Læsetid: 4 min.

Økonomer: Vi lader som om Grækenland kan betale

Der synes at være bred enighed blandt økonomer om, at Grækenland ikke vil kunne tilbagebetale sin enorme gæld. Alligevel er gældsafskrivelse ikke en del af det udkast til en aftale, som EU-Kommissionen offentliggjorde mandag. Politik forhindrer økonomisk fornuft, mener iagttagere
1. juli 2015

Det handler om politik mere end økonomisk fornuft, når gældsafskrivelse ikke optræder i det seneste udkast til en aftale mellem Grækenland og landets kreditorer. For ingen – siger en række økonomer – tror seriøst på, at Grækenland vil kunne afbetale hele sin enorme gæld.

»Nej, det er der ingen, der tror på. Gældens størrelse i forhold til den græske økonomis størrelse er for stor,« siger Simon Tilford, økonom i tænketanken Centre for European Reform i London.

»I den givne situation og i lyset af de seneste fem års politik vil de ikke kunne tilbagebetale det hele,« istemmer Gregory Claeys fra den økonomiske tænketank Bruegel i Bruxelles.

»Vi ved alle, at landet ikke kan tilbagebetale det totale beløb – det er så godt som umuligt,« skriver Tim Worstall fra tænketanken Adam Smith Institute i et indlæg i Forbes.

På trods af den erkendelse stod der ikke noget om gældsafskrivelse i det udkast til en aftale, som EU-Kommissionen offentliggjorde mandag.

Ifølge Worstall vil gældsafskrivelse være »det økonomisk fornuftige at gøre«, men alligevel forventer han ikke, at det vil blive tilbudt.

»Selv om det økonomisk set er det rigtige svar, er det også et svar, der politisk set er næsten umuligt,« tilføjer han.

Den samlede græske gæld er på 177 procent af landets BNP.

Læs også: Den græske nedsmeltning tager fart

Årsagen til at grækerne ikke bliver tilbudt en gældsafskrivelse er, at en stor del af den græske gæld er udlånt af skatteyderne i de øvrige eurozonelande. Faktisk har eurozonen udlånt det, der svarer til 3,3 procent af sin samlede BNP til Grækenland ifølge en opgørelse foretaget af Barclays Research. Heriblandt er der lande, der er fattigere end grækerne såsom Slovenien, Slovakiet og Estland, for ikke at tale om Irland, Portugal, Spanien og Cypern, der selv har modtaget kriselån til gengæld for hårde reformer.

Selv en gældsafskrivning på omkring 50 procent vil koste disse lande, hvad der svarer til 1,5-2 procent af BNP.

Her er den græske regerings udspil af 26. juni til en aftale med trojkaen suppleret med de rettelser og indvendinger – markeret med rødt – som trojkaen gjorde gældende op til forhandlingernes sammenbrud den 27. juni.

»Det er mange penge, og især i lande, der har svært ved at opnå overskud på statsbudgettet, vil det kunne underminere deres indsats for at skære i f.eks. statens sociale ydelser,« siger Janis Emmanouilidis fra tænketanken European Policy Centre i Bruxelles.

Worstall påpeger, at »borgerne kan læse grafer lige så vel som« politikere og økonomer, og »de ved, at gældsafskrivning vil betyde, at de mister nogle af deres penge«.

»Forestil dig den politiske levetid for dem, der siger: Lad os give milliarder (…) til folk, der er rigere end os,« skriver han.

Simon Tilford er enig i, at det politisk er svært for de europæiske ledere.

»For nogle kreditorer vil det udsætte dem for vrede på hjemmefronten, hvis de erkender, at pengene ikke kommer hjem igen,« siger han.

Alligevel mener han ikke, at det faktiske beløb er umuligt for eurozonelandene at absorbere.

»Det er et væsentligt beløb for nogle af de fattigere østeuropæiske lande, men for lande som Tyskland, Frankrig og Italien er det ikke så mange penge, og det vil ikke have en direkte finansiel indvirkning. Det handler om politik. Politikerne er bange for vælgernes reaktioner,« siger han.

Ikke desto mindre er iagttagerne enige om, at borgerne ved, at en del af pengene er tabt.

»Jeg tror, der er en generel accept i befolkningerne af, at en stor del ikke vil blive betalt tilbage,« siger Simon Tilford, der bakkes op af Emmanouilidis:

»Borgerne ved det, men indtil videre har de fået at vide, at de vil få pengene tilbage engang i fremtiden. Politisk er det lettere at skubbe problemerne ind i fremtiden, end at håndtere dem her og nu. Politikerne ved, at befolkningen ved det, men de ønsker ikke, at det (tabet, red.) skal ske lige nu.«

Svaret fra politisk side har været at finde andre måder at lette byrden for Grækenland på uden at gå så vidt som til gældsafskrivning.

»Grækenland betaler ikke mere tilbage om året end Italien eller Spanien på grund af den måde, lånene er blevet struktureret på, så den samlede gældsbyrde tynger ikke den græske økonomi så voldsomt,« forklarer Claeys.

Yderligere forlængelser af lånetiden og nedsættelse af renten på lånene er andre måder, presset kan lettes på den græske økonomi. Den græske regering foreslog selv mandag en ny aftale, hvorunder landets gæld omlægges over to år. Alligevel er de fleste økonomer enige om, at en regulær gældsafskrivning vil være langt bedre for Grækenland og eurozonen.

»Den store gæld gør det svært for landet at vende tilbage til markederne for finansiering. Det er et psykologisk problem, fordi det fører til manglende tillid, og uden tillid vil ingen investere i landet,« siger Claeys.

Emmanouilidis er enig.

»Ligegyldig hvilken teknisk analyse, du foretager, er der i sidste ende en opfattelse af, at gælden er for stor. Og det skaber usikkerhed, hvilket gør det svært for landet at genvinde tilliden, som er nødvendig for økonomisk genrejsning. Og det underminerer de tiltag, der tages,« siger han.

Ender det med, at Grækenland forlader eurozonen, vil prisen dog blive endnu højere, mener de.

»En udmeldelse vil gøre langt større skade på eurozonen end en afskrivning af lånene, for det vil demonstrere over for omverden, at medlemskab ikke er for altid. Det vil især skade lande som Spanien,« siger Tilford.

»EU vil desuden blive tvunget til at hjælpe Grækenland, for der vil være en risiko for, at landet imploderer, og vi kan ikke risikere at have endnu en forfejlet stat på Balkan.«

Læs også: Nobelpris-økonomer til grækerne: Stem nej!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lars Jorgensen
  • erik mørk thomsen
Lars Jorgensen og erik mørk thomsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Garp

Endnu en artikel uden at en kæft bliver klogere på den græske tragedie!
Hvordan hænger ovenstående for eks. sammen med tidligere artikler i Information:
http://www.information.dk/524071 11/02-15:
"Jo, grækerne havde inden krisen et uansvarligt stort budgetunderskud og pyntede endda på tallene. 220 mia. euro af de i alt 240 mia. i krisepakkerne er dog ikke gået til dovne og uvederhæftige grækere, men til at holde de mindst lige så uansvarlige private långivere skadefri med offentlige midler."
Sammenfatte her af Henrik Herløv Lund: "EU har da også ydet lån til Grækenland. Men disse lån er ikke gået til at bringe græsk økonomi på fode, men med at erstatte græsk bankgæld til de store tyske, franske og britiske banker med lån til EU og IMF. 220 mia. euro af de i alt 240 mia. i krisepakkerne er gået til at betale banklån tilbage. [1]
Lånene har i realiteten nok så meget været hjælp de europæiske storbanker." https://www.facebook.com/notes/10152851381235493/

Flemming Berger, Thomas Petersen, Benny Larsen, Bernhard Drag, curt jensen, Carsten Mortensen, Lene Santora, Ernst Enevoldsen, Niels Engelsted, lars abildgaard, Peter Knap, Ole Henriksen, Torben Kjeldsen, Karsten Aaen, Torben Nielsen, Philip B. Johnsen, peter fonnesbech og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Hvis genopretningen af de overbelånte lande skal gå ud over de små i samfundet, vil der komme flere politiske udviklinger som i Grækenland.

Flemming Berger, Lene Santora, lars abildgaard, Preben Haagensen, erik mørk thomsen, Rasmus Kongshøj og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Jørgen Garp
Det som alle disse artikler for det meste undlader at belyse, er hvordan især franske og tyske bankers opkøb af græske statsobligationer er blevet forvandlet til et anliggende for europæiske skatteydere.

Jacob Mathiasen, Flemming Berger, Lars Jorgensen, Carsten Wienholtz, Thomas Petersen, Lene Santora, Peter Knap, Ole Henriksen, Preben Haagensen, Erik Pedersen, Rasmus Kongshøj, Curt Sørensen, Steffen Gliese og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Hvad med noget Marshall-hjælp-agtigt noget, hvor man (EU) donerer penge direkte til den enkelte trængte EU borger, uden om bankerne? Kvit og frit. Kort sagt: tryk nogen sedler og del dem ud og se hvad der sker. Hvis ikke det virker, kan man jo altid prøve noget andet og mere kompliceret.

Hans Paulin, Carsten Wienholtz, Lene Santora, lars abildgaard, Torben Nielsen, Curt Sørensen, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Greece debt crisis: Eurozone rejects bailout appeal

EU opføre sig uansvarligt, uden selvransagelse, for den fejlslagne sparepolitik, EU og Goldman Sachs, to alen ud af et stykke, den hellige finanssektor og Goldman Sachs tradefloor mantra:

"Det er ikke nok at vinde, nogen skal også tabe"

Link: http://www.bbc.com/news/world-europe-33325886

»EU vil desuden blive tvunget til at hjælpe Grækenland, for der vil være en risiko for, at landet imploderer, og vi kan ikke risikere at have endnu en forfejlet stat på Balkan.«

Mon ikke faren - set fra EU's og USA's side - er, at Grækenland vender sig mod Rusland og Kina, og dermed glider ud af den vestlige interessesfære?

Flemming Berger, Carsten Mortensen, Lene Santora, lars abildgaard, Peter Knap, erik mørk thomsen, Rasmus Kongshøj, Peter Hansen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Sørensen

Hvordan kan nogen på venstrefløjen være for EU?

Flemming Berger, Thomas Petersen, Torben Nielsen og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Søren Sørensen
Der er udfordringer i verden, hvor et tæt samarbejde, er meget fordelagtigt.
EU er den rigtig beslutning, bare ikke det EU, vi kender, man burde kalde, det der er brug for i Europa, noget andet end EU, men EU er verdens største økonomi og europæerne, har en naturlig forventning til og burde forlængst have fået resultater af, den position, men EU kan ikke levere, spørgsmålet er derfor hvad nu?

Tillid er nøgleordet, hvordan får europæerne tillid til, at EU kan blive sin opgave voksen?

Klimaforandringer, befolkningstilvækst, ulighed og folkevandringer/flygtninge.

Der må skabes en erstatning for EU.

Karsten Aaen

Jeg er for EU! Selvom jeg befinder mig på venstrefløjen. Og det er jeg fordi en hel masse EU-forordninger og direktiver faktisk giver arbejderne en bedre beskyttelse end den danske lovgivning - selvstændigt gør. F.eks. er det et EU-direktiv eller en EU-forordning der slår fast at alle der arbejder som vikarer i EU i mere end 8 timer om ugen skal have ret til pension og til en ansættelseskontrakt. En EU-forordning eller EU-direktiv slår også fast, at medarbejdernes repræsentanter i et firma skal informeres og høres om fusioner, overdragelse af virksomheder eller lukninger.

Og EU's miljøregler er altså en hel del strammere end de danske....vandrammeplanerne som er vedtaget i EU, og af EU-parlamentet, pålægger landene at sørge for at vandløbene i medlems-landene lever op til nogle helt bestemte krav. Noget, som DK meget, meget længe har nølet med. OG EU-kommissionen kommer på et tidspunkt med en såkaldt åbnings-skrivelse mod DK vedr. det her.

Carsten Wienholtz, Torben R. Jensen, Bernhard Drag, Torben Lindegaard, lars abildgaard, Peter Knap, Henriette Bøhne, Ole Henriksen, Torben Kjeldsen, Philip B. Johnsen og Preben Haagensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Karsten Aaen
Ja meget godt, men så fungere det alligevel ikke, f.eks. er der EU militæret, der skal sættes ind mod civile menneskesmuglere, der ikke er meget forskellige fra fiskerne der sejlede jøder til Sverige under ww2, menneskesmuglere der formidler transport til mennesker der flygter for deres liv, for penge ja, men mennesksmuglerene er nødvæntige for de flygtende, snart vil EU millitæret, muligvis skyde på grækere, der smugler sultne flygtninge til EU.

Hvor er løsninger på fælles anliggende, hvor er sammenhold og fælleskabet, hvem ønsker et EU, hvor prisen på dit liv, er et beløb i euro?

Søren Sørensen

Karsten Aaen
Symbolpolitik. "Værs'go, her får du nu et stykke papir hvor der står at du er ansat i 8½ time i denne uge, og kan sendes hjem uden løn før det hvis der ikke er behov for din arbejdskraft alligevel". Fantastisk forbedring...
...og ingen der har grebet ind over for den stadigt stigende brug af korttidsansættelser og vikarer - det er jo mere vigtigt at erhvervslivet får det som de vil have det...

Hvordan er det lige gået med lønarbejdernes situation i de velstående EU-lande i de sidste 15 år hvor der har været rigtigt meget tryk på unionen?
Nogen der har gjort noget politisk ved fænomenet "working poor"?

Virker EU virkeligt stadigvæk som et projekt der er til for at forbedre lønmodtagernes situation? Skal man ikke være meget naiv for at synes det?

Flemming Berger, Peter Hansen og John Christensen anbefalede denne kommentar
Jørn Dalmer

Hvis en stat anmoder om et lån og fuldt bevidst og med åbne øjne accepterer vilkårene for lånet i form af fastsatte renter og afdrag - så holder man den aftale. Ellers skal man lade være med at indgå nogen aftale om at låne penge og på den måde slippe for lånenes tilbagebetaling.

At nægte at overholde betingelserne for et låns tilbagebetaling efter at det er modtaget, er jo efter alle moralregler lig med simpelt tyveri af långivernes penge.

Ingen i hele verden vil efter den græske ministerpræsidents åbenlyse misligholdelse af landets aftalemæssige forpligtelser til omverden nogensinde igen turde vove at låne grækerne penge med ham (ungkommunisten, Tsipras) ved roret.

Det må derfor forventes som fuldstændig sikkert, at han går af og trækker sig tilbage som ministerpræsident, hvis han taber valget den 6 . juli. Ellers vil han i tiden fremover køre Grækenland fuldstændig i sænk med det renommé.

Peter Nielsen

Siden 2010 har grækerne igen undladt at skabe en fungerrende stat med skatter, afgifter etc. Det er høj dom lav, ung som gammel der har andel i de manglende skatteindtægter. Lad Grækenland falde og stå klar til at inddrive gælden.

På Østervold i Randers står Niels Ebbesen:

https://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Niels_Ebbesen_statue_Randers.jpg

Kong Abels dronning Mechtild havde i 1250erne udstedt et "pantebrev" i Slesvig til sine brødre.

Under Erik Menved blev det efterfulgt af flere.

Fra 1319 forsøgte Gerhard III. af Holsten på dette grundlag at gøre krav på Danmark.

Men man kan naturligvis ikke på folkeretslig vis "sælge" et folk - Danmark var desuden et valgkongedømme.

Enden på det hele blev da også, at Danmark blev genetableret - under Valdemar Atterdag - efter flere årtiers krige, hvor kongen desuden måtte sælge Estland(!) til tyskerne.

Alle lignende langvarige konflikter har givet samme resultat.

Handels- og fordringsretten kan ikke sætte sig ud over menneskerettighederne.

Fordringer der står i strid med menneskerettighederne, eller er baseret på udbytning, afpresning eller slaveri, kan ikke forventes at bevare deres gyldighed.

Desværre forsøger bankverdenen, og specielt IMF, igen og igen at sætte sig ud over dise begrænsninger, og indregner dem ikke i deres traktater og regnskaber.

