deres hånd. Som navnet her på indlysende vis hentyder til, kan dette kort vende op og ned på spillet og afgørende ændre spillernes hænder i den ene eller anden retning.
Afgørelsen i et Texas hold'em spil kan ofte finde sted, når dette kort vendes. I spillet om fastkurpolitikken vil det blive "faktorer" udefra som afgør udfaldet for lige nu er situationen uforandret.

Men lige så snart " The Turn " kommer på bordet, ændres alt , og det vil ske indenfor de næste 2- 3 uger, og udfaldet her vil afhænge af hvordan det græske problem bliver håndteret fra EU's side. For hvis der ikke bliver en eller anden form for genforhandling af den græske gæld og Grækenland løber tør for penge ved månedens udgang, og som følge deraf helt ryger ud af eurozonen, vil euroen bliver svækket, og hvis det sker , tror jeg at presset mod kronen bliver endnu større.

Med andre ord befinder Danmarks fastkurspolitik sig lige nu i en situation, som en sæl på en isflage omgivet at en flok spækhuggere, der kan sætte en kraftig bølge ind nårsomhelst og vælte sælen ud over kanten for at æde den, og der er en sandsynlighed for at angrebet kan ske fra et sted fra nu af nu og 3 uger frem.

Og så kan vi kun gisne om udfaldet af The Turn."

For slet ikke at snakke om the river, det femte kort i rækken.
Da jeg skrev indlægget, var perspektivet snævert begrænset til kronepolitiken, men efter at have hørt om disse forhandlinger, som man den ene gang efter den anden påstod snart blev afgjort, men som på utallige måder igen og igen er udskudt, er jeg begyndt at forsøge at se sagen i et større perskeptiv. Som Lars Jørgensen nævnte i sin kommentar længere op kan en græsk statsbankerot have et utilsigtet efterspil, som kan true den globale finansverden og udløse den næste krise.

Det er nok i det lys, at man skal forstå de talrige udsættelser, for ingen ved hvad der vil ske , hvis det ikke lykkedes at finde en aftale.

Og ingen af parterne tør at gå ALL IN på nuværende tidspunkt.

Karsten Aaen, Jan Pedersen, Niels Nielsen og Karsten Kølliker anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

"Det er noget vrøvl at grækerne ikke kan betale gælden. De indestående i udenlandske banker er større end gælden - det er viljen blandt de velhavende til at bidrage det kniber med." - så er det bare en skam, at det er aldeles umuligt for den græske regering at inddrive noget som helst fra de bankkonti, uanset om de bygger på svindel.
Det er lidt uheldigt for dette ræsonnement, at EU aldeles ikke har fælles regler - eller har i sinde at indføre fælles regler - der vil gøre det umuligt at føre sine penge i skattely.

Jørgen Mathiasen

Habermas ideale forestillinger står ikke umiddelbart over for realisering.

En økonomisk koordinering af finanspolitikken, en politisk union, ville bl.a. indebære en transferunion, og det er det største spøgelse, de konservative og liberale europæere kan forestille sig. Merkel har allerede distanceret sig fra det, David Cameron har mareridt over det, og den blå blok i det danske Folketing er i det mindste her enige om at sige nej tak.

Betragter man den politiske konstellation, som de britiske reformkrav skriver sig ind, tegner der sig en treopdeling af unionslandene: Et Storbritannien i unionens yderste periferi, en kernegruppe, der har Euroen som fælles valuta, og en gruppe bl.a med DK, som anbringer sig mellem de to andre.

Camerons forslag sigter på at gøre kernegruppen så beslutningsudygtig som mulig. Skulle der alligevel tegne sig konturerne af en politisk union, - og det kan tidligst ske i slutningen af årtiet, vil den blive fremkaldt af processer uden for Europa, som Eurozonens lande finder, at de med fordel kan besvare gennem et stadigt snævrere samarbejde.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Lasse Schmidt: Hvor mange år mener du så, at almindelige grækere skal sulte, før gælden eftergives?
Er du godt klar over, at et af kravene til Grækenland (et krav, der er efterkommet) har været, at de skulle stoppe gratis lægehjælp? Et tiltag, man kan sige slår endnu hårdere i Grækenland end i USA, fordi det har ramt uforberedt - man har ikke haft tid til at være medlem af en sygesikring.
Hvordan skal sten reformere fx skatteinddrivelsen, når den aldeles ingen penge har?
Hvordan skal folk have tillid til en regering, og oparbejde en sund, offentlig økonomi - hvis staten ikke sørger for en velfungerende infrastruktur, fordi de få penge, der er, går til de banker, der lånte ud uden tanker for sikkerheden i lånene?

Lars Jørgensen

@Lasse S., de græske pensioner er for manges vedkommende allerede under fattigdomsgrænsen. Og nu kræver bureaukraterne, at pensionerne skal skæres yderligere. Forklar mig venligst fornuften i det?

Dertil kommer en hel række andre faktuelle tåbeligheder, såsom at IMF i 2010 forudsagde, at græske nedskæringer og 'reformer' ville betyde vækst i BNP. Fakta - BNP er faldet med 22%, arbejdsløsheden steg med 25% og gældens størrelse ift. BNP steg med 35%.

Alle ved - eller rettere burde vide - at IMF udmærket vidste, at Grækenland var fallit i 2010. Alligevel gav man Grækenland store lån. Hvorfor? Ja, for at grækerne kunne betale de store investorer i særligt England, Frankrig og Tyskland deres tilgodehavender, så disse investorer der havde givet særdeles risikable lån til Grækenland kunne slippe ud af deres bevidste satsninger uden store tab. Alle ved også... at mere end 90% af lånene til 'Grækenland' på denne måde er gået ind i de græske banker og direkte tilbage til investorer i de omtalte lande og selvfølgelig også til risikovillige investorer i Hellerup, Nordsjælland, Italien mv. Disse 'lån til Grækenland' står det græske folk og resten af Europas befolkning nu og skal betale af på de næste mange år...

Samtidig så ved alle ... at man ikke kan komme ud af en enorm gæld uden vækst. Det er aldrig sket i historien jf. Stiglitz. Og i denne situation kan den nye græske regering ikke få ørenlyd for, at de har behov for hjælp i form af penge og investeringer for at kunne sætte gang i væksten. Hvorfor de ikke kan det? Ja, det er virkelig det mest i-vinden-blafrende-spørgsmål lige nu... Gælden, arbejdsløsheden, håbløsheden og meningsløsheden kan kun forventes at stige til uanede højder, så længe tingene trækker ud.

Hvis ikke der findes en løsning for grækerne og en grexit bliver konsekvensen, kan det med stor sandsynlighed føre til fascistiske tilstande som i Tyskland efter 1. verdenskrig, da de blev mødt med helt tilsvarende umulige krav ved Versailles. Hvorefter den anden sides chefforhandler en vis John Maynard Keynes som bekendt blev så dybt rystet, at han forlod sin post og skrev sin berømte bog om de forudsigelige konsekvenser af 'freden'. Konsekvenser der viste sig at holde stik.

Og nu har vi stort set den samme situation med grækerne. Men hvor medierne selvsagt burde have oplyst om de ovenstående fakta, så har de sørget for et så lavt informationsniveau, at alle borgere og selv Politikens chefredaktør Bo Lidegaard taler om, at 'vi har givet grækerne' rigeligt med lån, og nu må de også tage sig sammen osv. osv. Medierne og journalisterne i Europa bærer også et meget tungt ansvar for Grækenlands skæbne.

Folk som Stiglitz og Galbraith er vor tids Keynes. Her er link til Stiglitz artikel med nogle fakta om Grækenland og IMF - og hvad der bør gøres. http://www.project-syndicate.org/commentary/greece-eurozone-austerity-re...

Langt flere links til situationen i Grækenland kan findes på min hjemmeside her: http://homosociologicus.com/europe-today-2

Endelig skal det nævnes at en grexit kan betyde - ifølge Stiglitz - et globalt økonomisk tab på linje med Lehmans fald. Der er ingen, der ved, hvor mange penge, der er bundet op på de græske banker...

Kim Houmøller, Lene Christensen, Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Grethe Preisler, Karsten Aaen, peter fonnesbech, Jørgen Steen Andersen, Jan Pedersen, erik winberg, Henriette Bøhne og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

@peter fonnesbech
Din allegori med et pokerspillet er meget træffende. Der er så mange forhold globalt set som er så voldsomt ude af balance, at udsættelser af stillingtagen til ens egne interne problemer kan forekomme attraktive. Hvad handler de gentagne forhandlinger om hævelsen af gældsloftet for den amerikanske administration om, hvis ikke det? Alle går efter udsættelsen. Extend and pretend.

