Læsetid: 5 min.

Afstemningen har splittet grækerne

Den græske folkeafstemning har reelt delt landet i to lejre. Helingsprocessen bliver svær, fordi afstemningen har sat selve sammenholdet over styr, siger fortvivlede grækere
Gårsdagens folkeafstemning i Grækenland har delt landet i to

Gårsdagens folkeafstemning i Grækenland har delt landet i to

Emilio Morenatti

6. juli 2015

En dramatisk uge i Grækenland har slidt hårdt på venskaber, familiebånd og på følelsen af samhørighed. Det er den mest påtrængende bagvedliggende følelse, lyder det fra journalisten Theo, der ugen igennem har været græsk tolk for en japansk tv-station og har talt med hundreder af landsmænd. På dagen for den afgørende afstemning er han træt og opgivende.

»På kun en uge er vi blevet meget splittede og mistroiske over for hinanden. Det er det mest forstemmende ved denne afstemning, der vil være som et ar, der fremover vil definere os overfor hinanden. Alle vil spørge hinanden, hvad man stemte på. Det vil være et afgørende kriterie fremover for at få et job, for venskaber, kærlighed og sex,« siger Theo, der ikke ønsker sit efternavn i avisen.

»Min facebook-side er blevet som en krigszone, fordi jeg har været til en del nej- og ja-demonstrationer. Få har holdt sig tilbage med deres ytringer. Personligt har det været temmelig hårdt, jeg har måttet tude over dette her,« siger Theo.

»Alle håber, det bliver bedre efter denne afstemning, men bliver det nu også det? Vi har fortsat mange problemer, der skal løses. Alle ved, at der skal ske noget. Man ønsker sig større frihed, men reelt kan det føre landet i en isolation, der for alvor vil udløse had«, siger den athenske journalist.

Et valg mellem to onder

En af de bydele i Athen, hvor der ugen igennem stort set ikke fandtes plakater for ja-siden, var den venstreorienterede højborg Excharchia, der overalt i Grækenland er berømt for de besatte huse, de utallige aktivistgrupper, de mange studerende og de intellektuelle, der diskuterer løs på cafeerne.

I en smal, tætbevokset sidegade med mindre tre-etagers bor Nasos Vagenas, der indtil for to år siden var professor i moderne græsk litteratur på Athens Universitet. Filologen er også er fast kommentator for avisen Ta Nea og tager imod i sin lejlighed, hvor selv køkkenet er indrettet med tætpakkede boghylder.

Nasos Vagenas fortæller om en talemåde på græsk, hvor man skal vælge mellem to onder.

»Det mindste af de to onder er et fantastisk godt valg«. Men i virkeligheden er det fortsat et onde. Det er selvbedrag at tro noget andet. Han mener, at de græske vælgere dybest set godt ved, at der ikke er nogle nemme løsninger. Heller ikke for Syriza-partiet.

»Jeg tror Syrizas projekt er, at de ønsker at forandre Europa. Det er dog mere en idé, end noget de konkret kan gennemføre. Fordi de gør det på en aktivistisk facon, men politisk er de også temmelig alene, idet ingen i de højere politiske lag støtter dem. Heller ikke Cypern«, siger Nasos Vagenas.

»Deres projekt er på mange måder retorisk. Det kan vi også mærke i denne kampagne, der også handler om at dække over manglende resultater. Der er jo hverken skabt fremgang, flere arbejdspladser eller en bedre fungerende stat. I slutningen af kampagnen lovede de, at et nej vil få bankerne til at åbne igen 24 eller 48 timer, efter at valglokalerne lukker; at man vil få en aftale med kreditorerne; og at landet bliver styrket. Alle ved det er løgn, også Syriza selv. Det støder manges følelser, også mine egne, at man er parat til at lyve så tykt for at nå et bestemt resultat.«

»Syrizas tilgang er populistisk, og de har mange fællestræk med det yderste højres nationale retorik, der bunder i en blanding af selvovervurdering og mindreværdskompleks. Man taler om, at EU-partnerne med vilje har lukket de græske banker for at afpresse landet. Varoufakis har kaldt kreditorerne for terrorister.«

Nasos Vagenas er opvokset i den nordgræske by Drama, der i Grækenland har oplevet den allerhøjeste arbejdsløshed på 35 procent under den græske krise. Faderen var overbevist kommunist, der sad i fængsel i syv år under den græske borgerkrig.

