Læsetid: 8 min.

Industrien bruger TTIP til at bremse EU’s hormonforbud

Siden 2009 har det været EU-lov, at hormonforstyrrende stoffer skal reguleres efter forsigtighedsprincippet. Men til denne dag har kemilobbyen i USA og EU formået at spænde ben for lovens implementering. Argument: Det vil skade den internationale handel og TTIP-forhandlingerne
Siden 2009 har det været EU-lov, at hormonforstyrrende stoffer skal reguleres efter forsigtighedsprincippet. Men til denne dag har kemilobbyen i USA og EU formået at spænde ben for lovens implementering. Argument: Det vil skade den internationale handel og TTIP-forhandlingerne

Ditte Ahlgren/iBureauet

2. juni 2015

Der gik 18 dage, fra EU formelt indledte forhandlinger med USA om den transatlantiske frihandelsaftale TTIP, til EU-Kommissionens generalsekretær Catherine Day tog et nært forestående EU-forbud mod hormonforstyrrende stoffer af bordet på grund af bl.a. »de potentielle konsekvenser for den kemiske industri og international handel«.

Forud var gået ni måneders intens lobbyisme fra den amerikanske og europæiske kemiindustri samt det amerikanske handelskammer for at forhindre reglerne af hensyn til angiveligt »dramatiske« økonomiske konsekvenser for industrien og netop den kommende frihandelsaftale.

Læs også: Industrilobby bremser EU-forbud mod hormonforstyrrende stoffer

Den giftige sag om amerikansk lobbyisme og pression både før og efter TTIP-forhandlingernes start afsløres af organisationerne Corporate Europe Observatory (CEO) og Pesticide Action Network (PAN), som i samarbejde med den franske journalist Stéphane Horel har fået aktindsigt i et stort antal e-mails og interne dokumenter om sagsforløbet.

Nu ventes et EU-udspil for de sundheds- og miljøskadelige kemiske stoffer først i 2017 – og ikke i form af de regler, som kommissionens miljødirektorat oprindeligt havde brugt år på at udarbejde, men blot en evaluering af fordele og ulemper ved et eventuelt forbud.

Skulle ’løfte standarder’

Kemiindustriens heftige lobbyisme har spændt ben for en reguleringsproces, der har været undervejs siden 2009. Dengang vedtog EU’s Ministerråd og Europa-Parlamentet i fællesskab en lov, der lagde op til, at hormonforstyrrende stoffer i pesticider kun kan tillades, hvis det er bevist, at de ikke er skadelige for mennesker, dyr og miljø.

At EU-Kommissionen faktisk har bøjet sig for det amerikanske pres samt pres fra europæiske kemikoncerner ses som en stærk belastning af de fortsatte forhandlinger om den transatlantiske frihandelsaftale.

Her har såvel EU-Kommissionen som mange EU-landes regeringer igen og igen forsikret, at aftalen ikke vil stille sig i vejen for en stadig mere ambitiøs miljø- og sundhedspolitik.

Adspurgt af Information om ikke en TTIP-aftale efter lobbyistpres kan føre til sænkede standarder i EU og Danmark, sagde f.eks. den danske handelsminister Mogens Jensen (S) i januar i år:

»Det vil jeg godt fuldstændig afvise, at der kan blive tale om.«

»Aftalen skal bruges til offensivt at løfte standarder,« sagde ministeren.

Den aktuelle afsløring dokumenterer det modsatte, mener CEO.

»At få forsinket enhver regulering af hormonforstyrrende stoffer er af afgørende vigtighed for industrien. Det giver dem muligheden for at bruge de igangværende handelsforhandlinger mellem EU og USA til helt at slippe for lovgivning om hormonforstyrrende stoffer,« siger Nina Holland, kampagnemedarbejder hos CEO.

Læs også: Mogens Jensen om TTIP-aftale: En progressiv løftestang til hele verden

Information har søgt at få en ny kommentar fra Mogens Jensen til afsløringerne, men han er i valgkamp og har ikke har ønsket at kommentere denne sag.

21 EU-lande med Sverige i spidsen og Danmark blandt deltagerne har nu anlagt sag mod EU-Kommissionen ved EU-Domstolen for at svigte sit ansvar. Man henviser bl.a. til sundhedsomkostningerne for samfundet ved den fortsatte brug og spredning i miljøet af de hormonforstyrrende stoffer. En videnskabelig undersøgelse offentliggjort i Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism i marts skønner omkostningerne til mindst 1,2 milliarder kr. om året i EU

Forsigtighed vs. frihandel

Lobbyismesporet kan følges tilbage til efteråret 2012 og begynder i virkeligheden i EU-kommissionen selv.

