Læsetid: 5 min.

Islamisk Stat vinder frem i Centralasien

Frygten for islamistisk terror er øget i hele Centralasien, efter at en tadsjikisk sikkerhedschef, trænet i USA, er hoppet af til IS. Russisk og amerikansk militærhjælp har pustet til terrorrekrutteringen, vurderer iagttagere
I alle de centralasiatiske tidligere sovjetrepublikker, Tadsjikistan, Turkmenistan, Usbekistan, Kasakhstan og Kirgistan, intensiveres jagten nu på formodede sympatisører af IS og al-Qaeda. Her er vi i Dushanbe i Tadsjikistan, hvor en sikkerhedschef, trænet i USA, er hoppet af og har sluttet sig til Islamisk Stat.

Sergei Grits

8. juni 2015

Islamisk Stat (IS) fangede en meget stor fisk i det muslimsk dominerede Centralasien, da Gulmurod Khalimov, chef for specialstyrken OMON i Tadsjikistan, forlod det job i maj og i sidste uge bekræftede på en video, at han har tilsluttet sig IS.

I videoen fortæller afhopperen, at han er trænet i terrorbekæmpelse i både USA og Rusland. Nu kalder han til hellig krig imod begge lande:

»Hør nu, I amerikanske svin: Jeg har været i USA tre gange. Jeg så, hvordan I træner soldater til at dræbe muslimer.«

USA’s udenrigsministerium har bekræftet, at ’oberst Khalimov’ i perioden 2003-14 har deltaget i fem amerikanske træningskurser i henholdsvis USA og Tadsjikistan.

Ifølge Wikileaks har USA også udstyret tadsjikisk OMON med våben. USA’s ambassadør i Tadsjikistans hovedstad, Dusjanbé, har bekræftet, at OMON som tak for hjælpen har beskyttet USA’s ambassade i byen. Det lokale OMON er ellers bedst kendt for hård undertrykkelse af al opposition i landet – som regel under dække af anklager for islamistisk terror. Efter at have ledet den kamp i omkring tre år lover Khalimov nu at »slagte« både Tadsjikistans præsident og indenrigsminister for »terror mod muslimer« og indføre sharialov i landet.

Militærhjælp skaber terrorister

Khalimov fremstår nu som personificeringen af katastrofale konsekvenser af den lokale hetz mod religion og af USA’s militærhjælp til regimet. »Den cocktail har kun skabt flere terrorister i Centralasien,« lyder det ifølge det velanskrevne nyhedsbureau Eurasianet.org.

Samme kritik har lokale analytikere rettet imod USA’s militærhjælp til diktaturet i Usbekistan, der også har modtaget store summer for at lade udstyr fragte igennem Usbekistan under NATO’s tilbagetrækning fra Afghanistan. Flere centralasiatiske lande mister store indtægter som følge af tilbagetrækningen, som Rusland udnytter til at søge at genvinde kontrol med regionen.

I alle de centralasiatiske tidligere sovjetrepublikker, Tadsjikistan, Turkmenistan, Usbekistan, Kasakhstan og Kirgistan, intensiveres jagten nu på formodede sympatisører af IS og al-Qaeda.

USA har også stillet Turkmenistan træning og våbenhjælp i udsigt i lyset af meldinger om intensiveret aktivitet fra Taleban og IS ved Turkmenistans grænse til Afghanistan.

Ifølge International Crisis Group (ICG) kæmper 2-4.000 centralasiater nu for IS, heraf hovedparten fra Usbekistan og Tadsjikistan.

Undertrykkelsen af religion og den voldsomme ungdomsarbejdsløshed – i Tadsjikistan over 50 procent – er frugtbar jord for IS’ og al-Qaedas rekruttering. ICG’s direktør for Centralasien, Deidre Tynan, fremhæver, at IS »i stigende grad ses som et attraktivt alternativ til deres egne tyranniske regimer«.

