Læsetid: 2 min.

De fem stridspunkter mellem Grækenland og kreditorerne

7. juli 2015

Skat

Selskabsskatterne, mener Syriza, skal stige fra 26 til 29 procent i 2016. Kreditorerne har holdt på 28 procent, så det ikke går ud over virksomhedernes evne til at ansætte nye medarbejdere, fordi den græske økonomi falder i år. Samtidig ønsker regeringen at indføre en ny skat på yderligere 12 procent for alt overskud over 500.000 euro, hvilket skal friholde de mange små virksomheder i landet.

Kreditorerne er imod og ønsker yderligere besparelser i statsbudgettet, det kan f.eks. være besparelser i forsvaret. Regeringspartneren, som er det højrenationale parti ANEL, har truet med at forlade regeringen, hvis dette sker.

Moms

Kreditorerne ønsker højere indtægter fra moms, især skal turisterne betale mere for hotelovernatninger og restaurantbesøg, der skal stige fra 13 til 23 procent. I forvejen er den græske moms gået op og ned som en yo-yo, efter to år med lav restaurantmoms, for at skubbe gang i omsætningen igen. Dyrere tavernabesøg vil være upopulært. Men også stigninger på visse fødevarer bliver svær at sælge politisk.

Parterne skændes især om de udbredte momsfritagelser, der findes for de græske øer, hvor omsætningen om sommeren er høj. På sigt er der potentiale for nye indtægter for den græske stat.

Pensioner

Grækenland har Europas dyreste pensionssystem, som trækker 17,5 procent af alle statens udgifter, og uden reformer vil udgifterne om 15 år være 24,5 procent.

Regeringen erkender behovet for reform og vil hæve de offentligt ansattes pensionsalder fra 56 til 67 år og droppe de mange undtagelser afhængig af branche, men man kæmper også for at udsætte ændringerne.

Tillægspensioner til de fattigste pensionister udløber om et par år, og her skal der opnås enighed om fortsættelse eller ophør. 49 procent af de græske husholdninger er afhængige af pensioner, fordi mange arbejdsløse lever af forældrenes pensioner.

Gældens løbetid

Da den græske gæld i 2012 blev skåret ned med 107 mia. euro hos de private investorer, troede man, at dette ville løse problemet, men fordi økonomien skrumpede, strøg gælden i forhold til BNP i vejret. Man aftalte i 2012, at Grækenland først i 2020 skal afdrage gæld, indtil da skal landet reformeres. Med de nuværende programmerafdrages gælden frem til 2057, hvilket kræver statsoverskud på over 4 procent.

At ændre i løbetider og rentesatser er umiddelbartden nemmeste facon at lette den græske stats forpligtigelser på, fordi det ikke strider mod de europæiske redningsfonde EMS’ og EFSF’s interne regler.

Gældssanering

Grækenland ønsker at slippe for at betale renter og afdrag i tyve år og tilslutter sig også IMF’s nyligt fremsatte ønske om at nedskrive den græske gæld med 30 procent, for at Grækenland realistisk skal kunne betale af på gælden. IMF ønsker vel at mærke ikke, at egne penge skal i spil, men peger på, at det er EU-midler fra redningsfondene eller Den Europæiske Centralbank, ECB, der skal bidrage til gældsnedskrivelsen. Problemet er, at hverken ECB eller ESM må afskrive gæld. Det kræver regelændringer. Det mest sandsynlige er derfor en symbolsk gældsnedskrivelse og en indirekte gældssanering ved hjælp af længere løbetider.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu