Læsetid: 9 min.

Dansk udenrigspolitik skal tilbage i EU’s og FN’s favn

Det danske forsvarsforbehold skal hurtigst muligt til folkeafstemning, hvis det står til Socialdemokratiets udenrigspolitiske nestor Mogens Lykketoft. Efter Foghs særlige udgave af aktivistisk udenrigspolitik er det på tide, at Danmark vender tilbage til EU og FN’s trygge favn, mener han
Der findes situationer, hvor man er nødt til at gribe ind uden FN-mandat, siger kommende formand for FN’s Generalforsamling Mogens Lykketoft. Han er ikke modstander af en aktivistisk udenrigspolitik, så længe målet er at skabe fred og ikke at vælte alverdens usympatiske magthavere

Der findes situationer, hvor man er nødt til at gribe ind uden FN-mandat, siger kommende formand for FN’s Generalforsamling Mogens Lykketoft. Han er ikke modstander af en aktivistisk udenrigspolitik, så længe målet er at skabe fred og ikke at vælte alverdens usympatiske magthavere

Sigrid Nygaard

13. juli 2015

Det kan kun gå for langsomt med at få det danske forsvarsforbehold til folkeafstemning, så Danmark igen kan prioritere de fredsbevarende FN-operationer, hvor vi sammen med andre EU-lande kan fungere som FN’s stærke arm. Det er budskabet fra tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft, når han bliver bedt om at gøre status over, hvor de seneste 25 års aktivistiske udenrigspolitik har ført Danmark hen.

»Danmark bør først og fremmest deltage i en europæisk sammenhæng og i FN’s fredsbevarende operationer, ligesom vi gjorde på Balkan i 1990’erne. Det er den naturlige rolle for Danmark,« siger den socialdemokratiske nestor og kommende formand for FN’s generalforsamling.

»Vi skal som udgangspunkt være sikre på kun at deltage i militære operationer, som vi kan stå moralsk og politisk inde for«, siger han.

I rækkehuset på kanten af Dyrehaven er der friskmalet kaffe på Bodumkanden og en stemning af organiseret opbrud. Den socialdemokratiske nestor og journalist Mette Holm er ved pakke de sidste ting, som parret skal have med til New York, hvor den 69-årige danske politiker er blevet håndplukket til at varetage et af det internationale samfunds mest prestigefylde job.

Symbolske gevinster

Og det er netop Danmarks forhold til USA og FN, som er omdrejningspunktet for samtalen ved det slidte mahognispisebord. For hvad har Danmark lært af 25 år med en stadig mere markant og aktivistisk udenrigspolitik. Sikkerhedspolitiske forskere som Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet, Anders Henriksen fra Københavns Universitet og Jens Ringsmose fra Syddansk Universitet mener, at Danmark har opnået rigtig meget politisk goodwill i Washington ved at stille op, hver gang USA har bedt sine allierede i NATO om at stille med alt fra F-16 fly til kamptropper til internationale missioner.

Men det er Mogens Lykketoft slet ikke enig i.

»Det, Danmark har fået ud af at lægge sig så entydigt og ukritisk op ad USA, er først og fremmest af symbolsk karakter,« mener han.

Han afviser blankt, at Danmark skulle have opnået væsentlige politiske og imagemæssige fordele som belønning for sin loyalitet. Han mener hverken, at Danmark har lettere adgang til toppolitikere i Washington, eller at Anders Fogh Rasmussens generalsekretærpost i NATO og de amerikanske præsidentbesøg i Danmark siden midten af 1990’ere skyldes den danske vilje til at deltage i den skarpeste ende af krigene i Irak og Afghanistan.

»Vi kunne have haft mindst lige så gode forbindelser til Washington – og bedre samvittighed med os selv, hvis vi havde lagt en linje, der mindede mere om Sveriges, Norges eller for den sags skyld Tysklands,« siger han.

Ingen af de tre lande var med til at vælte Saddam Hussein i 2003, og især Tyskland var langt mindre villig til at bekæmpe Taleban og risikere tab i Afghanistan, end Danmark var.

En amerikansk korporal dækker ansigtet på en statue af Saddam Hussein med et amerikansk flag, før den bliver væltet i centrum af Bagdad 2003.

Jerome Delay

De rigtige krige

Som netop afgået udenrigsminister i Nyrup-regeringen var Mogens Lykketoft med til at beslutte, at Danmark skulle sende både F-16 fly og specialstyrker til Afghanistan for at hjælpe USA med at vælte Taleban-styret i Kabul og jagte Al-Qaedas topledere i kølvandet på 11. september. Og den del af den danske krigsførelse står han stadig ved, selv om han hellere havde set, at Danmark havde holdt sig til de mindre skarpe våben.

»Der var aldrig tvivl om, at vi skulle deltage i Afghanistan. Afghanistan-krigen var indlysende legitim. 11. september-angrebet udgik jo fra Al-Qaeda, der ikke bare opererede fra Afghanistan, men var tæt allieret med det daværende styre i landet,« siger han og sammenligner krigens legitimitet med Golfkrigen i 1990, hvor Danmark for første gang siden Anden Verdenskrig besluttede sig for at deltage i en militæroperation med fregatten Olfert Fischer, der deltog i en maritim blokade af Irak og senere også i befrielsen af Kuwait, som den irakiske diktator Saddam Hussein havde besat.