ICG ser dog som mange andre analytikere truslen som overdrevet af lokale regeringer. Og deres paroler om fælles kamp imod terrortruslen har givet bonus i form af vestlig hjælp og stor vestlig »forståelse« for, at regionens regimer tager de mest brutale midler i brug imod deres oppositionelle.

Russisk frygt

Mange af IS’ centralasiatiske rekrutter er draget direkte fra et liv som undertrykte fremmedarbejdere i Rusland til Syrien eller Irak for at kæmpe for IS. Khalimov henvender sig direkte til dem med opfordring til at ophøre med at være »slaver for vantro« russere.

Den russiske centralasienekspert Arkadij Dubnov mener, at Khalimov-affæren er en større trussel imod Rusland end imod USA.

»Det siger meget mere, at Rusland anklages så åbent og skarpt,« siger han til Moscow Times.

Rusland har i højere grad end USA overbetonet faren for IS i Centralasien. Det er en udbredt opfattelse i Rusland, at IS er et amerikansk skabt monster.

Khamilovs sag vil uden tvivl bidrage til den slags konspirationsteorier og til yderligere radikalisering i regionen. Islam har været en kulturel markør i Centralasien siden Sovjetunionens sammenbrud. Religionen har hjulpet regionens ledere med at distancere sig fra Moskva, men samtidig har de ikke lagt skjul på, at de frygter troen som konkurrent til loyalitet over for statsmagten.

Alle de fem centralasiatiske tidligere sovjetrepublikker har statslige komiteer til at styre forholdet til religion. Religionskomiteerne er magtfulde instrumenter til undertrykkelse af selvstændig religiøsitet. Det er en udbredt opfattelse i de fem lande, at komiteerne primært bruges til undertrykkelse og imod ytrings- og forsamlingsfrihed. De censurerer religiøs litteratur og ses som centrale aktører i den vildtvoksende korruption i hele Centralasien.

I Tadsjikistan tvangsbarberer politiet mænd og flår tørklæder, hijab, af kvinder. I Usbekistan er det forbudt at bede andre steder end i statsovervågede moskeer. Og i alle landene diskrimineres aktivt troende på arbejdsmarkederne.

Voldelig politisk islam udøves imidlertid kun af små grupper, men de politiserede komiteer for religiøse anliggender fremmedgør de fleste troende i hele Centralasien og krænker systematisk de lokale forfatningers adskillelse af stat og religion. De undergraver tilliden til de statslige institutioner og øger radikale religiøse ideer og bevægelser, »som de netop er skabt for at gøre op med«, som The Diplomat skriver. Disse komiteer »er således også Islamisk Stats bedste allierede i regionen«, ifølge tidsskriftet.

Forfejlet politik

Hjælpen til de diktatoriske regimer fra de store spillere i regionen, USA og Rusland, hjælper ifølge Eurasianet også terrororganisationer. I april erklærede Rusland sig parat til at give Tadsjikistan 1,2 milliarder dollar i militærhjælp, for – som tv-stationen RT udtrykte det – Tadsjikistan »er nu i fare for invasion fra Islamisk Stat«. Usbekistan hævder, at det også er truet af invasion igennem Turkmenistan, der brød med landets traditionelle neutralitet tidligere i år, da de bad om amerikansk militærhjælp.

Som The Diplomat udtrykker det: »Overdrivelse fører til forfejlet politik og i Centralasiens tilfælde til menneskerettighedskrænkelse.«

Ifølge ICG-direktøren, Deidre Tynan, bliver IS’ propaganda »stadig mere sofistikeret med stadig flere kanaler til at påvirke centralasiater«. I hele regionen forbydes sociale medier, der anklages for at fremme IS, og de mest moderate religiøse aktiviteter på nettet ryger med ud i den proces.

I Kirgistan blev den prominente imam Rashot Kamalov arresteret under anklage for at opfordre kirgisere til at tilslutte sig jihadisterne i Syrien. Det har Kamalov aldrig gjort, men han er skarp kritiker af regimet.