Det virkelige problem forekommer i mine øjne at være det uomgængelige opgør med den finansielle sektors himmelflugt over de seneste 30 år. En spekulationsøkonomi der er løbet amok. Og så stopper det alligevel ikke der, for det virkelig virkelige problem er efter al sandsynlighed, at den finansielle sektors himmelflugt var en funktion af nogle ekstremt ekspansive pengepolitikker, og disse pengepolitikker var vores kunstige omgåelse af de hårde, fysiske realiteter, at vores levemåder har ført til en udpining af planetens ressourcer, og vi derfor skal indstille os på nogle meget anderledes levevilkår. I hvert fald for en periode.

Grækernes gældsætning kan forekomme hovedløs, men den er i realiteten for intet at regne imod den hovedløshed vi alle har udfoldet i vores fornægtelse af, hvordan vores nuværende levemåder ruinerer vores fremtidige livsgrundlag. Der kan man tale om en gældsætning som ikke bare lige kan eftergives.

Det sidste og definitive kapitel af finanskrisen vil jeg således gætte på vil eskalere til en politisk og ideologisk krise og muligvis endda til en krise i vores virkelighedsforståelse, hvor hyppigheden af diverse sindslidelser vil skyde markant i vejret. Vi har fuck’et op. Noget så læsterligt. Men vi vælger selv om vi vil se os selv som en del af et samfund, lokalt, nationalt, europæisk, sågar som en del af et verdenssamfund..

Flemming Berger, peter fonnesbech og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Jeg forstår godt irritationen, over dårlig pressedækning, af hele eurokrisen/finanskrisen fra 2008 til dato, ikke mindst, når pressen er mikrofonholder, for Nykredits cheføkonom Ulrik Bie, der spiller finanssektorenens klassiske 'skyld kort', på Grækenland, men der bør man huske på, at Ulrik Bie udtaler sig, som repræsentant for den europæiske dysfunktionelle og inkompetente finanssektor, det er ikke vigtigt, det er derimod vigtigt, hvordan Europa og EU kommer videre, hvilket er emnet for denne artikel.

De fleste her på tråden, er enige om, at EU er den rigtig beslutning, EU er verdens største økonomi og europæerne, har n naturlig forventning til og burde forlængst have fået udbytte af, den position, men EU kan ikke levere, spørgsmålet er derfor hvad nu?

Tillid er nøgleordet, hvordan får europæerne tillid til, at EU kan blive sin opgave voksen?

Lene Christensen, Olav Bo Hessellund og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Der er utvivlsomt nogen velhavere der har nydt godt af disse lån - og nu forsøger at placere regningen hos nogle andre (græske befolkning). Hvis det var mig der havde penge til gode ville jeg nu skrue bissen på. Om der så skal inddrages andre spørgsmål - om Tyskland skylder krigsskadeerstatning er spørgsmål nummer to - når spørgsmål nummer et er kommet i bevægelse.

Bortste fra det synes jeg Ulrik Bie er fornutig at høre på - og bør respekteres - om han har ret er en anden sag.

'Hvorfor EU’s politik over for Grækenland har spillet fallit.'

Jeg troede, at det var Grækenland der havde spillet fallit.

Lars F. Jensen, Vasili Frang og Preben Haagensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Henrik Brøndum
Ulrik Bie skulle tørre det, upassende smil af læberne, når han omtaler græske børn, der ikke kommer på hospitalet, når de er syge, bortset fra det, er han en i denne henseende, en uinteressant repræsentant, for en finanssektor, der ikke har grund til, at pege finger af Grækenland.

Ulrik Bie er sikkert en sød dreng, der bare aldrig har lært, at opføre sig ordentligt.

Lene Christensen, Carsten Wienholtz, Flemming Berger og Lars Jørgensen anbefalede denne kommentar
Jesper Hansen

"Den Monetære Union vil blive ved at være ustabil, så længe den ikke bliver udbygget med også en bankunion, en økonomisk union og en finanspolitisk union. Det betyder, at medmindre vi kan leve med at se demokratiet reduceret til åbenlys dekoration, bliver vi nødt til at supplere den monetære union med en politisk union."

For Habermas er verdens kompleksitet uoverskuelig. Derfor skal den forsimples til bi- og modpoler, før den tyske tænker kan få begreb om den.