EU’s miljødirektorat har på det tidspunkt fået udarbejdet en stor videnskabelig rapport, Kortenkamp-rapporten, der konkluderer, at der er så meget, man ikke ved om farligheden af de enkelte forbindelser i den store gruppe af hormonforstyrrende stoffer, at der ikke er videnskabeligt grundlag for at definere ’sikre niveauer’ for udsættelse for stofferne.

Denne vurdering understøtter det centrale punkt i loven fra 2009: Hormonforstyrrende stoffer, der ikke er dokumenteret ufarlige, skal ikke tillades.

Dette forsigtighedsprincip er imidlertid i klar modstrid med den amerikanske tilgang, hvor nye stoffer skal gennem en konkret risikovurdering, der kan ende med afvisning, men også med accept af eksponering af mennesker op til en vis grænse, som man med den foreliggende viden måtte anse for ’sikker’.

I en mail fra oktober 2012 opfordrer EU’s handelsdirektorat de europæiske pesticidproducenters organisation, European Crop Protection Association, til sammen med de amerikanske organisationer at formulere forslag til, hvad en kommende handelsaftale med USA skal indeholde om harmoniseret regulering af kemiske stoffer.

Mailen påpeger »de enorme økonomiske gevinster«, der kan opnås ved at fjerne lovmæssige barrierer mellem EU og USA på dette område.

Den 3. december 2012 sender ECPA’s amerikanske partnere – CropLife America (CLA) og American Chemistry Council (ACC) – så et brev til den amerikanske miljøstyrelse og det amerikanske handelsministerium om EU-Kommissionens planlagte regulering af hormonforstyrrende stoffer.

»En EU-vedtagelse af regler, der adskiller sig mærkbart fra den amerikanske miljøstyrelses program for hormonforstyrrende stoffer, vil sandsynligvis skabe lige netop den type lovgivningsmæssige barrierer, som en mulig frihandelsaftale mellem USA og EU skulle designes til at håndtere,« hedder det.

Følgelig appellerer kemiorganisationerne til den amerikanske regering om »direkte at rejse« problemet over for EU og EU’s medlemslande.

Intern splid i kommissionen

Samtidig med denne industriindsats arbejder kræfter internt i EU-Kommissionen på at undergrave det arbejde, kommissionens miljødirektorat er i fuld gang med.

Parallelt med at handelsdirektoratet opfordrer kemiindustrien til at gå på banen, inviterer kommissionens generaldirektorat for sundhed således EU’s agentur for fødevaresikkerhed, EFSA, til at give sin egen, konkurrerende vurdering af, hvordan de hormonforstyrrende stoffer bør reguleres.

Ifølge Corporate Europe Observatory sker dette i første omgang, uden at miljødirektoratet får det at vide.

Ifølge journalist Stephane Horel, der mere end nogen har kulegravet denne sag, har otte ud af 18 personer i EFSA’s nedsatte arbejdsgruppe interessekonflikter, bl.a. i form af bånd til kemiindustrien. Kun fire af de 18 har selv foretaget videnskabelig forskning i hormonforstyrrende stoffer.

De frigivne dokumenter viser, at EFSA i februar 2013 er på vej til en konklusion om, at hormonforstyrrende stoffer kan anskues som andre kemiske stoffer og derfor myndighedsbehandles efter samme opskrift, dvs. med konkrete risikovurderinger – grundlæggende som amerikanerne gør det.

Megen postyr i EFSA-gruppen giver det derfor, da WHO og FN’s Miljøprogram UNEP den 19. februar 2013 offentliggør en stor videnskabelig rapport, der identificerer over 800 hormonforstyrrende stoffer og fastslår, at for flertallet eksisterer der ikke data, som gør konkrete risikovurderinger mulige, hvorfor det for de hormonforstyrrende stoffer ikke er meningsfuldt at definere sikre tærskelværdier.

I en intern mail fra et anonymiseret medlem af EFSA-gruppen kalder vedkommende WHO-UNEP-rapporten »god« og »afbalanceret«.

»Denne rapport repræsenterer den bedste videnskabelige viden og vurdering af spørgsmålet om hormonforstyrrende stoffer, som den videnskabelige verden kan levere i dag,« noterer mail-skriveren.

Netop derfor er det »nærmest flovt at sammenligne vores nuværende rapportudkast med WHO-UNEP-rapporten,« fordi »vi forsøger at underspille eller ligefrem undvige« de særlige forhold ved de hormonlignende stoffer, som WHO-UNEP sætter fokus på.

I en anden intern mail noterer EFSA-medarbejderen Bernard Bottex, at den foreløbige EFSA-konklusion om, at de hormonlignende stoffer skal myndighedsbehandles som de fleste andre kemiske stoffer, »placerer os isoleret fra resten af verden og kan være svær at forsvare i betragtning af de identificerede usikkerheder og manglende data og metoder«.

Men da EFSA’s endelige vurdering offentliggøres den 20. marts 2013, er konklusionen på dette punkt uændret: Man behøver ikke anvende forsigtighedsprincippet.

Konsekvenserne for handel

I foråret 2013 foreligger der altså to konkurrerende vurderinger af, hvordan man bør regulere de farlige stoffer, afspejlende den interne strid i EU-Kommissionen mellem miljødirektoratet på den ene side og sundheds-, handels- og erhvervsdirektoraterne på den anden.

Midt i denne strid går lobbyisterne i offensiven for at skubbe udfaldet i deres retning og vælte forbuddet.

De europæiske pesticidproducenter ECPA vurderer i et dokument, at industrien vil tabe 22-30 mia. kr. ud over de potentielle »vidtrækkende negative konsekvenser for global handel«.

CropLife America og American Chemistry Council mødes i marts 2013 med EU-Kommissionens generalsekretariat for at »dele vore bekymringer over miljødirektoratets foreslåede regler for hormonforstyrrende stoffer«, der »ikke synes at være forenelige med målsætningen for TTIP-forhandlingerne mellem USA og EU«.

Det amerikanske handelskammer AmCham kalder i en mail til kommissionens erhvervsdirektorat »den videnskabelige litteratur i bedste fald uafklaret« og lufter sin frygt for, at EU træffer sin beslutning »af politiske grunde«.

Endelig argumenterer Amcham, Croplife America, ECPA og andre af kemiindustriens lobbyorganisationer for, at EU først bør gennemføre en såkaldt impact assessment (IA) af de foreslåede reglers positive og negative konsekvenser, herunder de økonomiske konsekvenser for branchen.

Forskere på banen

Sådanne granskninger, som ifølge David Gee, tidligere seniorrådgiver ved Det Europæiske Miljøagentur, typisk har slagside til industriens fordel, tager mindst et år at gennemføre. Så hvis en IA-granskning vedtages, vil en afgørelse om EU’s regulering af de hormonforstyrrende stoffer blive udskudt til et tidspunkt, hvor de forestående TTIP-forhandlinger – start juni 2013 – er vidt fremskredne.

Næste led i kampagnen mod miljødirektoratets udspil er forskeres indtræden på banen. Den 18. juni sender 56 europæiske og amerikanske forskere et brev til Anne Glover, EU-Kommissionens videnskabelige chefrådgiver, hvori de udtrykker deres dybe bekymring over miljødirektoratets forslag, der ikke finder det muligt at definere en sikker tålegrænse for individuelle hormonforstyrrende stoffer. Forskerne skriver, at forslaget ignorerer den bredt accepterede videnskabelige indsigt på området – de støtter i stedet konklusionen fra EFSA, EU’s agentur for fødevaresikkerhed, der i marts pegede på, at individuelle risikovurderinger er mulige.

Offentligheden hører ikke om dette brev før tre uger senere, men det får Anne Glover til straks den 20. juni at sende et brev til kommissionens generalsekretær Catherine Day med kopi til kommissionspræsident Barrosos kontor, hvori den videnskabelige chefrådgiver spørger kritisk til miljødirektoratets dokumentation og fremgangsmåde og udbeder sig en forklaring i lyset af de »meget fremtrædende eksperters (...) stærke kritik«.

Senere er det via aktindsigter kommet frem, at EU-Kommissionen på dette tidspunkt har modtaget yderligere tre forskerhenvendelser, tilsammen repræsenterende hundreder af videnskabelige eksperter, som omvendt advarer i klare vendinger om den stigende trussel mod mennesker og dyr fra hormonforstyrrende stoffer. Der kan være skadelige effekter ved meget lave doser, og derfor kan man næppe definere sikre nedre grænser for påvirkning, påpeger disse grupper forskere, og støtter altså op om forsigtighedsprincippet.

