Et skridt nærmere det endegyldige farvel til egen bil?

For knap halvandet år siden sprang den 50-årige Christian Seiberlich med på projektet Ubigo i hjembyen Göteborg, hvilket betød, at han i mere end seks måneder skulle undvære sin ellers velkørende og oftest uundværlige Audi A4. For bilen blev sendt på fjernlager, mens Christian Seiberlich måtte dække alle sine transportbehov ved hjælp af delecykel, sporvogn, delebil, lejebil og taxa, som han kunne bestille og afregne alt efter behov gennem den app, der fulgte med.

At undvære egen bil var ellers noget af en mental udfordring for Christian Seiberlich, der er selvstændig konsulent inden for turisme og vant til at køre på hyppige forretningsture langt væk fra privatadressen i den centrale bydel Lunden i Göteborg. Men udbyderen af trafikforsøget, Ubigo, lovede ham, at han kunne opretholde den frihed og fleksibilitet, han som bilist tog for givet.

»Projektet pirrede min nysgerrighed, og jeg syntes umiddelbart, at det lød spændende også ud fra et miljøhensyn, men jeg var også usikker på, hvorvidt det overhovedet kunne lade sig gøre rent praktisk.«

Det skulle det vise sig at kunne. Til møderne langt fra Göteborg bestilte han en udlejningsbil. Efter en uges tilvænning fungerede det nærmest perfekt, og han fik tilmed en uventet sidegevinst: »Jeg er faktisk blevet bedre til at planlægge mine ture uden for Göteborg. Tidligere tænkte jeg ikke over at samle mine behov for en bil på én dag, men det gør jeg i dag, så jeg har samlet set faktisk fået mere tid væk fra bilen ud af at deltage i eksperimentet.«

Større frihed ved ikke at eje

Ubigo-projektet startede i 2011 i hovedet på salgs- og markeringskonsulent Hans Arby fra Göteborg. Han var optaget af at finde ud af, hvordan storbymennesker kan få dækket deres transportbehov uden selv at skulle eje en bil, men samtidig opnå en større fleksibilitet end hvad ejerskabet af en bil giver.

»Jeg har som sådan ikke noget i mod biler, for i princippet er bilen jo altid tilgængelig, og man kan køre alle steder hen. Derfor kan man anse en bil som en slags forsikring mod ikke at være mobil nok. Men en bil er også en dyr fornøjelse med parkeringsudgifter og værkstedsbesøg, der kan være svære at forudse. Det absurde ved at eje en bil er jo, at den bare står og venter på at blive brugt det meste af tiden,« siger Hans Arby, der som projektleder skaffede de knap 20 millioner kroner, som det kostede at udvikle teknikken og gennemføre Ubigo-eksperimentet, der sluttede sidste sommer, og siden er blevet analyseret på kryds og tværs, inden han kunne rejse rundt og fortælle om ideen – senest ved OECD’s årlige Transportforum-konference i Leipzig, hvor Ubigo-stifteren modtog en pris for den mest innovative transportløsning. I den forbindelse mødte han Informations udsendte.

»Det lokale trafikselskab Västtrafik syntes vældig godt om ideen, men de ville ikke selv stå som organisator bag,« fortæller Hans Arby. »Så måtte jeg selv i gang.«

Hans Arby samlede derfor en række lokale samarbejdspartnere under joint venture-samarbejdet Go:smart, der skaffede en stor del af finansieringen gennem det offentlige udviklingselskab Vinnova, mens Göteborgs Lindholmen Science Park blev hjemstedet for det seks måneder lange forsøgsprojekt, der startede i november 2013.

Op mod 70 testhusholdninger blev udvalgt, og fællesnævneren var, at de skulle bo maksimalt 400 meter fra en delebil, have normal adgang til offentlig trafik – og så måtte de ikke være alt for interesserede i miljøspørgsmål.

»Selvfølgelig er der en bagvedliggende tanke om at bruge ressourcerne bedst muligt, men målet var først og fremmest at kunne løse brugernes transportbehov bedre, end hvis de selv ejede en bil,« fortæller Hans Arby, der forsøger at beskrive Ubigo-modellen med velkendte begreber.

»Vi brugte chartertanken med en række pakketilbud, der dog blev skræddersyet til den enkeltes behov. Ligesom med et mobilabonnement sætter man penge ind på en konto. Ubigo fungerede både som grossist, som indkøber af transportydelser og som et serviceselskab, der sælger ydelserne videre,« fortæller Hans Arby.

