Læsetid: 3 min.

Snowden og ngo’er advarer mod nye overvågnings­beføjelser

Danmark og en række andre lande er i gang med at give myndighederne nye beføjelser til at overvåge borgerne, advarer ngo’er. NSA-whistlebloweren, Snowden, mener, at efterretnings­­­tjenester udnytter terroranslag
5. juni 2015

To internationale organisa­tioner advarer i dag om, at en række lande er i gang med – eller diskuterer muligheden for – at udvide myndighedernes beføjelser i forhold til at overvåge borgeres kommunikation i og uden for landene. Blandt de lande, som Privacy International og Amnesty International kritiserer, er Danmark, samt Fran­krig, Finland, Pakistan, Schweiz og Holland.

Kritikken kommer samtidig med, at whistleblower Edward Snowden i en kommentar gør status, to år efter at han sammen med en række journalister indledte blandt andet afsløringen af den amerikanske efterretningstjeneste NSA’s omfattende overvågning.

Snowden skriver i kommentaren, som Information og en række andre medier bringer i dag, at der har været øjeblikke, hvor han »frygtede, at vi måske havde sat vores privilegerede liv på spil for ingenting: Ville offentligheden reagere med ligegyldighed eller kynisme?« Men whistlebloweren konkluderer, at han aldrig har været så taknemmelig for at have taget fejl.

Carly Nyst, der er juridisk chef hos Privacy International, mener, at regeringer verden over har tabt diskussionen om legitimiteten af masseovervågning siden afsløringerne.

»Internationale ekspertorganer har konkluderet, at masseovervågning er et uforholdsmæssigt indgreb i menneskerettighederne. Så jeg mener, at det er fair at sige, at vi har vundet den debat,« siger Carly Nyst til Information.

Edward Snowden advarer samtidig om de politiske reaktioner på eksempelvis terrorangrebet mod Charlie Hebdo i Paris tidligere på året.

»Uden for USA ser spiontjenester i Australien, Canada og Frankrig ud til at udnytte de seneste tragedier til at søge nye indgribende beføjelser trods overvældende beviser for, at de ikke ville have kunnet forhindre disse angreb ad den vej,« skriver whistlebloweren i kommentaren.

Danske beføjelser

Før valgkampen begyndte, foreslog den danske regering at give Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) mulighed for at overvåge danskere i udlandet.

Det skete ifølge regeringen som en reaktion på truslen fra såkaldte fremmedkrigere – borgere i Danmark, der tilslutter sig Islamisk Stat i Irak og Syrien og vender tilbage med ny ’voldsparathed’.

Forslaget førte til kritik fra en bred skare af jurister, og forsvarsminister Nicolai Wammen (S) indførte efter pres et krav i lovforslaget om, at en domstol skal godkende overvågningen.

Radikale Venstres gruppeforkvinde Camilla Hersom afviser kritikken fra de to ngo’er, fordi der i forhold til FE-forslaget netop ikke er tale om masseovervågning.

»Det er en fuldstændig afgørende pointe i det nye lovforslag, som er lagt frem, at vi netop ikke foretager masseovervågning, men at det er målrettet overvågning, når FE har en konkret mistanke. Det er jo det, der for Radikale Venstre gør en fuldstændig fundamental forskel,« siger Camilla Hersom. FE vil dog med forslaget få mulighed for at søge i såkaldt rådata, som er store mængder af ubearbejdede oplysninger, som tjenesten indsamler.

– Så når Amnesty og Privacy International siger, at det her er et skridt i den forkerte retning, så mener du ikke, det er tilfældet?