Skudt til hjørne

Men 2. juli skærer Catherine Day igennem og fortæller miljødirektoratet, at sagen er følsom på grund af de stærke uenigheder og »de potentielle konsekvenser for den kemiske industri og international handel«.

Hun peger på, at der foregår et dobbeltarbejde i kommissionen, fordi generaldirektoratet for sundhed – der uden om miljødirektoratet satte vurderingen fra EFSA i gang i efteråret 2012 – også ser på kriterier for de hormonforstyrrende stoffer. Miljødirektoratet skal stoppe sit selvstændige, stort set færdige arbejde og i stedet finde sammen med sundhedsdirektoratet om en fælles pakke.

Denne pakke »skal understøttes af en impact assessment«, skriver Catherine Day og opfylder dermed industriens krav om en langvarig, forsinkende granskning af nye reglers betydning for bl.a. økonomien.

Næsten to år senere, ved indgangen til juni 2015, er situationen den, at den bestilte impact assessment langtfra er færdig, og at den nye kommissionspræsident, Jean-Claude Juncker, har taget styringen af arbejdet fra miljødirektoratet og lagt det over til sundhedsdirektoratet. Vurderingen er, at der næppe foreligger et forslag til EU-kriterier for håndtering af hormonforstyrrende stoffer før i begyndelsen af 2017, næsten otte år efter vedtagelsen af EU-loven om sådanne reglers nødvendighed.

Læs også: Babyprodukter er fyldt med farlige kemikalier

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benno Hansen
  • Jan Pedersen
  • Regsa Nesneffets
  • Estermarie Mandelquist
  • Niels-Holger Nielsen
  • Henrik Klausen
  • Toke Andersen
  • Nils Enrum
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Erik Nissen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Anne Schøtt
  • Magnus Pranov
  • Troels Larsen
  • lars abildgaard
  • Einar Carstensen
  • Christian Curdt-Christiansen
  • Dorthe Jacobsen
  • Anne Eriksen
  • Torben Arendal
  • Bill Atkins
Benno Hansen, Jan Pedersen, Regsa Nesneffets, Estermarie Mandelquist, Niels-Holger Nielsen, Henrik Klausen, Toke Andersen, Nils Enrum, Anne-Marie Krogsbøll, Erik Nissen, Lise Lotte Rahbek, Anne Schøtt, Magnus Pranov, Troels Larsen, lars abildgaard, Einar Carstensen, Christian Curdt-Christiansen, Dorthe Jacobsen , Anne Eriksen, Torben Arendal og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det er og bliver et stort mysterium, hvad der afholder industrien fra at finde frem til alternativer, der ikke skader nogen stedet - eller er så meget som mistænkt for det. Det er slendrian og det er latterligt.

Uffe Illum, Janus Agerbo, Mark Strøm, Dorthe Jacobsen og Christian Curdt-Christiansen anbefalede denne kommentar
Torben Arendal

USAs holdning til farlig kemi er:

" Innocent until proven guilty"

Janus Agerbo, Dorthe Jacobsen og Christian Curdt-Christiansen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Nej til TTIP!
Der kan kun være en - nej, der er sikkert flere, egenrådighed er der også - Men det drejer sig om penge - nøjagtig som med meicinalindustriens fix-faxerier på fortjenestens alter.
Jeg er bange for, at Mogens Jensen ikke kan se faren.

Uffe Illum, Estermarie Mandelquist, Janus Agerbo, Anne-Marie Krogsbøll, Dorthe Jacobsen , lars abildgaard, Torben Arendal og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar

Information har søgt at få en ny kommentar fra Mogens Jensen til afsløringerne, men han er i valgkamp

...ja, vel netop derfor skulle han vel være interesseret i at pleje sin troværdighed - det er ikke en OK udmelding i en valgkamp.

Uffe Illum, Per Torbensen, curt jensen, Estermarie Mandelquist, Bjarne Andersen, Niels-Holger Nielsen, John Victor Lorck, Ib Christensen, Henrik Klausen, Kim Hansen, Toke Andersen, Lise Lotte Rahbek, Anne-Marie Krogsbøll, John Christensen, Anne Eriksen, Dorthe Jacobsen , lars abildgaard, Erik Jensen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Dorthe Jacobsen

Et klokkeklart eksempel på hvorfor lobbyisme og demokrati er uforenelige.

