Læsetid: 7 min.

Flygtningenes møde med et korrumperet asylsystem

Når bådflygtningene går i land i Syditalien, bliver de forvandlet til en kilde til velstand for personer og partier. Den slags er mange af dem flygtet fra i deres hjemlande, og derfor vil de fleste helst fortsætte rejsen mod de nordeuropæiske retsstater. Modtagecentret i Mineo på Sicilien er blevet et symbol på, hvordan europæerne selv har forværret flygtningekrisen
Asylcentret Mineo på Sicilien består af 400 bungalower, der kan huse op til 4.000 af de enorme mængder flygtninge. De bliver huset i et boligkompleks, der blev bygget til udstationerede amerikanske soldater.

Sofie Amalie Klougart

23. juli 2015

I regn, blæst og bagende sol kan man se beboerne på Europas største modtagecenter for asylansøgere, Mineo på Sicilien, cykle, vandre og prostituere sig langs landevejen mellem Catania og Gela. Centret ligger klos op ad vejen og er indrettet i et boligkompleks, der blev bygget til de udstationerede amerikanske soldater på Sigonella-basen.

Beboerne er isolerede på grund af centrets beliggenhed midt i et øde landskab. Der er seks kilometer op ad en stejl bakke til landsbyen Mineo, som er næsten totalt affolket på grund af lokalbefolkningens udvandring til Norditalien og udlandet, og der er 20 kilometer til den nærmeste større by, Caltagirone.

Centret består af 400 bungalower, der kan huse op til 4.000 af de enorme mængder flygtninge fra krigszoner som Syrien og diktaturer som Eritrea samt økonomiske migranter fra afrikanske og asiatiske lande, der ankommer til de italienske kyster. Mennesker, som er kommet til Europa i håbet om en bedre fremtid, men som af magtfulde aktører i det korruptionsramte italienske modtagesystem snarere ses som en kilde til indtjening.

På globalt plan er der lige så mange mennesker på flugt, som der er indbyggere i Italien: 60 mio. I de sidste 10 år har antallet ifølge FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, været i konstant stigning. Verdens rigeste kontinent bærer kun en meget lille del af verdens samlede flygtningebyrde, og alligevel er flygtningene i de seneste år blevet en kastebold mellem EU’s medlemslande.

Sofie Amalie Klougart

Totalt uegnet

I gennemsnit bliver lidt over 42.500 mennesker hver dag fordrevet fra deres hjem, mens EU-landene forleden modvilligt gik med til at fordele 32.256 asylansøgere fra Syrien og Eritrea, som ankommer til Italien og Grækenland, mellem sig.

Officielt er Dublin-systemet, som regulerer flygtningetilstrømning i EU og pålægger det første ankomstland at behandle asylansøgningerne, stadig gældende, men i praksis fungerer det ikke.

Det har en række negative konsekvenser for modtageforholdene. Italien er ikke det land, der modtager flest flygtninge og migranter i EU. Men sammen med Grækenland bærer italienerne den største del af byrden med at modtage bådflygtninge, der ankommer uden dokumenter, penge eller noget andet, og som således har brug for massiv støtte fra det øjeblik, de sætter foden på europæisk jord. Det ansvar har grækerne for flere år siden måttet opgive at leve op til, men italienerne lader stadig lidt som om. I år forventes der at ankomme 200.000 bådflygtninge til landet. Efter at bådflygtningene er blevet samlet op på Middelhavet af den italienske kystvagt eller flådefartøjer fra et af de andre EU-lande, som siden de store drukneulykker i april har bidraget til redningsindsatsen, er deres første møde med Europa modtagecentre som Mineo.

Tvunget til passivitet

Ifølge organisationen Læger for menneskerettigheder (Medici per i diritti umani, MEDU) er centret på Mineo »totalt uegnet til at modtage de svageste asylansøgere«.

Centret er et såkaldt CARA, et modtagecenter for asylansøgere, og som sådan kun beregnet til midlertidige ophold. I realiteten fungerer Mineo som et kombineret modtagecenter og asylmodtagecenter, CDA og CARA, på grund af det såkaldte mixed flow af økonomiske migranter og flygtninge, som kendetegner trafikken over Middelhavet.

