Den amerikanske efterretningstjeneste NSA overvågede de franske præsidenter Jacques Chirac, Nicolas Sarkozy og François Hollande i perioden mellem 2006 til maj 2012.
Det skriver en række internationale medier, herunder den franske avis Liberation, med henvisning til dokumenter fra WikiLeaks.
I en pressemeddelelse omtaler WikiLeaks dokumenterne som stemplet med mærkatet ’tophemmelige’. De indeholder blandt andet fem rapporter fra NSA, der er baseret på opsnappet kommunikation.
Dokumentation: Espionnage Élysée
Ifølge Reuters gik amerikanerne målrettet efter at aflytte kommunikation til og fra de franske præsidenter samt en række ministre og Frankrigs ambassadør i USA.
Dokumenterne indeholder således referater af samtaler om finanskrisen, den græske gældskrise og forholdet mellem præsident Hollandes administration og Tysklands regering under forbundskansler Angela Merkel.

Et dokument dateret 22. maj 2012 viser, at præsident Hollande »godkender hemmelige møder i Paris for at diskutere krisen i eurozonen - særligt med fokus på konsekvenserne af et græsk exit fra euroen.«
Ligeledes er der lister med telefonnumre på en række medarbejdere i det franske præsidentpalads - heriblandt også præsidentens mobilnummer, skriver WikiLeaks.
I 2013 afslørede den amerikanske efterretningsmand Edward Snowden NSA's omfattende overvågningsprogram.
Afsløringerne har vakt stor opsigt, da NSA blandt andre har spioneret i EU samt flere vesteuropæiske lande. Blandt andet blev Angela Merkels mobiltelefon aflyttet.
Dog er der i de nye afsløringer ifølge WikiLeaks tale om en endnu større sag.
»Hvor de tyske afsløringer fokuserede på, at højtstående embedsmænd var mål for en amerikansk efterretningstjeneste, giver disse afsløringer endnu mere indsigt i USA's spionmetoder mod sine allierede,« skriver WikiLeaks ifølge Reuters.
»Det franske folk har ret til at vide, at deres valgte regering er udsat for fjendtlig overvågning fra en formodet allieret,« siger WikiLeaks-grundlægger Julian Assange i en skriftlig udtalelse og tilføjer, at flere ’vigtige afsløringer’ snart vil følge.
Hverken det franske eller amerikanske udenrigsministerium har ønsket at kommentere sagen.
Dokumentation: Espionnage Élysée
Det er vel omtrent lige så chokerende som, at Bjarne Riis kendte til dopingmisbrug på sit cykelhold.
Det egentlig interessante bliver, hvad den franske regering gør (eller ikke gør) ved det og hvad de fortæller det franske folk.
Forhåbentlig vil EU inføre økonomiske sanktioner mod USA såvel som dem mod Rusland, da begge lande er "to alen ud af et stykke". Men det vil desværre ikke ske, da der er for mange "medløbere" blandt politikerne som er helt i lommen på det "American empire project" .
http://www.americanempireproject.com/
Har et land (USA, UK , Rusland, Kina, Frankrig, Israel, Nordkorea, Tyskland , Japan, Indien m fl) et effektivt og kostbart efterretningsapparat, så er det vel nærmest en "pligtforsømmelse" ikke at udnytte det fuldt ud og sikre sine toppolitikere bedst mulige informationer.
Man kan omskrive et kendt udtalelse til noget i retning af " Tillid er godt, men spionage er bedre."
Man må vel håbe at danske efterretningsorganer udviser samme "rettidige omhu" i forhold til udenlandske diplomater i Danmark og i øvrigt hvor der i dansk interesse er noget" at samle op" i den store verden.
Frankrig er en politistat. 8. forskellige efterretningstjenster i Frankrig viser at det franske statssystem er syg. Jeg håber ikke andre europæiske lande udvikler sig som Frankrig. Totalitært politistat.
Hvordan ved egentlig at Løkke's og Thulesen Dahl's forhandlinger ikke løbende bliver recorded hos NSA ? (Teknisk set er det "peace of cake".) Eller er DK trods alt under bagatelgrænsen for NSA's aktiviteter.
@ Flemming Johansen
NSA vælger selvfølgelig kerneområder imod terrorismen, - det siger de da selv, og EU, parlamentet, Frankrig, Tyskland m.fl. er helt naturlige kerneområder hvor terroristerne findes i hobetal.
:-)
Denne farce er vandærende for os alle – hvornår træder europæiske politikere i karakter og siger fra over for morder nationen USA?
'USA overvågede tre franske præsidenter'.
Selvfølgelig gør de net. På samme måde som franskmændene 'overvåger' amerikanske præsidenter.
Og nyheden er???
@Ole Olsen
At NSA var så dumme at blive afsløret?
@ Flemming Johansen: Spørg Connie Hedegaard og ... Lars Løkke Rasmussen
http://www.information.dk/486360
Troels Larsen:
Det var vist ikke NSA der stod bag WikiLeaks eller Edward Snowden, var det?
Ole Olsen 17.17
Hvad har det med sagen at gøre? De blev jo afsløret!
Niels Nielsen:
Ja, der findes to slags. Dem der bliver afsløret, og dem der ikke gør.Så er den vist ikke længere.
What the fuck - franskmændene aflytter jo også amerikanerne, så hvad er der at blive forarget over?
@arne lund. At der over våges megalomania ekstremt (lovligt som ulovligt) allesteds nærværende (etc. etc.) meget!!!
Amerikanerne retter deres spionage mod amerikanske interesser. Det har flere amerikanske præsidenter sagt. Derfor undre det, at danske politikere officielt ikke vil forholde sig til hvad der ligger i vendingen "amerikanske interesser".
Hvis man ser på sammenkoget af alle de afsløringer, som er kommet, så synes jeg ikke at man får et billede af et efterretningsvæsen i en stærk stat - snare et billede af en personlighedsforstyrret stakkel, som ikke er i stad til at skelne ven fra fjende, som ikke nære tiltro til at andre end sig selv - og mistror andre deres evner til selv at klare deres problemer.
Det er ikke en leder som holder på den lange bane.
@Ole Olsen
Vi kan i hvert fald formode, at Wikileaks og Snowden ikke er NSA (medmindre de har gang i et virkeligt "long con"), men det er da ligegyldigt, hvem der afslørede deres spionage? De var åbenbart mindre dygtige end deres franske modpart, hvorfor de blev afsløret.
Eller også mindre respektable, hvorfor Snowden følte behov for at puste i fløjten, der så førte til disse afsløringer.