Uffe Illum, curt jensen, Estermarie Mandelquist, John Victor Lorck, Lise Lotte Rahbek, Anne-Marie Krogsbøll, Anne Eriksen, Torben Arendal og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar
Torben Arendal

Hvordan kan intelligente mennesker som er gået på verdens fineste universiteter find på at kom bly i benzin, sprøjte DDT på afgrøder, putte microplast i tandpaste, kviksølv i sparepære osv osv

Estermarie Mandelquist, Janus Agerbo, Anne-Marie Krogsbøll, Anne Eriksen og Dorthe Jacobsen anbefalede denne kommentar
Troels Larsen

De 56 forskere må enten være for inkompetente til at fastholde deres forskerstillinger eller sidestilles med læger, der - mod bedrevidende - angiver forkert medicin til en patient, for at fore egne lommer.

Første slags må lide økonomisk i form af fyring, mens den anden slags vel straffes med fængsel?

Forhåbentlig kan dette få TTIP bragt ind som element i den verserende valgkamp.

Uffe Illum, Estermarie Mandelquist, Anne Eriksen og Dorthe Jacobsen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Troels Larsen - Jeg tror du er alt for optimistisks - både med hensyn til forskere og læger - de vil altid bedyre at de var i god tro.
Det er efterhånden også velkendt, at medicin udskrives på forsøgsbasis - virker det ene ikke, så...
En væsentlig hjælp var at høre patientens historie i stedet for kun at fokusere på test - men det tager tid.
Det lader ikke til, at der er virkelig relevante emner eller problemer i denne valgkamp - der fokuseres på at det skal kunne betale..., Danmarks historie, flere betjente - våben og mindre skat!

Estermarie Mandelquist, Hans Kvisgaard og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Troels Larsen

Anne Eriksen - jeg er jo i bund og grund optimist (nogle gange imod bedrevidende).

Når det så er sagt: hvis en forsker melder "god tro", så må konklusionen jo være, at vedkommende ikke er godt nok inde i stoffet, som han tilsyneladende skal forske i - altså inkompetent - altså ikke kan antages at være kvalificeret til sin nuværende stilling - altså bør fyres/opsiges.

Anne Eriksen

Troels Larsen - nu nævnte jeg "god tro" som en mulighed - der kan være mange andre forklaringer, hvis man da bliver afkrævet en. Det er sjældent tilfældet!
Jeg vil også gerne være optimist, men det bliver sværere og sværere og realisten har efterhånden sat sig hårdt ned.
Nej, hverken læger eller psykiatere kommer i fængsel - det værste der kan ske, er tilsyneladende suspension af tilladelsen til at være det. Efter en del år!

Anne-Marie Krogsbøll og Troels Larsen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Dommedag er i virkeligheden slet ikke jordens undergang, men den dag verden er låst fast og handlingslammet af alverdens konventioner og traktater, som overlapper og arbejder mod hinanden i alverdens interesse konflikter og hvor al lovgivning går i stå men hærskare af jurister bruger årevis på at skabe juridisk klarhed - I mens flyder fantasifulde milliarder af euro og dollar ned i lommerne på konsulenter, jurister og koncerner.

Alt betalt af dig.

Uffe Illum, Per Torbensen, curt jensen, Bjarne Andersen, Niels-Holger Nielsen, Janus Agerbo, Anne Eriksen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Nå, jeg kan se, at spørgsmålet om TIPP og medicin er på dagsordene her, så her gentager jeg så mit eget indlæg fra "Industrilobby bremser EU-forbud mod hormonforstyrrende stoffer".

"»Vi har beregnet, at de årlige udgifter i EU forårsaget af disse stoffers helbredsskadende effekter er mindst 150 mia euro. Den største udgiftspost er skader på hjernens udvikling," (citat fra ovennævnte artikel i dag.)

Kan man forestille sig noget mere alvorligt end skader på hjernens udvikling? Om 50 år er vi måske slet ikke mere i stand til at gennemskue spillet omkring sådanne problematikker, for vi er simpelthen for hjerneskadede. De rigeste kan selvfølgelig betale sig fra det via økologiske varer. I hvert fald i et vist omfang - men så langt tænker de nok slet ikke - bankbogen skygger for meget.

