Læsetid 7 min.

Jeg kan ikke længere kende mit Danmark

Den danske læge Haifaa Awad er igen rejst ind i Syrien for at arbejde på et hospital. Hun har fået nok af en dansk valgkamp, hvor flygtninge igen er blevet hovedtema, men uden at de selv kan tage del i debatten. Læs hendes dagbog fra et land i ruiner
 »Jeg er tilbage i Syrien. I et land, hvor læger systematisk forsøges udryddet af styret. Pludselig vælter hele den syriske katastrofe ned over mine skuldre, og ... mit hjerte er nu tynget af sorg.«

 

»Jeg er tilbage i Syrien. I et land, hvor læger systematisk forsøges udryddet af styret. Pludselig vælter hele den syriske katastrofe ned over mine skuldre, og ... mit hjerte er nu tynget af sorg.«

Haifaa Awad
18. juni 2015
Delt 33 gange

Dagbog, dag 1

Jeg sidder i mit hjem nord for København og kan mærke følelsen helt ind i kroppen. Følelsen af nok. Jeg har fået nok af mit feed på Facebook, der dagligt fyldes op af folk med holdninger til flygtninge, men som aldrig har set ind i en flygtnings øjne.

Jeg har fået nok af strammere. Nok af en valgkamp, hvor ’udlændingekortet er blevet spillet’, som de procesfokuserede danske mediekommentatorer elsker at kalde det.

Imens har asylansøgere i protest slået telte op i Ryesgade ved Udlændingeservice, men det er, som om politikerne på Christiansborg ikke har opdaget, at man bare skal bevæge sig de par kilometer fra Folketinget til den anden side af Søerne i København for at finde folk i Danmark, der sultestrejker på grund af stramninger i asylpolitikken.

I Danmark. I mit Danmark. I et Danmark jeg ikke synes, jeg kender så godt længere.

Antallet af flygtninge er det højeste siden Anden Verdenskrig, det syriske blodbad fortsætter ubønhørligt, og det syriske folk presses mellem islamister og et iskoldt regime. Og i Danmark har vi kun iskolde kalkuler, der analyserer, hvordan vi holder flygtninge ude. Problemerne skal løses i nærområderne, siger de.

Gad vide om Lars og Helle har besøgt de syriske flygtningelejre i de nærområder, hvor de mener, at alle problemer kan løses? Har de siddet på knæ og kigget mødre i øjnene i UNHCR’s papirtelte, hvor lugten af de traumatiserede børns tis har gennemsyret madrasserne?

 

Syrien står for en meget stor del af de desperate mennesker, der flygter over Middelhavet, men deres stemme er ikke en del af denne valgkamp. Jeg har fået nok af al den tale om dem, uden at der nogensinde er nogen, der forsøger at tale med dem.

Adrenalin og accent

Det er, imens jeg kigger billeder fra et nyligt missilangreb i Idlib, at jeg indser, at der ikke er nogen vej tilbage. Jeg skal derned igen. Tanken slår rødder i mig og sætter sig fast, da jeg en sen nattetime ikke kan sove efter endnu en nyhed om massakrer i Syrien.

Jeg husker tilbage på det lille felthospital, som jeg forlod i august 2013. Jeg husker ansigterne, jeg husker missilangrebene. Men mest af alt husker jeg de dræbte børn, jeg ikke kunne redde. Jeg er ikke en person, der skræmmes let, men lyden af eller bare tanken om MiG-kampfly spreder en skræk i min krop. 

Denne skræk føler jeg, da jeg taler med Ahmad, den ledende overlæge på felthospitalet, der, mens vi planlægger min rejse derned, fortæller, at regimet nu strøer om sig med missiler – som et bittert modsvar på de islamiske oprøreres erobringer i provinsen Idlib i det nordlige Syrien. Oprørerne har nu skubbet fronten ned til Hamas’ udkant.

Og så går det hele pludselig stærkt. I løbet af to hektiske dage i sidste uge er alt sat i gang. Jeg trækker på mine kontakters viden om området, og før jeg ved af det, er jeg fremme i Istanbul. Da vi kommer frem mod grænsen til det nordlige Syrien, er det første gang, jeg kan mærke den store forandring i forhold til sidste gang, jeg var her. 

Da vi forlader hotellet i Tyrkiet, får jeg foræret en lang sort kjole, som jeg skal tage på. Da jeg sidst var her, var området styret af sekulære oprørere, der ikke ville bestemme, hvordan man går klædt. Nu er det ikke længere nok blot at bære slør. Nu bestemmer al-Nusra, og gruppen har ensrettet den kvindelige påklædning.

