Læsetid: 1 min.

EU-lande kunne ikke blive enige om flygtninge

Grækenland er hårdt presset af den massive tilstrømning af migranter, som tager rejsen over Middelhavet.

Jaco Klamer

21. juli 2015

Endnu en gang mislykkedes det EU-ministrene på et indenrigsministermøde i Bruxelles at få omfordelt 40.000 migranter, der er strandet i Italien og Grækenland, og som skal fordeles over de næste to år til andre EU-lande.

På mødet i går lykkedes det kun at få fordelt 32.256 af flygtningene imellem landene.

Luxembourg har EU-formandskabet det næste halve år og havde en ambition om at nå til enighed om omfordelingen ved udgangen af juli. I stedet skal landene mødes igen senere på året for at diskutere emnet.

Kommissæren for migration, indenrigsanliggender og borgerskab, Dimitris Avramopoulos, udtrykte skuffelse over landenes indsats.

»Det er tydeligt, at medlemslandene skal levere. Jeg er skuffet over, at det ikke skete i dag. Men det var et meget vigtigt skridt frem,« sagde Avramopoulos. På grund af retsforbeholdet deltager Danmark ikke i EU’s asylpolitik og tager heller ikke imod nogen af de 40.000.

Ritzau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Det er forargeligt - og jeg vil gerne melde mig blandt de forargede - at EU ikke engang kunne enes om at fordele 40.000 flygtninge.

Men ups, vi danskere har jo netop vores retsforbehold - så det er vist klogest at stikke piben ind.

Det er totalt absurd at læse netop Holger K Nielsens kronik i JyllandsPosten i dag, hvor han og Margrete Auken rejser spørgsmålet: "Skal Danmark være Udkantseuropa?"

Nu kommer netop retsforbeholdet til afstemning; men netop de protokoller, der vedrører flygtningepolitik, skal vi ikke stemme om at ophæve. Den del af retsforbeholdet skal bevares.

Ved afstemninger er kun et svar muligt: NEJ - og lad så det lede retsforbehold bestå i sin helhed, som evig skamstøtte over Holger K Nielsen.