Der er ofte forskel på den nationalidentitet, bådflygtninge angiver ved ankomsten, og den som siden bliver fastslået i løbet af identifikationsprocessen:

»Vi har f.eks. oplevet en usædvanlig stor tilstrømning af afrikanske mænd med koner og børn, som hævder at være forfulgte homoseksuelle fra Gambia,« fortæller den tidligere UNHCR-repræsentant. For hver flygtning på centret får de virksomheder og organisationer, som står for driften, en statslig bevilling på 34,60 euro om dagen, svarende til 260 kroner. Pengene til håndtering af situationen – men også til den galopperende korruption – rejser staten gennem benzinafgifter. For hver 50 liter benzin bidrager bilister i Italien med to euro til flygtningemodtagelsen. Når centret i Mineo er fuldt belagt, skal over en million kroner fordeles dagligt, og de største stykker tilfalder ikke flygtningene:

»Foruden mad og tøj har de krav på lommepenge, lægehjælp, retshjælp, psykologbistand, sprogundervisning osv., men leverandørerne er rigtig gode til at finde på praktiske undskyldninger for ikke at levere de aftalte ydelser,« siger UNHCR’s tidligere repræsentant i Mineo.

Maksimalt 35 dage efter ankomsten skal flygtningene fordeles til mindre centre, som er organiseret af de lokale myndigheder og indgår i det såkaldte SPRAR, et beskyttelsessystem for asylansøgere og flygtninge. Men nogle opholder sig i Mineo i op til 18 måneder, påpegede MEDU for nylig ved en parlamentarisk undersøgelseskomité om problemerne i modtagesystemet.

»Centrets størrelse gør identifikationen og beskyttelsen af personer med alvorlige sindslidelser og ofre for inhuman og ydmygende behandling samt tortur – hvilket desværre er hyppigt forekommende blandt migranterne på centret – særligt vanskelig,« hævder MEDU og beskriver, hvordan Mineos beboere er »reduceret til et nummer og tvunget til at stå i lange køer for at få mad og lægebehandling.

Sofie Amalie Klougart

Regeringens grundlag

I efteråret 2011 forsøgte Information at få adgang til Mineo. På det tidspunkt havde Det Arabiske Forår stået på i 10 måneder, Libyens mangeårige diktator Muammar Gaddafi var netop blevet dræbt, og det italienske modtagesystem var allerede overbelastet. Derfor havde den daværende regering under ledelse af Silvio Berlusconi, der kort efter blev væltet som følge af eurokrisen og sine juridiske problemer, nogle måneder forinden erklæret nødretssituation i flygtningemodtagelsen. Tusindvis af især unge tunesiske mænd fik lov til at gå i land uden at blive identificeret og kunne rejse videre til andre EU-lande, indtil Frankrig midlertidigt ophævede Schengen-traktaten om den fri bevægelighed i Europa og indførte systematisk grænsekontrol.

Samtidig blev der oprettet en række store modtagelsescentre, deriblandt Mineo, som med henvisning til deres strategiske betydning ikke var underlagt de samme åbenhedskrav som andre offentlige licitationer. Med samme begrundelse valgte regeringen at begrænse pressens adgang til et absolut minimum.

Ansøgningen om adgangstilladelse skulle sendes via telefax til den daværende præsident for Catania-provinsen, Giuseppe Castiglione, som aldrig svarede, hvilket medførte et par dages forgæves venten på parkeringspladsen foran centret.

Siden har Castiglione skiftet parti fra Berlusconis Forza Italia til det nyoprettede Nuovo Centrodestra (NCD), som primært består af frafaldne Berlusconi-støtter. Nu er han vicelandbrugsminister i Matteo Renzis regering. Det særlige ved NCD er, at det er opstået efter parlamentsvalget i 2013 og således har en tvivlsom demokratisk legitimitet.

Men partiet er afgørende for regeringens flertal. I meningsmålingerne står det ganske vist til at få blot tre procent af stemmerne på landsplan, hvilket ikke er nok til at klare spærregrænsen. Men ved lokalvalg i området omkring Mineo har NCD fået hele 40 procent af stemmerne, og mange politiske iagttagere mener, at regeringen af den grund har ladet fastholdelsen af modtagecentret – og de dermed forbundne indtægter og arbejdspladser i Catania-provinsen – indgå i det uofficielle regeringsgrundlag.

»Hvis jeg siger, hvad jeg ved om Mineo, falder regeringen,« sagde en af de anklagede i en mafiasag i Rom, Salvatore Buzzi, under et politiforhør for et par måneder siden. Så da Information i april 2015 omsider fik adgang, var centret i Mineo for længst blevet et symbol på problemerne i det italienske modtagesystem.