Flemming Berger, Ture Nilsson, Benny Larsen, Philip B. Johnsen, Bernhard Drag, Niels Engelsted og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Egon Maltzon

Fantastisk at nogen kan foreslå at hælde flere af EU-borgernes penge i det hul.
EU har intet at bruge Grækenland til, og hvis grækerne heller vil have Rusland og Kina som kreditor, så kan jeg kun ønske dem god fornøjelse.
Jeg er ikke fri for at tro at det vil blive en effektiv øjenåbner for de uansvarlige agitatorer som prøver at lokke de sydeuropæiske lande til at misligeholde deres gæld.

Steffen Gliese

Man burde måske gøre noget virkeligt ved en EU-forsvarshær for at lægge afstand til NATO. EU har et langt højere befolkningstal end EU, så det burde være muligt at kunne håndhæve magten over arealet, selvom Europa jo er noget mere in medias res end det afsidesliggende amerikanske kontinent.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Det er meget, meget svært at se, at EUs regler rent faktisk har gavnet arbejdstagerne, Karsten Aaen. Det er rigtig fint med regler om pension - men du glemmer at modregne de regler i EU, der forhindre fagforeningernes aktioner mod firmaer, der ikke vil have overenskomster - EUs regler, der rent faktisk gør det muligt for firmaer at betale skat, hvor det passer dem - EUs regler, der ikke forhindrer landene i en nedadgående skrue hvad angår skatter.
For slet ikke at nævne EUs regler om offentligt udbud, der kræver enorme timer i form af bureaukrati - og som til syvende og sidst gør det sværere for de små firmaer og lettere for de store. Hvad det ikke har kostet kommunerne, fx i indkøb af it ...
Så er der også de regler, der gør det så svært for et land med skattefinansieret, offentlig velfærd - i forhold til et land med forsikringsfinansieret.
Hvad blev der af de værfter, vi havde i Danmark? Hvad skete der med dem, da Tyskland fik lov til at beskytte de østtyske? Og hvor producerer de tyske værfter i dag - i øst eller i vest?
Hvad blev der af vores slagterier? Vores ispindefabrikkker? Var de ineffektive, Karsten - eller var der strukturelle faktorer, der gav fordel til et andet land? Gavner EUs regler om transport og om flybenzin miljøet?
Ser du nogen som helst tegn på, at den interne solidaritet, vi havde i Danmark, er ved at brede sig som en fælleseuropæisk? Synes du, at EU er lige så gavnligt for de mindrebemidlede, de lavtuddannede eller de mennesker, der ikke får lov at udnytte deres uddannelse - som det er overfor djøffere, der kan rejse rundt til konferencer med hinanden?
Men alt det har jo for resten ikke så meget med Grækenland at gøre. Bort set fra det med solidariteten. Ligger den hos bankerne eller hos landenes befolkning?

Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Ture Nilsson, Thomas Petersen, Jeppe Lykke Møller, Søren Sørensen, Philip B. Johnsen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Min solidaritet ligger ligger hos skatteyderne i Eurozonen, der skal betale for de græske fiflerier.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Det er fint med en artikel, der i det mindste problematiserer den politiske visdom i at kræve noget, der ikke kan lade sig gøre.
Det ville være endnu mere fint, hvis man begyndte at indse, at gældssaneringen ikke behøver deles lige ud på landene - den skal ikke nødvendigvis finansieres af hele EU, og behøver ikke at berøre Slovenien, Slovakiet og Estland.
Der er rigtig mange, gode grunde til at lade Tyskland betale mest. Ikke, fordi tyskerne er onde - eller kun, fordi de kan. Men også, fordi de lån, grækerne tåbeligt tog alt for mange af i meget høj grad gik til overforbrug i tyske varer - og derved gav store fordele til Tysklands industri. Og fordi euroens kursfastsættelse ensidigt har gavnet de store,etablerede industrinationer - og har været ufordelagtig for fx Grækenland.
Så har vi helt undladt at nævne den tyske krigsgæld, som man klogeligt undlod at inddrage efter 2. verdenskrig. Fordi det ville være så uendeligt dumt at forlange noget umuligt af et land - det ville kun øge risikoen for ustabilitet.