»Der var jo tale om en uprovokeret besættelse af et andet land og dermed en ubestridelig aggressionshandling – på samme måde som Al-Qaedas angreb på USA i 2001 var en ubestridelig aggressionshandling,« siger Mogens Lykketoft og understreger, at begge krige foregik på baggrund af et klart FN-mandat.

Plaster på såret

Den styrke, som Mogens Lykketoft mente skulle til Afghanistan, så imidlertid meget anderledes ud, end den, Anders Fogh Rasmussen-regeringen endte med at sende til Kandahar.

»Vores udgangspunkt var, at vi skulle stille med en fredsbevarende styrke i Kabul, ikke at vi skulle deltage i kampoperationer ude på landet. Men Fogh insisterede på, at vi skulle sende specialstyrker afsted med det samme. Det var det, amerikanerne helst ville have – og i Socialdemokratiet mente vi ikke, at vi som afgående regering havde mandat til at bestemme.«

Ifølge Lykketoft havde de danske politikere en meget svag forestilling om den opgave, de i 2001 sagde ja til, da de gik med i Afghanistan-krigen.

»Det tegnede jo til, at man ved hjælp af flybomber og Nordalliancen kunne skabe et relativt hurtigt magtskifte i Afghanistan. Der var ingen, der forestillede sig, at vi ville blive låst fast i en krig, der kom til at vare over et årti,« som han siger.

Nord-alliancen var en gruppe krigsherrer, som havde holdt skansen over for Taleban og bevaret kontrollen med en lille del af landet nord for Kabul.

Det er især beslutningen om at sende de danske kampsoldater til Helmand i 2006 – den skarpeste front i krigen mod Taleban – som han set i bakspejlet mener, var en fejltagelse.

»Det var den daværende Fogh-regering, der mente, at vi skulle til Helmand og deltage i antiguerillakrig som en slags plaster på såret oven på vores tilbagetrækning fra Irak. Men for mig er det ikke indlysende rigtigt, at vi sagde ja til det,« siger han.

Inden for skiven

I det hele taget mener Lykketoft, at Danmark under Fogh var alt for ukritisk over for Bush-regeringens ønsker om militær deltagelse i internationale missioner.

»Det er selvfølgelig udmærket, at Danmark har et godt forhold til sin største allierede. Men vi skal kun være med i internationale militæroperationer, så længe der er tale om mål og midler, som vi kan stå inde for. Det skal være krige, som ligger inden for skiven af det, vi mener skal kendetegne dansk udenrigspolitik og Danmarks rolle i verden,« siger han.

Mogens Lykketoft understreger, at han ikke har noget principielt imod, at Danmark fører en aktivistisk udenrigspolitik, heller ikke selv om det sker med militære midler.

»Jeg har ikke noget imod aktivistisk udenrigspolitik. Jeg skal bare kunne stå inde for, hvad det er for militære aktioner, vi deltager i, og hvad det er for midler, vi bidrager med.«

Et af de vigtigste pejlemærker for den tidligere udenrigsminister er, om de militære aktioner, Danmark deltager i, har FN-mandat eller ej.

»Som udgangspunkt skal vi kun deltage i militære aktioner, der har FN-mandat« siger han. »Men der er undtagelser. Jeg har f.eks. selv været med til beslutte, at vi skulle deltage med F-16 fly i Kosovo-krigen i marts 1999 ud fra princippet om Responsibility to Protect (kaldet R2P). Vi gik med i Kosovo oven på folkemordet i Rwanda, hvor verdenssamfundet svigtede. Det måtte ikke gentage sig. Den serbiske leder Slobodan Milošević var ved at fordrive et par millioner albanere fra deres hjemstavn, og Rusland blokerede for et FN-mandat, så det var rigtigt, at NATO greb ind. Der kan altså være situationer, hvor man er nødt til at handle uden for FN-mandat,« siger den kommende FN-chef.

Tilbage til Bøllebank

For Mogens Lykketoft er den aktivistiske udenrigspolitik, som den tegnede sig i 1990’erne, hvor Danmark deltog i skarpe FN-missioner på Balkan, tættere på den rolle, han gerne ser Danmark spille i verden.

»Vi deltog i fredsbevarende operationer, både i Bosnien og i Kroatien, som havde et robust mandat. Det skete jo på et klart FN-mandat, også selv om vi kom til at deltage i de første kamphandlinger siden Anden Verdenskrig,« siger han med henvisning til den berømte Operation Bøllebank, hvor danske kampvogne i april 1994 dræbte op mod 150 serbiske soldater, som gentagne gange havde angrebet den dansk-svenske FN-styrke i Tuzla.

Det var ellers med nød og næppe, at den daværende S-R-regering gik med til at sende danske kampvogne til Balkan, men det var ifølge Lykketoft især De Radikale, der var imod.

