Nyhed
Læsetid: 3 min.

Mens euroen skælver

Mens grækerne venter på afgørelsen om, hvorvidt landet kan forblive i euroen, demonstrerer euro-tilhængerne talstærkt i Athen. Den truende euro-exit mødes af lige dele sarkasme, vrede og reel frygt
Udland
23. juni 2015

Det skælver i eurokrisens epicentrum i den græske hovedstad, Athen, mens tusinder af euro-tilhængere fylder den centrale Syntagmaplads med en øredøvende pibekoncert, så det synger i ørerne. Kampråbene til de græske politikere skal få efterskælvene til at mærkes i det 3.000 kilometer fjerne Bruxelles.

I EU-hovedstaden er der nemlig lagt op til nye afsnit af den skæbnesvangre forhandlingsmaraton, der udspilles blandt eurogruppens stats- og regeringsledere, med den græske regeringsleder Alexis Tsipras i centrum. Resultatet af forhandlingerne er sædvanen tro helt uforudsigelig, men tidspresset i det ekstraordinært indkaldte topmøde kræver snarlige resultater for at undgå græsk kollaps, når milliardgæld skal betales senest den 30. juni.

Mens nervøsiteten i eurokredsen er stærkt tiltagende, kommer desperationen også op til overfladen ved aftenens demonstration blandt euro-tilhængerne. Især blandt de borgere, der ikke stemte på Syriza-regeringen ved seneste valg, hvilket er omkring seks ud af ti vælgere.

Den blonde Despina midt i 40’erne forsøger at smile, men hun er opgivende. Hun oplever, hvordan samfundet efter fem måneders forhandlingsdødvande er ved at gå i stå.

»Der bliver ikke sendt penge i omløb, folk er bange for at bruge de få penge, de har. Jeg kan ikke se, at denne regering indgyder nyt håb.«

Ventetiden med de røde

Andre kan godt leve med stilstanden. »Det er vi vant til, så på den måde er alt ved det gamle,« siger Dimitris skælmsk. Han er skuespiller og stemte selv på Syriza-partiet ved det seneste valg og gider egentlig slet ikke tale om politik eller at gå til demonstration.

»Jeg stoler fortsat på, at regeringen gør det rigtige, selv om det selvfølgelig er begyndt at være enerverende, at landet går i stå. Så jeg er tilfreds med, at der er en frist.«

Denne selvmodsigende holdning er udbredt blandt mange borgere: der er både udbredt forståelse for, at regeringen kæmper sin sag med næb og klør, men det er samtidig svært ikke at føle en vis fatalisme over den stilstand, som mange oplever.

Hvor det regerende Syriza-parti tidligere var den hyppigste organisator af demonstrationer, er det nu oftere oppositionen bestående af centrum-venstre og centrum-højre partier, der går til demonstrationer for at presse på med en dagsorden om, at landet skal forblive inden for euroen. Det er ikke mere end fire aftener siden, at en lignende demonstration fyldte Syntagma til randen, lige neden for det gulligt sandfarvede byslot, hjemstedet for landets parlament.

Gårsdagens demonstration for euro-medlemskabet er knap nok kommet i gang, før en mindre gruppe Syriza-tilhængere sætter i med deres kampråb.

»Det er slagord fra borgerkrigen i slutningen af 1940’erne, hvor kommunister kæmpede mod de kongetro. De må gøre, hvad de vil, men for hver gang jeg kommer til Athen, synes jeg, stemningen bliver mere og mere aggressiv,« siger Christos, der er halvt græsk og halvt tysk og mestendels bor i München, hvor han arbejder som ingeniør. Går man ham på klingen er heller ikke han synderligt optimistisk.

»Det kan godt være, at de kommer frem til et resultat i Bruxelles i nat, men hvordan skal det så blive vedtaget her i Athen? Det kræver en lang kæde af ja’er, og det ser jeg ikke for mig. Med Syriza-partiets venstrefløj som bagstoppere er det mere sandsynligt, at de vil afvise et kompromis.«

Lavvande hos bankerne

»Politikerne skal se at komme frem til et resultat, de er tvunget til det,« siger Valentina. Hun er sidst i 20’erne og havde ikke mange penge på bankkontoen. Men dem, hun har, er blevet hævet. »For at være på den sikre side.«

Sådan tænker mange andre grækere også. Alene den seneste uge har de nervøse grækere hævet i omegnen af fem milliarder euro, eller lidt over 37 milliarder kroner i kontanter. Det kommer oven i de 225 milliarder kroner, der allerede var blevet hævet. Penge som grækerne forsøger at gemme på fantasifulde steder på hjemadressen.

»Jeg har hørt, at bankerne kan risikere snart at løbe tør for penge, eller at der kommer begrænsninger på, hvor meget man må hæve, og så bliver det svært at have penge i banken,« siger Valentina.

De græske banker lever på Den Europæiske Centralbanks nåde. For hver euro, grækerne hæver i banken, overfører ECB friske penge, så kontanterne ikke slipper op. Holder ECB op med dette, kan situationen blive desperat. For bankerne har svært ved at følge med kundernes ønske om at hæve rede penge. Ønsker man at hæve større kontantbeløb, bliver man bedt om at komme igen dagen efter, fortæller en bankansat, der ønsker at være anonym.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

Privatøkonomisk er det et fornuftig sats at optage et lån i et græsk pengeinstitut og oprette en modsvarende indskudskonto i Schweiz eller i et Euroland.

Der er pæn chance for en gedigen gevinst, som vil udløses, hvis og når grækerne går over til Drachmer.