»Vi fik udbyderne med på, at vi repræsenterede 5.000 brugere og ikke de reelle 70 husholdninger. Det gav rabatter på omkring 15 procent på udlejnings- og delebilerne, mens vi fik fem procent rabat hos det offentlige trafikselskab, hvilket svarer nogenlunde til deres markedsføringsudgifter,« fortæller Hans Arby.

Udgifterne faldt kraftigt

Brugerne i de 70 husholdninger indbetalte alle penge på en konto, hvorfra de ydelser, de bestilte via app’en, blev afregnet via et pointsystem.

For testpersonen Christian Seiberlich kostede den dyreste måned 2.500 kroner, den billigste 1.200 kroner, mens gennemsnittet lå på 1.600 kroner.

»Der gik et stykke tid, før jeg fandt ud af, hvad jeg skulle indbetale hver måned, men var det for meget, mistede jeg ikke pengene, for de penge jeg ikke fik brugt i den ene måned, overførte jeg bare til den næste. Det er smart tænkt, for så ærgrer man sig ikke over at spilde penge. Og det er i hvert fald også billigere end at eje en bil, der jo koster, uanset om man bruger den eller ej.«

Og det var især prisen pr. måned, der overraskede Seiberlich.

»Det var faktisk vældig billigt. Min bil koster mig 5.000 kroner om måneden inklusive parkeringsafgifter, og jeg blev faktisk temmelig overrasket over, at denne løsning koster mig under en tredjedel af, hvad jeg ellers bruger på transport.«

Og hvis den offentlige trafik var forsinket, kunne brugerne endda gratis ringe efter en taxa. Men det skete kun et par gange i løbet af det halve år, testperioden varede, fortæller Christian Seiberlich.

Selv om bilejerne potentielt kan spare mange penge, mener Hans Arby dog ikke, at prisen altid er det afgørende.

»Nogle betaler gerne mere, fordi de får mere passende løsninger. Der er folk, der bruger flere penge på at køre med Uber end på selv at eje en bil, fordi det giver dem mere frihed. Det nye med Ubigo er, at man faktisk kan føle en større frihed ved ikke selv at eje en bil, samtidig med at man kan spare penge.«

En del af Ubigo-tilbuddet var Göteborgs lokale bycykler, hvilket gjorde Christian Seiberlich til en flittig cyklist – hvilket overraskede ham:

»Jeg er faktisk begejstret for de cykler. Især i sommerhalvåret har jeg brugt dem en del, når jeg skulle til møder inde i byen. Når vejret var dårligt, hoppede jeg bare på sporvognen,« siger Christian Seiberlich, der er blandt de 50 procent af brugerne der tilkendegav, at testperioden havde ændret deres adfærd.

Hans Arby er glad for responsen fra brugerne, og for at ingen af testpersonerne forlod forsøget før tid. Op mod 80 procent sagde endda, at de gerne ville beholde tilbuddet, som det var, hvis de kunne. 17 procent ville f.eks. gerne have en bil i en hel måned, når de var i sommerhus. Tre procent ønskede ikke at fortsætte, mens over 50 procent svarede, at de godt kunne forestille sig helt at undvære bilen.

»Det sender os et meget positivt signal om, at det godt kan lade sig gøre potentielt at slippe af med temmelig mange af storbyens biler.«

Kun 30 procent af brugerne sagde, at de ville vende tilbage til deres gamle transportmønstre, fordi tilbuddet ikke længere fandtes.

Efter at testen var fuldført, stod det dog også klart, at udviklerne bag Ubigo ikke kunne fortsætte som driftsherrer på projektet, siger Hans Arby.

»Vores rolle er at udvikle, og nu vil vi forsøge at afsætte systemet til andre byer. Det har dog ikke været så nemt at finde en partner, der uden videre kunne overtage driften. Det er også at skabe en helt ny rolle i det samlede trafiksystem. Og det kræver nok også en større fleksibilitet fra det offentlige trafikselskab, at andre parter skal kunne købe sig ind på deres ydelser, selv om det i sidste ende skaffer flere kunder.«

For Christian Seiberlich har oplevelsen med projektet været en succes, og han vil gerne have, at tilbuddet kommer igen. Det samme gør Hans Arby, som nu håber, at andre byer tør gå med på et lignende projekt.

»Vi kan se, at det kan lade sig gøre. Nu håber vi, at andre også kan se det.«