Læsetid 5 min.

Nobelpris-økonomer til grækerne: Stem nej!

Trojkaen fastholder politikken med nedskæringer over for Grækenland, som man indledte i 2010, og som siden har hindret Grækenland i at skabe vækst og komme ud af krisen, siger fremtrædende økonomer
Grækere samlet udenfor det græske parlament for at demonstrere for et nej ved søndagens planlagte folkeafstemning i Grækenland om et ja eller et nej til spare- og reformkravene fra landets kreditorer i den såkaldte trojka: EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond

Grækere samlet udenfor det græske parlament for at demonstrere for et nej ved søndagens planlagte folkeafstemning i Grækenland om et ja eller et nej til spare- og reformkravene fra landets kreditorer i den såkaldte trojka: EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond

Dimitrios Sotiriou

1. juli 2015

»Jeg ville stemme nej,« siger den amerikanske nobelpristager i økonomi, professor ved Princeton University Paul Krugman, i en kommentar til søndagens planlagte folkeafstemning i Grækenland om et ja eller et nej til spare- og reformkravene fra landets kreditorer i den såkaldte trojka: EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond (IMF).

»Spørger man mig, er det udtryk for monstrøs dumhed fra kreditorregeringer og -institutioner, at man har presset tingene til dette punkt,« siger Krugman.

Han forklarer sit standpunkt i New York Times og får følgeskab af en anden nobelpristager i økonomi, den tidligere vicepræsident for Verdensbanken, professor Joseph Stiglitz, som i The Guardian siger, at ingen af alternativerne ved folkeafstemningen er nemme eller risikofri.

Men hvor et ja til trojkaens krav ifølge Stiglitz vil indebære en »nærmest endeløs depression«, kan et nej i det mindste lægge grækernes skæbne i deres egne hænder: »Jeg ved godt, hvad jeg ville stemme,« skriver Stiglitz og efterlader ingen tvivl om, at det ville være ’nej’.

Krugman og Stiglitz er to blandt en række fremtrædende økonomer, som retter en stærk kritik mod trojkaens udspil til Grækenland.

Læs også: Økonomer: Vi lader som om Grækenland kan betale

Blandt øvrige markante kritikere er en tredje nobelpristager, professor ved Harvard University Amartya Sen, professor Simon Wren-Lewis, Oxford University, og professor James Galbraith, University of Texas, der har fulgt den græske krise på nærmeste hold.

Også de hjemlige økonomiprofessorer Jesper Jespersen og Christen Sørensen er blandt de udtalte kritikere af trojkaens linje.

Meget opsigtsvækkende har den tidligere direktør for IMF, den franske økonom Dominique Strauss-Kahn, netop erkendt, at han og IMF begik fejl, da man i 2011 dikterede Grækenland den første skrappe nedskæringspakke.

»Vi behøver en radikalt anderledes retning for at ændre rammerne for forhandlingerne med Grækenland,« skriver Strauss-Kahn i en tekst, han selv formidlede via twitter i lørdags, parallelt med forhandlingssammenbruddet i eurogruppen.

Den tidligere IMF-direktør anbefaler »en generøs forlængelse af forfaldstidspunktet (for den græske gæld, red.) og en betydelig nominel gældsreduktion fra den offentlige sektor (dvs. IMF og ECB, red.)« og han kalder det »økonomisk og politisk uansvarligt« at insistere på en græsk økonomisk opstramning i den nuværende situation.

Strangulering

Kritikerne fokuserer på, at den hidtidige trojkastrategi kun har forværret de græske problemer. Ifølge Joseph Stiglitz har spare- og reformkravene fra 2011 gjort den økonomiske krise »afgrundsdyb, resulterende i 25 pct. reduktion af landets BNP.«

»Jeg kan ikke komme i tanke om nogen depression nogensinde, der har været så tilsigtet og haft så katastrofale konsekvenser: Grækenlands ungdomsarbejdsløshed er nu f.eks. over 60 pct.,« bemærker Stiglitz.

»Det allermest overraskende er, at Europas ledere end ikke har lært« af forløbet efter 2011, skriver han med henvisning til de nye krav til Alexis Tsipras’ regering, der bl.a. omfatter, at Grækenlands såkaldte primære budgetbalance skal udvise et overskud på 3,5 pct. af BNP i 2018.