Jeg kan ikke lade være med at pege på et andet hjørne af "hormonforstyrrende stoffer", som vi faktisk helt frivilligt fylder os med: Hormonel prævention og hormonbehandling.

Disse stoffer er utroligt dårligt undersøgt, netop mht. påvirkning af hjernen.
http://journal.frontiersin.org/Journal/10.3389/fnins.2014.00256/full
http://www.frontiersin.org/Neuroendocrine_Science/researchtopics/From_Se...
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/9866001
http://journal.frontiersin.org/Journal/10.3389/fnins.2014.00388/full
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=Differential+effects+of+androge...
http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/hbm.22797/pdf

Man er inden for de senere år begyndt at se på dette, og resultaterne giver stærk mistanke om, at mange af disse stoffer påvirker hjernen i uheldig retning, og bl.a. øger risikoen for alzheimers og anden demens - ud over andre sygdomme i nervesystemet, som sklerose, parkinson, hjernesvulster m.m. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15860274
Måske en forklaring på boomet i demensfrekvensen? (her er jeg ude i spekulationer).

f. eks. udskilles det aktive stof i hormonspiralen Mirena, levonorgestrel, i modermælk, hvor det er uklart, på hvilken måde det påvirker barnet.
Ny forskning tyder desuden på, at levonorgestrel skader Nerve Growth Factor, som er nødvendigt for hjernens sunde funktion og vedligeholdelse på lang sigt. http://www.tandfonline.com/doi/full/10.3109/08977194.2010.511619#abstract

Nogle forskere har også mistanke om, at disse kunstige hormonstoffer udskilles via urinen og havner i vandmiljøet, hvor de kan vise sig at forstyrre forplantningen for fisk, padder etc.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25319565

Jeg ved ikke, om denne problematik - hormonforstyrrende stoffer indenfor medicinalindustrien (hvor man meget smart vælger at betegne disse som medicin) er relevant i forhold til TIPP - men den er i hvert fald et problem i forhold til miljø og helbred. Og medicinalindustrien har jo sine fangarme de fleste steder - så mon ikke også, de spiller med her?

Det er bestemt ikke forsigtighedsprincippet, der hersker på dette område, det er tvært imod "lig på bordet" - nåh nej, ikke bare "lig på bordet", men mange, mange, mange lig på bordet, inden man skrider ind - hvis man altså overhovedet skrider ind, før man direkte bliver tvunget til det.

Ville vi kunne få lov at begrænse brugen af visse typer hormonforstyrrende prævention, hvis vore sundhedsmyndigheder på et eller andet tidspunkt mod forventning skulle vågne op af deres dvale på dette punkt? Eller ville det være imod frihandelsaftalerne?

Jeg kan i øvrigt anbefale Henrik Leffers indlæg under den pågældende artikel kl. 10.20. Meget interessant og skræmmende.

Estermarie Mandelquist, Hans Kvisgaard, Henrik Klausen, Dorthe Jacobsen , Janus Agerbo, Thomas Faisst, Lise Lotte Rahbek, Anne Schøtt og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Bente Petersen

Ja til livet - nej til TTIP... det maa vaere liv, der skal prioriteres og ikke penge... den hellige ko 'HANDEL' ... sikke noget vroevl... Vi skal ikke ha USA tilstande ie EUROPA.. og slet ikke I Danmark... jeg foreslaar at vi tager det op tol en folkeafstemning.

Hans Kvisgaard, Dorthe Jacobsen , Bjarne Andersen, John Victor Lorck, Anne Eriksen, Henrik Pløger Stougaard Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Det lige præcis sådan en lorte sag blandt mange ander, der gør at industrien få flere penge.
Og "staterne" skruer op for flere afgifter, sikkert nok på carbon med ilt, den er også set før jo. (CO2)
Det er jo ikke af-giftning, kun en på-giftning med mere.!

Troels Larsen, 80% af forskerne er betalt af industrien, der som bekendt har et formål, grønne tal på bundlinjen for enhver pris. Hallelujaland kan du se i TV-nyhederne.

Estermarie Mandelquist, Hans Kvisgaard, Dorthe Jacobsen , Niels-Holger Nielsen, Anne Eriksen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Troels Larsen, 80% af forskerne er betalt af industrien, der som bekendt har et formål, grønne tal på bundlinjen for enhver pris. Hallelujaland kan du se i TV-nyhederne.

Robert Kroll

At kemi-industrien prøver at skaffe sig fordele er vel ikke overraskende og ej heller forkert.