»Vi prøver at ramme en hårfin balance mellem at fastholde danskernes retssikkerhed, men på den anden side give FE mulighed for at efterforske og forhåbentlig forhindre forbrydelser. I virkeligheden lukker loven et hul i de oprindelige regler. Ingen havde jo forestillet sig, at det FE skulle bekæmpe i udlandet var danske statsborgere, som måske påtænker at udføre terrorangreb i Danmark. Det er en ny problematik, som de gamle regler ikke tog hensyn til.«

Som et led i kritikken opfordrer ngo’erne lande som Danmark til at indføre klare kriterier i lovgivningen for, hvornår der må iværksættes overvågning af en borger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg er kun interesseret i, at Danmark anvender skatteborgernes penge med varsomhed. Og som dansk skattebetaler med faste adresser uden for landets grænser, bør jeg måske informere FE om, at jeg rejser igen på tirsdag. Så kan der da spares lidt penge på overvågningen ag mit ene hjem.

Og for at min rejse ikke skal give anledning til en større europæisk eftersøgning, kan jeg da oplyse, at turen går med færger fra Trelleborg til Rostock (D), og derefter ret gennem Berlin til Poland, hvor jeg fortsætter ned gennem igennem Schlesien, over die Riesengebirge, ned gennem Tjekkien via Brno. Gennem det sydlige Slovakien ved Bratislava, ind i Hungary og via Budapest til Vojvodina, hvor jeg nok holder en pause ved Novi Sad. Derefter ind og ned gennem Serbia til grænsen ved den bosniske by, Vise Grad. Så går turen rundt i Bosnia i Hercegovina, og ved Hum Brived kører jeg ind i Crna Gore - de sorte bjerges land, der anvender EUR som betalningsmiddel. Og efter dette går turen ind i Hrvatska mellem Herceg Novi og smukke gamle Dubrovnik (Rausium).

Og til orientering for FE er turen selvfølgelig noget længere, og der må forventes visse ændringer, inden jeg til efteråret igen finder vejen til Sverige, som selvfølgelig går udenom Danmark. Således er det ikke usandsynligt at jeg også må et smut gennem Macedonija, men så kan FE blot se efter mig ved den smukke gamle Ohrid-sø, hvor jeg gerne holder til i nogle dage, når jeg har været i Skopje.

Og hvis der ellers er andet, FE kommer i tvivl om, så kender de jo nok min telefon fra deres faste aflysninger. - Og nå ja for resten, jeg har fået ny bil, en metalblå Opel Insignia Sports Tour med 4-hjuls træk, automatgear og fuldt udstyr, men campingvognen er fortsat en ret stor finsk Solifer.

Torben Selch

Gert, jeg tager pinden herhjemme - og følger USA's og EU's infiltrering af Makedonien.
Fortsættelse følger.. helt sikkert..
Til FE kan jeg meddelse at min adresse både den fysiske og IP'mæssigt vil være den samme sommeren over, små justeringer vil kunne forekomme - men det vil være indenfor rækkevidden af rejsekortets registring. Go' sommer.

Tusind tak for jeres medfølelser, det luner alt sammen i en iskold overvågningstid.
Og selv om vi som sædvanligt skal bruge mange timer af støvede veje i temperaturer, der ofte når over 46 graders celsius, og kun sjældent kommer under 30 grader, kan vi bruge alle de varme følelser, vi kan opnå.

Men det er i hvert fald positivt, at rejserne ikke forekommer som en sur pligt for os. For uanset hvor på Balkan vi kommer, møder vi gamle venner. Og gæstfriheden er så omfattende, at man hellere byde gæster og selv gå sulten i seng. Som min nu afdøde gamle ven, Izet, altid sagde: "Ofte promenerer familierne om aftenen i deres fineste tøj, medens de blot har luft i maven".

Derfor føler vi os betydeligt mere velkomne dér, end vi gør i det land, der ikke har blot de mindste moralske problemer med at forlange vores skattepenge, men end ikke vil give os stemmeret til gengæld.

Troels Brøgger

Der er ingen tvivl om at efterretningstjenesterne bruger terroranslag til at få flere beføjelser. Det der kan herske tvivl om, er om nogen af dem engang imellem "kommer til" at facilitere en lille terrorhandling sådan bare med et par enkelte ofre, når der synes at være brug for det med hensyn bevis for egen relevans og af hensyn til pengekassen.... Man skulle jo nødig gå hen og blive arbejdsløs...