Torsdag eftermiddag for en uge siden krydser jeg igen grænsen til Syrien. Det er intet problem at komme igennem den lille kontrolpost, som tyrkerne har opsat med sandsække og en bom. Det er de skæggede mænd på den syriske side, jeg frygter. 

Jeg har ikke talt sandkorn så intenst før i mit liv. Sandet hjælper mig med at stå regelret og anstændig uden at se dem i øjnene. Med min 3G-forbindelse har jeg venner online på whatsapp, der forsøger at tale mine nerver ned. Mit adrenalin pumper rundt i kroppen, og det eneste gode ved deres krav til min påklædning er, at min frygt er godt skjult bag tørklæde og kjortel.

Da vi kommer hen til de langskæggede, indser jeg, at det er et forandret Syrien, der venter mig på denne tur. Jeg forsøger, det bedste jeg har lært, at understrege min syriske accent i de få ord, jeg udveksler med de islamiske oprørere.

Det går glat. En ung syrisk læge i eksil, der er kommet for at hjælpe civile, lyder tilsyneladende sobert, også i islamistiske kredse. 

Det isner i min krop, da jeg kommer i tanke om, at jeg har glemt noget. Bare de ikke går ind for at se mine billeder på Facebook. Havde jeg været velforberedt, var min konto blevet slettet, før jeg tog af sted. Men det hele gik så hurtigt.

Da vi passerer den syriske bom, ånder jeg lettet op. Indtil videre har jeg overvundet en af de store forhindringer, som jeg havde frygtet – grænsen. 

Sidst jeg var i dette område af det nordlige Syrien, var det Den Frie Syriske Hær og Ahrar el-Sham, der patruljerede. Stemningen var fri i forhold til nu. Da vi kører mod hospitalet, ser jeg  mænd med lange fuldskæg, og jeg ser absolut ingen kvinder bevæge sig ud uden abaya, den lange obligatoriske sorte heldragt. Der er ligefrem regler for farverne på tøjet i dag. Tørklæderne skal være mørke og neutrale – sminke er utænkeligt.

Gensyn med hospitalet

I bilen ånder jeg lettet op i. Nu kan jeg fokusere på, at jeg er i Syrien. Det slår mig på vejen til hospitalet, hvad det betyder, at jeg er tilbage i Syrien igen. Mit fødested, min barndom og mine minder. Mine aktivistiske barndomsvenner i torturkamre. Mine landsmænd, der indånder klorgasser eller mases flade af tøndebombernes smadringer af huse.

Jeg er tilbage i Syrien. Efter halvandet år med flere tusinder døde. Tilbage i et land, hvor læger systematisk forsøges udryddet af styret. Pludselig vælter hele den syriske katastrofe ned over mine skuldre, og efter at have været dødsensangst ved grænsen er mit hjerte nu tynget af sorg. En læge fra Danmark kan slet ikke kan gøre en forskel i sønderbombet sundhedsvæsen, men mit hjerte har trukket mig ind under bomberne igen, i håb om at se nogle børn i øjnene.

Vi nærmer os hospitalet. Mine kørekammarater lader mig græde i stilhed.

På hospitalet er gensynet med de kendte ansigter ømt. De har ikke glemt mit navn. De har ikke glemt Danmark. De har fulgt med, når jeg har sendt overlægen Ahmad mediebilleder. Landsbyen bringer minder frem om min egen landsby længere mod syd, som jeg ikke har set i seks år. Glade minder, som det gør ondt at tænke på.

På hospitalet er direktørens kone, en syrisk kvinde, som har boet en årrække i Saudi-Arabien, og som går meget op i sig selv, blevet bedt om at vaske sin makeup af ved en kontrolpost i sidste uge. De blev beordret til at vende om. Kvinder må ikke gå med bukser, de må ikke ligne mænd.

Lægen Haifaa Awad (t.v.) i fuld sort traditionel abaya-heldragt, som islamiske al Nusra kræver hun bærer på og uden for hospitalet, taler med en ældre mand.

Mine øjne afsøger hastigt hospitalsgangene og operationsrummene efter mine venner. Og i det beskedne laboratorium finder jeg Salma. Vi kindkysser og udveksler de obligatoriske syriske fraser om helbred og afsavn. Indtil jeg beder hende hjælpe mig med at sætte det skide tørklæde tækkeligt nok. Høfligheden er brudt, og vi falder tilbage i den velkendte fortrolige venindesnak.

Jeg spørger Salma, en af mine veninder fra sidst, om forandringerne i området her. 

