Baggrund
Læsetid: 3 min.

USA parat til at begrænse overvågning

Snowdens afsløringer har banet vejen for de første stramninger af retten til at masseovervåge amerikanerne, men alt tyder på, at efterretningstjenesterne også fremover vil få meget frie hænder
Den republikanske senator, Rand Paul, har været en af fortalerne for USA Freedom Act.

Kevin Dietsch

Udland
3. juni 2015

Den amerikanske kongres lægger i disse dage sidste hånd på lovudkastet USA Freedom Act, der for første gang siden 11. september begrænser de amerikanske efterretningstjenesters mulighed for at masseovervåge den amerikanske befolkning.

Loven forbyder bl.a. NSA at logge al amerikansk teletrafik og overdrager den opgave til teleselskaberne. Den styrker også Den Nationale Sikkerhedsdomstols uafhængighed. Det er denne hemmelige retsinstans, der giver efterretningstjenesterne tilladelse til at søge i den loggede teletrafik.

Læs også: Kongressen stækker NSA’s vinger

Der er ifølge kritikerne tale om meget lempelige begrænsninger. Bl.a. berøres NSA’s overvågning af telefonsamtaler og email-korrespondance i udlandet ikke af den nye lov, der ventes vedtaget senere i denne uge.

Alligevel påpeger analytikere, at der er tale om et historisk skifte i amerikanernes holdning til overvågning. Efter 11. september var der kun ganske få, som satte spørgsmålstegn ved de omfattende overvågningsbeføjelser, som NSA fik. Da den nu udskældte Patriot Act, der gav dem beføjelserne, blev vedtaget i kongressen, stemte kun én senator, Russ Feingold, imod. Loven havde dog en såkaldt solnedgangsklausul indbygget og er flere gange sidenhen blevet forlænget. Det sluttede i mandags, da loven udløb, uden at der var flertal for en forlængelse.

Snowden-effekten

Ifølge den danske terrorforsker Lars Erslev Andersen, der også har beskæftiget sig indgående med amerikansk antiterrorpolitik, er det den tidligere efterretningsmand Edward Snowden og hans afsløringer i 2013, der er hovedårsagen til den nye stemning i Washington.

Læs også: Obama sætter sin underskrift på ny overvågningslov

»Snowdens afsløringer af den massive overvågning, som amerikanerne er udsat for, har helt klart påvirket amerikanernes holdning til overvågning,« siger han, men understreger at det er en holdningsændring, som først og fremmest har fundet sted i eliten, blandt de veluddannede, akademikerne og politikerne.

»Den menige amerikaner er ligesom den menige dansker stadig forholdsvis ubekymret over overvågningen.«

Carrie Cordero, sikkerhedsforsker på Georgetown University bekræfter, at stemningen er skiftet:

»Der er gået 14 år siden 11. september. Vi er en generation længere fremme, og den offentlige diskurs er en anden i dag,« siger hun til tv-stationen Al-Jazeerah.

Og den udlægning er Harry Geiger fra borgerrettighedsgruppen Center for Democracy and Technology i Washington enig i:

»Der var ikke nogen, der blev overrasket over, at NSA registrerer telefonopkald. Det, der overraskede os, var, at de havde tilladelse til at indsamle oplysninger om en hel nation,« siger han til samme medie.

I det hele taget er der stadig flere amerikanere, som mener, at USA gik for langt i sine bestræbelser på at bekæmpe Al-Qaeda efter på 11. september. CIA’s kidnapninger og tortur af mistænkte islamister i hemmelige fængsler rundt omkring i Mellemøsten og Østeuropa har Obama sat en stopper for. Og det samme gælder interneringen af nye fanger på Guantanamo.

»Begivenhederne i 2001 er kommet på afstand,« siger Lars Erslev Andersen.

»Desuden er amerikanerne følsomme, når det kommer til de forfatningssikrede frihedsrettigheder.«

Han mener, det er meget naturligt, at en del af de tiltag, som blev gennemført som reaktion på 11. september, er blevet rullet tilbage, men minder om at kontroversielle tiltag som droneangreb og målrettede likvideringer stadig anvendes.

Terrorfrygt på retur

Den ekstreme frygt for nye terrorangreb, som greb hele det amerikanske samfund oven på 11. september, er desuden kølnet væsentlig. Selv om USA har oplevet flere terrorangreb de sidste 14 år, har ingen af dem været i nærheden af 11. september. Hverken i omfang eller symbolsk betydning.

»Stemningen kan desuden hurtigt svinge tilbage igen,« siger Lars Erslev Andersen og henviser bl.a. til Islamisk Stat som en faktor, der kan påvirke amerikanernes indstilling til overvågning og andre anti-terrortiltag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

erik mørk thomsen

Hvornår stoppe USA overvågningen af os.
Det må de stadigvæk, efter den nye lov.

Nu kan man vel også sige at det må være op til de (set fra USA) udenlandske regeringer at sætte en stopper for NSAs aflytninger. NSA kan næppe overvåge vores telefonnet uden samarbejde fra vores regering.
Dette gælder i hvert fald for EU landene. 3 verdenslande er her naturligvis meget ringere stillet. Men hvem er det der har noget at tabe ved at mobilsamtelerne bliver aflyttet i, lad os sige Bangladesh? Det er vel næppe den hårdtarbejdende omend ludfattige del af befolkningen.

Og eliten? Har de virkelig behov for vores bekymringer om beskyttelse af personlige data?

Som det også står i artiklen, så er det først og fremmest den veluddannede elitære del af befolkningen der føler sig injureret. Tilfældigvis det samme sociale segment der står for størstedelen af skaddeunddragelser, hemmelige, ulovlige aftaler etc. etc.
Og politikerne naturligvis. Altsammen mennesker der ikke kan lide at nogen kigger dem i kortene.

Skulle det være vores (den hårdtarbejdende, omend fattigere del af befolkningens) problem?

Faktisk har jeg det bedre ved at vide at man KAN kigge disse folk i kortene. NSA får ikke ret meget ud af at aflytte mine telefonsamtaler, og hvis de spurgte pænt ville jeg uden tøven give dem lov til det.