Men normal-intelligente mennesker kan naturligvis ikke forpligtes til at forsimple deres verdensopfattelse og indsnævre deres forestillingsevne til blot de to nævnte muligheder, alene for at Habermas kan følge med.

Var det ikke en ide, snart at stoppe det europæiske eksperiment, som har skabt to af de største udfordringer for Europas befolkninger i nyere tid, den fælles mønt og fredens projekt ? Så længe euroen består, og der ikke samtidig er en enerådende diktatorisk ledelse af det samlede Europa, vil det holde krisen kørende med de finansielle ubalancer, som aldrig kan udlignes under en fælles mønt. EU's ekspansive eventyr i Ukraine, Moldova og Georgien har på ganske kort tid genskabt en udvikling hen mod en ny kold krig. Det kan vel være, Putin er en skurk, men hvem initierede konflikten ? Er det virkelig den udvikling, vi ønsker i vores Europa ?

Start med at forberede en tilbagevenden til dynamiske, nationale valutaer og drossel EU samarbejdet ned til et fornuftigt niveau med prioritering af samhandel, samarbejde samt øget respekt for de nationale forskelligheder, som tidligere var en stor drivkraft i Europa.

Grækenland bliver ikke smidt ud af hverken euro eller EU. Hvis det skete, efter panikken havde brændt ud, ville de andre medlemsstater jo se, hvad en nation kan udrette uden en fjern central magt, og det ved de godt, dernede.

Flemming Berger, Bo Carlsen, peter fonnesbech og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Robert Kroll

Vi har lige haft et valg i Danmark - og vælgerne har på velinformeret grundlag sammensat et nyt Folketing. (Det kunne være gjort bedre, men det er en anden sag - vælgerne har på demokratisk vis truffet deres afgørelse)

Hvis dette nye Folketing og den derefter dannede regering skulle køre Danmark i sænk, så ligger ansvaret da hos de danske vælgere - ikke hos landene omkring os og ej heller eller hos diverse udefinerede banker , kapitalfonde , internationale organisationer o s v ?

På samme måde må ansvaret for grækenlands lykke eller ulykke da ligge hos de græske vælgere - og ikke hos andre landes vælgere.?

(Grækenland er vist specialist i populisme, kortsynethed , dårlig regeringsførelse o s v .)

Lars F. Jensen, Vasili Frang, Frank Hansen, Mihail Larsen og Bent Hansen anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

@Kasten Kølliker:

Du har ret Karsten. Der kører konstant et spil ,hvor udsættelsen har et promært fokus, "mens vi venter på miraklet", som vi ved ikke indfinder sig.
I USA støder man hos mange kritikere af finanspolitiken der hele tiden på udtrykket, "Kicking the can futher down the road". Det drejer sig specielt om det stigende underskud og den forøgende omkostning i form af rentebetallingen af denne gæld.

Lidt frimodig kan man på dansk vel oversætte udtrykket til: " Vi sparker lige Sorteper lidt ud i fremtiden", bare en uge , en måned, et halvt år, et år, 2 år 5 år, osv.

Vi har det jo egentligt meget godt , som vi har det lige nu, så vi gir den sgu lige et lods mere!

Såre menneskelig, men i det her perskeptiv, totalt barnligt, uansvarligt og meget skadeligt.

Michael Kongstad Nielsen

Jürgen Habermas siger mange rigtige ting i denne artikel, der mest handler om eurolandenes og trojkaens skandaløse behandling af Grækenland efter Syriza-regeringens tiltræden i januar. Skandaløst, fordi hele holdet af modparter kræver af Grækenland, at de skal fortsætte den spare- og reformpolitik, som var aftalt med den afgåede (stærkt borgerlige) regering med Nea Demokrati i spidsen, altså fortsætte som om befolkningen ikke havde stemt og afsat den gamle regering. Det er at se bort fra demokratiet, ikke at ville forholde sig til den nye regerings forslag, men blot fastholde de samme krav, som blev stillet til den gamle, og som har vist sig katastrofale, både økonomisk, socialt og sundhedsmæssigt, altså dårlige, som Habermas rigtigt skriver.

Det er virkeligt skræmmende at se, hvordan demokratiet forsøges trådt unde fode, hvordan Eurotoppen, EU-kommissionen, ECB og IMF er indstillet på at tryne Grækenland, banke dem på plads, tvinge deres politik i en bestemt (neoliberal) retning, uanset alle deres forslag og fremlæggelse af andre løsningsmodeller. Det lover ikke godt for den udvidelse af EU-institutionernes magt, som flere debattører her - og jo altså desværre også Jürgen Habermas selv - drømmer om.