»Før i tiden var vi altså anstændige. Vi gik jo i kraft af vores kultur og religion i tækkeligt tøj. Jeg kunne have en kort jakke på over mine jeans. I dag skal min sorte abaya gå helt ned til mine sko. De vil ikke engang kunne se mine ankler. De er ude på at kvæle os,« siger hun og opridser dilemmaet, alle her står i.

»Men de er de eneste, der giver os tryghed hernede.« 

Skammen

Og der er relativt sikkert i denne del af Syrien nu. Al-Nusra, der er al-Qaedas gren i Syrien, har tilsyneladende formået at samarbejde med andre oprørsgrupper og har derfor befriet byerne Idlib og Jisr El Shoghoor. Blandt de grupper, al-Nushra samarbejder med, er de mere moderate Ahrar el-Sham. Men det er de skæggede mænd, der går forrest, og det er dem, der bestemmer.

Sammen har de smidt Assads styrker ud af disse byer og skubbet frontlinjen dybere ind i landet. Og til trods for påklædning er der dog ting, som islamisterne endnu ikke kontrollerer: Al-Nusra blander sig ikke i byrådets anliggender og slet ikke i hospitalets drift og aktivitet. De har tilsyneladende forstået, at den store folkelige opbakning, som hospitalet nyder, ikke skal udfordres.

Jeg har ikke set al-Nusra patruljere eller besætte de nuværende kontrolposter i byen. Det er kun de lokale civile unge mænd, der går nattepatruljer og tjekker de forbikørende biler ved aftentide. Disse rutiner er intensiveret, efter at en bil eksploderede i byen for nogle måneder siden. 42 civile døde, og der var 250 sårede.

Det angreb var hospitalet her for småt til at kunne håndtere. Men alligevel formåede man med det dygtige sundhedspersonale at klare og behandle alle disse traumer og var kun tvunget til at sende to til Tyrkiet til videre behandling.

Mens jeg har været væk, har byen oplevet to store angreb midt på markedet – blot en kilometer fra hospitalet. Røgskyerne indhyllede byen i mørke midt på eftermiddagen, fortæller Ahmad.

Ligene var sodet til, og en mands underkæbe blev fundet af et barn på et tag nogle dage efter. Ved begge missilangreb omkom omkring 140 civile syrere. 

»Det kom ikke i jeres medier, vel?« spørger Ahmad – lidt spydigt. 

Han kender svaret og fortsætter: »Jeg formoder, at de vestlige medier kun fokuserer på IS’ få halshugninger og deres propagandafælder.« 

Jeg ved ikke, hvad jeg skal svare Ahmad. Om jeg skal fortælle om de danske medier. Om den danske valgkamp. Om strammerkurs og udlændingekort. Jeg fortæller ham ikke, at den handler om det beskedne antal flygtninge, som Danmark nødtvunget lukker ind hvert år – og hvordan danske politikere tilsyneladende mener, at vi skal skræmme dem til ikke at søge mod Danmark.

En af operationssygeplejerskerne spørger, om jeg kan få ham til Danmark. Ahmad svarer.

»Vil du drukne i Middel­havet uden en redningsvest? Eller rådne op i et telt under et træ i en lejr? Bliv du bare her. Et missil ydmyger dig ikke lige så meget, før du dør.«. 

Jeg forlod Danmark med en følelse af nok. Nu er den erstattet med en følelse af skam.

Læs næste dagbogsopslag, hvor Haifaa Awad beskriver sit møde med drengen Yunes, som hun omtaler i videoen nedenfor.