»Økonomer verden over har fordømt dette mål som en straffeforanstaltning, fordi det uvægerligt vil resultere i en dybere nedtur, hvis man sigter efter det.«

Jesper Jespersen, professor i samfundsøkonomi ved RUC, forklarer de sandsynlige konsekvenser af dette krav:

»Den såkaldt primære budgetbalance opnås, når indtægter svarer til udgifter, efter at udgifter til rentebetaling er trukket ud af regnskabet. At stille krav om et overskud på balancen på 3,5 pct. i en situation med dyb recession er det samme som at foretage endnu en åreladning af den græske økonomi.«

»Overskudskravet til den offentlige sektor handler om, at investorer vil have deres afdrag og renter, men et sådan overskud kan kun – hvis overhovedet – etableres ved at presse den økonomiske aktivitet yderligere ned via en stram finanspolitik. Men hvis der er noget, der styrtdykker ved en stram finanspolitik, så er det de private investeringer, sådan som det er sket hidtil i Grækenland. Når de private investeringer styrtdykker, skaber det arbejdsløshed, som medfører øgede sociale udgifter og mindskede skatteindtægter – en fortsat nedadgående spiral med faldende BNP og strangulering af økonomien,« siger Jesper Jespersen og påpeger, at »Grækenland allerede nu fører den strammeste finanspolitik i Europa.«

Falder BNP fortsat, vil den græske gæld givetvis vokse til mere end de aktuelle, rekordhøje 180 pct. af BNP og paradoksalt nok gøre det endnu sværere for kreditorerne at få deres tilgodehavender, vurderer den danske økonom.

Det samme siger Simon Wren-Lewis, Oxford University, på økonom-hjemmesiden Mainly Macro:

»Hvis man gør lagkagen mindre, falder sandsynligheden for, at du får den bid af kagen, du har krav på.«

Fejlen i 2010-11

James Galbraith, der har rådgivet den græske regering under krisen, mener, at trojkaen tilbage i 2010-11 gjorde den fundamentale fejl at låne Grækenland en masse penge via sin store hjælpepakke i stedet for at eftergive Grækenland noget af gælden.

»Det er et grundlæggende finansielt princip, at man ikke giver nye lån til én, der er bankerot. Det man gør, konfronteret med insolvens, er at sanere gælden. De IMF-medarbejdere og -bestyrelsesmedlemmer, der dengang forstod dette, blev kørt over. I stedet slog de europæiske ledere sig sammen om en enorm løgn: Illusionen om, at den græske gæld kunne serviceres,« skriver Galbraith i American Prospect.

Han noterer, at man valgte hjælpepakken med nye lån betalt af EU-skatteydere frem for gældssaneringen for at sikre, at især franske og tyske banker kunne få noget af deres tilgodehavende hos den græske regering. Joseph Stiglitz er enig:

»Stort set intet af det enorme beløb, som blev lånt til Grækenland, er reelt endt der. Det er gået til at betale kreditorer i den private sektor, inklusive tyske og franske banker.«

En europæisk tragedie

I den aktuelle konflikt har trojkaen afvist gældseftergivelse og i stedet gjort forlængede tilbagebetalingsfrister for de græske lån betinget af nye spare- og reformtiltag, herunder besparelser på pengene til græske pensionister samt et udvidet momssystem.

I den plan, premierminister Alexis Tsipras forleden forelagde trojkaen, skulle 92 pct. af den tilstræbte budgetforbedring komme via skatteforhøjelser, fordi skatteforhøjelser giver staten nye indtægter og dermed bedre basis for at investere i vækst. IMF har imidlertid krævet, at 80 pct. af budgetforbedringen sikres ved offentlige besparelser og kun 20 pct. ved skattestigning.

Det vil ifølge den græske regering uvægerligt indebære mere nød, større ulighed og flere barrierer for vækst. Og det ville af samme årsag være umuligt for Alexis Tsipras at bære gennem sin regering og det græske parlament.

»Trojkaen har tydeligvis lavet en ’omvendt Corleone’: De gav Tsipras et tilbud, han ikke kan acceptere, og det har de formentlig gjort helt bevidst. Så ultimatummet var reelt en manøvre for at få udskiftet den græske regering. Selv hvis man ikke bryder sig om Syriza, må det være foruroligende for enhver, der tror på europæiske idealer,« skriver Paul Krugman i New York Times.

»Dette er ikke en græsk tragedie. Det er en europæisk tragedie,« tilføjer Jesper Jespersen.