»De Radikale var bekymrede over at sende så tunge våben af sted. De mente, kampvogne var for provokerende og for tunge til lokale veje, men daværende forsvarschef, general Jørgen Lyng, kom og argumenterede over for regeringens koordinationsudvalg. Der var mange indvendinger, hvortil general Lyng på et tidspunkt meget vittigt sagde: ’Fru Jelved. Vi maler dem hvide, så ser de ikke så truende ud!’ Og så blev det vedtaget«, fortæller Mogens Lykketoft og bryder ud i en tør, hivende latter.

Set i bakspejlet mener han, det var helt i orden, at de danske kampvogne også blev brugt til at give serberne en lærestreg.

»Det skete jo i selvforsvar. Der blev jo skudt på os, og så skød vi tilbage.«

At de danske kamphandlinger på Balkan var et vendepunkt i den aktivistiske udenrigspolitik, som flere forskere har påpeget, er han dog ikke enig i. »Jeg mener ikke, det var så epokegørende, men det er klart, at vi op igennem 1990’erne gradvist accepterede, at der kunne være situationer, hvor en mere robust militær indsats var nødvendig for at skabe fred og undgå dramatiske overgreb.«

Det store vendepunkt

Det store vendepunkt i dansk udenrigspolitik kom efter Mogens Lykketofts mening med Danmarks deltagelse i Irak-krigen i 2003.

»Det er den beslutning, der skiller sig ud på det principielle plan, både fordi der ikke var noget, der bare lignede et FN-mandat, fordi begrundelserne for krigen var usande, og fordi den egentlige dagsorden vare at sikre et magtskifte i Irak,« siger han.

Men den begrundelse for at gå i krig, mener han ikke holder, i al fald ikke i Iraks tilfælde.

»Der var ingen masseødelæggelsesvåben, og der var ingen international terrorforbindelse. Men der var et regime, som man kunne have al mulig mangel på sympati for. Det er bare ikke nok til at gå i krig, der er jo så mange regimer, som burde skiftes ud, og erfaringerne fra Irak og Afghanistan viser, at det ikke lader sig gøre. Det har amerikanerne jo også måttet indse, at ikke engang de kan overkomme,« siger han.

Og det er netop den vigtigste lære, som han mener, Danmarks bør drage efter 25 års voksende militær aktivisme. Der er opgaver, som er så store, at selv verdens mægtigste militæralliance ikke kan løfte dem.

»Det er den afgørende skillelinje. Det har aldrig været og skal aldrig blive en del af dansk udenrigspolitik, at vi skal deltage i militære aktioner for at vælte magthavere alle mulige steder i verden.«

I Mogens Lykketofts politiske håndbog hedder alternativet EU og FN. Og her står det danske forsvarsforbehold solidt i vejen, mener han.

»Vores forsvarsforbehold i EU har til en vis grad bestemt, at vi i højere grad end andre EU-lande er blevet en del af de villiges koalition. Vi har jo afskåret os selv fra at være en del af fælles EU-fredsbevarende aktioner. Og det er på høje tid at ændre det,« mener den kommende formand for FN’s generalforsamling.

»Vi er allieret med USA, og det er vigtigt. Men det er jo EU-landene, vi arbejder tættest sammen med på alle områder, og derfor er det også helt unaturligt, at det er mere tilgængeligt for os at deltage i de USA-ledede koalitioner i stedet for at være en del af en fælles EU-indsats,« siger han.

Mogens Lykketoft er meget fascineret af og enig i ideen om at lave en fælles EU-udrykningsstyrke.

»Som FN’s tidligere generalsekretær Kofi Annan sagde til mig i 2001, da ideen om en reaktionsstyrke var varmest, så vil en sådan styrke være den stærkeste kapacitet, som kunne tilføres FN. Det er meget vigtigt, at I holder fast i det spor, sagde han. Og det har han helt ret i.«

Hvis Mogens Lykketoft kunne ønske noget med hensyn til Danmarks udenrigspolitiske fremtid, så var det at få ophævet det danske forsvarsforbehold og få gang i en aktivistisk udenrigspolitik i EU- og FN-regi.

»Det er et højt prioriteret ønske for mig, at Danmark som hovedregel deltager i fredsbevarende operationer med mandat fra FN frem for at deltage i amerikanskledede koalitioner af villige. Vi skal være en del af FN’s stærke arm. Det er mit ønskescenarie for DK’s fremtidige udenrigspolitik.«

Bodum-kanden er tom, og den afmålte tid gået.