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for David Joelsen
    David Joelsen
  • Brugerbillede for Jørgen Steen Andersen
    Jørgen Steen Andersen
  • Brugerbillede for Poul Genefke-Thye
    Poul Genefke-Thye
  • Brugerbillede for Leif Koldkjær
    Leif Koldkjær
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Jørn Vilvig
    Jørn Vilvig
  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
  • Brugerbillede for Jan Pedersen
    Jan Pedersen
  • Brugerbillede for Henrik Petersen
    Henrik Petersen
  • Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll
    Anne-Marie Krogsbøll
  • Brugerbillede for Chr. Mondrup
    Chr. Mondrup
  • Brugerbillede for Christel Gruner-Olesen
    Christel Gruner-Olesen
  • Brugerbillede for Carsten Mortensen
    Carsten Mortensen
  • Brugerbillede for Jens Frederiksen
    Jens Frederiksen
  • Brugerbillede for Hans Larsen
    Hans Larsen
  • Brugerbillede for Rasmus  Haxen
    Rasmus Haxen
  • Brugerbillede for Peter Günther
    Peter Günther
  • Brugerbillede for Daniel Hansen
    Daniel Hansen
  • Brugerbillede for Grethe Preisler
    Grethe Preisler
  • Brugerbillede for Anker Nielsen
    Anker Nielsen
  • Brugerbillede for Torben Nielsen
    Torben Nielsen
  • Brugerbillede for Benjamin Bach
    Benjamin Bach
  • Brugerbillede for Lars-Bo Abdullah Roland Jensen
    Lars-Bo Abdullah Roland Jensen
  • Brugerbillede for lars abildgaard
    lars abildgaard
  • Brugerbillede for Peter  Nørgaard
    Peter Nørgaard
  • Brugerbillede for Keld Albrektsen
    Keld Albrektsen
  • Brugerbillede for Rune Aagaard
    Rune Aagaard
  • Brugerbillede for Erik Karlsen
    Erik Karlsen
  • Brugerbillede for peter fonnesbech
    peter fonnesbech
  • Brugerbillede for Anders Fjordbak-Trier
    Anders Fjordbak-Trier
David Joelsen, Jørgen Steen Andersen, Poul Genefke-Thye, Leif Koldkjær, Niels Nielsen, Jørn Vilvig, David Zennaro, Jan Pedersen, Henrik Petersen, Anne-Marie Krogsbøll, Chr. Mondrup, Christel Gruner-Olesen, Carsten Mortensen, Jens Frederiksen, Hans Larsen, Rasmus Haxen, Peter Günther, Daniel Hansen, Grethe Preisler, Anker Nielsen, Torben Nielsen, Benjamin Bach, Lars-Bo Abdullah Roland Jensen, lars abildgaard, Peter Nørgaard, Keld Albrektsen, Rune Aagaard, Erik Karlsen, peter fonnesbech og Anders Fjordbak-Trier anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Peter  Nørgaard
Peter Nørgaard

Despoternes massemyrderier i Syrien, er en nyere udgave af massemyrderierne i Armenien. Og de politiske ledere i Europa og Verden gør ingenting.

I angsten for at miste deres eget luksus liv, taler de ledende politikere den mest fremmed skeptiske del af befolkningen efter munden, de dele af befolkningen i Europa som magthaverne gør mere og mere fattig. Som det for eksempel også skete op til nazisternes magtovertagelse i Tyskland.

Partiernes æra er ved at rinde ud og befolkningerne må lave deres eget United Nations. Og valget i morgen i bette Danmark, er et valg mellem forurenet luft og forurenet vand. Stem BLANKT, med mindre du kan finde et ærligt parti. Tak til Halfaa Awad for en bevægende artikel.

Brugerbillede for peter hansen
peter hansen

Det er en smuk og grusom verden vi lever i.
Haifaa Awad er nødsaget til at udholde Al-Nusras repression : »Men de er de eneste, der giver os tryghed hernede.«
Ligeledes søger dansken tryghed og ligeledes udholder dansken absurditeter i forsøget på at bibeholde denne altoverskyggende og altædende tryghed.
Jeg vil hverken dømme den ene eller den anden.

Brugerbillede for Ole Rasmussen
Ole Rasmussen

De valg vi gør bestemmer vores liv. Du har gjort dine valg, og jeg skal være den sidste til at dømme om du har gjort rigtigt eller forkert.

Brugerbillede for Ryan Smith

Men hvem behandler hun? Er det kun civile eller er det også islamister?

Torben Skov, Bjarne Nielsen og Henrik Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Karlsen
Erik Karlsen

Ryan,
når man arbejder med sårede mennesker, skal man ikke skelne mellem, om de er islamister eller civile. De er i første omgang mennesker.

Marijanne Frey Guldbrandsen, Svend Bendt, Poul Genefke-Thye, Mark Helsing, Gert Romme, Anne-Marie Krogsbøll, Henrik Petersen, Claus Nielsen, Henrik Leffers, Knud Chr. Pedersen, Toke Andersen, Per Kaas Mortensen, Per Torbensen, Bernhard Drag, Christel Gruner-Olesen, Carsten Mortensen, Casper Hernández Cordes, John Andersen, Hans Larsen, Dan Johannesson, lars abildgaard, Benjamin Bach, Carsten Søndergaard, Niels Nielsen og Lars-Bo Abdullah Roland Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars-Bo Abdullah Roland Jensen
Lars-Bo Abdullah Roland Jensen

Ryan:
Hun hjælper formodentligt alle der har behovet, hvilket jo er helt i overensstemmelse med hendes lægeløfte og rent morals den måde lægehjælp i et konfliktområde skal udføres på.

