Læsetid: 4 min.

Ukraines finansminister: Vores problemer kan virke overvældende

En økonomi på randen af kollaps, en væbnet kamp og et system gennemsyret af korruption. Ukraines problemer er massive, understreger landets finansminister, Natalie Jaresko, der dog har tiltro til, at en stram hestekur og en lang række reformer kan vende billedet
’Tidligere tog mellemmænd mellem os og Gazprom hundredvis af mio. dollar. Nu køber vi direkte. Korruptionen findes ikke længere midt i vores energiforsyning,’ siger Natalie Jaresko.

Ben Cawthra

10. juni 2015

Den amerikanskfødte Natalie Jaresko har siddet som finansminister i Ukraine i seks måneder, da Information møder hende. Det har været en intens periode, der til tider har føltes som en livstid af det ene overvældende problem efter det andet, siger hun med tydelig amerikansk accent, før hun opridser de store linjer i den ukrainske økonomi.

»Vi står med en økonomi, der har været hærget af kommunisme i over 70 år, ufuldstændige reformer i 20 år og et kleptokratisk regime i 4-5 år for ikke at nævne en revolution, en annektering af vores territorium og nu også en krig,« siger hun.

Som datter af ukrainske immigranter, en opvækst i amerikanske Chicago og økonomiske eksaminer fra blandt andet Harvard Universitet, lå det ikke umiddelbart i kortene, at hun skulle være finansminister i Ukraine. Men efter stillinger i det amerikanske udenrigsministerium i Washington, den amerikanske ambassade i Kijev og i bankverdenen endte det alligevel sådan, da Petro Porosjenko blev præsident efter den afsatte Viktor Janukovitj.

Mens hun forsøger at »stabilisere økonomien«, »bekæmpe korruptionen« og genskabe et »attraktivt erhvervsklima«, erkender Natalie Jaresko, at der er langt mellem lyspunkterne. Landet har siden 2008 været i recession, og både IMF’s beregninger og kvartalstal vidner om ildrøde tal på bundlinjen.

Ikke desto mindre er målet at vende tilbage til realøkonomisk vækst i 2016, understreger hun.

Og der sker fremskridt. Økonomiske indsprøjtninger udefra har fyldt reserverne, og der er flere på vej. Hjælpepakken fra IMF i marts på 17,5 mia. dollar giver mulighed for yderligere 7,5 milliarder dollar fra G7-landende i såkaldt multilateral budgetstøtte, og regeringen i Kijev arbejder på en nedskrivning af obligationsgælden. De tre bidrag giver samlet 40 mia. dollar og vil agere »grundsten for at stabilisere økonomien«.

»Vi har dog stadig enormt meget finanspolitisk arbejde foran os med at reducere vores underskud,« siger hun og fortæller, at det på nuværende tidspunkt er på knap seks procent af bruttonationalproduktet.

Væk med mellemmændene

Underskuddet skal mindskes med »grundlæggende reformer« af særligt energiområdet, der har skabt store ubalancer »i over 20 år«. En række mellemmænd havde bidt sig fast som en del af forsyningsprocessen.

»Tidligere tog mellemmænd mellem os og Gazprom hundredvis af mio. dollar. Nu køber vi direkte. Korruptionen findes ikke længere midt i vores energiforsyning,« siger hun.

Samtidig udgjorde gasforsyningen en sikkerhedspolitisk hovedpine, da det nærmest kun var Rusland, der stod for leverancerne. Det er der også blevet lavet om på. Kun en tredjedel af gassen kommer nu fra Rusland, mens europæiske lande kommer med resten, og det har givet færre omkostninger, siger Natalie Jaresko. Fordi det »mærkeligt nok har vist sig, at den europæiske gas er billigere end den russiske«, siger finansministeren sarkastisk med henvisning til, at de favorable priser på russisk gas er forsvundet i takt med tilnærmelserne til Vesten.

Men de to strukturelle ændringer står ikke alene. Den ukrainske regering har gjort det markant dyrere for husholdningerne at købe gas ved at fjerne energisubsidierne. Det har betydet, at gasafgifterne er steget med hele 450 procent for at mindske det generelle forbrug. For at de stigende omkostninger ikke skal vælte regnskabet for den almene ukrainske familie, giver man en del af det beløb, der spares ved at sløjfe energisubsidierne, som social støtte.

Hestekur og antikorruption

Parallelt med dyrere energipriser bliver den offentlige sektor også skåret ind til benet. Sidste år blev 10 procent af de offentligt ansatte fyret, mens yderligere 20 procent opsiges i år. Det er dog ikke for at spare penge, siger hun, for lønpuljen forbliver den samme, så de tilbageværende får højere løn end tidligere. I stedet handler det om at skabe et bedre erhvervsklima, og det er desuden en afledt konsekvens af korruptionsbekæmpelsen, hvor et nyt antikorruptionsbureau har rejst sigtelser mod både topembedsmænd, mellemledere og fuldmægtige.

»Folk skal forstå, at der er alvorlige konsekvenser ved at være korrupt,« siger hun.

Det kan være svært umiddelbart at se, hvordan færre offentligt ansatte giver et bedre erhvervsklima. Men det handler om afregulering, påpeger hun, og der bliver gået drastisk til værks med en ’guillotine-tilgang’.

»Alle reguleringsorganer skal inden for en vis tidsperiode bevise, at de lever op til EU-standarder, fremmer konkurrencen og mindsker korruption. Kan de ikke det, så ...,« siger hun, mens hun kører pegefingeren over struben.

Forhåbningen er, at færre regler og et mere serviceorienteret skattesystem vil gøre markedet mere attraktivt for udenlandske investorer, hvilket vil føre til vækst.

»Jeg har ingen offentlige midler at investere uden også samtidigt at skabe inflation. Der skal hentes investorer udefra,« siger hun

Smertefulde forandringer

De mange reformer og nye tiltag, der er blevet iværksat fra regeringen, er langtfra populære i alle samfundslag. Selv blandt de fem partier, der sidder i koalitionsregeringen, er der store uenigheder om, hvilken finanspolitik der bør føres, påpeger hun. På trods af svære økonomiske nedskæringer støtter befolkningen regeringens linje, mener hun. Og man forsøger at balancere populære antikorruptionsindsatser med de mindre populære finanspolitiske.

»Vi skal huske på, at Ukraine har utallige udfordringer, som vi må forsøge at løse. Det hjælper ikke at komme med undskyldninger og beskyldninger. Vi må holde fokus på, hvad vi kan, og hvad der er muligt, mens befolkningen stadig støtter op om projektet. Særligt når vi gennemfører de smertefulde reformer,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det var næppe indsættelse af amerikanske ministre i den ukrainske regering, indsættelse af amerikanske vicepræsidentsønner i det største ukrainske gasselskab eller massive sociale nedskæringer demonstranterne på Maidan i sin tid havde i tankerne.