Det er derimod STÆRKT KRITISABELT, at EU-Kommissionen lader sig påvirke.

Det er formentlig ikke et par enkelte højtplacerede beslutningstagere i EU-Kommissionen, der har "standset sagen" - sagen er jo betændt, så højst sandsynligt er den forinden blevet "vendt" med kommissærerne, og hvad har den danske kommissær i givet fald sagt og anbefalet?

Uffe Illum, Hans Kvisgaard, Dorthe Jacobsen , Bjarne Andersen, Henrik Klausen, Anne Eriksen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

"Nu ventes et EU-udspil for de sundheds- og miljøskadelige kemiske stoffer først i 2017 – og ikke i form af de regler, som kommissionens miljødirektorat oprindeligt havde brugt år på at udarbejde, men blot en evaluering af fordele og ulemper ved et eventuelt forbud."

Det er heller ikke overraskende at EU-kommissionen foretager manøvren; vi har set lignende aktioner i årtier. Naivitet er unionens folkelige brændstof, når vi lige ser bort fra hvem der betaler for stråmandsaktiviteterne. Historieløsheden længe leve.

Anne-Marie Krogsbøll, curt jensen, Dorthe Jacobsen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar

Anne Marie Krogsbøll,
Jeg er sådan set helt enig med dig, undtagen sætningen: de rige kan købe sig økologiske varer...

Det er altså ikke kun de rige, alle kan købe økologiske varer, bare de ville ændre deres spise- og forbrugsvaner til noget mere fornuftigt og sundt. Fx spiser næsten ALLE hele tiden for meget. Og ikke kun målt i de mængder mad man indtager pr. dag, men også i antallet af forskellige madvarer.

Det er hverken fornuftigt eller sund at vores mad skal være så meget varieret at hver måltid skal være en opdagelsesrejse i smagsansernes univers. Det er ren dekadens og har intet at gøre med sund madkultur eller nødvendig variation af madvarerne.
Jeg selv er fleksjobber, men spiser stort set udelukkende økologisk. Til gengæld har jeg en simpel basis måltid som er den samme hver dag, uden at jeg oplever at det bliver kedeligt. En- to gang om ugen spiser jeg "normal" dvs. komplekse retter med lidt kød og forskellige grønsager. Det bliver så en meget intensiv smagsoplevelse, og jeg kan heller ikke spise for meget, da min mave er vant til de enkle portioner.
Jeg spiser også kun 3 gange dagligt (og selv det kan diskuteres om det ikke faktisk er for meget) og derudover absolut INTET. Når jeg en gang imellem føler sult udenfor min faste spisetid, tager jeg et stykke (økologisk) frugt, et æble eller sådan noget. Sjovt nok, føler jeg absolut ikke længere en trang til at snuppe en mars-bar o.l. når jeg står ved kassen i supermarkedet, og jeg føler heller ingen trang til at shoppe tøj, sko, eller andre non-food varer. Nogle gange køber jeg absolut intet (udover mad) i flere uger, endda måneder, og jeg er overbevist om at det hænger sammen med at jeg har taget kontrol over mine spisevaner.
(Man shopper som man spiser, og omvendt - åbenbart. )

Jeg har ikke været syg i flere år, mit blod som jeg jævnligt får undersøgt mangler ikke noget, og jeg tager ikke på med årene som de fleste andre i min alder gør.

Jeg mener ikke at jeg er ekstrem, men at det som opfattes som "normale" spisevaner er ekstrem og defineret af en fødevare industri som ønsker at sælge mere og mere mad hele tiden - derfor skal vi opdrages til at spise mere og mere, hele tiden. Den folkesundhedsskatastrofale udbredte fedme og overvægt er ikke fødevareindustriens problem, det kan medicinal- og slanke-industrien så tage sig af med et bredt grin...
Jeg kan huske at der engang var læger der påstod at rygning var sundt. I dag findes der læger der fortæller os at vi hele tiden skal proppe noget i munden, og at det skulle være sundt, endda nødvendigt. Når jeg er i fitness centeret og ser at folk efter hver omgang på maskineren tager et bid banan eller protein bar, så får jeg kuldegysninger. Lader de sig virkelig indbilde at det skulle være nødvendigt og sundt?