Flemming Berger, Rasmus Kongshøj, Philip B. Johnsen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Jo, Torben - men hvorfor skulle de banker, der har været tåbelige nok til at udstede lån, der ikke kunne inddrives, have fuld dækning af deres ubetalelige blån?
Er du klar over, at et af vores krav til Grækenland har været, at deres gratis læge- og hospitalshjælp skal ophøre?
Hvis du finder det rimeligt, i kraft af, at de har valgt deres tåbelige politikere - finder du det så også klogt? Hvornår begynder vi at høre om antibiotikaresistent tuberkulose, der spreder sig i Europa?

Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Lars Jorgensen og Jeppe Lykke Møller anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Lån.......det er penge som ikke findes!
Hvor mange husejere i DK har mon betalt deres hus?
Kunne være interessant at se udviklingen her hjemme hvis banker og realkreditinstitutter pludselig forlangte deres opskruede priser hjem med øjeblikkelig varsel.

Flemming Berger, Ture Nilsson og Lars Jorgensen anbefalede denne kommentar
Michael Borregaard

Begge parter siger på hver sin side: Lad der være lys! Lidt kynisk kan man som Margrethe Vestager gjorde det, sige: “Sådan er det jo“. Det er eksempelvis sådan, at de store banker som er for store til, at man kan lade dem gå ned, i gennemsnit er blevet 40 % større end de var i 2008.

Bernhard Drag

Carsten Mrtensen. Præcis, hvis fx. de danske boligskatter blev reguleret som anbefalet af alle fra OECD, EU osv. så ville det se andreledes ud. Alle partier har holdt hånden over boligejere siden 2001, total uansvarlig politik lige fra starten.

Philip B. Johnsen

Thora Hvidtfeldt Rasmussen 09:19
Jeg ved ikke, om der er nogle, der direkte, fortjener en lærestreg, mere end andre, men der skal ryddes op, Tyskland var det første land, efter indførsel af euroen, der ikke overholdt, konvergenskravene i 1992.

Oprydning i skattevæsen mm., men afskrivning af græsk gæld, den gældsbyrde, der ligger Grækenland, stjæler en uskyldig ungdoms liv, den har ingen rimelighed, det er tid til selvransagelse i EU.

Rasmus Kongshøj

Når det nu er EU's skatteydere, der hænger på risikoen ved den ubetalelige græske gæld, er det ikke fordi det er en naturlov. Der er derimod tale om et aktivt politisk valg.

Gælden blev oprindeligt stiftet i private banker, der lånte penge ud til Grækenland med hovedet under armen, i den forvisning at EU's statskasser nok skulle holde dem skadesløse. Da så det græske korthus ramlede, valgte man at socialisere de private bankers gæld, så de ikke selv skulle tage konsekvensen af deres egen skødesløshed.

De virkelige skurke i spillet er ikke de græske pensionister eller arbejdsløse, som nu rammes af nyliberale amokreformer. Det er de EU-politikere, der bestemte at skatteyderne skulle holde bankerne skadesløse.

Holger Madsen, Jan Weis, Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Ture Nilsson, Martin Pedersen, Henriette Bøhne, Thomas Petersen, Jeppe Lykke Møller og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Jørn Petersen

Alle forstillinger har en ende, det får den græske også.

Igen penge, tja så må vi jo undvære dem og komme videre, og helt ærligt så pyt med de grådige banker.

De penge vi har betalt tilbage til bankerne må vi så anse for tabte.!!

Poul Sørensen

Jeg syntes det er rystende at alle aftalerne angiveligt er faldet på gulvet fordi kreditorene kun vil acceptere en aftale, hvis det er de fattigste der skal betale....... Grækerne har tilbudt en aftale der møder kreditorenes krav, men der var de rigeste og dem der haft mest ud af "skattefriheden" men det kunne ikke accepteres af kreditorene.... fattige mennesker er jaget vildt i vores tid - jeg syntes fandme det er synd.:-(

Carsten Mortensen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Jeg syntes det er rystende at alle aftalerne angiveligt er faldet på gulvet fordi kreditorene kun vil acceptere en aftale, hvis det er de fattigste der skal betale....... Grækerne har tilbudt en aftale der møder kreditorenes krav, men der var de rigeste og dem der haft mest ud af "skattefriheden" der skulle betale, men det kunne ikke accepteres af kreditorene.... fattige mennesker er jaget vildt i vores tid - jeg syntes fandme det er synd.:-(

Poul Sørensen

Jeg syntes det er rystende at alle aftalerne angiveligt er faldet på gulvet fordi kreditorene kun vil acceptere en aftale, hvis det er de fattigste der skal betale....... Grækerne har tilbudt en aftale der møder kreditorenes krav, men der var de rigeste og dem der haft mest ud af "skattefriheden" der skulle betale, men det kunne ikke accepteres af kreditorene.... fattige mennesker er jaget vildt i vores tid - jeg syntes fandme det er synd.:-(

Tro mig. Grækerne får ikke lov til at slippe fri af euroen. Hvis de gjorde, ramlede hele euro-visionen som en fordampende sommersky, og Europa kunne igen ændre retningen til fremad. Den eneste mulighed, grækerne har for at slippe fri er, at den franske og tyske bankgæld efterhånden er fordelt jævnt ud over samtlige medlemslande, så ... måske alligevel.

Fra politisk fascisme til finansiel fascisme

Demokrati contra afpresning og kvælertag på en stat og dets folk – det beskedne græske bidrag til dækning af demokratiunderskuddet i EU bliver naturligvis ilde modtaget – det passer jo slet ikke ind i den mafiøse neoliberale forretningsmodel i EU …

De tyske overlærere og profitmagere – og den græske gæstfrihed -
http://www.ardmediathek.de/tv/Panorama-die-Reporter/Ach-Griechenland-Wie...

Undskylder, at linket kun findes ’in die Tätersprache’ …

georg christensen

Det er en sygelig "neokapitalistisk" tanke model , den vestlige verden følger og dermed forgår
Hvilken betydning har det at kæmpe for værdiløse gældsbeviser som vi selv har udstedt i vores selvforherligelse?.
Et kolapset Europa, igen under tysk overherredømme. Det er nu tredje gang indenfor hundrede år.

Første gang : Første verdenskrig, anden gang anden verdenskrig, og nu igen under 3 verdenskrig kombineret med kanoner og finansspekulanter.

Det er ikke , på ingen måde, det EUROPA jeg ønsker.

NB: " Far vel" Europa, er nok mit eneste budskab , som med ønsket om håb, for Europa endnu er tilstede .

Mit Europa , kan og vil ikke eksistere, hvis ikke Russerne og tyrkerne er med.

Et udsagn, som Europapolitikerne bør tage til efterretning hvis de ikke ønsker at destruere sig selv.

Grækenlands problematikken er kun en "bagatel" som af Europas nuværende ledere forsøges gjort til : En gigantisk cirkus forestilling. Min foragt overfor de nuværende Europæiske ledere er hermed tilkendegivet.

georg christensen

Det er en sygelig "neokapitalistisk" tanke model , den vestlige verden følger og dermed forgår
Hvilken betydning har det at kæmpe for værdiløse gældsbeviser som vi selv har udstedt i vores selvforherligelse?.
Et kolapset Europa, igen under tysk overherredømme. Det er nu tredje gang indenfor hundrede år.

Første gang : Første verdenskrig, anden gang anden verdenskrig, og nu igen under 3 verdenskrig kombineret med kanoner og finansspekulanter.

Det er ikke , på ingen måde, det EUROPA jeg ønsker.

NB: " Far vel" Europa, er nok mit eneste budskab , som med ønsket om håb, for Europa endnu er tilstede .

Mit Europa , kan og vil ikke eksistere, hvis ikke Russerne og tyrkerne er med.

Et udsagn, som Europapolitikerne bør tage til efterretning hvis de ikke ønsker at destruere sig selv.

Grækenlands problematikken er kun en "bagatel" som af Europas nuværende ledere forsøges gjort til : En gigantisk cirkus forestilling. Min foragt overfor de nuværende Europæiske ledere er hermed tilkendegivet.