Læs også: Den græske nedsmeltning tager fart

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Felix Austin
  • Britta B. Hansen
  • Carsten Mortensen
  • Philip B. Johnsen
  • erik mørk thomsen
  • Thorbjørn Thiesen
  • Jan Weis
  • Carsten Søndergaard
  • Olav Bo Hessellund
  • Lau Dam Mortensen
  • Erik Pedersen
  • Gert Selmer Jensen
  • Henrik Klausen
  • erik winberg
  • Torben Arendal
  • Benno Hansen
  • Michael Kongstad Nielsen
  • Flemming Berger
  • Olaf Tehrani
  • Henrik Petersen
  • Holger Madsen
  • Torben R. Jensen
  • Kim Øverup
  • Maiken Guttorm
  • lars abildgaard
  • Toke Andersen
  • Henriette Bøhne
  • Randi Overgård
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Ejvind Larsen
  • Dorte Sørensen
  • Curt Sørensen
  • Mark Thalmay
  • Stig Bøg
  • Grethe Preisler
  • Sören Tolsgaard
  • Mikael Velschow-Rasmussen
Felix Austin, Britta B. Hansen, Carsten Mortensen, Philip B. Johnsen, erik mørk thomsen, Thorbjørn Thiesen, Jan Weis, Carsten Søndergaard, Olav Bo Hessellund, Lau Dam Mortensen, Erik Pedersen, Gert Selmer Jensen, Henrik Klausen, erik winberg, Torben Arendal, Benno Hansen, Michael Kongstad Nielsen, Flemming Berger, Olaf Tehrani, Henrik Petersen, Holger Madsen, Torben R. Jensen, Kim Øverup, Maiken Guttorm, lars abildgaard, Toke Andersen, Henriette Bøhne, Randi Overgård, Anne-Marie Krogsbøll, Ejvind Larsen, Dorte Sørensen, Curt Sørensen, Mark Thalmay, Stig Bøg, Grethe Preisler, Sören Tolsgaard og Mikael Velschow-Rasmussen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mikael Velschow-Rasmussen

Rart at se at der stadig findes journalister på information, der skriver noget der minder om sandheden. (Det er jo ellers ved at blive en udsøgt mangelvare her på stedet :-)

Thumbs up til Jørgen !

Lars Jørgensen, Britta B. Hansen, Thorbjørn Thiesen, Daniel Hansen, Henrik Klausen, erik winberg, curt jensen, Michael Kongstad Nielsen, Anne Eriksen, Helmut R., Torben R. Jensen, Kim Øverup, Carsten Wienholtz, Jeppe Lykke Møller, Ture Nilsson, Mark Thalmay, Stig Bøg og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Curt Sørensen

Lyt til disse uafhængige , kritiske økonomer, i stedet for de bankøkonomer (med deres egne interesser at varetage) som rutinemæssigt bliver interviewet i dansk TV . Stiglitz peger også på det fundamentale demokratiske problem: Europas financielle Tjeka og Bruxelles eliten søger at tvinge en demokratisk valgt regering i knæ blot fordi den søger at gøre op med austerity politikken. EU som det fremtræder i dag er er en organisation for fremtvingning af en neoliberalistisk politik og diktat og gennemtrumfning ovenfra af et ultrakapitalistisk samfund og dertil svarende politiske system .

Anders Barfod, Felix Austin, Søren Fosberg, erik mørk thomsen, Thorbjørn Thiesen, Daniel Hansen, Carsten Søndergaard, Erik Pedersen, Thomas Barfod, erik winberg, Anne Eriksen, Flemming Berger, Bodil Waldstrøm, randi christiansen, Bent Gregersen, Torben R. Jensen, Carsten Wienholtz, lars abildgaard, Bernhard Drag, Henriette Bøhne, Jeppe Lykke Møller, Lise Lotte Rahbek og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Henrik Plaschke

Tak til Jørgen Steen Nielsen for dette bidrag.

Dominique Strauss-Kahns bidrag er endnu et selvkritisk bidrag fra IMF, der fremhæver, hvor fundamentalt IMF (og Trojkaen) fejlvurderede Grækenlands krise og anbefalede politikker med deraf katastrofale virkninger for Grækenland. Selv topfolk fra IMF (inkl. institutionens cheføkonom Olivier Blanchard) kan se det, hvilket dog ikke har fået institutionen til at ændre politikker!

I http://www.theguardian.com/commentisfree/2015/jun/29/referendum-greeks-e... giver den altid velskrivende økonomimedarbejder på The Guardian en god analyse af den politiske konflikt mellem EU-institutionerne og Grækenland.

Felix Austin, Søren Fosberg, Daniel Hansen, Anne Eriksen, Maiken Guttorm, Henriette Bøhne og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Mark Thalmay

Citat:
'Dominique Strauss-Kahn (har) netop erkendt, at han og IMF begik fejl, da man i 2011 dikterede Grækenland den første skrappe nedskæringspakke.'

Man kan få uddybet sin forståelse af baggrunden for denne 'fejl' ved at læse et dobbelt-interview
med Michael Hudson,
Research Professor of Economics at the University of Missouri, Kansas City, forfatter til 'The Bubble and Beyond', 'Finance Capitalism and its Discontents' og 'Killing the Host: How Financial Parasites and Debt Bondage Destroy the Global Economy',
og William K. Black
fra 'University of Missouri Kansas City, forfatter til 'The Best Way to Rob a Bank is to Own One' og 'Executive Director of the Institute for Fraud Prevention fra 2005 til 2007'. Han udviklede begrebet "control fraud", frauds in which the CEO or head of state uses the entity as a "weapon." Control frauds cause greater financial losses than all other forms of property crime combined:
http://therealnews.com/t2/index.php?option=com_content&task=view&id=31&I...

Med venlig hilsen

Torben R. Jensen, Bernhard Drag og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Henrik Petersen

Tak for en god artikel, som ikke gentager de forvrøvlede moralske domme, som i disse dage regner ned over Grækenland.

Forfriskende at nogen gider forholde sig ti, hvordan man rent faktisk løser problemet.

Hvis noget regime havde fortjent en tur i "gældsfængsel", så var det det tyske rige efter anden verdenskrig. Heldigvis var der kølige hoveder der så frem, løste problemerne for Tyskland, ved i 1953 at eftergive dem størstedelen af deres gæld. Vi har brug for lignende kølige hoveder nu - ikke moralsk snak.

Felix Austin, Nille Torsen, Carsten Mortensen, Thorbjørn Thiesen, Daniel Hansen, Dorthe Jørgensen, Carsten Søndergaard, Carsten Wienholtz, Bernhard Drag og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar
Henrik Petersen

@Mark T: Det nye aristokrati køber ikke godser og landbrugsjord. De overtager kontrollen med banker og andre finansieringsinstitutter. Her misbruger de andre folks penge - dine og mine - til at spekulere i tvivlsomme projekter. Gør de det godt får de bonus. Gør de det ikke godt får de bonus. Kuldsejler deres bank, så beholder de rovet og finder en ny bank at "plyndre".

Det er den slags mennesker som er skyld i Grækenlands problemer. Det er pensionisterne der bliver sat til at betale.

Dermed ikke sagt, at Grækenland ikke trænger til reformer, for det gør de. Men man er nødt til at sætte tingene i perspektiv.

Felix Austin, Søren Fosberg, Thorbjørn Thiesen, Dorthe Jørgensen, Carsten Søndergaard, Knud Chr. Pedersen, Torben Nielsen, Anne Eriksen, Bodil Waldstrøm, Helmut R., randi christiansen, Bent Gregersen, Carsten Wienholtz og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Nils Lauritzen

Men måske er det hele bare en manøvre, der skal give en betydelig kapitalindsprøjtning til finanssektoren, betalt af EU's skatteydere.
På den måde kommer den almindelige lønmodtager jo også til at betale 2 gange for finansfyrsternes leg i det kollapsede investeringsparadis i nullerne. Og mon ikke storkapitalens aristokrati gnider sig i hænderne mens milliarderne ruller ind på diverse konti i skattely ?
Føj for den Lede !

Felix Austin, Søren Fosberg, Anne Eriksen, Flemming Berger og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Henrik Petersen

P.S.: Det groteske er, at mine holdninger i dag vil blive opfattet som rent venstreorienterede. Men historisk set har hverken liberale eller socialister haft den store fidus til en aristokratisk styreform. Der bør derfor kunne skaffes et bredt flertal for at ændre tingene, så vi kan få genindført demokrati igen. Herefter kan vi komme tilbage til slagsmålet om fordelingspolitikken.

Felix Austin, Carsten Søndergaard, Anne Eriksen, Torben R. Jensen, randi christiansen og Maiken Guttorm anbefalede denne kommentar
Bernhard Drag

Dette er ikke en græsk tragedie. Det er en europæisk tragedie. Spot on. Tyskland må fandme se at lære det.

Hvad siger de mange, mange økonomer og Nobelprisvindere (flere end alle andre faktisk, eat your heart out, Krugmann) fra Chicago School of Economics til dette? Samme som i Argentinien nok.

Det er formentlig, langt om længe, gået op for Trojkaen, at skatteforhøjelser ingen mening giver, når skatteunddragelse er en forfinet og udbredt forekommende tildragelse i det græske samfund. Og en ikke uvæsentlig grund til, at Grækenland er havnet i denne misère, sammen med en oppustet offentlig sektor med gunstige pensionsordninger, uden sidestykke i andre europæiske lande. (Den slags skal man ellers til olierige stater for at finde). Det er således ikke mærkeligt at se forskellen i Tsipras og Trojkaens indstilling til en løsningsmodel.

randi christiansen

"Han noterer, at man valgte hjælpepakken med nye lån betalt af EU-skatteydere frem for gældssaneringen for at sikre, at især franske og tyske banker kunne få noget af deres tilgodehavende hos den græske regering. Joseph Stiglitz er enig:

»Stort set intet af det enorme beløb, som blev lånt til Grækenland, er reelt endt der. Det er gået til at betale kreditorer i den private sektor, inklusive tyske og franske banker"

Den imperialistiske tradition for udplyndring af andre - stater, folkeslag, naturværdier, af stort set alt som ikke er boltet fast - fortsætter ufortrødent. Faciliteret af strauss kahn og andre som efterfølgende leverer gratis undskyldninger og bortforklaringer. I denne ombæring er det så 'eu skatteydere' og de fattigste og mest forsvarsløse, som igen igen må undgælde for den ene procents inkompetence, svindel og skattesnyd.

De rigeste grækeres illegitime formuer kunne betale gælden to gange - men når margrethe vestager, eu's konkurrencekommissær, udtaler, at det er der ikke lovhjemmel for at gennemtvinge, bliver det klart, at det europæiske retsvæsen er både inkompetent og korrupt = at udlåne penge til tydeligt inhabil debitor og derefter inddække tabet med eu skatteyderes penge - som jo ikke omfatter de riges penge, de er nemlig i skattely. Man har kun lovhjemmel til at forfølge de svageste fra hus og hjem - hvor usselt, hvor dybt kan man synke? Margrethe 'sådan er det jo' vestager?

Felix Austin, Søren Fosberg, Thorbjørn Thiesen, Dorthe Jørgensen, Carsten Søndergaard, Knud Chr. Pedersen, erik winberg, Torben Nielsen, Anne Eriksen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Det er ikke brugen af bankøkonomer, der er det største problem i den danske mediedækning. Heller ikke anvendelsen af amerikanske økonomer med et udækkende kendskab til forhandlingerne, selvom de bærer artiklen her. Det helt store problem er den manglende evne til at følge med i Forbundsrepublikkens offentlighed. Det er en følge af den danske sprogpolitik og den danske forgabelse i alt anglo-amerikansk.

Til og med den forgangne weekend kunne det være relevant at finde ud af, hvad der er blevet talt om ved forhandlingerne, og en af de bedste kilder til det var Klaus Reglings bidrag i "Günther Jauch" søndag aften.
Han har forhandlet på vegne af EMS, og man kan, hvis man er arkæologisk indstillet, sammenholde hans fremstilling med de synspunkter, som de amerikanske økonomer her bliver citeret for, og som man i et par dage har kunnet læse i The Guardian.

Nu spiller alt dette kun en minimal rolle, da Tsipras har afbrudt forhandlingerne, udskrevet en folkeafstemning, undladt at betale IMF, og da hjælpeprogram 2 er udløbet. Derfor starter der en ny runde på mandag.

Carsten Søndergaard og Nis Jørgensen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Ja torben, så tragikomisk er pengeverdenen - og det er stadig min påstand, at disse miserer skyldes den manglende afklaring vedr administrationen af fællesejet. Skal det som nu konkurrenceudsættes og privatiseres, eller skal vi samarbejde og dele - i andelsbevægelseregi og andre fællesskabssammenhænge?

