Læsetid: 7 min.

Kan al-Qaeda reformere sig til magten?

Mens Islamisk Stat erobrer territorium og opmærksomhed, foregår der en intern debat i al-Qaeda: Skal det foregående årtis mest dominerende terrororganisation konkurrere med IS om ekstremisme – eller skal den søge en mere moderat politisk stil? Udviklingen i Syrien peger mod det sidste
Ud af det syriske og irakiske kaos er Islamisk Stat vokset frem og har gjort al-Qaeda rangen stridig som både den arabiske verdens førende jihadorganisation og samtidig også har overgået al-Qaeda i sin brug af symbolsk vold. Her er det Aleppo i Syrien.

Teun Voeten

11. juni 2015

For fem år siden var verden et ukompliceret sted for terrorgruppen al-Qaeda. Organisationen var selve symbolet på modstand mod vestlig indflydelse og modernitet i den muslimske verden og på en ekstrem utopi om en islamisk drømmestat. Rammerne var klare, det var væbnet undergrundskamp med de forhåndenværende midler. Al-Qaeda var den islamiske verdens væbnede jihadistiske modstandsorganisation par excellence.

Siden er meget imidlertid sket. Det Arabiske Forår har væltet diktatorer, islamistiske styrer er kommet til magten og væltet igen, og ikke mindst er der ud af det syriske og irakiske kaos opstået en konkurrent til al-Qaeda: Islamisk Stat. En organisation, der har gjort al-Qaeda rangen stridig som både den arabiske verdens førende jihadorganisation og samtidig også har overgået al-Qaeda i sin brug af symbolsk vold og med dets skabelse af et kalifat.

Men al-Qaeda har også ændret sig i den mellemliggende tid. Fra at være en hemmelighedsfuld aktør med en central ledelse og mindre, autonome celler med ansvar for først og fremmest isolerede terrorhandlinger, er organisationen i højere grad blevet et net af markante og meget synlige lokale aktører, der ofte har karakter af decideret militære organisationer – uanset om det er i Yemen, Libyen eller – måske mest markant – i Syrien, hvor organisationens lokale aflægger, Jabhat al-Nusra, er en af borgerkrigens største og vigtigste aktører. En organisation, som i kraft af sin deltagelse i koalitionen Jaysh al-Fatah er en integreret del af Vestens allieredes politik i regionen, støttet af Tyrkiet, Qatar og Saudi-Arabien.

Jabhat al-Nusra har sammen med andre allierede islamistiske organisationer på det seneste gjort store fremskridt, og med en mere fokuseret støtte fra dets udenlandske donorer ligner sammenslutningen i stadig højere grad en alvorlig udfordrer til Bashar al-Assads styre – med Jabhat al-Nusra som seniorpartner. Det har imidlertid også introduceret organisationen for en række dilemmaer, nemlig om man skal moderere sig i takt med fremgangen og for at komme overens med lokale allierede og fremmede støtter.

Strategiskift

Det er ikke en debat, der er fremmed for organisationens ideologer. En af organisationens teoretikere kendt som Abdullah bin Mohammed offentliggjorde for nylig en artikel med titlen »Politiske guerillakrige«, hvor han opfordrer til en ændring af strategien til politisk infiltration af legitime regimer.

»De militære beregninger har vist os, at en åben konfrontation med en stærk fjende som USA er militært selvmord. Derfor måtte vi gå en anden vej i forhold til militær konfrontation, og i politik er en åben konfrontation som at erklære sin egen stat også politisk selvmord, da Vesten har magten til at svække os, presse vores samfund og i sidste ende udrydde os, som de gjorde i Afghanistan og Irak. Derfor er vi nødt til at bygge en ny strategi, der kan øge vores modstandskraft,« skriver han i teksten og nævner den libyske al-Qaeda-filial, Libyan Islamic Fighting Group, der er en væsentlig del af en af de dominerende fraktioner i den libyske borgerkrig, som et eksempel til efterfølgelse.

»De udstedte en fatwa, der tillod dem at deltage i det demokratiske styre, efter at de havde krævet, at sharia var en væsentlig kilde til lovgivning. I fremtiden vil de begynde at arbejde på at opbygge deres islamiske regime.«

Det er en tankegang, al-Qaeda-strategen har uddybet over for mellemøstmediet Al Monitor, og som Abdullah bin Mohammed mener burde anvendes i andre arenaer, hvor al-Qaeda har en rolle.

»Jeg foreslår en fleksibel strategi, der kan hjælpe os til at eksistere inden for de givne rammer og til at håndtere nye udfordringer. Jeg skrev artiklen og andre lignende for at fremme denne idé blandt jihad-tilhængere for at forberede dem til at acceptere en løsning i denne henseende i Syrien og Yemen.«

To veje

Forudsigeligt nok har det foreslåede strategiskifte vakt modstand blandt prominente personer i og omkring al-Qaeda, men også støtte. Blandt andet fra Jabhat al-Nusra-topkommandøren, Abu Mariah al-Qahtani. Dilemmaet afspejler på mange måder Jabhat al-Nusras egen situation, hvor organisationen igennem de seneste år har svinget mellem to forskellige tilgange.

