Nyhed
Læsetid: 5 min.

Nervøse grækere hæver løs af deres opsparinger

Dødvande i forhandlingerne om Grækenlands gældskrise nærer frygten for statsbankerot fulgt op af udtræden af eurozonen; dagligt hæver grækerne hundredvis af millioner euro i deres banker – et modtræk kan blive valutakontrol
En meningsmåling viste for nylig, at 74 procent af grækerne foretrækker at blive i euroen, mens hele 50 procent er indforstået med ’større indrømmelser’ fra landets regering, hvis det kan hjælpe til at bryde dødvandet med långiverne.

Yorgos Karahalis

Udland
18. juni 2015

»Alle gør det,« siger Joanna Christofosaki, der står foran en Eurobank-pengeautomat i Kolonaki, et eksklusivt kvarter i det centrale Athen. »Alle vores venner har også gjort det. Der er ingen af os, der har lyst til at se vores penge blive værdiløse i morgen. Og ingen af os, der vil være i en position, hvor vi ikke kan komme til vores penge.«

Christofosaki, der er arkæologisk forsker ved Athens Akademi, fortæller, at hun har adskillige bekendte som gemmer titusindvis af euro i deres private hjem eller på deres kontor. Er hun selv blandt dem? »Hvis jeg var, ville jeg bestemt ikke fortælle dig det«, svarer hun.

I Kolonaki er det ikke svært at finde grækere, som føler sig opskræmte over det seneste sammenbrud i forhandlingerne mellem Grækenland og dets kreditorer om betingelserne for at forstrække det gældstyngede land med nye lånepakker. Ikke mindst frygter de for sikkerhed og tilgængelighed for egne opsparede midler.

Grækenland behøver akut en lånetilførsel på yderligere 7,2 mia. euro inden udgangen af måneden, bl.a. for at kunne finansiere tilbagebetaling af et forfaldent lån på 1,5 mia. til Den Internationale Valutafond. I den ustabile situation er ængstelige grækere begyndt at trække penge ud af deres lands banker i et hidtil uset tempo.

Stor bekymring

Bankindlånene er faldet støt siden oktober og har nu ramt laveste niveau siden 2004. Udbetalingerne er over de seneste uger løbet op i gennemsnitligt mellem 200 og 250 mio. euro om dagen, men chokket over de kollapsede samtaler mellem den græske regering og dens internationale långivere har siden fået dem til at stige til over 400 mio. euro pr. dag.

»Folk er meget bekymrede,« fortæller ejeren af en lille virksomhed, som beder om ikke at få sit navn frem. »Jeg tror, at de, som kan, allerede har overført nogle af deres penge til udlandet. Og mange andre har gemt et par tusinde euro af vejen, nok til at klare sig igennem en eventuel umiddelbar krise. Det har jeg i al fald selv.«

Sofia, der driver en butik i en af Athens rigere forstæder, fortæller, at hun og hendes mand har gemt 15.000 euro på et sikkert sted i deres garage. »Bare for at være sikker på, vi ikke bliver overrumplet.«

Andetsteds i Athen tilstår en anonym bilforhandler at have »investeret en smule i guld – ikke meget. Men det giver sikkerhed, gør det ikke? Det siger man i al fald.«

Nikos Grigoriou, der er softwarekonsulent, fortæller, at en eventuel indførelse af kapitalkontrol som den, der skete på Cypern for to år siden, vækker størst bekymring lige nu. »Hvis ikke de når frem til en aftale, og Grækenland går statsbankerot, vil der udbryde panik. Alt kan ske.«

Kapitalkontrol

Regeringer griber til kapitalkontrol for at hindre banker i at forbløde på deres indlån og for at afværge insolvens. Kapitalkontrol kan indebære, at der sættes lofter over udenlandske overførsler, indføres beskatning af særlige typer af tilbagetrækning, fysisk kontrol ved grænserne, og muligvis også begrænsninger på daglige kontanthævninger fra banker og pengeautomater.

I Cypern blev denne grænse sat til 300 euro om dagen, men mange iagttagere mener, at Grækenland kan blive nødt til at sætte en grænse, der ligger betydeligt lavere. »Hvordan vil det blive, hvis ingen for eksempel må hæve mere end 100 euro om dagen?,« spøger Christos Ekonomou, en frisør.

I takt med at Grækenlands dilemma rykker i stadig skarpere fokus – skal nationen forblive i eurozonen og underkaste sig endnu hårdere stramninger eller gå i betalingsstandsning, erklære sig bankerot og evt. vende tilbage til drakmen – foreslår økonomer nu en midlertidig foranstaltning med en parallelvaluta, der kan indbefatte statslige gældsbeviser og skattefradragscertifikater.