I sidste uge blev 19 tadsjikere idømt fængselsstraffe på mellem 9,5 og 17,5 år. Blandt dem er ifølge lokale kommentatorer adskillige, som ikke har gjort sig skyldige i andet end Kamalov i Kirgisistan: kritik af regimet.

En usbekisk historiker siger under forudsætning af anonymitet: »Vore diktaturers terrorbekæmpelse i samarbejde med USA har næppe nogensinde skabt så mange potentielle terrorister som her i Centralasien.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Rasmus Knus
Rasmus Knus anbefalede denne artikel

Kommentarer

»Vore diktaturers terrorbekæmpelse i samarbejde med USA har næppe nogensinde skabt så mange potentielle terrorister som her i Centralasien.'

Hvordan var USA involveret i Ruslands yderst brutale nedkæmpelse (ad to omgange) af oprørene i Tjetenien? Hvordan er USA involveret i Kinas problemer med visse ughures terror i Xinjiang? Lad os få nogle beviser, på disse udokumenterede påstande.

Som om styrene i Rusland og Kina, og de andre stedser i Centralasien inkl. Pakistan, ikke selv var istand til at få fyret op under visse terrorister. Indtil videre ser det dog ud til, at både Rusland og Kina, formentlig helt uden hjælp fra USA, er i stand til hurtigt at få lagt låg på. Og det ret effektivt. En tid, i alt fald.

Egon Maltzon

Rusland og Kina ved hvordan man håndterer disse trusler, det gør USA og det øvrige Vesten helt åbentlyst ikke.
Vi holder snitterne væk fra noget vi ikke har forstand på.

Egon Maltzon:

Deri er jeg enig.

Og vil tilføje: Vesten har en tendens til at gøre tingene værre, når det blander sig. Det er altid Vesten der peges fingre ad, overalt og af alle og ikke uberettiget, medens ingen gør det når Rusland massekrerer et par oprør i Tjetenien og samtidig jævner Grozny med jorden, eller Kina går hårdt frem i Xinjiang, eller Pakistan gør det i Swatdalen. Ja, faktisk blev Putin berømmet som en fredsmager ved et besøg for nogle år siden i Riyadh, af den saudiske konge, efter at Putin havde foranlediget slået en hel del af sammes sunni-brødre ihjel i Tjetenien. Sådan er der så meget.

Tilbage i 1900-tallene, imellem 2. verdenskrig og Sovjetunionens opløsning kunne enhver diktator påkalde sig USAs nærmest ubetingede hjælp til at gøre imod sit lands befolkning som han ville, hvis han påstod at han bekæmpede kommunismen.

Nu i 2000-tallene, imellem 9/11 og en-eller-anden fremtidig hændelse, kan enhver diktator påkalde sig USAs nærmest ubetingede hjælp til at gøre imod sit lands befolkning som han vil, hvis han påstår at han bekæmpede islamismen.

Niels Duus Nielsen, Jakob Silberbrandt og Felix Austin anbefalede denne kommentar

Thomas Holm:

Mig bekendt har hverken Rusland eller Kina påkaldt sig USAs hjælp for at bekæmpe islamisme. Hvordan kan det forklares?

'I april erklærede Rusland sig parat til at give Tadsjikistan 1,2 milliarder dollar i militærhjælp, for – som tv-stationen RT udtrykte det – Tadsjikistan »er nu i fare for invasion fra Islamisk Stat«.''

Er USA også involveret her?

Ole O.,

The Great Game. Som Rusland har spillet siden Katherina og Peter den Store. Adgang til havene. Tadsjikistan ligger på vejen til det Indiske Ocean.

Thomas Holm:

Det er jeg klar over. Men jeg spurgte ikke om Peter den Store, men om USA, som du kastede skyld på, og dets rolle i Tjetenien og Kina. Eller kunne det tænkes, at der er andre end USA der laver rav i den i Centralasien?

Alle.
Men Rusland og Kina er da i det mindste ærlige om deres motiver og mindre dobbeltmoralske omkring deres demokratiforståelse.