»Siden jeg var meget ung, har jeg været politisk aktiv på venstrefløjen og har en fortid i et af de små partier, som Syriza består af (Syriza er en sammenslutning af en række mindre partier, red.). Syriza brød først igennem, da man slog på alle de skyldige for krisen. Afstemningen er ligesom ved valget i januar blevet et opgør med fortiden. Dog uden at man har fremlagt en klar plan for fremtiden. Alt skal holdes i det uvisse«, siger Nasos Vagenas.

En del af kampagnen er gået på, at alene det at gennemføre selve afstemningen har gjort Grækenland mere demokratisk sammenlignet med det øvrige Europa.

»Folkeafstemningen har skabt dyb afsky hos mange vælgere. For hvad er det, vi har stemt om? Et forhandlingspapir fra den 25. juni, hvor der efterfølgende skete ændringer, inden det blev taget af bordet, fordi Grækenland trak sig. Formelt var der ikke noget at stemme om.«

To dage før selve afstemningen behandlede den græske forvaltningsdomstol en klage fra to borgere, der mente, at afstemningen ikke opfyldte forfatningens regler. Selv om klagen blev afvist, er der bestemt noget om snakken, mener Nasos Vagenas.

»Det var ikke en folkeafstemning, der levede op til demokratiske principper. Normalt skal der gå to uger, og ikke kun en uge, det har også Europarådet kritiseret, fordi det gør det svært for vælgerne at orientere sig ordenligt. Selve stemmeseddelen var også langt mere indviklet end ellers, fordi spørgsmålet var så uklart. Reelt så uforståeligt, at man kan tolke det efter sin egen dagsorden. Det styrker ikke demokratiet, når regeringen ikke overholder de basale demokratiske spilleregler, hvilket igen har gjort mange vælgere vrede.«

Splid i Syriza

Nasos Vagenas peger på, at den reelle årsag til, at folkeafstemningen kom i stand, var, at Syrizas venstrefløj ikke kunne blive enig om at stemme for den seneste aftale med kreditorerne.

»Venstreplatformen i Syriza er ikke interesseret i noget europæisk projekt. Tværtimod. De ønsker et såkaldt rixi, et afgørende brud med Europa, hvor man genindfører drakmen, træder ud af EU og NATO. De tænker ikke på at lave nogen aftaler. Jeg kender mange af de ledende hos Syriza. Nogle af dem har jeg spillet backgammon med nede på den lokale Kafenio. Mange er helt ubøjelige i deres holdninger. Jeg tror, de også efter en ny forhandling vil stemme nej«, siger Vagenas Nasos.

»Et brud vil dog skabe et meget sårbart Grækenland. Vi har oplevet mange skarpe brud i vores historie, men det er der aldrig kommet noget godt ud af bortset fra afslutningen af militærdiktaturet i 1974. Vi er på et uroligt Balkan, hvor alle ønsker at nærme sig EU, mens Grækenland, som det mest europæiske land på Balkan har en regering, der ønsker at fjerne sig fra EU. Det skaber stor angst og fortvivlelse.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

henrik hansen

"Afstemningen har splittet grækerne"
Med 60 % nej stemmer...splittelse? Hvad skal man så kalde folketingsvalget 18. juni: Den totale nedsmeltning? eller den sorte landsbytosseepidemi?

Kim Houmøller, Jens Jørn Pedersen, Steffen Gliese og Lars Bo Jensen anbefalede denne kommentar
Lars Bo Jensen

ja h.h. jeg mindes også en EU afstemning hvor 60/40 var en klar sejr og udtrykte enighed i befolkningen. (patentdomstolen)

Torben R. Jensen

Hvis forhandlingerne fører til et bedre eller dårligere resultat, så har alle grækere vel blot stemt "oxi" eller "nei". Det giver næppe nogen splittelse.

Mark Thalmay

Tjae, - det er vel netop meningen med enhver demokratisk afstemning, at den skal synliggøre, hvor 'splittelserne' går i et samfund, så disse 'splittelser', og deres begrundelser, ikke forbliver uformulerede i et argumentations-løst og dermed bevidst-løst mørke.

For derved overlades de sociale beslutninger jo til mere eller mindre anonyme, teknokratiske magthavere (i dette tilfælde 'Troikaen', c'',)) og deres for borgerne usynlige 'netværk'.

Med venlig hilsen

Jens Jørn Pedersen

Det er vigtigt af forstå, at EU er et marked og interessen for markedsstørrelse er større end interessen for økonomi.
Der er også præstige for ledelsen i EU forbundet med at optage flere lande.
Noget andet er, at EU er en fejlkonstuktion og det gælder især Euroen.
Nu vil de centrale personer i EU have mere central styring, hvilket måske ender med planøkonomi som Sovjet.