Trods sine 69 år har Mogens Lykketoft ingen planer om at lægge sin brændende interesse for udenrigspolitikken på hylden. De kommende halvandet år befinder Socialdemokraternes grand old man sig i FN’s hovedkvarter i New York, hvor han om noget vil få mulighed for at styrke netop den fredsbevarende indsats, som han taler så varmt for.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørgen Dragsdahl
  • Malan Helge
  • Anne Eriksen
  • Henrik Brøndum
  • Gert Romme
  • Dorte Sørensen
Jørgen Dragsdahl, Malan Helge, Anne Eriksen, Henrik Brøndum, Gert Romme og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helene Kristensen

- og hvem er så lige i stand til at afgøre, om det er et forsøg på at skabe fred eller at vælte en diktator? Uanset hvad vi blander os i udenlands, vil civile blive dræbt - og hvem kan siddende i Danmark afgøre hvilken klan der er den gode klan og hvilken der er den onde? Lad dog folk selv afgøre om de ønsker en diktator afsat og lad dem afsætte ham. Jeg vil mene, at de der mener Danmark bør kaste sig ind i en eller anden klankamp, bør selv iklæde sig uniform og våben og være med - så kan det være vore politikere og meningsdannere udviklede sig knap så blodtørstige. Det er jo ikke politikere og diverse højtuddannede der lægger børn til - det er det mere jævne folk - dem der så senere skal høre politikere og meningsdannere hyle højt om, at soldaterne døde forgæves i en uværdig kamp.

Gert Selmer Jensen, Felix Austin, Peter Nørgaard, Britt Kristensen, Laurids Hedaa, erik mørk thomsen, Claus Oreskov, Peter Hansen, Bodil Waldstrøm og Bente Petersen anbefalede denne kommentar

Jeg har normalt stor respekt for Mogens Lykketoft, på trods af hans medlemskab hos Socialdemokraterne, som jeg grundlæggende opfatter inkompetente ikke-ideologiske magtmennesker.
Men hans analyse af krigen mod Afghanistan har, i bedste fald, ingen forbindelse til virkeligheden. I værste fald viderefører den en række svære misforståelser eller løgne.

1. Vi kender ikke Al-qaedas præcise rolle og ansvar i forhold til hændelser 11.september 2001 (9/11).
De eneste kilder vi har til information herom er efterfølgende bevist som løgnere - Bush, Rumsfeldt, Rice, Cheney, Powel m.fl har ikke skyggen af troværdighed i dette eller nogen andre spørgsmål.
Vi ved i dag uden skyggen af tvivl at disse mennesker lyver når det passer dem.
Dertil findes dertil utallige, endnu ikke forklarede diskrepanser, som man ikke kan ignorere i fortællingen.
2. Men - selv hvis vi, mod bedrevidende, forestiller os at de officielle forklaringer på 9/11 er sande og dækkende, er det heraf indiskutabelt at angrebet blev planlagt og udført af primært Saudi-arabiske borgere, der udnyttede et svagt, og efter 30 års konstant krig, nedbrudt og dysfunktionelt, Afghanistan, som base for deres aktiviteter.
Endnu har Ingen indsats rettet sig mod de reelt ansvarlige - Sauderne!
3. Sammenligning med den første Golf-krig er direkte vanvittig og udstiller en afgrundsdyb mangel på indsigt.
Vi ved i dag, igen uden skyggen af tvivl, at Saddam blev forført af CIA og den første Bush-administration til at invadere Kuwait som led i et strategisk spil mellem Iran, Irak og Saudi-arabien.
USA lokkede Saddam til at gøre udfald mod det mikroskopiske men hovedrige olie-emirat på sin sydlige grænse, for at overtale Sauderne om nødvendigheden af oprettelse af amerikanske baser på halv-øen.
Historien og løgnene stoppe ikke engang her, men jeg må videre i dagen tekst.

Tilbage står dog spørgsmålet. Hvordan kan en central spiller i dansk demokrati være så fejlinformeret ? Og hvordan er det politisk muligt at overleve en så falsk repræsentation af virkeligheden ? Endsige kvalificere til 'en af det internationale samfunds mest prestigefyldte embeder' ?

Morten Lind, Kirsten Lindemark, johnny lang, Britt Kristensen, John Andersen, Laurids Hedaa, erik mørk thomsen, Thomas Petersen, Torben Selch, Peter Ole Kvint, Janus Agerbo, Jan Pedersen, Bo Carlsen, henrik hansen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
michael andersen

Det er godt nok sjovt, når flommeeuropæiske politikere kan påstå at "som lille land med åben økonomi er vi afhængig af udlandet" og samtidig sige "at EU giver os større indflydelse", når vi vil i et EØS-samarbejde. Hvem er det egentligt, der trækker i trådene når folket er valgt. Politikerne er i hvertilfælde i lommen på andre ikke folkevalgte.

henrik hansen

"»Danmark bør først og fremmest deltage i en europæisk sammenhæng og i FN’s fredsbevarende operationer"....."Der kan altså være situationer, hvor man er nødt til at handle uden for FN-mandat,«

Fordummende og selvmodsigende. Du er blevet for gammel, Lykketoft!

Felix Austin, Kirsten Lindemark, Britt Kristensen, Claus Oreskov, Per Dørup Jensen, Peter Ole Kvint, Jan Pedersen og Bo Carlsen anbefalede denne kommentar
Bente Petersen

Ja Fogh Rasmussen stoettet af Uffe Ellemann-Jensen soergede for at vort forsvar blev til angreb .
-
Den nye ordning (forlig) ... som var helt tydeligt skrevet af NATO... blev vedtaget 2005 ... og havde vaeret under forberedelse siden 1995 - med mere braende til baalet in 1999 begrundet med, hvad der skete den gang i Yugoslavien.
-
Man kan jo altid vaere bagklog og spoerge sig selv om Yugoslavien krisen blev gjort vaerre af NATO's indblanding - eller om det fra NATOs side var noget, de gjorde for at have en grund til
at blive ved at eksistere - det ser vi jo noget af nu, hvor Rusland igen goeres til den store busseman - saa vi alle kan se, hvor vigigt det er vi har NATO...
Det var ikke alle i det danske militaer der var enige om at Danmark skulle vaere en angrebs nation, men de blev ikke lytted til.
-
10 aar efter 2005 forliget - og 15 aar efter NATO bombbardere Yugoslavien er det passende at se paa resultatet - of spoerge var det saa en god ide at laegge vort forsvar om, var det godt for Danmark og verden at Danmark deltog i krige i Afghanistan, Iraq og Libyen - og stadig sender kamfly til Iraq ..... eller vil det vaere bedre for Danmark og verden at vi burger vore kraefter paa at skabe fred.

Morten Lind, Kirsten Lindemark, Bernhard Drag, Britt Kristensen, Laurids Hedaa, Claus Oreskov, Per Dørup Jensen og Bo Carlsen anbefalede denne kommentar
Bjarne Falk Rangård

Danmark er ikke en stormagt og skal ikke opføre sig om en sådan.
Anskaffelse af nye jager fly til minimum 30 milliarder, formentlig omkring de 40 når regningen skal betales, er der bredt flertal for i folketinget, måske. Emnet var ikek mål for større diskussioner i den nyligt overståede valgkamp. Her var journalisterne enige om at få tusinde kroner til meget få kontanthjælps modtagere og sikre at mennesker på flugt fra blandt andet Stormagten Danmarks mange krige ville blive fattigere var meget vigtigere emner.
Tænk hvis politikerne skulle forholde sig til om det var en god ide at bruge minimum 30 milliarder på fly vi ikke er sikre på om de overhovedet kan flyve !!!
Om så den nye taberregering skal vride pengene ud af folk med for lave indkomster, SKAL der indkøbes krigsfly, uanset om de kan flyve eller ej. Alt andet vil være tåbeligt, det kan vel alle indse, derfor ingen grund til at spørge.

Preben Haagensen, Morten Lind, Kirsten Lindemark, John Andersen, Bernhard Drag, Britt Kristensen, peter fonnesbech, erik mørk thomsen, Claus Oreskov og Peter Ole Kvint anbefalede denne kommentar

EU har jo vist sig at være en katastrofe også på det udenrigspolitiske område - en trussel mod vores sikkerhed.
Lykketoft selv mangler at bevise, at han har noget som helst at bidrage med på det udenrigspolitiske område.
Så for vores sikkerheds skyld er det afgørende vigtigt, at forsvarsforbeholdet bevares.

henrik hansen, Peter Nørgaard og Jan Pedersen anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Med baggrund i det der sker i Grækenland, så er jeg ikke interesseret i at få ophævet vores udenrigspolitiske forbehold... sæt nogen andre kommer til, at skylde tyskerne penge....

Torben Selch

Dog en gammel politiker som på sine sidste perioder af aktiv politiker, har kunne åbne det ene øje. Kritikken af Danmarks medløberi af USA er helt korrekt, han mangler bare at få åbnet øjet lidt mere - og gerne det andet også. Krigen i Iraq og Afghanistan udløber af samme sag, USA's kontrol af Mellemøsten og Middelhavet-syd - og planlagt lang tid før 9/11.

Gert Selmer Jensen, Felix Austin, Kirsten Lindemark, Morten Lind og Mark Strøm anbefalede denne kommentar
Peter Ole Kvint

Mogens Lykketoft: »Vi skal som udgangspunkt være sikre på kun at deltage i militære operationer, som vi kan stå moralsk og politisk inde for«.

Jeg er sagkyndig i krig. Og jeg tror ikke på at der findes en sådan en krig (i dag). Hitler og WW2 var sådan en krig. Men der er ingen Hitler eller Stalin i dag.
Puttin og Kaliffen er ikke nogen real trussel, dette kan jeg sige med sikkerhed, fordi jeg ved hvordan de bliver finansieret, af os selv.

Det syntes en naturlov, eller historisk erfaring magthaverne tror at de kan starte en krig og afslutte en krigen på en hundrede dele af den tid som krigen i virkeligheden kommer til at vare.

Planen bag EU "forsvar" er at genskabe Frankrigs imperialistiske traditioner. Hvorfor skal vi støtte denne håbløse tradition?

Vibeke Hansen, Bo Carlsen, Morten Lind, John Andersen, Peter Nørgaard, Britt Kristensen og Laurids Hedaa anbefalede denne kommentar
Martin Hansen

"Det kan kun gå for langsomt med at få det danske forsvarsforbehold til folkeafstemning, så Danmark igen kan prioritere de fredsbevarende FN-operationer, hvor vi sammen med andre EU-lande kan fungere som FN’s stærke arm"

Det er et åbenlyst svindelagtigt argument, der tydeligvis går efter at få fast i de ignorante.

Danmark behøver ikke være med i det europæiske forsvarssamarbejde for at stille styrker til rådighed for FN-missioner. Tværtom vil Danmark alt andet lide kunne stille færre styrker til rådighed for FN-missioner, hvis Danmark træder ind i det europæiske forsvarssamarbejde, da Danmark i så fald skulle afsætte ressourcer til det europæiske militær-politiske bureaukrati og stabsofficerer til militære hovedkvarterer i EU-regi. Det danske forsvar ville altså skulle spare folk væk på jorden, folk der ville kunne udsendes i FN-missioner, for at frigøre penge til at sende flere stabsofficerer og embedsmænd til EU-systemets militær-politiske bureaukrati.

Der er ikke brug for flere militær-politiske rammeorganisationer, at kunne sende de få tilbageværende danske operative danske styrker ud unders flag. Det er ikke flag der mangler, slet ikke når hvert "flag" koster en masse at opretholde i form af militær-politisk ledelse og styring. Det er ikke flere, ekstremt dyre, højere multinationale stabe, der er brug for og slet ikke på bekostning af operative enheder.

Hvis Lykketoft alvorligt mente, at Danmark skulle styrke sit FN engagement, så skulle han ikke foreslå at bruge forsvarspenge på EU's overvægtige militær-politiske bureaukrati, men genoprette den dansk-ledet FN-brigade, SHIRBRIG, og tilføre den flere ressourcer sådan den kunne blive en central enhed for FN's fredsbevarende og fredsskabende indsatser.

Så hvis man vi styrke FN-indsatsen bør man ikke spilde pengene på EU's militære-politiske bureaukrati.

Felix Austin, Bo Carlsen, Ib Heinisch, Morten Lind og Peter Nørgaard anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

Selvmodsigelsernes holdeplads nr. 1. Lykketoft forsøger på samme tid at spille rollen som høg og due – den går bare ikke! Han har nået en ny og bedre indsigt og ser gerne Danmark som mindre aggressiv militær nation. Imidlertid har han ikke nosser til at indrømme tidligere fejl, som førte til den militaristiske linje der ødelage livsgrundlæget for titusinder af medmennesker.

Felix Austin, Flemming Berger, Bo Carlsen, Morten Lind, Kirsten Lindemark, Peter Nørgaard og Britt Kristensen anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

Til trods for Lykketofts ambivalens og mudrede forhold til fortidens militær politik og knæfald for USA imperialismen så må og skal vi bort fra dødens politik og ind på vejen til fredens politik. Her kan vi gøre en indsats som også vil gavne DK selv. Vi skal ikke være morder nationen USA's villige idioter, vi skal bryde med US. & NATO, jo før jo bedre!

Felix Austin, Flemming Berger, Kirsten Lindemark, Bernhard Drag, Britt Kristensen og John Andersen anbefalede denne kommentar
John Andersen

Jeg er absolut ikke i tvivl om, at Mogens Lykketoft vil være den bedste og mest hæderlige person til posten i FN. Vi har dog tidligere set hvordan Danske politikere har ændret standpunkt og moralopfattelse, når de har fået en stor post i udlandet, eller når de er blevet udenrigsminister. Så er det man ofte får den tanke, at de mister deres dømmekraft og retter sig ind efter USA's ønsker.
Med al respekt og endda beundring for Lykketoft som en hæderlig politiker, så har jeg en bekymring. Jeg bliver lidt nervøs ”når ønsket er at Danmark som hovedregel skal deltage i fredsbevarende operationer med mandat fra FN.”
Efter min opfattelse er FN blevet korrupt. FN gav mandat til en ”No fly zone i Libyen”. Det blev opfattet af NATO som tilladelse til en ”all out war” med 90,000 missil angreb. Og vi ser resultatet, en borgerkrig. Har Kofi Annan, nogen sinde beklaget denne ”fejlfortolkning”? Eller var det måske i overensstemmelse med hans chef i USA.
Hvordan kan ledelsen i FN dække over seksuel misbrug af børn i Afrika, begået af FN’s fredsbevarende styrker? I stedet fyrede FN den svenske diplomat, som lækkede denne forbrydelse. FN styres ikke af medlemslandene. Den styres af enkelte lande med bestikkelse.
FN trænger til en oprydning, og hvis nogen kan gøre det, vil Mogens være et godt bud.

Martin Hansen

FN-mandatet var ikke alene til et flyveforbud, men med "all necessary measures (...) to protect civilians (...) excluding a foreign occupation force" - facts are facts.

Martin Hansen

Lykketofts argument svare til at Finland skal melde sig ind i NATO for at kunne bidrage til FN-missioner - absurd.

John Christensen, Felix Austin, Flemming Berger, Peter Nørgaard, Claus Oreskov og Mark Strøm anbefalede denne kommentar

Mogens Lykketoft eller Henning Dyremose.. Nej æblet falder ikke langt fra stammen.

Peter Nørgaard

Giv ikke fanden lillefingeren, giv ham fingeren.

Danmark som krigsførende nation på 25. år, et jubilæum der fejres med, at én af krigstilhængerne bliver formand for FNS´s Generalforsamling.

Lykketoft lever - som hans venner fra f.eks TDC- og DONG svindelnumrene - i Magtelitens boble. Holder den boble i længden..?

Gert Selmer Jensen, Britt Kristensen, Mark Strøm, Felix Austin, Flemming Berger og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Jørn Petersen

Det her drejer sig hverken om justits eller noget som helst andet.

Når alt bliver skåret væk, drejer det sig om at vores politikere kan se befolkningen i øjnene og sige - dette gjorde vi fordi danmark var truet af en fjende udefra - kan de det vil alle danskere bakke 100 op bag beslutningen, så simpelt er det.

Er der efterfølgende den mindste tvivl , ja så skal det belyses og dem som har været medvirkende til krigen, både de tidligere og de nuværende skal ikke have nogen indflydelse på en sådan belysning.

Har de det, er det fordi der skal skjules noget, og de bør fjernes fra deres embede.

Britt Kristensen, Vibeke Hansen og Mark Strøm anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Uanset hvad og 'alt andet lige', så er Sigrid Nygaards portræt af Mogens Lykketoft suverænt!

Tue Romanow, Keld Albrektsen og Peter Nørgaard anbefalede denne kommentar
Peter Nørgaard

Ja, Vibeke. Og blikket kan give mindelser om én med tre-fork. Hvilken sjæl sidder der mon i det blik..?

Lyver Magtelitens inderkreds overfor sig selv..? Lyves overfor sig selv, lyves også overfor andre.

Det anbefales at læse den canadiske psykiater Roberts D. Hare, og den danske professor Erik Simonsen, vis forskning også omhandler lederes psyke og sygdomme.

Vibeke Rasmussen

Peter Nørgaard, nu prøver jeg helt generelt at være varsom med at læse for meget ind i et fotografi/et portræt. Det er jo immervæk kun en brøkdel af et sekund, fotografen har fanget. Når det er sagt, finder jeg det ikke desto mindre interessant at betragte portrætter – eller for den sags skyld nærbilleder af mennesker, der viser sig på min tv-skærm – én halvdel ad gangen. De fleste mennesker har to meget forskellige ansigts-halvdele, ofte med helt modsatrettede udtryk. Også ovenstående; men dén eventuelle afkodning vil jeg overlade til den enkelte. :)

Rent teknisk er det et beundringsværdigt smukt fotografi.

Gert Selmer Jensen, Anne Eriksen, Tue Romanow og Peter Nørgaard anbefalede denne kommentar
Peter Nørgaard

Jo Vibeke, som Jean-Luc Godard sagde "The cinema is truth 24 frames-per-second". Blandt andre gestaltet i Harmonica scenens close-ups, i Sergio Leones "Once Upon a Time in the West" /;-)

Uanset hvordan et portræt - taget på et kvart sekund - opleves, k a n det give anledning til refleksion. Om at lyve for eksempel; hér set i sammenhæng med hvad der fortælles.

Hvilken halvdel af ovenstående portræt er mest "sandt" - og giver portrættet mindelser..?

Michael Kongstad Nielsen

EU´s trygge favn? Gys! -
Næh, den bliver man knust af.
Lad os for guds skyld bevare vores forbehold.
Men FN - sporet, som Per Stig fjollede rundt med, er godt nok. Der findes ikke noget bedre, før FN engang bliver moderniseret med et nyt Sikkerhedsråd.

Erik Karlsen

"Det har amerikanerne jo også måttet indse, at ikke engang de kan overkomme"

Og hvorfor har danskerne (læs: Fogh-regeringen) aldrig villet indrømme det?

Gorm,
jeg tror i øvrigt ikke, at Mogens Lykketoft er fejlinformeret. Måske har han en anden mening end dig, måske har interviewet ikke bragt hele samtalen ord for ord, og måske har han ikke bare sagt alt, hvad han vidste (men kun svaret på spørgsmålene)?

Felix Austin

Krige KAN ikke vindes med militær magt.
Det er ufatteligt at dette faktum er så svært at forstå, selv for et "voksent" menneske som Lykketoft, men når man ved hvad han eller fornægter så er det måske alligevel ikke så underligt.
Man kan vinde et slag eller en hel kampange, men aldrig vinde en krig, fordi man har skaffet sig alle de dødes venner, familie og sympatisører som fjender.

Krige vindes med fredelige midler

John Christensen, Anne Eriksen og henrik hansen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Som pendant til Felix Austins indlæg ovenfor vil jeg nævne et Klaus Rifbjerg indlæg i en diskussion med Leif Davidsen engang i Information om Irak- og Afghanistankrigenes relevans:
- jeg nægter at tro, at demokrati vokser ud af et geværløb.

John Christensen, henrik hansen, Mark Strøm og Felix Austin anbefalede denne kommentar

"Jeg nægter at tro, at demokrati vokser ud af et geværløb" - Nej, det kommer der politik ud af.

Demokrati: En stat som har stater i staten (sol, planet og måne) eller et astronomisk urværk, som på dansk bliver til kommune, region og stat. Men det er "darwinismen" vi alle kæmper i mod. - Hamp og blomster, hamp og blomster min ven.

Peter Sterling

Da politikerne først havde smagt blod, var de ude af stand til at styre sig selv og skabte kaos rundt omkring i verden, op imod en mil. døde og to mil. flygtninge, og de råber bare efter flere lig.
Samarbejde med torturstater, Bush, Rumsfeldt, Rice, Cheney, Powel, torturcentre over hele kloden, ikke en politiker siger fra, ikke en politiker siger undskyld; det var mig som var skyld i at dit barn blev bombet ihjel, jeg tager ansvartet og går i fængsel. Danmarks massemordere gemmer sig bag høje mure af sten, beskyttet mod retsforfølgelse af en lille magtelite, som har samlet al magt udenom befolkningen. Flere skitzofrene udtalelser om fredsbevarende styrker og aktivistisk udenrigspolitik, mere blod og kaos, forsvar blev til angreb. Magt og menneskeforagt, vi har ret til at dræbe!

Det var forbudt danske soldater at slå mennesker ihjel uden for vore grænser, ganske enkelt fordi der ikke fandtes nogen, som kunne skelne mellem godt og ondt, vores krige har tydeligt bevist at sådanne kapaciteter har vi ikke. Når små mænd kaster lange skygger må mennesket krybe i skjul. Flere drab, flere bomber, flere fly, mindre flygtningehjælp, danmark er blevet et sort/blodrødt land. På blot 15 år er det lykkes politikerne at kaste alt det bort som var værd at bevare. Når jeg ser et danskt flag kan jeg kun tænke på politikernes syge hadspolitik.

Bo Carlsen, Hans K Hansen, Felix Austin, Britt Kristensen, Jørn Petersen, Mark Strøm og Peter Nørgaard anbefalede denne kommentar
Hans K Hansen

"Det danske forsvarsforbehold skal hurtigst muligt til folkeafstemning, hvis det står til Socialdemokratiets udenrigspolitiske nestor Mogens Lykketoft. Efter Foghs særlige udgave af aktivistisk udenrigspolitik er det på tide, at Danmark vender tilbage til EU og FN’s trygge favn, mener han"

Ja det mener Lykketoft, mens han fralægger sig ansvaret for sin egen, og Socialdemokratiets accept af, ikke kun Fogh's, men et næsten enigt Folketing, hvor også EU var enige, om beslutningen der førte til krigsaktivisme.

Når Lykketoft så udtaler, at Danmark skal omfattes EU trygge favn, hvor det netop var dem der, sammen med Bush administrationen, startede aktivismen, og derfor skal til folkeafstemning, så klinger det hult, fordi det var EU og USA's befolkninger der stoppede krigsaktivismen, bestemt hverken EU eller USA's regeringer.

Lykketoft har fuldstændig mistet perspektivet. Lykketoft udtaler efterfølgende at han blev ført bag lystet af Fogh i henhold til Irak krigen, hvilket på sin vis er en indrømmelse af, at heller ikke Lykketoft så skoven for bar træer, men så fortsætter politikerne deres krigsaktivistiske tåbeligheder i Afghanistan.

Var det ikke (stadigvæk) for befolkningerne, så var politikerne logrende fortsat i Syrien, alt imens Lykketoft forsøger at få det til at se ud som om at Socialdemokraterne og EU politikerne er englebasser.

Ja, men Lykketoft. Danskerne har, som du ved, mange gange stemt om EU. Tror du selv på at danskerne, især nu her med balladen om Grækenlands korrupte politikere, at danskerne har ændret holdning? EU er ikke tryg. EU er et forvirret og utrygt eksperiment, med elitistisk føderale visioner, skruet sammen på en måde der er endnu mindre demokratisk end Folketinget.

Så er der FN. Politikernes fortolkning af FN konventionerne, er den direkte årsag til millioner af islamisters tilstedeværelse i Europa helt i modsætning til befolkningernes ønsker. Tilsammen er begge organisationer årsagen til at islamisk nationalisme vokser, såvel som den højreorienterede i EU's lande.

Så hvad tror du Lykketoft, næste EU folkeafstemning vil afgøre? Yderligere afgivelse af folkestyret til EU's administration, eller det modsatte?

Gert Selmer Jensen

"I EU og FN`s, trygge favn...? Goddag mand økseskaft. Lykketoft har meget store tanker om sig selv,
men derfor behøver han ikke at betragte os andre, som totalt idioter.

Gert Selmer Jensen

Ved nærmere eftertanke. Så har det vel altid ligget til ham. Hans "Grov-Arrogance", var måske også
grunden til at han aldrig fik status af Statsministermateriale. ( Til hans store ærgrelse, er jeg sikker på ).