Sofie Amalie Klougart

Skræddersyet entreprise

Det var mærkeligt, at ansøgningen om adgang til et statsligt modtagecenter skulle sendes til en politisk repræsentant for lokalforvaltningen og ikke til den lokale præfekt, som er statens repræsentant. Men det afspejlede, at provinsen ekstraordinært havde fået ansvar for entreprisen som følge af nødsituationen.

Regeringens antikorruptionskommissær Raffaele Cantone skrev i februar 2015 til indenrigsminister Aneglino Alfano fra NCD, at driften af Mineo er uøkonomisk, og at reglerne om fri konkurrence og åbenhed i den offentlige forvaltning er blevet brudt. Alfano, der repræsenterer Italien ved forhandlingerne om en europæisk fordeling af bådflygtningene, har ikke svaret. Det drejer sig om en entreprise på 100 mio. euro for driften af centret i de kommende to år – arbejdspladser og penge, som gennem alle underleverandørerne, bliver fordelt i området med det største vælgerpotentiale for NCD.

Derfor kan Renzi hverken fjerne Alfano eller Castiglione uden at risikere en regeringskrise. Siden en række personer med forbindelse til driften af Mineo blev anholdt i juni, har hverken premier- eller indenrigsministeren udtalt sig om sagen.

Castiglione er mistænkt for embedsmisbrug og snyd med offentlige udbudsrunder:

»Licitationerne er konstrueret på en sådan måde, at de passer til personer, som var fundet på forhånd,« udtaler anklagemyndigheden i Catania.

Luca O’s historie

I november 2014 blev den 59-årige romer Luca Odevaine arresteret. Ved at aflytte hans telefon havde politiet opdaget, at han var blevet nægtet visum til USA og brugte ikke mindre end fire stavemåder af sit efternavn: Odevaine, Odovaine, Odavaine og Odvaine. Dette trick, som kun kan lade sig gøre ved hjælp af venlige hænder i folkeregistret, havde gjort det muligt for manden at gøre karriere i den offentlige forvaltning trods domme for narkotikabesiddelse og checkrytteri, men det kunne altså ikke snyde den amerikanske ambassade.

Sofie Amalie Klougart

Anholdelsen vakte stor bekymring i indflydelsesrige kredse i Rom, hvor alle har Luca O’s nummer på mobiltelefonen. Han var et centralt medlem af den komité i indenrigsministeriet, Tavolo, som stod for fordelingen af flygtningene til landets 20 regioner. Af de aflyttede telefonsamtaler fremgik det, at han modtog 5.000 euro om måneden for at favorisere en bestemt organisation i hovedstaden, som blev styret af den førnævnte Salvatore Buzzi, i forhold til tildelingen af flygtninge og migranter i SPRAR-systemets centre, mens han modtog 10.000 euro om måneden for at favorisere bestemte interesser i forbindelse med centret i Mineo:

»Jeg er i stand til at dirigere strømmene lidt, fordi flygtningene ofte passerer gennem Mineo og derfra bliver fordelt i resten af Italien,« sagde Luca O. i en aflyttet telefonsamtale med sin revisor, som er sigtet for hvidvaskning af penge.

Det ligner noget, som mange af Mineos midlertidige beboere i forvejen er flygtet fra, så derfor vælger en del af dem at tage turen til fods langs den snorlige landevej mod Catania og fortsætte videre mod nord via Rom, hvor modtagesystemet nu er brudt totalt sammen på grund af de mange anholdelser.

Serie

Seneste artikler

  • Uønskede flygtninge ved Rivieraen

    3. august 2015
    Siden begyndelsen af juni har en flok flygtninge slået lejr ved grænsen mellem Italien og Frankrig. De er blevet fanget i striden mellem EU-landene om, hvem der skal bære hovedansvaret for den store flygtningetilstrømning
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christel Gruner-Olesen
  • Philip B. Johnsen
  • Jens Thaarup Nyberg
Christel Gruner-Olesen, Philip B. Johnsen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Nu læser jeg godt nok, at det handler om organiseret kriminalitet, når flygtninge kommer til EU, men sådan fungere det internationale marked, det fik jeg lært af den tidligere finansminister Bjarne Corydon ved DONG salget, til det berygtede Goldman Schacks, hvilket der ble garanteret for, der ikke bliver lavet om på i plutokratiet EU, det er derfor ikke organiseret kriminalitet i EU der undre mig.

Men når danske politikkere, læser om mishandlingen af flygtninge i EU, hvor tossede tror de så danskerne er, når danske politikkere påstår, at EU vil tage sig af traumatiserede flygtninge i nærområderne.

Højreradikalismens Danmark.
Føj!

odd bjertnes

Philip Johnsen : 'at EU vil tage sig af traumatiserede flygtninge i nærområderne'
... er ikke danske politikeres påstand, det er EU's .
Danmark er ikke med i det overnationale europæiske flygtningesamarbejde. Det kan ikke blive til mere end at danske politikere oplyser om EU's påstand ang. hensigt. Men der er naturligvis stadig politikere herhjemme der advokerer selvstændighedsafgivelse mod stadig snævrere union den dag i dag.

Philip B. Johnsen

odd bjertnes
Som du skriver: 'at EU vil tage sig af traumatiserede flygtninge i nærområderne' og 'Det kan ikke blive til mere end at danske politikere oplyser om EU's påstand ang. hensigt'

I P1 Debat på DR2 hørte jeg for en tid siden, den tidligere konservative Mads Holger.
Det var ganske enkelt frygteligt, at høre en konservativ politikkere, igen plædere for, et nyt dansk frygtregime, der skal holde asylansøger fra at søge asyl i Danmark.

Asylsøgere trues med, at blive udsat for deportation til flygtninge konetrationslejre i den afrikanske ørkenen, der må gøres op med denne menneskelig afstumpethed.

Lignende tanker fra Venstre Lars Løkke Rasmussen der syntes tanken er interessant, og Claus Hjort Frederiksen, at Danmark seriøst bør arbejde på at oprette sådanne lejre og lade sagsbehandlingen foregå i dem, Liberal Alliance er enig og DF er selvfølgelig forslagstiller.

Fra Berlingske artikel:
"En talsmand for det kenyanske indenrigsministerium kalder Dansk Folkepartis idé om danske flygtningelejre i Kenya for »nedladende og uvederhæftigt«.

Link: http://www.b.dk/nationalt/kenya-siger-nej-til-danske-flygtningelejre

PS.
EU mishandler flygtninge i det kuppede Grækenland, at flygtninge i Grækenland nu er EU's ansvar alene, vil jeg lige nævne, efter den helt urealistiske gældsætning og udsultning af det græske folk, kan det ikke forlanges Grækenland, skal løfte opgaven med 200.000 flygtninge i år og sansynligvis det dobbelte til næste år.

odd bjertnes

Det er så blevet dansk politik på det punkt, at flygtningestrømme over en vis størrelse ikke er kombatibelt med en humanistisk velfærdspolitik herhjemme, da det skaber segregation. Og det trækker ikke mange stemmer at planlægge politisk efter et segregations-samfund herhjemme. Bortset naturligvis fra i muslimske miljøer som ikke stemmer, da valgritualet er potentielt samhørighedsdannende.
Flygtningene i Grækenland er for en dels vedkommende Islamisk Stats ansvar alene. Resten er indvandrere. Og Danmark har stadig indvandrings-stoppet af 1973 - som godt nok siden 1983 er blevet opretholdt for at skaffe plads til at give flygtninge permanente opholdstilladelser.
Oplysninger om tings faktiske forhold er der ikke noget galt i at give. Jeg kan heller ikke deltage i forargelsen over at 'menneskesmuglere' yder nødtørftig forbrugeroplysning til deres kunder. Man kan jo ikke forhindre folk langt væk herfra i at tale sammen.

Philip B. Johnsen

odd bjertnes
Jeg skriver om flygtning der er kommet til EU, hvad politikkere mf. mener om det faktum, at flygtninge er her, ændre ikke en tøddel ved problemet.

Når mennesker flygter for deres liv, er det flintrende ligegyldigt, om det er til besvær, hvordan vi behandler vores medmennesker, vil definere vores fælles fremtid, det er vigtigt.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg skulle da mene, at når først en flygtning var kommet velbeholdent i hus i Europa, så burde alle EU´s regler om fri bevægelighed træde i kraft. Så kunne de stakels mennesker frit bevæge sig derhen, hvor de helst ville , og så var der ikke grundlag for al den korruption.

Rasmus Kongshøj, Carsten Mortensen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Det eneste fornuftige ville være, hvis EU fordelte flygtningene mellem sig i forhold til BNP. Så kunne de fattige lande i syd blive aflastet, mens de rige i nord - der reelt er de lande, der trækker flygtningene til sig - kunne yde deres del.