Per Dørup Jensen

Hvad konspirativt er der i den russiske opfattelse, at IS er et amerikansk skabt monster?
Er det da ikke et faktum, at USA brugte al Queda-netværket (Mujahedin) til at bekæmpe Sovjet i Afghanistan i 1980´ene?
Og genbrugte netværket til at bekæmpe Jugoslavien i Bosnien og Kosovo - under påskud, af, at Milosevic, Karadciz og Mladic drev etnisk udrensning af "moderate" muslimer?
Og at USA brugte al Queda netværket, Libya´s Islamic Fighting Group (LIFG) til at "afsætte" Gaddafi, (som "slagtede uskyldige civile", læs: bekæmpede islamistiske terrorister (LIFG) med hovedsæde i Benghazi)
Og pt. bruger IS, som er en udvækst af al Queda, til at bekæmpe Assad-"regimet"?
I klar overtrædelse af International Lov har USA jo på femte måned i træk krænket syrisk luftrum under påskud af, at ville bekæmpe dets mest effektive kort mod Assad, IS.
USA har da heller ikke seriøst bekæmpet IS. I så fald ville IS jo heller ikke have erobret så meget terræn i Syrien gennem de fem måneder, som tilfældet er!

Per Dørup Jensen

Og mon Thorning, SF, Enhedslisten - og resten af Folketinget, er komplet uvidende om, at USA og Nato brugte, og fortsat bruger al Queda-terror netværket?

Martin Hansen

Folket ved hvad folket vil have. Og i Centralasien vil flere folk åbenbart have islam i en tekstnær udgave. Det tror jeg ikke man rimeligvis kan give USA, Kina eller Rusland skylden for.

Martin Hansen:

Det er rigtigt. Problemet er jo blot, at de fleste samfund, USA, Kina, Rusland m.m.fl., tydeligvis har en del 'besvær' med at kapere 'islam i en tekstnær udgave'.

Huntington kaldte den slags 'clash of civilizations', om end nogen, specielt i Vesten, energisk nægter dette. Det er da også en ubehagelig tanke. Hvilket dog ikke nødvendigvis gør påstanden usand.

M K Bhadrakumar

Karzai calls for Asian regional leadership

For the first time since the U.S. invasion of Afghanistan, a regional opinion is steadily crystalizing against the open-ended American and NATO military presence in the region.

Unsurprisingly, the person who spearheads the campaign is none other than the former Afghan President Hamid Karzai.

Karzai is traveling in the region surrounding Afghanistan creating an awareness that enduring peace in his hapless nation can only be reached through a regional initiative involving Russia, China and India.

His first stop was New Delhi (May 23) where he met Prime Minister Narendra Modi. He then proceeded to Beijing (May 25) and he is now heading for Moscow in the coming days. Moscow has disclosed in advance that President Vladimir Putin will receive Karzai.

Karzai’s second point is that Russia, China and India should intensify their involvement in the Afghan situation as that would “balance” the western presence in Afghanistan and would strengthen Afghan sovereignty.

Karzai’s third point is his oft-repeated allegation that the U.S. has never been sincere or transparent about its intentions in the war, neither “siding” with the Afghan government nor with the Taliban, and instead has been pursuing its geostrategies.

Dilating on this third point, Karzai has disclosed that in the confidential exchanges with American interlocutors while he was president, the latter used to give the estimation that there could be at the most only 30-40 al-Qaeda operatives in the whole of Afghanistan, but Washington nonetheless deliberately created the spectre of an al-Qaeda threat in the Afghan public’s and regional perceptions in order to justify its occupation.

Therefore, Karzai has warned, the reported ascendancy of the Islamic State [IS] in Afghanistan becomes an ominous development.

In his characteristic style, Karzai danced around the subject, but dropping strong hints that the IS is in reality an American creation and its appearance in the Hindu Kush is fraught with geopolitical consequences for all regional states, as the U.S. would be finessing it as an instrument to advance its geostrategies.