På den ene side synes oprørsgruppen at konkurrere med IS i strenghed, når det kommer til at implementere sharialovgivning, afstraffelser og forfølgelse af andre religiøse grupper – en skærpelse, der blandt andet har været forbundet med ankomsten af trænede al-Qaeda-veteraner kendt fællesbetegnelsen Khorasan-gruppen. Og på den anden side følger Jabhat al-Nusra en mere kompromissøgende kurs, der særligt i det seneste halve år har betydet, at gruppen har søgt at udbrede et mere moderat billede af sig selv, fordi den hårde kurs i stigende grad fik resten af Syriens oprørsgrupper til at tage afstand fra dem, som Syrien-eksperten Charles Lister refererer det:

»Nogle af disse bekymringer nåede frem til Jabhat al-Nusra, har to salafistiske kilder bekræftet, og det kom kort efter en hemmelig ordre sendt fra al Qaeda-lederen Ayman al-Zawahiri i begyndensen af 2015. Ordren skitserede en ny og omfattende strategi for Jabhat al-Nusra i Syrien. Ifølge to syriske islamister med gode forbindelser til Jabhat al-Nusra, opfordrede Zawahiri specifikt Jolani (Jabhat al-Nusras leder, red.) til at integrere sin bevægelse bedre i den syriske revolution og dens folk, til at koordinere bedre med alle islamiske grupper, til at bidrage til etableringen af et landsdækkende shariaretssystem, til at bruge strategiske områder af landet til at opbygge en bæredygtig al-Qaeda-magtbase, og til at ophøre med alle aktiviteter, der havde at gøre med at angribe Vesten,« skriver han i en analyse for Brookings Doha Center.

Andre nære iagttagere af gruppen bekræfter udviklingen, som har resulteret i et øget samarbejde mellem Jabhat al-Nusra, islamistiske militser, hvis ledere modtages i vestlige hovedstæder, og deciderede enheder fra den Frie Syriske Hær, FSA. Det har ført til en vis succes, men også til intern splittelse mellem hardliners og folk med et mere nationalistisk mål. For nyligt stod Jabhat al-Nusra-lederen Jolani frem på Al Jazeera i et interview, hvor han fremstillede sig selv som en slags moderat islamistisk nationalist med et omfavnende forhold til andre religiøse grupper, et imødekommende forhold til demokrati og et åbent sind – uden dog for alvor at overbevise.

En tabt kamp

Ifølge den anerkendte islamforsker Olivier Roy er det ikke så meget et bevidst valg foretaget af Ayman al-Zawahiri og al-Qaeda-ledelsen at lade deres filialer træde ind på en mere politisk arena, som det er en situation, der er blevet dem påtvunget af omstændighederne.

»Al-Qaeda-ledelsen har reelt set ikke så meget valg. Den er klart blevet overhalet indenom af DAISH (Islamisk Stat, red). Valget står mellem at moderere sig og dermed miste en del appel for jihadister eller at forsøge at konkurrere med DAISH om at have den mest ekstreme agenda. Men den kamp er tabt på forhånd. Det er en lose-lose-situation,« forklarer han og fastslår, at de lokale filialer på den måde nærmer sig en agenda med mere begrænsede nationale mål i forhold til al-Qaedas overordnede projekt.

»De lokale al-Qaeda-afdelinger har et stort manøvrerum i forhold til al-Qaeda-ledelsen, fordi den ganske enkelt står så svagt og har så lidt appel. Der er immervæk også en vis opportunisme forbundet med det at tilknytte sig al-Qaeda, som hurtigt kan virke den modsatte vej også,« konstaterer han. »De lokale filialer har en interesse i moderation, i Syrien først og fremmest fordi du har en ny saudisk konge med en mere sofistikeret Syrien-politik end sin forgænger – med et ønske om at bygge en samlet bæredygtig islamistisk opposition til Bashar al-Assads styre. Det indebærer blandt andet ikke at hævde en international dagsorden, men det er en gruppe som Jabhat al-Nusra bestemt parat til at opgive, fordi det også handler om deres langsigtede overlevelse,« konstaterer Roy, der er professor ved European University Institute i Firenze.

Det sande ansigt

Spørgsmålet er, hvor langt en sådan transformation i sidste ende kan række. Der er ingen tvivl om, at den nuværende islamistiske koalition i Syrien fra saudisk side ses som det langsigtede alternativ til Bashar al-Assad. Modellen med at lokke al-Qaeda-filialer over på den anden side ses gerne gentaget i andre lande.

Vesten har i kraft af sin strategiske alliance med Saudi-Arabien et vist ejerskab til den politik. Derfra er der alligevel et stykke vej til decideret at blive allieret med ærkefjenden. Dog ikke, hvis man skal tro Olivier Roy:

»Hvis de opgiver al-Qaeda-båndet er de i høj grad spiselige. Og problemet er ikke den offentlige holdning. I Washington vil man ikke udstede et kommuniké, man vil bare holde op med at bombe Jabhat al-Nusra og så i øvrigt overlade det til saudierne at forhandle med dem,« siger han.

Syrien-eksperten Charles Lister er noget mere forsigtig i sine forudsigelser: »Mådehold eller ej, så må Jabhat al-Nusra stadig ses som et åbenlyst medlem af al-Qaeda – en organisation, hvis udtrykkelige målsætning fortsat er at angribe og ødelægge den vestlige verden. Jolanis interview kan syntes at have have afsløret mere moderate holdninger til spørgsmål som mindretal, streng sharialov og fjendtligheder mod Vesten, men alle sådanne positioner var begrænset til de forhold, der gælder i dag – krig. Hvis Assad-regimet en dag falder eller bliver skubbet til side i en forhandlet politisk overgangsløsning, vil al-Qaedas sande ansigt med stor sikkerhed blive åbenbaret. Hvis ikke af andre grunde må det internationale samfund se Jabhat al-Nusras snedige positionering som del af en langsigtet plan. Syrien befinder sig på Europas dørtrin, og vores 20-årige fjende, al-Qaeda, overbyder os og tilraner sig støtten fra mange af dem, der ellers kunne have været vores venner.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu