Nyhed
Læsetid: 3 min.

Obama sejrer over fagbevægelsen i kamp om frihandel

I koalition med republikanere og en hånd- fuld demokrater sikrer præsidenten sig bemyndigelse til at færdigforhandle frihandelsaftale med stillehavslande. Den nye lov giver også Obama mandat til at forhandle aftale med EU på plads
Arbejdere på en Ford-fabrik i gang med at samle biler. Der er forskellige vurderinger af, hvor mange flere job USA’s nye frihandelsaftaler vil tilføre landet. Mange kritikere mener ikke, at der er udsigt til en stor gevinst ved de planlagte aftaler.

Charlie Riedel

Udland
27. juni 2015

Amerikanske fagforbund og miljøgrupper led onsdag et opsigtsvækkende nederlag, da det i en afstemning i Senatet mislykkedes for demokratiske lovgivere at stoppe en lov, der bemyndiger USA’s præsident til at færdigforhandle en frihandelsaftale med 11 stillehavslande og den Europæiske Union inden for de næste seks år.

Fagbevægelsen fremfører, at en frihandelsaftale kendt som Trans-Pacific Partnership (TTP) ligesom andre lignende frihandelsområder vil føre til tab af stillinger og lavere lønninger i industrisektorer, der konkurrerer med importvarer fra lavtlønslande.

Men det er et omstridt spørgsmål i den amerikanske debat, hvorvidt TTP-aftalen vitterlig vil føre til tab af jobs og mere løntryk i nogle industrier.

Forskningsdirektør Josh Bivens ved den venstreorienterede og fagforeningsvenlige tænketank, Economic Policy Institute i Washington, D.C. vurderer, at TTP-effekten vil være minimal.

»Vi vil nok se lidt svagere vækst i beskæftigelsen og lavere lønstigninger i udsatte industrisektorer på grund af merimport af varer fra TTP-lande med lavere løn. Men jeg forudser ikke en særlig stor vækst i samhandlen mellem USA og de 11 andre lande,« siger Bivens.

Gary Hufbauer, en mangeårig forsker i international handel ved Peterson Institute for International Economics, peger derimod på en forventet øget amerikansk eksport til TTP-lande som Japan, Malaysia og Vietnam, der vil være nødt til at fjerne relativt høje toldtariffer på amerikanske importvarer.

»I løbet af 5-10 år vil USA øge sin eksport med 100 mia. dollar om året. Disse nye stillinger i eksportsektoren betaler bedre lønninger end i erhvervssektorer, der skal konkurrere med produkter importeret fra TTP-lande,« siger han.

Men Hufbauer tilføjer straks, at USA formentlig vil opleve en stigning i importen fra TTP-landene til en tilsvarende værdi på 100 mia. om året. USA’s handelsbalance vil således forblive uændret.

Begrænset effekt

Nettoeffekten af TTP-aftalen for amerikanske arbejdere kan således være begrænset til en lidt højere aflønning i de eksporterhverv, der vil få gavn af lavere told i nogle af TTP’s medlemslande.

»Man kunne spørge, hvad det egentligt er, der står på spil her,« siger Josh Bivens.

»Hvorfor indgå en frihandelsaftale, når den kun øger samhandlen marginalt og ikke har nogen nævneværdig positiv effekt på amerikansk industri,« spørger han. »Svaret skal måske findes i andre fordele, erhvervslivet håber at vinde.«

Det er en pointe, som miljøbevægelsen og andre interessegrupper lægger vægt på.

De hævder, at lækkede afsnit af udkastet til TTP-aftalen ikke indeholder strenge nok krav og mekanismer til at håndhæve beskyttelsen af miljøet i de mindst udviklede TTP-lande.

Modstandere af frihandel som tænketanken Public Citizen kritiserer formuleringer i udkastet til TTP, der tolkes som en styrkelse af farmaceutiske selskabers ejendomsret til livsforlængende medicin.

Og andre igen gør indvendinger mod udenlandske selskabers mulighed for at søge om erstatning i USA for ekspropriering af ejendom eller unfair konkurrence ved to overnationale domstole.

Men præsident Barack Obama har flere gange dette forår insisteret på, at TTP-aftalen vil styrke miljøregulering og arbejdstageres rettigheder i medlemslandene.

Ifølge Gary Hufbauer vil TTP-aftalen indeholde en instans, der får til opgave at overvåge håndhævelsen af arbejdstageres rettigheder i henhold til ILO-konventionen såvel som internationale miljøaftaler underskrevet af medlemslandene.

Til trods for denne instans og Obamas personlige engagement i sagen har et stort flertal af demokratiske lovgivere i Repræsentanternes Hus og Senatet allieret sig med fagbevægelsens og miljøbevægelsens kampagne mod TTP.

Politisk bedrift

Loven vedtaget onsdag anses for at være Obamas største politiske bedrift i hans anden embedsperiode. Loven bemyndiger ham til at afslutte forhandlingerne og fremlægge en endelig aftale til godkendelse eller forkastelse i Kongressen, uden at lovgiverne kan fremsætte ændringsforslag.

Det er imidlertid yderst tvivlsomt, om Obama-regeringen vil satse på at få en aftale med EU, Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP), forhandlet på plads inden udgangen på hans sidste embedsperiode i januar 2016.

»Regeringen vil være totalt udmattet efter TTP-forhandlingerne. Al energi vil være sivet af ballonen. Det næste præsident må overtage stafetten,« siger Gary Hufbauer fra Peterson Institute of International Economics i Washington, D.C.

Hufbauer anfører desuden, at nævneværdig modstand i EU-lande mod en aftale, der f.eks. kan medføre en udvanding af unionens fødevareregulativer, vil forsinke hele forhandlingsforløbet. Modstanden mod TTIP i USA skulle være mindre stærk end i EU.

Det bekræfter Josh Bivens.

»En transatlantisk frihandelsaftale vil efter min mening ikke vække videre modstand i den amerikanske fagbevægelse. Gennemsnitligt er lønningerne i EU jo højere end i USA, og vi er på samme teknologiske stade, så det er svært at se, hvad vi taber. Man kan faktisk argumentere, at amerikanske arbejdere vil opnå fordele, hvis det lykkes at sikre de samme arbejdstagerrettigheder som i EU,« siger han.

Men det kan godt blive en ønskedrøm. Alene titlen på den transatlantiske aftale, der forhandles mellem Bruxelles og Washington, antyder prioriteringen: øget handel og sikring af investorers rettigheder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her