Karzai has underscored to the audiences in Beijing and Moscow that the U.S. will use the IS as a geopolitical tool to destabilize Central Asia and to push the containment strategies against China and Russia.

Of course, any instability or political upheaval in Central Asia could vitally affect the interests of Russia and China. Principally, it could derail or hamper:
Russia’s Eurasian Economic Union [EEU], which the U.S. is sworn to roll back;
Collective Security Treaty Organization’s role as provider of security for Central Asia;
China’s Silk Road projects (especially, communication links with the Persian Gulf via Iran, which would reduce the dependence on Malacca Straits);
Struggle against the security threat posed by militant Islamist groups to Xinjiang and North Caucasus;
The strategic alignment taking shape between the Moscow-led EEU and China’s so-called “Belt and Road Initiatives”; and,
The working of the Shanghai Cooperation Organization (which is commonly dubbed as the “NATO of the East”.)

Karzai’s main thesis is that like with the exaggerated threat perceptions created over al-Qaeda in Afghanistan, the U.S. will use the spectre of the IS to justify an open-ended occupation of Afghanistan and to make future military interventions in Central Asia. He draws attention to the analogy of Syria and Iraq (where too the U.S. has been steadily expanding its military imprint on the pretext of fighting the IS.)

No doubt, this is a chilling scenario, although it may not be adding much to what longstanding regional observers and experts have been suspecting for long – namely, that behind the fog of war, the Pentagon and the CIA have pursued a hidden agenda in Afghanistan.

The fact that Karzai has stepped out of the shadows to articulate these views frankly and openly would suggest that there is a groundswell of opinion amongst the Afghan elites that strongly militates against establishment of U.S. and NATO military bases in Afghanistan. The Afghans feel vulnerable to American pressure, while Karzai has no such inhibitions today as the eminence grise in Afghan politics and national life.

Karzai presumably outlined this regional security scenario in his conversation with Modi. And if the outcome of the trilateral meet of the security officials of India, Russia and China on Afghanistan is any indication, Karzai’s opinions continue to matter to the Indian establishment. The point is, India, Russia and China have just decided to maintain “close coordination.”

Significantly, the scheduling of Karzai’s visit to Moscow hardly a few weeks before the summit meeting of the Shanghai Cooperation in Ufa (July 9-10) and the advance disclosure by the Russian side that Putin looks forward to receiving him not only carry much political symbolism but also provide a good indication that the Russian foreign and security establishment pays close attention to Karzai’s assessments.

How far these assessments get transmuted as the SCO stance at the Ufa summit will be interesting to watch. Russia being the host country has a big role to play in the drafting of the SCO documents.

Of course, India and Pakistan will be inducted as full members of the SCO at the summit in Ufa. Clearly, a defining moment is coming when within the SCO canopy, India and Pakistan also sit down to discuss the Afghan problem and contribute for the first time to the making of a regional consensus — instead of talking past each other habitually.

India shouldn’t let that opportunity slip due to preconceived notions or stereo-typed thinking. Countries do make course correction to failed policies and Pakistan’s policies to create “strategic depth” in Afghanistan and its nexus with the terrorist groups regarding them as “strategic assets” have only resulted in a big blowback.

With the Pakistani economy steadily on the mend and with the existential lifeline that China has offered in the form of the “Economic Corridor”, Islamabad is today a stakeholder in the stabilization of Afghanistan.

Nonetheless, India’s skepticism is not entirely unwarranted after all the bitter experience of the past few decades, since the late eighties in particular. But then, a new beginning is to be made at some point, as India’s aspirations to emerge as a global power can never be fulfilled unless India grows optimally, for which, in turn, it needs a peaceful and friendly external environment.

Karzai has drawn attention to something of profound significance. India cannot afford to ignore the disruptive role that the U.S. plays in the region. Where the U.S. has the upper hand is that it can exploit the contradictions in regional politics – enabling Washington to “run with the hare and hunt with the hounds,” as Karzai has assessed. His interviews with CCTV and RT are here and here.