Al-Nusra blander sig ikke i byrådets anliggender og slet ikke i hospitalets drift og aktivitet. De har tilsyneladende forstået, at den store folkelige opbakning, som hospitalet nyder, ikke skal udfordres.

Spørgsmålet kunne antyde at du ikke deler den opfattelse, jeg håber jeg tager fejl, men skulle jeg læse undertonen rigtig, ville du så mene at hun skulle sortere sine patienter, og efter hvilke kriterier skulle den sortering så foretages efter?
Skulle hun risikere muligheden for at hjælpe civile, ved at sætte sig op imod dem der beskytter dem, ved at nægte at behandle deres sårede?

Jeg har alt mulig respekt for hendes indsats, uanset hvem hun lapper sammen, og er fristet til at kalde hende en af de virkelige helte.

Marijanne Frey Guldbrandsen, Mark Helsing, Carsten Wienholtz, Niels Chr. Nielsen, Anne-Marie Krogsbøll, Hans-Micael Søndergaard, Per Kaas Mortensen, Bernhard Drag, Carsten Mortensen, erik winberg, John Andersen, Hans Larsen, Peter Günther, lars abildgaard, Torben Nielsen, Benjamin Bach, Carsten Søndergaard, Peter Nørgaard, Torben Kjeldsen, Niels Nielsen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben  Kjeldsen
Torben Kjeldsen

Ryan Smith
Ved du hvad det ville sige at hjælpe mennesker der er svært sårede, herunder børn. Ved du hvilket mod det kræver? Ved du hvad personligt afsavn og gentagende afmagt kræver, for lægejobbet kræver hårde og forfærdelig prioriteringer i krigszoner? Tænk hvis en læge eller for den sags skyld en ambulancefører i Danmark , pludselig valgte at fravælge at hjælpe en bestemt gruppe mennesker? Læger, psykologer, sygeplejeske og andre har tilsluttet sig et løfte om at hjælpe uanset hvem du er, din sociale rang, religion, politiske overbevisning, alder, køn eller etniske baggrund. Anerkend dette og aktiver almindelig empati for dine medmennesker. Jeg anerkender dig som menneske, men din mening som du fremfører er for mig fuldstændig betydningsløs.

Marijanne Frey Guldbrandsen, Anne-Marie Krogsbøll, Hans-Micael Søndergaard, Per Kaas Mortensen, Carsten Mortensen, John Andersen, Benjamin Bach, Carsten Søndergaard, Niels Nielsen og Lars-Bo Abdullah Roland Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Benjamin Bach
Benjamin Bach

@Ryan Smith
Du kan ikke seriøst mene at man skal krydsforhøre samtlige blødende og bevidstløse mennesker, der ankommer på et hospital for at afklare deres tilhørsforhold. Det er en praktisk umulighed.

Det er også på alle mulige andre måder forkert.

Mht. Informations politik om sletning af indlæg, så kan du til enhver tid læse de retningslinjer, der gælder for ALLE debattører.. de er simple og fair: http://www.information.dk/spilleregler

Mikkel Madsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nielsen
Peter Nielsen

En familie på 5 sælger sit hus og får 7000$. De flygter og er pt. På vej fra Athen til Sverige. Pengene er få men de er på vej, fordi de har hørt at der er skole til børnene og fordi mandens fætter er flygtet til Sverige. Familien kommer fra Syrien og er bla. Kede af at de kun fik det halve for deres hus og at det er dyrt at flygte til Sverige. Tænk en gang at der er nogen der knap kan komme til Tyrkiet hvor vores hjælp er minimal. Hvorfor er det forkert at kanalisere pengene hen til hjælp primært i nærområderne? Denne familie jeg omtaler blev interviewet i et program på radio 24syv.