Henriette Bøhne, Lene Christensen, Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Niels Nielsen, Karsten Aaen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Lasse Schmidt

@Thora.

Du spørger, hvor mange år jeg mener, at almindelige grækere bør sulte. Svaret er nul. Og jeg synes ærligt talt, at den græske regering skulle være sin opgave voksen og begynde de reformer, der skal til.

Du spørger også: Hvordan skal staten reformere fx skatteinddrivelsen, når den aldeles ingen penge har?
Staten kunne jo evt. begynde at opkræve de skatter, den har lov til. Det er en god start. Og så vidt jeg er orienteret, har den græske stat betalt sine ansatte de sidste mange måneder - det er jo ikke en ny situation, den her. Men rykker det noget? Nej. Så længe grækerne kan få penge, sker der ingenting. Så nu smækkes kassen i, med mindre de får fingeren ud. Det er tragisk, men det er nødvendigt.

Og ja, der er menneskeliv på spil. Jeg ved det. Jeg ville ønske, at der ikke var det. Jeg ville ønske, at man kunne give bankerne fingeren og eftergive gælden, og at alting så ville blive bedre. Men det gør det ikke. Hvis grækerne får penge uden krav, så forsvinder de ned i et sort hul af korruption og vennetjenester, og de fattige grækere vil forblive fattige.

At stille krav og hjælpe grækerne med at få et system på plads, der ikke i nuværende perverse grad begunstiger de rige, er i grækernes interesse. Især de fattige grækeres interesse. Selv om de lider lige nu.

Lars F. Jensen, Frank Hansen, Mihail Larsen, Preben Haagensen, Bent Hansen og Bo Carlsen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Grækerne har fucked up og de bliver nødt til at starte forfra: så skal vi andre til gengæld nok komme ned og fyre en masse drakmar af i turissæsonen, ligesom vi plejer. Men de skal lære at betale skat, for det siger jo sig selv, at det ikke nytter hverken her eller der, at de rige propper det hele i deres egen lomme.

Lars F. Jensen, Vasili Frang, Steffen Gliese, Preben Haagensen og Bent Hansen anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Jeg studsede over denne udtalelse af Donald Tusk:

"EU-præsidenten, Donald Tusk, afviser, at Grækenland bliver afpresset under forhandlingerne om en aftale, der kan bringe den græske økonomi frelst gennem de kommende måneder."

Jeg spørger Donald Tusk hvad betingelserne der følger med lånene er?

Hvis Grækenland skal have del i solidariteten i Europa, så skal de ændre deres samfund. Er dette betingelser? Hvor går grænsen for hvordan man kan definere betingelser og trusler? Er de to begreber i virkeligheden ikke ret flydende? I hvert tilfælde er begrebet 'betingelser' et tilpas behageligt ord, som kan dække over næsten hvad det skal være.
Er der frihed integreret i ordet, eller tvang? Det er vel alt efter synsvinkel? Men begge kan være tilstede.

Som jeg ser det, så forsøger EU at gennemtvinge en bestemt samfundsstruktur i Grækenland. Dette er betingelsen for at modtage den 'solidariske hjælp' fra EU. Ergo er det pres.

Grækenland skal kopiere størstedelen af hvorledes de andre lande har indrettet sig, ellers er de ude.

Det vi i virkeligheden er vidner til, er en blød krig, hvor våbnet er økonomi. Grækenland skal lade sig forme. Homogenisere. Det er jo målet med EU.

Og jeg er ganske sikker på, at 'de andre EU-lande' ikke har til sinds at opgive Grækenland, på trods af trusler, spin og sure miner. Det er vigtigt at erobre Grækenland.

Nils Bøjden

Hele artiklen vender verden på hovedet.

Grækenland er ikke offeret. Grækenland er den aktive. Grækenland er ikke offeret. Grækenland er udøveren. Grækenland er det land der gennem 30 år har forsømt at konstruere en stat understøttet finansielt af borgerne.

Grækerne burde vende blikket indad og og start diskussionen med dem selv: Hvad gik galt for os. Hvordan kunne vi vælge så galt.

Lars F. Jensen, Vasili Frang, Robert Kroll, Preben Haagensen, Bent Hansen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Sider