Når selv sos' erne synes, det er en god ide - mod exorbitante overbetalinger som betales med den forbrugertunge ende nedad - at sætte privatkapitalisterne til at forvalte fællesejet, er der så langt hjem, at det er til at blive både meget træt og nedbøjet af. Der er endda nogen, som dør af det. Fx kender jeg til en sand historie, om et menneske med psykiske problemer som pga sin dygtige læges hjælp var nået langt i sin helbredelsesproces men fik frataget sin forsørgelse, selvom forvaltningen var fuldt informeret om situationen, fordi han ikke magtede forvaltningens rapporteringskrav. Han hængte sig. Også børnene, som er helt afhængige af de overordnede politiske rammer, betaler en høj pris. Det er skammeligt, det er en forbrydelse, som burde straffes på linje med uagtsomt manddrab.

Felix Austin, Nille Torsen, Søren Fosberg og Dorthe Jørgensen anbefalede denne kommentar
georg christensen

Selv om jeg ikke er uddannet økonom, kan jeg let forstå, at mange økonomer, hvis de er uafhængige siger til Grækerne: Stem "NEJ" til Euroens værdiløse hærgen i jeres land.

Et ja til euroen vil kun give jer en mindst 10 år lang depressions periode, et nej derimod , sikkert kun en 2 årig periode med store problemer. Min anbefaling vil derfor være få problemerne overstået og kom videre, hent "Drachmen" tilbage, og begynd forfra. Lad bare de ansvarlige Euro politikere og deres "finansjungløre" betale for deres fejltagelser. Fejltagelser, som de allerede har socialiseret til hele EURO folket. Husk på, at de private bankers værdiløse gældsbeviser for længst er købt op af den "-Europæiske centralbank". og dermed af Euopafolket i sin helhed.

Et "nej" og problemløsningen er på vej, et ja betyder endeløse udskydning af løsnings modeller.

Georg Christensen

Hvis du ikke er uddannet økonom, hvad er så dine forudsætninger for at udtale dig om 10 hhv. 2 år?

Det er mig en gåde, hvordan kendskabet til en patients sygeforløb kan kobles sammen med en artikel om en græsk afstemning om reformer for økonomisk hjælp.

Men jeg har jo heller ikke læst retorik.

randi christiansen

Mikkel - du ved det godt, hvis du bare et øjeblik holdt op med at spille smart og tænkte dig lidt om : uhensigtsmæssig ressourceadministration er alle miljø-og socioøkonomiske problemers ophav.

georg christensen

Hvad er en veluddannet "økonoms" forudsætninger?. Et spørgsmål som nok burde tages op til overvejelse.

En overvejelse, som kun først når grundlaget for økonomien er tilvejebragt i form af "skat", er tilstede. Grundlaget hvorpå et "samfund" bygges, og med hjælp af og med økonomien fordeles, et grundlag som alle samfund bør forstå, inden de "finansierer sig selv og sine", på forskellighedens vilkår.

Et samfunds økonomi er ikke andet som et "husholdnings proces" beskrivelse styret af "skatteindtægter". Et finansstyret , såkaldt globaliseret "værdibestemt" styre, derimod, er ikke andet som forskellighedens magtbegær overfor alle "arbejdsydelsernes" værdier. I bund og grund totale arbejdsydelses destruktioner.

Daniel Hansen

Lidt historielæsning er påkrævet her.. Det er jo trods alt ikke første gang et europæisk land går bankerot?

Henrik Plaschke

Jørgen Mathiasen:

Det er ikke indlysende klart, hvordan man afgør, hvad det største problem i den danske mediedækning er. Men jeg er enig i, at den danske sprogpolitik og forgabelse i det anglo-amerikanske, som Jørgen Mathiasen påpeger det, på afgørende vis begrænser udsynet. Det manglende kendskab til tysk offentlig debat er således et stort problem (ikke mindst i kraft af Tysklands centrale rolle i europæisk politik), men tilsvarende gælder det manglende kendskab til andre landes debatter. Det er eksempelvis slående, hvor mange der udtaler sig forbløffende skråsikkert om græsk politik – og om hvem der siger hvad internt i Grækenland, om græske politikeres udtalelser osv. – uden kendskab til græsk. Et sådant kendskab har de journalister, som folk baserer deres viden på, næppe heller, og derfor ender vi nemt med en den evige gentagelse af klicheer (eller skulle vi kalde det fordomme?), der snart er blevet sagt så mange gange, at det bliver et sandhedskriterium i sig selv. Vi ved jo alle sammen, at de er en bunke korrupte løgnere – ikke også? Og for nu at forebygge misforståelser: nej, jeg bebrejder ikke folk, at de ikke læser græsk (det gør jeg heller ikke), men en vis ydmyghed mht. forhold, man ikke har den store indsigt i og baggrund for at udtale sig om med stor sikkerhed, kunne måske nok være på sin plads.

Og når det er sagt, er der nu ingen grund til at forklejne betydningen af bankøkonomernes dominans i den danske debat.

Bankøkonomerne kan i bedste fald give en kvalificeret helt kortsigtet teknisk vurdering af forskellige typer af økonomiske spørgsmål (”hvordan vil markederne reagere, hvis…?”). Men der stopper deres ekspertise normalt. Det er dybt problematisk, når de gøres til eksperter i bredere økonomiske og samfundsmæssige spørgsmål, som de ikke er kvalificeret til at udtale sig om.

Hertil kommer, at ”cheføkonomerne” er partshavere i den økonomiske debat: dels repræsenterer de kreditorinteresser, nemlig de banker de er ansat af, og dels er de i nogle tilfælde selv aktivt økonomisk involveret i transaktioner, de så efterfølgende kommenterer på i offentligheden (jf. http://modkraft.dk/blog/tobias-clausen/brugen-af-bank-konomer-i-d-kninge... - tak til Olaf Tehranis indlæg ovenfor for denne henvisning). Tilsvarende er de i udpræget grad politiserende i deres indlæg.

Det er jo ikke overraskende – bankøkonomerne er ansat af bankerne. Det er mere overraskende, at medierne tilsyneladende (?) ikke er mere opmærksomme på det. Tilsvarende kunne man jo vælge at gøre vaneforbrydere eller seriemordere til eksperter ud i kriminologi og/eller kriminalitetsforebyggelse. De ville utvivlsomt have visse forudsætninger for dette og ville måske også være værd at lytte til. Men trods alt begrænset i deres udsyn…

Der er et skrigende behov såvel for bredere information som for en mere pluralistisk økonomisk-politisk debat, hvor forskellige former for økonomisk tænkning er repræsenteret frem for den nuværende situation der præges af en næsten total mangel på pluralisme. Ud over bankøkonomerne er det først og fremmest finansministerielle synspunkter, der præger den økonomiske debat, hvor eksempelvis debatter i England, USA, Frankrig osv. er langt mere åbne for forskellige synspunkter. Stiglitz m.fl. har næppe Klaus Reglings indsigt i de pågående forhandlinger – om end han næppe videregiver alt til offentligheden – men de har til gengæld et bredere politisk-økonomi udsyn, som Regling og andre europæiske økonomiske teknokrater ikke hidtil har brilleret med.

Derfor endnu en gang tak til Jørgen Steen Nielsen for at viderebringe at par vigtige indlæg til Informations læsere.

Felix Austin, Erik Pedersen, Anne-Marie Krogsbøll, Søren Fosberg og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar

Det forstår jeg ikke Randi, du plejer at skrive, at det er Corydon og Goldman Sachs, der er alle problemers ophav?

Philip B. Johnsen

At Grækenland bliver hånet, ydmyget og pint, for økonomisk tåbelig EU politik, kan ingen være i tvivl om, børn og unge har fået stjålet deres fremtid og det fortsætter, for EU tørre samtidig, det stigende flygtninge problem af på Grækenland.

Danmarks nye asociale regering, vil forværre situationen yderligere.

"Mit udgangspunkt er, at der skal komme færre asylsøgere. Jeg vil gøre alt, hvad jeg overhovedet kan for at få bremset den tilstrømning, vi ser, siger udlændinge og integrationsminister Inger Støjberg (V) til Jyllands-Posten."

Det Inger Støjberg siger er, at flygtninge skal blive i Grækenland, det er mere rimeligt, hvis den tone holdes, kan Inger Støjberg blive Folketingets formand, eller få en fremtrædende stilling i EU.