Brugerbillede for Dorthe Mortensen
Dorthe Mortensen

Hvor skrækkelig det end er, så er der altså andre lande i Europa end Danmark...! Polen, Ungarn, Schweitz, Spanien, Portugal, osv...... Vi er et lille land og de skal indsluses i samfundet, hvilket allerede nu, er et kæmpeproblem mange steder... Men det er nemt nok at sige for de mennesker, der IKKE skal bo iblandt dem.... (sic)

Søren S. Andersen, Mikkel Madsen, Henrik Nielsen og Søren Poulsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Andersen
John Andersen

Haifaa Awad, ” Du genkender ikke længer dit Danmark”. Du er ikke alene. En gang høstede Danmark stor ros og anerkendelse for den humanitær hjælp man ydede i udlandet med bland andet hospitalsskibet Jutlandia. Mere anerkendelse fra udlandet da vi som det første land sendte lastvogne med nødhjælp og medicin til Ungarn da de blev invaderet. Syd Afrika har særligt tilkendegivet Danmarks vedvarende moralske støtte i kampen mod apartheid. Det var dengang vi var stolte af at være Dansker. Vi var kendetegnet for humanisme. I dag sender vi hellere jagerfly med bomber mod muslimske lande og provokere deres tro. Nej Haifaa, jeg føler med dig, og genkender heller ikke det land som jeg engang var stolt af. Jeg beundrer dit mod og den hjælp du yder.

Flemming Berger, Martin B. Vestergaard, Hans Jensen, Gert Romme, Linda Højmark, Anne-Marie Krogsbøll, Hans-Micael Søndergaard, Per Kaas Mortensen, Bernhard Drag, Henriette Bøhne, Niels Nielsen og erik winberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kjeld Jensen
Kjeld Jensen

Tak Haifa. Bare jeg kunne give dig et knus...

Mikkel Madsen, Hans-Micael Søndergaard, erik winberg og John Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ernst Enevoldsen
Ernst Enevoldsen

Den aktuelle debat om at man er nødt til at prioritere, hvor dyr medicin man giver til folk på danske hospitaler er hæslig. Men det er et legitimt synspunkt, selv om det åbner frygtelige muligheder for besparelser.
Synspunktet om at der er grænser for hvor mange flygtninge man ønsker at udsætte samme sundhedssystem for, på bekostning af ressourcesvage danske statsborgere (som jo er dem der kommer til at betale med økonomi og helbred) er også også fornuft i.
Det lokale/danske samfund risikerer at gå helt op i limningen hvis man gør. Vi mister empati hvis vi ikke gør, som feks. Herbert Pundik har udtrykt det.
Synspunktet om at "vi som er så rige, kan bare åbne grænserne", som også Uffe Elbæk desværre er lidt inde på, ender desværre som en uargumenteret one-liner.
Tanken om at man hovedsageligt hjælper i nærområdet er helt legitimt, og ideelt set burde man hyre cubanerne til det. Den slags har de ret godt styr på.

Kim Houmøller, Mikkel Madsen og Henrik Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ernst Enevoldsen
Ernst Enevoldsen

@runeaagaard
Det er uhyre nemt bare at smide en etiket på et synspunkt. Så har man automatisk ret og behøver ikke at argumentere.

René Pedersen, Henrik Nielsen, Jan Mogensen og jens peter hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Lerche

Det er veldokumenteret at Assad forsøgte at splitte eller eliminere den civile modstand bl.a. ved målrettede angreb på hospitaler, sundhedspersonale samt andre vitale institutioner i områder kontrolleret af oprørerne.

Haifaa gør en imponerende indsats for at hjælpe sit borgerkrigshærgede hjemland og folk.
Hendes dagbøger og reportager giver god indsigt i de forhold der hersker i Syrien.
Desværre, grundet frustration og fortvivlelse samt hvad der ligner en del urealistiske geopolitiske forventninger, kommer Haifaa ofte til at fremføre nogle ret tåbelige og følelsesladede forsøg på at engagere danskerne og 'verdenssamfundet' i denne langsomme syriske katastrofe.

Et sympatisk motiv der desværre ofte medfører en helt modsat reaktion, også fra undertegnede, der bestemt ikke brød sig om Haifaas konklusion at vores; 'klassisk venstrefløjs' sentimentale modvilje mod USAs (påståede) imperialisme reelt udgjorde en håndsrækning til Assad - det var en tåbelig påstand!
Men hvad skal et fortvivlet samvittighedsfuldt menneske ellers gøre midt i den blodige gru?

Mark Helsing, Mikkel Madsen, Torben Kjeldsen og Jan Mogensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anker Nielsen
Anker Nielsen

Lad os få flere videodagbøger fra alle steder i verden så vi kan blive oplyst!

Brian Larsen, Peter Nørgaard og Keld Albrektsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Haifaa Awad er en super sej pige :-) og hun har helt ret i, at det er for klamt, hvis man lader snæversynet regere når man sætter sit kryds.

Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Mere anerkendelse fra udlandet da vi som det første land sendte lastvogne med nødhjælp og medicin til Ungarn da de blev invaderet.
Lastvognene kom aldrig til Ungarn men strandede i Østrig. Danmark tog 1000 skriver ettusind ungarere. Nøj hvor vi gungrede!! Hult må man sige og erindringsvåset bliver ved med at komme frem. Jutlandia var DK's tribut til den amerikansk ledede krig i Korea, hvilken side mon man mest hjalp ???

Brugerbillede for John Andersen
John Andersen

Jens Peter Hansen
Min kilde var, at lastvognene kom frem som de første. Pointen var dog at vi den gang viste et humanitært bidrag. I dag havde det nok været jagerfly. Du har totalt ret i at Jutlandia var DK's tribut til den amerikansk ledede krig i Korea. MEN, Jutlandia fik meget ros i udlandet netop fordi de brød med den Amerikanske aftale og behandlede også civile koreaner.

Brugerbillede for Jonathan Smith
Jonathan Smith

Meget oplysende og interessant indblik i en verden, hvorfra et insider view fra en begavet dansker med baggrund i området er uhyre sjældent.

Haifaa Awad er modig og det er absurd at klandre hende for at yde lægehjælp, uanset hvilken side der hjælpes - iøvrigt hører mange af ofrene ikke til nogen side.

Hendes indignation er fuldt forståelig, og i særdeleshed når hun står midt i det. Men koblingen til den danske valgkamp er en bjørnetjeneste for artiklen, ved mindre der blot skal prædikes for de frelste. Artiklen står stærkt i de afsnit der beskriver Haifaa's virke. Overskriften og udfaldende mod valgkampen kommer desværre til at virke banale i sammenligning.

Mikkel Madsen, Claus Nielsen, Ole Frank, jens peter hansen og Ernst Enevoldsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikael Nørregaard Nielsen
Mikael Nørregaard Nielsen

@ Anders Andersen

"Realiteterne er ofte ikke som vi ønsker det. Visse typer af erkendelse møder hård modstand. Men i længden hjælper vi ingen ved stædigt at holde fast i at jorden er flad, når al evidens peger i retning af at den er rund."

Dit videnskabelige belæg er simpelthen ikke-eksisterende. En henvisning til Wiki er ikke godt nok - det er en ommer (og pinligt).
Hvad ville du sige, hvis jeg postulerede følgende: Våben ikke slår ihjel, mennesker slår ihjel - med henvisning til følgende kilde fra Harvard.
http://www.scribd.com/doc/164848605/Vol30-No2-KatesMauseronline
En minimal mængde kildekritik og det er skudt i sænk.

Brugerbillede for Peter  Nørgaard
Peter Nørgaard

Haifaa Awads artikel er ikke et "udfald mod valgkampen" - som én mener - men en konstatering af, at "Udlændingekortet" er blevet spillet. Brutalt og kynisk. Ingen af de politiske partier, går jo helhjertet ind i, at få standset massakren i Syrien. Hvornår bliver "Syrienskortet" spillet..?

Brugerbillede for Martin  Hansen
Martin Hansen

Hørte i dagens P1 debat, at doktoren her ikke havde noget mod Danmark (med flere) bomber, men at Danmark (med flere) bomber ISIL og Al Qaeda og ikke Assad-regeringen. Lidt interessant synes jeg.

Brugerbillede for Peter  Nørgaard
Peter Nørgaard

"Er udenrigspoltikken tys tys i valgkampen" genudsendes kl. 12:15 i morgen på p 1, og kan selvfølgelig også høres på dr.dk/p1 debat. Cirka 29 minutter inde i programmet, kan du lytte til Haifaa Awads samlede argumentation, og derefter selv tage stilling.

Brugerbillede for Jes Enevoldsen
Jes Enevoldsen

Er bosiddende i Italien og har også fulgt udviklingen i DK op til valget. Linjerne nedenfor blev arrigt griflet ned kl. 23 i aftes. Jeg kan heller kende Danmark mere. - Vi må bare ydmygt bøje hovedet når vi ser hvor stærk Haifa Awads er.
"
Det er utroligt bittert at se sit ”gamle fædreland” blive til et af de europæiske lande som moralsk set nu har nået bunden.
Den danske udlændige politik ligger lige op til grænsen af hvad internationale menneskerettighedsstandarder står for. Dansk Folkepartis 22 % udgør kernen i denne politik. For Venstre er det OK, og minsandten om ikke også Socialdemokraterne har måttet lægge sig på den linje for at holde på sine vælgere.
Jeg tror aldrig jeg glemmer den afgående statsministers plakat med opfordring til flygtninge til at arbejde (underforstået ”dit dovne svin”). Hvad tror hun, de har lavet i Syrien, eller hvor de nu har mistet hjem, familie og ja arbejde? Den svenske statsminister sagde det så godt: ”vi går ud fra at voksne mennesker har et behov for at arbejde for at realisere sig selv – lige meget hvor de kommer fra” (citeret efter hukommelsen. – Jeg får stadig kvalme, når jeg tænker på den dag, jeg først så plakaten på Københavns Hovedbanegård.
Man er blevet sig selv nok: man er krigsførende nation fra Irak til Afghanistan, men man har vel næsten glemt det? Engang var det et mål at bruge 1% af BNP på ulandshjælp; nu skærer man den ned for at finansiere lettelsen af topskatten eller sænkning af selskabsskatten. Og det er nu bekræftet, at det store flertal fra Dansk Folkeparti over Venstre til SD ikke ser problemer i at konkurrere med Ungarn om at føre EU's mest indvandrefjendske politik. – Der er vel ingen som ville lægge mærke til, hvis ”solidaritet” blev slettet fra den danske ordbog?
Noget af det mest sørgelige er, at SD har haft et godt valg efter på den ene side at have ført Robert Corydons ”nødvendige (blå) økonomiske politik” og på den anden side intet har haft at byde på på værdi-politikken (tværtimod, se igen udlændingepolitikken). Men som Information skriver: de har tabt både magten og æren.
SDs regeringsperiode har også været de 4 år, hvor arbejdsløse er blevet mistænkeliggjort som aldrig før. Bare ”det kunne betale sig” at arbejde skulle de arbejdsløse nok rejse sig fra sofaen. Dog har det endnu engang vist sig at arbejdsløsheden nu falder, hvor de internationale konjunkturer er ved at vende – og ikke før. Havde der været hold i ovennævnte påstand skulle arbejdsløsheden have været høj i DK (hvor det ikke kan betale sig at arbejde) og lav i Spanien, Italien og Grækenland, hvor det virkelig kan betale sig at arbejde. Men det er jo altså lige omvendt! – Der er dog næppe tvivl om, at Cepos’ latterlige teorier vil få yderligere vind i sejlene under den nye regering.
Nu kommer det til at dreje sig om vækst og forbrug (så vi ikke keder os ihjel, for hvad skal vi ellers lave?)
Klimadebatten ryger nederst (eller ud af) dagsordenen. I mellemtiden smelter indlandsisen og det tidligereDanmark kommer til at ligge under vand. Så er vi da i det mindste fri for at skamme os mere."

Flemming Berger, John Andersen, Torben Kjeldsen, Martin B. Vestergaard, Chr. Mondrup, Peter Nørgaard, Kristine Holm, Henriette Bøhne og Anker Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for georg christensen
georg christensen

At "du" ikke længere kan kende "dit og mit" Danmark, kan jeg let tilslutte mig, også selv om jeg er indfødt "børsnoteret", og hele mit LIV, måske på samme måde som dit har betalt "SKATTEN", bestemt ikke med glæde, men i forvæntningen om, at mine valgte politikere forvaltede mine surt arbejdende "skattekroner", for samfundet , som jeg virkede for og i, med en "pension", der giver mulighed for overlevelse.
Når nu nedskæringene på alle områder sendes på "lystavlen" , fra både V og S, så forstår jeg ikke, at pensionsydelsen ikke endnu er kommet på tavlen?.

NB: Ikke for at være uforskammet, var det så ikke bedre, at nedsætte "pensions ydelserne", for de gamle, som alligevel står på afskudsrampen, istedet at nedsætte ydelserne for de unge, som er på vej?, på en vej for at betale nye pensionsydelser.
Af og til, spørger jeg mig selv,(pensionisten), hvordan vil de opnå så favorable pensions vilkår, som især de gamle partier V og S, har givet fremtidens pensionister?.

Når et samfund forlanger nedskæringer, må de første som mærker nedskæringen være pensionisterne, Den lovs bestemte pensionsydelse nedsættes alt efter private pensioners ydelser, som i fortiden var "skattefradrags berettiget". Det er på tide, at vi Danskeren endelig får åbnet "øjnene". Hvad fortiden gav, bør nutiden også forlange betaling for, det er jo dem som skal betale "gildet".

Hilsen fra "pensionisten".

Brugerbillede for Anders Jensen
Anders Jensen

Alt den skyld og skam som nogle danskere har.
Skyld og skam, hvilken gruppe er det der bruger denne taktik? Nå ja.
Hvis det er så slemt, undrer det mig at der ikke er flere der forlader forfærdelige danmark.