Ja, hvis man hele tiden skal proppe noget i munden og hver måltid skal være en forbrugsfest, så har man naturligvis ikke råd til økologi. Men det har man når man holder sig til simple og sunde spisevaner, som udover besparelser på økonomien også giver godt helbred.

Og hvis vi alle købte mere økologisk, så ville sprøjtemiddel industrien jo simpelthen skrumpe ind til ingenting, med tiden. (nu er jeg optimistisk)
Faktisk kender jeg folk der kun spiser tørret frugt og nødder, og er glæde, slanke og raske.

Peter Tagesen,
faktisk har det allerede været forbudt ved lov, i Danmark, at folk bytter frø fra deres egne haver.

Loven er dog i al stilhed blevet trukket tilbage igen. Jeg kender ikke detaljerne men har hørt det fra pålidelig kilde.
EU har standset nogle af Monsantos overgreb, men når TTIP er i kraft, så er det jo ikke længere EU der bestemmer.

Men når det kommer så langt, så må vi jo bare stå sammen og bryde patentloven systematisk og velvarende. Og alle kolonihavefolk bliver helt automatisk kriminelle.

TTIP er det sidste søm i demokratiets ligkiste. Først har politikerne overdraget økonomistyringen til finansindustrien - det har ført til at politkerne i dag i virkeligheden er fudstændig magtesløse. Fordi når man ikke længer har magten over økonomien, så kan man heller ikke længere lovgive i befolkningens interesse. At implementere love, koster jo penge som man ikke har råderet over.

Derfor har vi i dag kun politikere der agerer i industriernes interesse, det er jo finansindustrien der udbetaler deres løn, ikke os. (selv om det er vores penge)

Nu vil de med TTIP overlade handels- og miljøreguleringen til de multinationale monster virksomheder. Det er en direkte konsekvens af ovennævnte fordi politikerne slet ikke længere har magten til at forhindre denne fjendtlige overtagelse af lovgivnings processen.

Godt gjort.

Demokrati? En saga blot. Ligesom det altid har været i vores civilisations historie: når demokratiet en sjælden gang har vundet magten, så varer det alligevel kun en kort stund før de mørke kræfter har genvundet kontrollen igen. Nu har vi haft demokrati i den vestlige verden i et par generationer, så må det sgu være nok.

Sådan var det også i Rom, og det antikke Grækkenland. Flere eksempler på demokrat findes jo slet ikke engang i vores 5000 år med civilisationer. (Medmindre man vil betegne de chaotiske tilstande efter den Franske Revolution, eller Englændernes begrænsning af monarkiens politiske magt i det 16. århundrede som demokrati. )

Det var en smuk, men kortvarig drøm om at give magten til folket. Folket kunne, i et magtvakuum efter 1. verdenskrig, overtage magten men der gik ikke længe før folket (vi) havde (igen) ladet sig købe ud med løfter om medlemskab i kapitalismens indre cirkler, løfter om mere og mere luksus til færre og færre penge, bare vi siger ja til den ene efter den anden fraskrivelse af regeringsansvar.

Argumentet var, og er det stadig, at "de professionelle" ville gøre det langt bedre med færre omkostninger end ikke-specialiserede folkevalgte nogensinde ville kunne gøre det. En indlysende logik... bare ikke i vores interesse.

Vi er simpelt hen, i flok, så dumme, at vi slet ikke fortjener at have magten.

Anne-Marie Krogsbøll

Curt Jensen:

Du har ret, jeg er lidt for kategorisk i den udtalelse. Men det ER altså ulige nemmere at få råd til økologisk kost, hvis man hører til i toppen af samfundet. Og der er mange lande i verden, hvor de fattige faktisk er så fattige, at de ikke vil have den valgmulighed, selv om det måske i øjeblikket for mange ville være en mulighed herhjemme.
Igen skal man passe på med ikke at dømme, at fordi man selv kan klare det, så kan andre også. Hvis man er på kontanthjælp og har børn, så er mit gæt, at det for mange faktisk IKKE kan lade sig gøre. Afhængigt af huslejeniveau, helbredsudgifter etc.
Men fint at høre, hvordan du klarer det på trods af lav indtægt - det er inspirerende.

georg christensen

TTIP aftalen indeholder meget mere "lobbyisme" , som småtbegavede EU politikere kan overkomme, og bør simpelthen bare fjernes, standses, gerne inden hele EU systemet bryder sammen.
En ny aftale med udenoms EU lande bør ikke indgås , så længe EU ikke kan stå på egne ben.