Nyhed
Læsetid: 4 min.

Bred dansk politisk opbakning til græsk ultimatum

Forud for EU-topmødet er Socialdemokraterne enige med regeringen i, at bolden nu ligger hos grækerne. DF og Enhedslisten mener, at det bedste for Grækenland vil være at træde ud af euroen
Udland
10. juli 2015

Når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på søndag flyver til EU-topmødet er det med et ultimatum til Grækenland om at præsentere en plan, der lever op til långivernes krav.

Tiden er nemlig forpasset til at snakke om at eftergive grækerne noget af gælden eller lave en længere afdragsordning, mener udenrigsminister Kristian Jensen (V).

»Der har været så meget snak om de græske reformer – og bud på bordet – at det for mig at se ikke længere er et spørgsmål om teknik. Nu er det et spørgsmål om politik og vilje. Er viljen til stede hos grækerne til at gennemføre disse nødvendige reformer? Og er viljen til stede hos eurozonen til at have en dialog om det, Grækenland må komme med. Men det første skridt er og bliver, at Grækenland skal finde ud af, hvad det er, de vil lægge på bordet,« siger Kristian Jensen.

Ifølge udenrigsministeren giver det ikke længere mening at diskutere, om andre end grækerne også har skylden for den nuværende krise. En krise, Kristian Jensen frygter, kan føre til en græsk exit fra eurozonen.

»Jeg synes ikke, at man skal bruge tiden på at kigge på skyld. Det kan vi ikke bruge til noget i dag. Det, som vi kan bruge til noget, er, om Tsipras nu leverer handling efter de mange måneder med retorik. Om der kommer et konkret forslag på bordet, som både kan rummes inden for den græske politiske alliance og som også kan tilfredsstille långiverne i Bruxelles og hos IMF. Kommer der det, så er der forhåbentlig en vej frem. Og jeg siger forhåbentlig med vilje, for jeg håber på det. Det vil være en kæmpe udfordring for det europæiske sammenhold, hvis der ikke er en løsning. Omvendt. Der er kun en løsning, hvis Grækenland forstår, at de skal levere troværdige reformer«.

Læs også: Danmark er parat til at yde nødhjælp ved græsk euroexit

Inden et møde søndag formiddag i Folketingets udenrigspolitiske nævn og Europaudvalget støtter Socialdemokraterne regeringens forhandlingslinje. Efter forskellige udmeldinger fra de socialdemokratiske medlemmer af Folketingets Europaudvalg skærer politisk ordfører, Nicolai Wammen (S), nu igennem: Socialdemokraterne kræver ikke en mere fordelagtig afdragsordning til grækerne.

På den græske banehalvdel

»Det lægger vi ikke op til. Det er op til Grækenland – inden for de rammer, der er angivet – at komme med et bud på, hvordan de vil leve op til en troværdig løsning. Derfor må man sige, at bolden ligger på den græske banehalvdel, og nu er det op til dem at løfte det ansvar,« siger Nicolai Wammen som dog understreger, at det er vanskeligt at vurdere situation, før eurolandene har mødtes lørdag.

Formanden for Udenrigspolitisk Nævn, Søren Espersen (DF), opfordrer statsministeren til at give grækerne det gode råd, at de bør træde ud af eurozonen og igen få deres egen valuta. Da Danmark ikke selv er med i eurozonen er det foreløbig kun et godt råd.

»Det vil være bedst for Grækenland. Sker det, så skal Danmark selvfølgelig være med til at hjælpe, for der kommer sikkert en række økonomiske problemer for Grækenland. Det gør vi jo i forhold til alle mulige andre lande på jorden også, som Kosovo og Sydsudan, der har problemer. Så længe de bliver i eurozonen, er det ikke vores bord.

Men det er klart, at når Grækenland får en ny valuta, så vil der blive tale om gældsopgivelse – måske op til 25-30 procent – for ellers vil de ikke kunne komme ordentligt i gang,« siger Søren Espersen.

Enhedslistens EU-ordfører, Søren Søndergaard, anbefaler tre ting: at der laves en aftale som giver Grækenland mulighed for at arbejde og investere sig ud af krisen i form af enten gældseftergivelse eller at afdragene på lånene kædes sammen med økonomisk vækst. At der kommer fokus på, at gælden ikke kun er et græsk problem, men et systemproblem der også rammer andre lande i eurozonen. Og at der endelig etableres en såkaldt afviklingsmekanisme for lande, som ikke passer ind i eurosamarbejdet:

»Måske kan man – med hjælp af de andre to ting – på kort sigt løse nogle af problemerne med Grækenland. Men tilbage står det problem, at kapital – ligesom vand flyder mod det lave punkt – også flyder mod det sted, hvor produktiviteten og afkastet er størst. Når man har et område som Grækenland med lav produktivitet og et med høj som Tyskland, og en fælles eurozone, så vinder tyskerne på det. Spørgsmålet er så, om EU er lavet for, at de kloge narrer de mindre kloge eller for at fremme stabilitet og fred. Vil man det sidste, må man gøre noget ved eurokonstruktionen. Og det første er at lave en hjælpemekanisme, så lande, der ikke passer ind i konstruktionen, kan træde ud.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Marianne Christensen

Hvorfor skulle grækerne ikke klare sig uden for euroen.

Det er der andre lande i EU, der gør.

Børge Rahbech Jensen

Det er ikke godt, når et land, der ikke er med i Eurozonen, argumenterer for, at et andet land bør forlade Eurozonen, og kreditorerne, hvoraf de største er lande i Eurozonen, nedskriver sit tilgodehavende. En begrundelse er, at Danmark gerne vil være med til at hjælpe Grækenland, men ikke kan gøre det, før Grækenland forlader Eurozonen.

Det giver mig en underlig følelse af en udenforstående, der gerne vil bestemme en forenings vedtægter og have indflydelse på, hvordan foreningen klarer sine interne udfordringer. Det er ikke engang en konstruktiv endsige ny løsning, der lægges op til. Det er det ultimatum, Grækenland har fået, og en afvisning af to åbenlyse muligheder.

Det virker lidt overflødigt at anføre, at Grækenlands gæld ikke kun er et græsk problem men også rammer andre lande i Eurozonen. Det tror jeg landene i Eurozonen er klar over.

Troels Brøgger

De klovner her i landet som stadig mener Danmarks skal med i euroen må da snart begynde at dyrke kunsten total tavshed ikke ?