I Kolonaki synes der for hver en velhavende borger, der ængstes for sine penge, at være en noget mindre velhavende ansat i staten eller en privat virksomhed, som er overbevist om, at så vidt kommer det ikke. »Vel er jeg da bekymret – for mit job, mine børn, min fremtid. Men ikke for mine penge i banken,« siger Nancy Parlakidi, der står udenfor Alpha Bank på Stadiou-gade. »Det er den mindste af mine bekymringer lige nu. Banken er det sikreste sted at have sine penge.«

Mens han hæver et par 10 eurosedler i Piraeus Bank nær Syntagma-pladsen (»det er bare til mine indkøb!«) antyder Georgios Votskaris, en ung kontoransat, at »de ældre og de rige hæver penge, fordi de bange«.

»Selv er jeg ikke bange, jeg tror, det nok skal ende med en aftale. Men først og fremmest, fordi jeg ikke rigtig har nogen penge, jeg kan tage ud. Jeg er 33 år – hvilken slags opsparing skulle jeg have kunnet foretage gennem de seneste fem år?«

I Eurobank på Voukourestiou-gade, siger Dimitrios Barpakis, en 40-årig softwareingeniør, omtrent det samme: »Jeg har ingen penge, der er værd at tale om, og som jeg faktisk kunne blive bekymret for. Jeg har mistet en masse penge under denne krise. Jeg har måttet bruge min opsparing og ikke for at gemme pengene under min seng. Og jeg tror, der kommer en sidste øjebliksaftale. Det er ikke i nogens interesse, at det skulle glippe.«

»Det kommer til at gå ad helvede til, uanset hvad der sker. Ingen gør sig illusioner om andet,« siger Kristina Vongas, en advokat. Men trods deres dybe bekymring for landets økonomiske fremtid ser få grækere nogen fordele i at forlade eurozonen.

Problemet er mentalt

En meningsmåling for nyhedssitet Newsit viste for nylig, at så mange som 74 procent af grækerne foretrækker at blive i euroen, mens hele 50 procent er indforstået med »større indrømmelser« fra landets Syriza-ledede regering, såfremt dette kan hjælpe til at bryde dødvandet med långiverne. »Vi er nødt til at blive,« siger Votskaris. »Forlader vi valutaunionen, bliver alting kun meget værre.«

Barpakis er enig: »Vi bør helt sikkert blive. Så længe eurozonen er klar til at være, hvad den burde: en ægte union, hvor medlemmerne hjælper, ikke straffer hinanden.«

Skønt også Christofosaki er overbevist om, at Grækenlands fremtid er at blive i euroområdet, forudser hun meget mere bøvl. »Det store problem i det her land er mentalt,« siger hun. »Selv hvis vi får indrømmelser, og der kommer en aftale, har flertallet stadig ikke mod på reformer. Grækerne er et genstridigt folk.«

© The Guardian og Information.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

Dagbladet Børsens udenrigsredaktør Hakon Redder skriver i dag, at grækerne har taget over 100 mia euro ud af de græske banker og fortsætter:

"Pengeudstrømningen fra bankerne er det tydeligste tegn på, at premierminister Alexis Tsipras stort set har smadret græsk økonomi, siden har overtog magten sidst i januar. Væksten er igen negativ, og landet er ramt af ny recession. Offentlig gæld og statslige restancer stiger, ledigheden stiger, og den toårige rente passerede onsdag uholdbare 30 pct."
http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/114971/artikel.html#ixzz3dP0Y...

Sidste mand lukker og slukker.

Torben Lindegaard

Keld Louie Pedersen, international økonomiredaktør i Jyllandsposten, opgør, at Den Internationale Valutafond (IMF), Den Europæiske Centralbank (ECB) og forskellige EU-institutioner har 2.427.400.000.000 kroner i klemme i Grækenland.

Og fortsætter:
"Dette beløb, der svarer til næsten to års græsk bruttonationalprodukt (BNP), har kreditorerne stillet til rådighed for Grækenland på baggrund af de aftaler, der blev indgået i forbindelse med de to hjælpepakker i 2010 og 2012 samt i forbindelse med den hastigt voksende likviditetsstøtte, som eurosystemet via ECB de seneste måneder har måttet stille til rådighed for at holde de græske banker åbne og græsk økonomi kørende."

http://www.jyllands-posten.dk/protected/premium/erhverv/erhvervsanalyse/...

Det er godt nok et mageløst hasardspil Yanis Varoufakis har gang i.