Jørgen Mathiasen

@Plaschke
Til det indledende spørgsmål er svaret, at der laves fejl i den danske mediedækning, som jeg i nogle andre indlæg har nævnt et par eksempler på fra DR og Politiken, som i nogle tilfælde kan forklares med, at de danske medier ikke øser af primærkilder som eksempelvis Klaus Regling og i andre tilfælde ikke er opmærksom på de oplysninger, som andre medier især de tyske bringer. Deadlines seere får at vide, at stemmesedlens indhold ikke er kendt, når det modsatte allerede var tilfældet, og en korrespondent skriver, endda efter at artiklen i 2 omgange var blevet oversat til dansk, at Jürgen Habermas tordner mod EU, mens han gør noget helt andet. I afvigte døgn formidlede danske medier den oplysning, at IWF (IMF) skal fases ud af sagen. Volker Kauder sagde i går aftes nøjagtigt det modsatte: CDU insisterer på, at IWF er med.

Der foregår en omfattende diskussion i tyske medier mellem græske repræsentanter, - i går var det hb-medlem af Syriza, og deres europæiske modparter, i går Volker Kauder (som vel mindre end 3% af danskerne overhovedet kan identificere), Luxembourgs finansminister (2 andre primærkilder), og Sahra Wagenknecht. Det var en ny omgang mundhuggeri om forhandlingernes indhold, hvem der lyver og hvem ikke, og hvad folkeafstemningen egentlig handler om, og her er Information så kommet på den idé at lade et par økonomer fra den anden side af Atlanten forklare deres opfattelse af forhandlingerne.
Hvis man absolut vil have det fulde overblik over det spørgsmål må man gå til kilderne, herunder den kaotiske information som udgår fra Athen i disse dage.

Anne-Marie Krogsbøll

Det er dejligt, at Information har viderebragt synspunkterne fra de fremtrædende økonomer.

Jeg ved ikke, om jeg bare har været uheldig, men jeg er i hvert fal ikke stødt på henvisninger til disse "afvigende synspunkter" på TV2 News og DR. Og hvis mit indtryk er rigtigt, kan det da undre. Hvad kan motiverne i så fald være til at undgå at omtale, at disse nobelpristagere støtter Syrizas synspunkter?

Man kan kun gisne - grunden kan vel ikke være, at man slet ikke har hørt dem? I så fald vil det være meget sørgeligt.

Og lige så sørgeligt, hvis man blot har valgt dem fra til fordel for en næsten ensididg fordømmelse af Syrizas ansvarløshed.

Henrik Plaschke

Jørgen Mathiasen

Jeg er meget enig i det du skriver, og jeg kunne tilføje masser af eksempler på bidrag fra eksempelvis den franske debat, som jeg selv følger forholdsvis grundigt, der desværre aldrig når danske læsere.

Men der er jo et behov for forskellige typer af artikler: dine ønsker (som jeg deler) om en mere dækkende redegørelser for eksempelvis den tyske debat, ændrer ikke på det forhold, at redegørelsen for synspunkterne i de amerikanske debatter, der refereres her, er vigtige. Og de formidler synspunkter, der er alt for lidt kendt i den danske offentlighed, der præges en yderst ensidig form for økonomisk tænkning.

Derfor er det godt, at de bliver formidlet.

Mikael Velschow-Rasmussen

@ AM Krogsbøll:

Jeg er bange for at vi er forbi det punkt, hvor vi kunne stole på de danske medier. (Og det gælder faktisk næsten alle - også til en vis grad Information).

Jeg har i flere år hentet mine nyheder primært fra udlandet pgra. ovenstående.
Jeg forsøger stadig at se sagerne fra alle sider - selvom det kan være svært at udholde mere end 5 min. af fx. Fox news eller TV2 :-)
Mit medie udvalg inkludere bl.a følgende:
- The Guardian, NY Times, Foreign Affairs (US), Truthdig, The Nation, RT USA, Al Jazeera, Russia Today, Information, Politiken, denfri.dk, project-syndicate.org, strategic culture foundation, zcomm/zmag, wsws.org, ICH Newsletter, The real news network, democracynow.org, og flere ....

Det lader desværre til, at vi rent faktisk i DK er blevet specielt immune overfor "sandheden" :-)
Andre lande i Europa er ikke ligeså manipulerede bl.a. Tyskland og England har faktisk - hvis man leder lidt - flere fornuftige nyhedsmedier.

Lars Jørgensen, Felix Austin, randi christiansen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Mikael Velschow-Rasmussen

Mere @ AM:

Og så selvfølgelig kommentar sporet her på Informations hjemmeside :-)
(som holder meget høj standard for formidling af nyheder og viden)

randi christiansen

Nå mikkel, du fremturer - men du har ikke læst, hvad jeg 'plejer' at skrive godt nok. Vil du, at jeg skal stave det for dig? Igen?