Anne Eriksen, Tue Romanow, Carsten Wienholtz og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Torben Selch

Umiddelbart ser det ud til at Alexis har lagt sig fladt ned, iflg. andre medier.

Børge Rahbech Jensen

Torben Selch:

"Umiddelbart ser det ud til at Alexis har lagt sig fladt ned, iflg. andre medier."

På Twitter var det indtil kl. 23:10 uklart, om Grækenland har leveret et oplæg, og om det i så fald overholder krævede formalia. Kl. 23:10 havde kommissionen modtaget et underskrevet oplæg.

Curt Sørensen

Den 'græske krise' handler ret beset om en serie af redningsaktioner for de europæiske banker. Ofrene har været befolkningerne. Den overordnede politik og ideologi har været den neoliberalistiske austeritetspolitik

https://www.foreignaffairs.com/articles/greece/2015-07-07/pain-athens

http://www.thenation.com/article/austerity-has-failed-an-open-letter-fro...

Flemming Berger, Anders Graae, Dan Johannesson, Thomas Christensen, Jens Kofoed, Bill Atkins, Thomas Petersen, Steffen Gliese, Jørgen Steen Andersen, Sabine Behrmann, Kim Houmøller, Carsten Søndergaard, Carsten Wienholtz, Claus Kristoffersen, erik winberg, Torben Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Torben R. Jensen

Så længe der forhandles mellem Euro-landene bør Danmark ikke blande sig.
Situationen vil naturligvis være en anden, hvis Grækenland forlader Euro'en.
Jeg er i øvrigt noget skuffet over, at socialdemokraterne har så klare holdninger til støtte for den mest konservativt liberale del af valutasamarbejdet.

Thomas Christensen, Bill Atkins, Steffen Gliese, Jørgen Steen Andersen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Den 'græske' krise handler ret beset om en serie af redningsaktioner for græsk økonomi. Ofrene har været befolkningen i Grækenland. Den overordnede græske politik og ideologi har været at fastholde en usolidarisk og dysfunktionel samfundsorden.

Den græske gæld er ikke blevet påtvunget den græske befolkning eller regering. Grækerne har - efter deres bedrageriske optagelse i eurosamarbejdet - optaget lån til højre og venstre for at finansiere en umoderne, stadigt voksende, klientistisk offentlig sektor og et privat forbrug langt ud over, hvad landet har dækning for i produktivitet. I en kort årrække har landet bragt sig selv i en 'luksusfælde', som det nu kæmper for at komme ud af.

Det er forståeligt, men ikke en skid revolutionært.

Al den barnagtige snak om, at det alt sammen skyldes 'tidligere regeringer', eller at gælden i virkeligheden er opstået, fordi nogle euro-lande har overtaget private bankers gældsbeviser, er udenomssnak. Hvis det overhovedet skal have en mening at tale om et 'folk', så er det noget vås at påstå, at det først kom til verden, da Syriza fik regeringsmagten for et halvt år siden. 'Folket', der også valgte de forrige regeringer, må vedstå arv og gæld. Og gælden er som sagt ikke først opstået, da nogle regeringer overtog nogle gældsbreve; gælden er reel nok, og der er ikke andre end grækerne, som hæfter for den.

Hvis nu den nuværende græske regering havde lagt ud med at erkende disse forhold og havde gået til sine kreditorer med konkrete forslag til rette op på det græske statsbudget, og hvis de havde anmodet om hjælp til at nå dette mål - så er EU og euro-samarbejdet skruet sådan sammen, at de ville have kunnet forhandle en gældssanering og måske endda en afskrivelse af en del af gælden (ligesom det skete i 2011).

Men Tsipras og Varoufakis lagde ud med ideologiske tirader om, at hele den græske misère skyldtes långiverne. Ja, ikke nok med det. De opkastede sig til profeter for et nyt, 'demokratisk' Europa, der bistået af forskellige, marginale, EU-kritiske mindretal i EU-landene ville vise en ny vej for Europa ved en forkastelse af den økonomiske politik, som EU og euro-landene fører. Fuldkommen uberørt af, at de europæiske regeringer er demokratisk valgte og derfor fører en politik, som et flertal af de europæiske borgere tilslutter sig.

Denne narcissistiske selvforblændelse blev for alvor klar, da Tsipras midt i et forhandlingsforløb udskrev 'folkeafstemning' i Grækenland i den tro, at han på den måde kunne presse resten af Europa til at bøje sig for et forventet græsk nej til at overholde indgåede aftaler. Hvad Tsipras formentlig slet ikke har tænkt på, er, at han ved at vække folkestemningen i de øvrige, europæiske lande skorede et selvmål. Hans håb om at rejse en omfattende modstand mod 'sparepolitikken' har i stedet ført til en markant anti-græsk opinion i de fleste europæiske lande, som godt har kunnet gennemskue, at det idealistisk formulerede formål 'på hele Europas vegne' i realiteten har et snævert, græsk motiv: At løbe fra regningen for et uansvarligt overforbrug.

De næste dage må vise, om grækerne har forstået budskabet fra det store flertal af Europas borgere. Har de det - ved at fremlægge et troværdigt, realistisk statsbudget - så er der basis for en lempelse af vilkårene for afvikling af gælden og måske endda for en delvis afskrivelse. Men sålænge de græske politikere bilder den græske befolkning ind, at alle dens problemer skyldes onde kræfter udefra, så er det irrationelt at støtte den.

Thomas Andersen, Torben Lindegaard, Peter Madsen, Egon Maltzon, børge pedersen og Preben Haagensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Årsag og konsekvens.

Grækenland skulle aldrig været optaget i euro samarbejdet, lånene skulle derfor aldrig kunne optages af Grækenland, det var alle i EU bekendt med i 2001, da Grækenland blev optaget i euroen.

Regningen sendes til, en helt og aldeles uskyldig, græsk ungdom.

Thomas Petersen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Vrøvlet fortsætter, Phillip

Jeg havde glemt din 'bortforklaring'. Den går på, at "alle i EU" var bekendt med den græske økonomi , da Grækenland blev optaget i euroen. Det var de, som bekendt ikke, for Grækenland snød sig ind i euroen ved at fremlægge sminkede regnskaber.

Dit forsøg på at smøre ansvaret af på andre - en sport, der i øjeblikket trives - er derfor faldet til jorden.

Det er helt igennem uetisk at påberåbe sig 'andres medviden', når man selv begår noget forkert. Som om det det gøre hæleren skyldfri, at han ikke selv deltog i indbruddet, men kun solgte den stjålne vare.

Ja, det er rigtigt, at den græske ungdom ulykkeligvis hæfter for gælden. Men tøv en kende med at betegne den som 'uskyldig'. Gælden stammer ikke fra forrige århundrede, men er etableret inden for de sidste ti år.

Mange af de yngste er naturligvis helt uden skyld. Men hvem skal de rette deres vrede imod?

Tsipras fortæller dem, at det er udenlandske, onde kræfters skyld. Han burde have en røvfuld. Det er hans egen generation, der har lukreret på de billige lån i euro-samarbejdet og misbrugt dem. Så ja, regningen sendes til "en helt og aldeles uskyldig, græsk ungdom". Men HVEM er afsenderen?

Mikkel Bech, Thomas Andersen, Bent Nørgaard, Torben Lindegaard, Egon Maltzon, børge pedersen og Preben Haagensen anbefalede denne kommentar
Curt Sørensen

Mihail Larsen:

Kreditorer har i sin tid investeret i græsk statsobligationer,for at gøre en god forretning, og det gjorde de ( af disse og ikke af altruistiske grunde). Så kom krisen og som andre aktører på et marked kunne de så have lidt et tab. Det er den markedslogik,som man jo ellers hylder så meget. Men det skete ikke. Institutionerne trådte til og trods oprindelige betænkeligheder i IMF sikrede institutionerne, at tyske og franske bankers tilgodehavender ved 2010 bailouten blev konverteret til græsk statsgæld til disse, og det vil i sidste instans sige regeringer og befolkninger. De tyske og franske banker slap af krogen således som det er sket ved en række baylots rundt omkring i verden i årenes løb ( jfr Stiglitz: Globalization and its discontents). Hver gang er en krises omkostninger blevet væltet over på befolkningerne, medens finansfolkene bag operationerne slap fri. Ved samme lejlighed blev der gennempresset nogle 'strukturreformer' som skulle sikre og udbygge den liberalkapitalistiske samfundsorden ( se f.eks, Naomi Klein) Det var også det der skete i Rusland i 90érne i Yeltsin perioden ( se klassikeren om Yeltsin årene: Reddaway & Glinski: Market Bolshevism).
Hvad grækerne angår, så har de kun set en brøkdel af de penge der i årenes løb er tilflydt Grækenland som 'hjælpepakker'. Over 90 procent af pengene er strømmet tilbage i gældsbetalinger. Men hjemme i Grækenland er de blevet påtvunget den neoliberalistiske dogmatismes austerity politik. Den har ikke hjulpet landet spor men tværtimod reduceret BNP med 25 procent, fremkaldet en generel arbejdsløshed på 25 procent og en ungdomsarbejdsløshed på 50 procent.
Lad mig også tage den pensionsordningerne: Grækenland har en højst utilstrækkelig arbejdsløshedforsikring og 'pensionen' fungerer som en højst nødtørftig understøttelse for mange grækere. Derfor har den nye regering været så øm over pensionerne.
Grækenland har heller ikke en effektiv stat og herunder et ineffektivt skattesystem. Mange rige grækere har kunnet unddrage sig. Men i stedet for at understøtte den nye regerings bestræbelser på at få skik på dette, har institutionerne presset på for de såkaldte 'strukturreformer', det vil sige 'reformer' gennemført ovenfra for at omdanne en samfundsorden så den bedre passer til mainstream økonomiens lærebøger
Må jeg til sidst også sige: der er grækere og der er grækere og der er tyskere og tyskere o.s.v. Der er forskellige interesser på spild og modstående interesser.Græske oligarker har f.eks. tilbagevendende spillet sammen med de nordeuropæiske og EU-eliterne. For eksempel i sagen om tyske våbenfabrikkers salg af undervandsbåde og andet våbenudstyr til en græsk stat der i forvejen har et overdimensioneret militær.
Der er også en politisk dimension i alt dette: EU-eliten, teknokrater, de europæiske stormagters centrum- højre politikere , finansfolk, 'eksperter', bankøkonomer, kommentatorer, og mainstream presse har været ved at vælte over hinanden for at sikre i forvejen stærke kapitalinteresser, blande sig i et angiveligt suverænt lands indre anliggender og tromle dets demokratiske institutioner og valgte ledere.
EU kunne have udviklet sig tilmange ting. Dets politik i den græske krise viser at den neoliberalistiske omstruktureringspolitik og hegemoniforskydning har været den væsentligste drivkraft i de senere års stadig tættere udbygning af EU samarbejdet. Flygtningeproblemet kan de ikke blive enige om at løse, men nordeuropæiske finansfolks og græske oligarkes interesser er en helt anden ting. Så er der ingen grænser for enigheden og stemmestyrken og et lille lands demokratiske leder bliver svinet til i Europaparlamentet af de liberalistiske brøleaber. Skal det virkelig være modellen for Europasamarbejde ? ( læs iøvrigt også Jürgen Habermas' artikel her i avisen for nyligt)

Flemming Berger, Peter Wulff, Dan Johannesson, Philip B. Johnsen, Steen Sohn, Bill Atkins, Thomas Petersen, Steffen Gliese, Jørgen Steen Andersen, Torben R. Jensen, John Christensen og Mark Thalmay anbefalede denne kommentar
Egon Maltzon

Det er sjovt at det stadig er långiverne som hænges ud som de ansvarlige.
Det er vel stadig den græske stat som har lånt pengene, eller er de bliver tvunget til at gøre det af de onde mænd i jakkesæt ?

Bent Nørgaard, Torben Lindegaard og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

Det grækerne ønsker mindst i den forbindelse er at forlade EUro samarbejdet da det vil få grækerne til at være ansvarlige for egen økonomi og fremkalde en katastrofe i Grækenland og fremelske et parallel samfund med de godt stillede som har euro og de dårligt stillede som har drachmer. Og lad være med at sammenligne med Argentina. Det har intet med sagen at gøre.

Det kreditorerne ønsker mindst er at give grækerne yderligere gældseftergivelse da det derved fjerner incitamentet hos alle de andre gældsplagede EURO lande til at betale deres gæld, fjerner den fælles ansvarsfølelse hos de deltagende lande over for EURO projektet og fjerner motivationen for nye lande til at deltage i ERRO projektet.

Det en stor del at skriverne på denne side mener ville være det rigtige er så det grækerne og kreditorerne ønsker mindst. Det er både meget mærkeligt, utroligt verdensfjernt og en smule underholdende.

John Christensen

De tog lånene ja, men burde have gjort det som de nu bør gøre istedet.
Metadonen til græsk økonomi kan ikke fortsætte, tilliden er væk imellem parterne. I sidste ende er den nødvendige løsning - win win for begge parter. Tabene begrænses jo!

Effektivisering i Eurozonen vil udligne over tid, eller den bukker under i en psunami på børserne pga panik.

Yd Greeceaid indtil det værste er overstået. Gerne fra folk til folk - altså som udtryk for ægte solidaritet.

God dag der ude

John Christensen

Grineren Niels Bøjden, Error projektet.

Mihail Larsen

Curt

Långiverne ville ikke have et ord at sige, hvis grækerne i første omgang ikke havde forgældet sig til op over skorstenen, og hvis grækerne i anden omgang havde været i stand til at finde en metode, der kunne sikre, at lånene blev afviklet.

Men grækerne har med åbne øjne forgældet sig uden at skænke det en tanke, hvordan de nogen sinde ville være i stand til at betale lånene tilbage. Da det så blev alvor, har de ikke været villige til at indføre reformer, der kunne generere det nødvendige budgetoverskud.

Långiverne er nu blevet trætte af de græske bortforklaringer og forhalingsmanøvrer og har bedt grækerne om selv at komme med et troværdigt budget. Hvis grækerne kan gøre det uden 'neo-liberalistiske' metoder - f.eks. ved en effektivisering af den statslige forvaltning og en beskatning af formuerne - så vil det tilfredsstille långiverne. Men helt frem indtil nu har grækerne vægret sig ved at komme med troværdige og tilstrækkelige forslag. I stedet har de skældt ud på långiverne.

Mikkel Bech, Thomas Andersen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Bernhard Drag

Angela Merkel har klokket i det, atter engang. Grækenland får en aftale og bliver i euroen. Så er den ikke længere. Spar os for småborgerligt vås, tak.

Jens Kofoed, Carsten Mortensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Mihail Larsen 01:36

Fra Wikipedia link.
Når et land ansøger beder Det Europæiske Råd om at Kommissionen udarbejder en udtalelse om landets opfyldelse af kriterierne for at ansøge. Rådet kan derefter godkende eller forkaste Kommissionens anbefaling. Rådet har dog kun én gang forkastet Kommissionens anbefaling, nemlig da den anbefalede at man ikke påbegyndte optagelsesforhandlinger med Grækenland.[6]

Link: https://da.m.wikipedia.org/wiki/Udvidelsen_af_EU

PS.

De ansvarlige i finanssektoren for euro samarbejdet er Europa-Parlamentet, ECB samt Det Økonomiske og Finansielle Udvalg. Eksternt tilsyn Den Internationale Valutafond (IMF) og Grækenlands finanssektor og EU's respektive landes statsleder.

Regeringen i Grækenland har i 2010, som da Danmark var ved, at gå statsbankerot i 2008, ikke effektiv regulering af finanssektoren.

Overordnet kan man sige, målet med Grækenlands deltagelse i euro, som i alle andre euro lande, var økonomisk fremgang eller vækst.

Sammenfattet om resultatet af samarbejde, mellem alle de ovenstående kan man sige.

Det var den kollektive talentløshed, svage ledere i EU og ingen stats overbygning på samarbejdet i EU, der mulig gjorde Grækenlands krise.

Der er mange ansvarlige, der udnyttede denne svaghed i EU, blandt andre Bjarne Corydon nye venner Goldman Sachs.

Selvfølgelig skulle den politiske ledelse i Grækenland, have stoppet dette vanvid, som Danmark skulle stoppe b.la. systemiske finansinstituioner, men evnerne til, at regere ansvarligt i folkets interesse, var ikke tilstede.

Jørgen Steen Andersen og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Phillip

Den græske gæld blev i første omgang skabt uden om EU's institutioner ved lån i (private) banker. Det var først, da lokummet brændte, at EU (euro-landene) trådte til for at redde Grækenland for et krak. Derfor kan man ikke sige, at euro-landene selv er skyld i, at Grækenland i første omgang fik lån langt ud over det ansvarlige.

Mihail Larsen

Troværdighed

Det store spørgsmål nu, da Tsipras har fremsendt et græsk forslag, er, om nogen tror på ham. Er der kun tale om ti fugle på taget? En nødløgn for at hente et nyt lån hjem?

Han og hans finansminister, Varoufakis, har så mange ting, de bagefter ikke har levet op til, og har i øvrigt i rigt mål talt med to tunger (en beregnet for den europæiske offentlighed, en anden for den græske), at hans personlige troværdighed er meget lille.

Det må den også være i den græske befolkning, når det nu kommer frem, at hans forslag er næsten identisk med dét, han tordnede imod for et par uger siden, og som han fik et græsk befolkningsflertal til at forkaste ved en folkeafstemning. 61% jublede og dansede i gaderne efter at have afvist de forslag, Tsipras nu fremlægger for institutionerne.

Er det sådan en 'folkeafstemning' på græsk skal forstås?

Han og især hans finansminister lovede også forud for afstemningen, at de inden for et eller to døgn ville have en ny aftale med institutionerne i tilfælde af et nej. Er grækerne større idioter end andre mennesker, når de troede på dét? (Alene af procedurale grunde ville det være komplet umuligt.) Eller regner de med, at politiske løfter blæser i vinden, og at politiske forhandlinger foregår som ved en tyrkisk tæppehandel? Måske nok det sidste - jfr. Lasse Ellegaards artikel i dagens Information.

Nils Bøjden

De analyser der indtil videre er fremkommet tyder på at de forslag den græske regering har fremlagt i går er endnu mere vidtgående end de forslag grækerne sagde nej til ved folkeafstemningen.

Det ville i så fald rejse mindst 2 spørgsmål:

1. Hvad i alverden var meningen med folkeafstemningen ud over at trække tiden ud.
2. Hvor seriøst skal man tage den græske regering når den har afvist et forslag fra EURO gruppen, anbefalet et nej til forslaget i folkeafstemningen, fået et massivt nej til forslaget i folkeafstemningen og derefter fremlagt et forslag der er endnu mere vidtgående?

Mihail Larsen, Bent Nørgaard og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Curt Sørensen

Mihail,

Du taler stadig om 'grækerne'. Men grækerne er , som du naturligvis ved, differentieret i forskellige klasser, grupper og fraktioner. De har rige oligarker, en ikke moderniseret stat, korruption, klientilisme , en økonomi præget af en stadig stor primær sektor, en helt anden moderniseringshistorie end den vestlige, mange århundrede under fremmedherredømme, sen nations- og sstatsbygnikng ,en ikke så fjern fortid præget af borgerkrig og efterfølgende militærdiktatur o.s.v. . Men alt dette fik deres nye regering ikke tid og lov til at forsøge at rette bod på. Institutionerne, teknokraterne, den europæiske finanselite , og nordeuropæiske centrum-højre politikere havde en helt anden målsætning og en helt anden politik , som de drev igennem: 'reformer' der ovenfra skulle forvandle landet så det lignede mainstream økonomiens lærebøger.

Det flugter godt med den generelle udvikling i EU gennem de sidste mange år: Maastricht traktat, Euroen, stabilitetspagt, finanspagt, Lissabon traktat o.s.v. er alle udtryk for denne drift mod højre over i ultraliberalismens utopi. En bevægelse der så på ejendommelig måde har været sammenflettet med Eurokratiets drømme om en stadig udvidelse og magtforøgelse.

Iøvrigt mener jeg. at Grækenland aldrig skulle have været med i Euroen. Det samme gælder en række andre sydeuropæiske lande. Og iøvrigt også lande som Bulgarrien og Rumænien. Man kan ikke lave en valutaunion og etablere en fælles valutapolitik for lande der er så vidt forskellige som
de nord-, øst- og sydeuropæiske.

Det er også en fejl at EU som led i det storpolitiske spil har rullet sit område så langt mod øst. Men det er en helt anden og omfattende diskussion

EU kunne være blevet til mange ting og visionerne var store hos dets initiativtagere. Men som sædvanligt i historien har mægtige økonomiske interesser og stormagtspolitik sejret.

Thomas Toft, Michael Kongstad Nielsen, Flemming Berger, Jørgen Steen Andersen, Philip B. Johnsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Mihail Larsen

Jeg har redegjort for fakta, om det uddelegerede tilsyn, og advarsler leveret til myndighederne i EU.

Hvornår Grækenland sidst, har haft styr på økonomien, ved jeg ikke, men det er en anden historie ; )

Kim Houmøller

Ingen - absolut ingen journalist har gidet fortælle den europæiske befolkning, hvad renten er på de lån, tyske banker kan udsuge fra Grækerne i årtier. Er det 2% eller 10%. Eller helt andre procentsatser?
S.U.

Anne Eriksen, Flemming Berger og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

Det græske folk har aldrig sagt ja til euro'en. De er blevet svindlet og bedraget ind i euro-samarbejdet af den politiske klasse i samarbejde med den græske kapitalistklasse, og udenlandske finansspekulanter med Goldman Sachs og Standard&Poors i kulissen. Europæiske banker har i en guldrus - drevet af bonusløn og aktieoptioner - overinvesteret i billige højt forrentede græske statsobligationer, og vil nu ikke stå ved deres elendige investeringer, og de har tvunget (med bankerot) den Europæiske Central Bank til at overtage deres lortelån.

...og danske politikere de skal bare holde deres kæft. De er slet ikke med i euroen, selv om danske banker har nydt godt af den Europæiske Central Banks bailout.

Det græske folk har - ligesom de tyske skatteydere - ikke haft en chance for at sige fra ...

Og der vil altid være nogle få systemslikkere, der til enhver tid holder med systemet og "de smarte"...

Hvis ikke det tapre græske folk skulle sige fra overfor sådan en behandling, så er al revolutionær kraft suget ud af verdens folk.

Flemming Berger, Jes Enevoldsen, Jørgen Steen Andersen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

@Bill Atkins

"Det græske folk har aldrig sagt ja til euro'en."

Selvfølgelig er de det. Deres valgte repræsentanter har accepteret. Det kaldes demokrati.

Nils Bøjden

@Bill Atkins

"Det græske folk har aldrig sagt ja til euro'en."

Det skulle sæ'fø'lig være

Selvfølgelig har de det. Deres valgte repræsentanter har accepteret. Det kaldes demokrati.

Nils Bøjden

Her er en opsumering i Politien af indholdet af den nye aftale. Stort set klippe/klistret direkte fra tidligere aftale som der var et stort NEJ til. Forskellen er at grækerne nu ønsker en 3 års lånegaranti, hvor den gamle aftale sagde kortere tid.

Virkeligt mærkeligt.

Men min umiddelbare konklusion er at den græske regering nu har fundet ud af at deres valgpropaganda og resultat af folkeafstemning ikke kan lade sig gøre i denne verden sammen med ønsket om at forblive i EURO'en.

Så måske er det en måde at forstå græske regeringer: Vi vil hellere have en mening end at forholde os til virkeligheden, for meninger giver popularitet og genvalg, hvorimod virkeligheden og andre kedelige objekter udelukkende gør vælgerne sure og forvirrede.

http://politiken.dk/oekonomi/gloekonomi/ECE2753097/fakta-saadan-er-graek...

Henning Egholk

Bedste mulighed nu er Grækenland ud af Euroen, Drachmer ny møntfod (igen). Reformer på pensionsområdet, få skatteopkrævningen til at fungere - i det hele taget få alle til at betale skatter til samfundet. Landet har kæmpestore indtægter på turistindustrien, hvor forsvinder pengene hen? Nå ja så er der lige arbejdsmarkedsreformer, måske "den danske model" kunne bruges... og skal vi så komme videre.

Nils Bøjden

"Bedste mulighed nu er Grækenland ud af Euroen, Drachmer ny møntfod (igen). "

Set fra hvis synspunkt? Hverken grækerne eller EURO landene ønsker dette.

Folkefjenderne danser makabra på de slunkne statskasser...

Nils Bøjden, du peger på et meget prækært spørgsmål om demokratiet i en globaliseret verden.

Kan et folk bindes af aftaler som deres politikere indgår med udenlandske kapitalmagter, uden at Folket spørges? Det er forskelligt fra nation til nation hvad der fremgår af deres forfatning - hvilket også finansspekulanterne bør tage højde for i deres riskovurdering:

Hvis svaret er "ja" så må de guldhungrende finansspekulanter tage højde for Folkets eventuelle vrede i den kurs de betaler for landet statsobligationer. Hvis svaret er "nej", så er kursen alene et spørgsmål som aftales mellem finansspekulanter og den græske Stat. Hvis svaret er "tjah" som den internationale gældseftergivelse til Grækenland er et klart udtryk for, så har finansspekulanterne lagt op til en armlægning. Og det er den vi er igang med...

Vi kan ikke leve med et internationalt system hvor Folket kan bondefanges af korrupte politikere...

Mark Thalmay

Til Mihael L.s mange indlæg om troværdighed og demokrati:

Professor i sociologi og direktør for
'the centre on Social Movement Studies'
ved det internationale
'European University Institute' i Firenze,
grundlagt af EU i 1976,

Donatella della Porta

ledede i årene fra 2004 til 2008
'the DEMOS project:
Democracy in Europe and the Mobilisation of the Society'
(http://demos.eui.eu).

Et projekt bekostet af
EU-kommissionen, c'',).

Altså denne social-videnskabelige forsker har 5 juli 1015
i 'Il Manifesto' offentliggjort en interessant artikel om

'The European Union’s Crisis of Legitimacy and The Greek Referendum',
som ender således:
"Whereas the structural adjustment programs in the Global South were presented as being temporary, the shift toward an EU ever more oriented on the market, and less and less toward the rights of its citizens, has been accomplished through decision-making procedures and institutions designed to last. This also means that, if 15 years ago, for progressive social movements the EU presented a mixture of opportunities and challenges, which rewarded strategies based on multilevel pressure, today and for the foreseeable future the European institutions become unavoidable targets that are difficult to influence, rather than potential allies. The awareness of this evolution may explain why, whereas at the start of the Great Recession protests remained largely domestically oriented, the mobilization for a ‘NO’ vote in the Greek referendum occurred Europe-wide. Though the protests were clearly driven by solidarity for the suffering of the Greek people, there is, however, also a growing awareness of the importance of that struggle for the justice and dignity of all citizens of Europe."

Hele artiklen kan læses i engelsk oversættelse her:
http://www.socialistproject.ca/bullet/1138.php#continue

Med venlig hilsen

Heinrich R. Jørgensen, Philip B. Johnsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

"Hvis svaret er "ja" så må de guldhungrende finansspekulanter tage højde for Folkets eventuelle vrede i den kurs de betaler for landet statsobligationer. Hvis svaret er "nej", så er kursen alene et spørgsmål som aftales mellem finansspekulanter og den græske Stat. Hvis svaret er "tjah" som den internationale gældseftergivelse til Grækenland er et klart udtryk for, så har finansspekulanterne lagt op til en armlægning. Og det er den vi er igang med..."

Hvis du dropper det barnagtige "finansspekulanter" så ligner det noget. Det er den samme debat som vi har her i landet hver gang: Afgiver vi magt som vi i følge grundloven kun kan afgive ved folkeafstemninger? Men vi er som danskere ikke der hvor vi skal opkaste os til dommere over andre landes opfattelse af der skal til for at der skal folkeafstemninger til. Lande som f.eks Tyskland forbyder folkeafstemninger da deres lovgivning er indrettet på at det mandat politikerne er blevet givet også dækker potentielle afgivelser af suverænitet. Og jeg er ret overbevist om at de græske politikere ikke har overtrådt deres mandat da de eller må forventes at blive retsforfulgt for deres handlinger. Og det mener jeg ikke at være tilfældet.

Så tilbage til sagen: Det græske folk er blevet spurgt, og de der er blevet udpeget af det græske folk til at tage beslutninger på fællesskabets vegne har taget beslutninger som desværre har vist sig at være katastrofalt dårlige. Men de eneste der kan være ansvarlige for dette er det græske folk som en helhed. Det eneste sted grækerne kan vende vreden hen er mod sig selv for at have taget dårlige beslutninger om hvem der skulle repræsentere dem. Det er demokratiets vilkår.

Nils Bøjden du skriver: Hvis du dropper det barnagtige "finansspekulanter" ...

Det er svært at drøfte situationen med en der ikke bryder sig om at se virkeligheden i øjnene. På den anden sider giver din indrømmelse af virkelighedsfornægtelse mig en forståelse af din manglende indsigt:

Hedgefonden LNG Capital har opgivet at spekulere mod den danske krone. Det siger fondens topchef Louis Gargour i et interview med Blooomberg News. "Vi har ingen positioner mod den danske krone i øjeblikket, men det havde vi indtil for halvanden uge siden, hvor vi solgte og kom ud med en fortjeneste," siger Lours Gargour til Bloomberg. Han tilføjer dog, at LNG's beslutning om at sælge sine kronepositioner ikke er et udtryk for, at Nationalbanken har vundet. Både usikkerheden om Grækenlands fremtid i eller udenfor eurozonen samt Den Europæiske Centralbanks nært forestående massive pengeudpumpning kan potentielt øge efterspørgslen efter kronen og dermed sætte fastkurspolitikken under fornyet pres. (Børsen)

F.A.Z, har idag dette interessante interview med forfatteren Petros Markaris:

http://www.faz.net/aktuell/feuilleton/schriftsteller-petros-markaris-erk...

Han må siges at have et nøgternt syn på sine landsmænd og deres politikere.

Ole Olsen, det er sådan en mand, man som bank skal lytte til inden man investerer andres penge, fordi man synes kursen på statsobligationerne ser attraktiv ud.

Mihail Larsen

Mark Thalmay

Jeg arbejder selv på EUI og kender udmærket centret og dets medarbejdere. Jeg er ikke så uenig i den kritiske analyse (heller ikke i Curts beskrivelser!), men hælder som Habermas til en fremtidig politisk løsning i form af en stadig tættere union og et stærkere parlament. Det vil gøre det lettere at sætte grænser for den i forvejen globaliserede neo-liberalisme. Sålænge kampen primært føres på et nationalstatsligt niveau, så er det op ad bakke for den internationale solidaritet, for der vil altid være nationale bevægelser og partier til venstre og især højre, som appellerer til chauvinisme og selvgodhed. Den aktuelt herskende opinion i Europa er, at Grækenland kan få lov til at sejle i sin egen sø. Det ville ikke have været muligt, hvis EU var en rigtig politisk union.

Torben Selch

Tror der hersker en tve-tydig holdning i det græske folk som forblænder dem selv. Som jeg fornemmer det er Grækerne utrolig stolte af at kunne tilhøre Europa og ikke Østen. En stolthed som også Polen og andre østlande higer efter, som flygter men fra sin fortid. Så alt hvad der er Euro-blå og gule stjerner på higer de efter. Det er jo i realiteten dybt godnat, at grækerne vil smide gælden på porten fra ECB etc. og samtidig blive i Euro'en. Det er altså enten eller.

Det det er lykkes Juncker at få presset igennem æteren er at grækernes valg er et valg for eller imod Europa - hvilket er noget gedigen sludder.

Philip B. Johnsen

ACHTUNG ! ACHTUNG !

Fra link:

"The Economic Consequences of the Peace, der udkom i 1919 og i øvrigt allerede i 1920 i en dansk udgave: Freden og dens økonomiske følger.

Det følgende citat fra side 138-39 af den danske udgave, hvor det i stedet for Tyskland kan være tankevækkende at læse Grækenland, bør inddrages i denne sammenhæng:

”Den Politik, som ligefrem sætter sig som Maal at reducere Tyskland til Slaveri i en hel Generation, at degradere Millioner af Menneskers Liv, og at berøve en hel Nation for Lykke, vilde være afskyelig og foragtelig .. ja afskyelig og foragtelig, selv om den var mulig, selv om vi ved den berigede os, selv om den ikke saaede Forfald i hele den europæiske Civilisation. Nogle prædiker denne Politik i Retfærdighedens Navn. De store Begivenheder i Menneskenes Historie kender ikke et saa simpelt Retfærdighedsbegreb. Og om saa var, saa giver hverken Religionen eller den naturlige Moral Nationerne Ret til over deres Fjenders Børn at tage Hævn for Fædrenes og Herskernes Misgerninger.”

Skal Grækenland – og ikke mindst yngre og endnu ufødte græske generationer - virkelig med Tysklands opbakning gennemgå det, som Versailles-traktaten påførte Tyskland, men som heldigvis i anden omgang blev stoppet, idet Tyskland både før og efter 2. verdenskrig i meget vidt omfang blev friholdt for krigsskadeserstatninger efter såvel 1. som 2. verdenskrig, ligesom landet blev hjulpet med Marshall-hjælp?

Dette var især en følge af, at det endnu stod i frisk erindring, hvad den uforstandige politik mod Tyskland med abnorme krigsskadeserstatninger, som de allierede havde tvunget Tyskland til at acceptere med Versailles-traktaten, havde ført med sig:

Nemlig grobunden for nazipartiets magtovertagelse."

Link: http://www.folkebevaegelsen.dk/nyheder/blog/article/tale-af-fhv-overvism...

Torben Selch:

'Det er jo i realiteten dybt godnat, at grækerne vil smide gælden på porten fra ECB etc. og samtidig blive i Euro'en'.

En eet år gammel Pew undersøgelse viste, at kun 34% af grækerne syntes godt om EU. Medens 69% af grækerne ville beholde Euroen fremfor Drachmer.

Gad vide om det skyldes at de synes, Euro sedlerne ser pænere ud en Drachma sedlerne gjorde?

Torben R. Jensen

Johnsens link går til en tale af tidl. overvismand prof. Christen Sørensen, som blev holdt den 2. juli.
Christen Sørensen gør bl.a. opmærksom på den larmende tavshed fra de toneangivende danske økonomer (bortset fra bankøkonomer), men læs selv artiklen.

Det er nok primært de økonomiske vismænd, som han savner nogle uvildige kommentarer fra. Udviklingen i Grækenland siden 2010 er et skoleeksempel på, hvor fejlagtig den nyliberale økonomitankegang er.

Anne Eriksen, Flemming Berger og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Torben R. Jensen

Så længe du og andre springer let hen over, at gælden altså er skabt af grækerne selv for at finansiere et alt for stort privat og offentligt forbrug, så længe er det formålsløst at sende flere lån til Grækenland.

Det er som en patient, der ikke vil erkende de selvskabte årsager til sin sygdom - f.eks. en storryger, der afviser, at smøgerne er den primære årsag til hans lungecancer, og i stedet skælder ud på lægerne.

Grækerne har i årevis forbrugt mere, end de har produceret, og hvis ikke det hører op, så er det spild af penge at yde nye lån.

Se kommentar af Patrick Bernau, kl. 16.14 i FAZ:

http://www.faz.net/aktuell/wirtschaft/eurokrise/griechenland/kommt-der-g...

- som illustrerer, at Grækenland allerede i 2007 var på vej til at forbruge mere, end landet producerede. Der er kun én måde at holde den situation kørende, og det er ved at låne differencen - og så har jeg endda slet ikke talt om udgifter til modernisering og investering i ny produktion.

Se også:

http://www.faz.net/aktuell/wirtschaft/eurokrise/griechenland/olivier-bla...

Michael Kongstad Nielsen

Det er pinligt og tå-krummende at høre på, hvordan Grækenlands-foragtere bliver ved med at fordømme grækere i al almindelighed, uden adskillelse mellem rig og fattig, indflydelsesrig eller almue, for at leve over evne. Når tidligere regeringer stemmes af brættet, så er det fordi folket ønsker ændringer, men det kan de europæiske kritikere ikke lide, for de ønsker status quo.

Jørgen Garp, Thomas Toft og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Torben R. Jensen

Mihail Larsen
Hvis du var brandmand, så ville du nok ikke slukke ildebrande ved at isætte brandsikre døre medens husene står i flammer.

Det er dog den metode, som er blevet påbudt Grækenland, hvor man fra kreditorernes side har forlangt ændringer, som på langt sigt forventes at forbedre økonomien (eller i hvert fald give mulighed for at grækerne kan betale renterne af de lån , som landet står med).

Alternativet er at forsøge at få gang i den græske økonomi ved at lette gældsbyrden og finanspolitikken. Det er den løsning, som de Keynesianske økonomer anbefaler i forskellige variationer.

Forskellen på de to tilgange illustreres ganske godt i en artikel i NY Times, som der er link til i nyhedsblokken: http://www.information.dk/comment/1035139#comment-1035139

Mihail Larsen

Indrømmelse

Ja, det er rigtigt - som påpeget af Curt og Kongstad -, at grækerne består af mange slags folk, grupper og klasser, og at ikke alle har taget lige del i etableringen af den gæld, som i dag plager landet. En kritisk analyse bør naturligvis tage højde for det, og i den udstrækning, jeg har benyttet mig af en sådan generallisering, beklager jeg det.

Men jeg har heri ladet mig forlede af græske politikeres egen sprogbrug, der temmelig konsekvent taler om 'det græske folk' i ental bestemt folk. Selv Curt har vist et sted talt om 'de stolte grækere'. Og hvorom alting er, så er det ikke os i udlandet, der skal placere det indenrigspolitiske ansvar i Grækenland. Det må grækerne (sic!) eller de græske vælgere selv gøre - men har forsømt ved at lade tingene gå sin skæve gang, bl.a. ved igen og igen at vælge uduelige politikere. Det er deres eget ansvar, ikke vores.

Mark Thalmay

Mihael L.
du skrev i går kl. 17:09 bl.a.:
"Sålænge kampen primært føres på et nationalstatsligt niveau, så er det op ad bakke for den internationale solidaritet, ... Den aktuelt herskende opinion i Europa er, at Grækenland kan få lov til at sejle i sin egen sø."

Men ser man på den, af 'Internettet' formidlede, planetomfattende debat ang. 'Den græske krise', synes da den, af dig kritiserede, måde, den i januar ny-tiltrådte græske regering har tacklet den neo-liberale, nationalstats-overskridende 'Troika's 'forhandlings'-udspil på, da netop at have 'ført kampen' ud over, ikke bare de europæiske nationale grænser, men gjort den til et klodeomfattende 'pædagogisk' (og var det ikke netop dette, der var den meget internationalt orienterede, tidligere græske finansminister Varoufakis' intention? c'',)) lærestykke om, hvorledes den neo-liberalistiske og alene monetær-økonomisk tænkende lille, lukkede kreds af EU-Troika-beslutningstagere forholder sig til 'åbne' demokratisk-politiske 'adfærdsformer', som vel både forudsætter og er forudsætning for international (planet-omfattende? c'',)) solidaritet.

Eller hva'?
c'',)
Med venlig hilsen

Jørgen Garp

Mihael Larsen:
Curt Sørensen: "Du (Mihail Larsen) taler stadig om 'grækerne'. Men grækerne er , som du naturligvis ved, differentieret i forskellige klasser, grupper og fraktioner."
 
Mihail Larsen (i øvrigt efter at have undladt at svare Curt Sørensen på hans indlæg til Mihail Larsen!) i diverse senere indlæg: ” Jeg er ikke så uenig i den kritiske analyse (heller ikke i Curts beskrivelser!), ...Så længe du og andre springer let hen over, at gælden altså er skabt af grækerne selv for at finansiere et alt for stort privat og offentligt forbrug, så længe er det formålsløst at sende flere lån til Grækenland. ..Grækerne har i årevis forbrugt mere, end de har produceret, og hvis ikke det hører op, så er det spild af penge at yde nye lån.

Ja det er som bekendt både svært og ikke uden risici, at ville tjene to herrer samtidig!

OG så kommer ”indrømmelse” da også langt om længe, da Mihail Larsen efter at Michael Kongstad Nielsen også har været på banen, han ikke længere kan undslå sig: ”at grækerne består af mange slags folk, grupper og klasser, og at ikke alle har taget lige del i etableringen af den gæld, som i dag plager landet. En kritisk analyse bør naturligvis tage højde for det, og i den udstrækning, jeg har benyttet mig af en sådan generallisering, beklager jeg det."

Men så fortsætter manden sådan set logisk nok helt uanfægtet, uden at se eller måske netop fordi han ser, at den erkendelse vælter hele hans egen udlægning af den græske tragedie:

”Men jeg har heri ladet mig forlede af græske politikeres egen sprogbrug, der temmelig konsekvent taler om 'det græske folk' i ental bestemt folk. Selv Curt har vist et sted talt om 'de stolte grækere'. Og hvorom alting er, så er det ikke os i udlandet, der skal placere det indenrigspolitiske ansvar i Grækenland. Det må grækerne (sic!) eller de græske vælgere selv gøre - men har forsømt ved at lade tingene gå sin skæve gang, bl.a. ved igen og igen at vælge uduelige politikere. Det er deres eget ansvar, ikke vores.” (sic!)

Jamen Mihail Larsen så kan du da sove videre og roligt - også om natten!

Mark Thalmay

Her er så den tidligere græske finansminister
Yanis Varoufakis'
forklaring på og bidrag til den internationale debat om
de af ham førte forhandlinger:
Friday 10 July 2015 19.25 BST
"Germany won’t spare Greek pain – it has an interest in breaking us."
"Debt restructuring has always been our aim in negotiations – but for some eurozone leaders Grexit is the goal":
http://www.theguardian.com/commentisfree/2015/jul/10/germany-greek-pain-...

Med venlig hilsen

Nils Bøjden

Dette har ikke været andet end et skuespil opført af den græske regering. Vel tilrettelagt og vel udført.

Skuespil: Den stolte græker eller hvordan vi nedkæmpede uhyret i nord
I rollerne:
Helten: Syriza
Den udkårne: Vælgerne
Uhyret i nord: ECB

Akt1: Den ikke endnu valgte græske regering synger den heroiske sang om uhyret i nord. Den udkårne sukker henført til dette heltekvad. Den udkårne lover helten sit hjerte hvis helten nedkæmper uhyret i nord

Akt2: Helten drager mod nord for at udføre sin heltegerning. Imidlertid opdager helten til fortvivlelse dels af have overdrevet sine egne evner, dels at uhyret i nord ikke er et uhyre og dels at uhyret er 43 gange stærkere end helten i sin vildeste fantasi havde forestillet sig.

Akt3: Helten planlægger nu en mindre justering af sin historie for at kunne vinde sin udkårnes hjerte.

Akt4: Helten vender tilbage sin sin udkårne og fortæller om de farer helten indtil videre har måtte udstå for at udføre sin heltedåd. Samtidig benytter helten muligheder til at synge et kvad om det grusomme uhyre med den fæle ånde og den tvivlsomme moral i nord som helten nu har fundet på en plan for at kunne nedlægge.

Akt5: Helten drager endnu en gang mod det fæle uhyre. Denne gang på en ganger med et mere godmodigt temperament , en ganger som ikke hele tiden sparker ud efter det fæle uhyre.

Akt6: Helten og det fæle uhyre enes om at helten kan vende hjem uden skrammer, med fyldt madpose og en sjat guld fra det fæle uhyres skatkammer. Aftalen går ud på at helten skal forklare den udkårne at det fæle uhyre ikke er et uhyre , at det fæle uhyre ikke kontakter den udkårne med sandheden om aftalen, at helten går i gang med selv at skaffe føden i stedet for at stjæle fra de andre og stopper med at pisse naboerne i skoene.

Akt7: Helten vender tilbage til den udkårne og fortæller at uhyret er tæmmet. Den udkårne vælter om på ryggen og hengiver sig til helten med sukken og stønnen og alle er glade.

Tæppe.

Jørgen Garp

Så røg den sidste rest af Nils Bøjdens argumenter, eller hvad vi nu skal kalde det, hvorefter han kaster sig over dramaturgien med et lige så dårligt resultat!

Sider