Interview
Læsetid: 4 min.

Frontex: Vi kender ikke asylskemas betydning

EU’s grænseagentur Frontex har ingen viden om, hvilken rolle et omdiskuteret skema over forskellige landes forhold for flygtninge spiller, når det gælder, hvilket land flygtninge tager til
EU’s grænseagentur Frontex interviewer flygtninge, når de kommer over grænsen til Europa, men kan ikke sige noget om, hvorvidt de rejser efter lande med høje sociale ydelser.

EU’s grænseagentur Frontex interviewer flygtninge, når de kommer over grænsen til Europa, men kan ikke sige noget om, hvorvidt de rejser efter lande med høje sociale ydelser.

Udland
25. juli 2015

Integrationsminister Inger Støjberg (V) bruger et skema over forholdene for flygtninge i forskellige lande, der angiveligt er blevet lagt på en hjemmeside af menneskesmuglere, som belæg for, at det er fornuftigt, at regeringen nu indfører en ny, lav social ydelse for flygtninge. En ydelse, der ifølge regeringen skal mindske antallet af asylansøgere i Danmark.

»Med dette papir i hånden kan man roligt konkludere, at opholdsvilkår har en betydning, og at det hele er styret af menneskesmuglere. Vi har nu strammet op på ydelsesniveauet, og der vil komme flere stramninger,« sagde Inger Støjberg torsdag til Jyllands-Posten.

Men grænseagenturet Frontex, der fandt skemaet sidste år, er mindre skråsikker i forhold til, hvad man egentlig kan konkludere ud fra skemaet, der er en oversigt over sociale ydelser i en række lande, deriblandt Danmark, hvor lang sagsbehandlingstiden er, og hvordan reglerne er for familiesammenføring.

Læs også: Ministerens mavefornemmelse

Hvor vigtig en rolle skemaet spiller i forhold til, hvor flygtninge vælger at tage hen, kan Frontex’ pressemedarbejder Ewa Moncure ikke sige noget om, siger hun til Information.

»Det er jeg ikke i stand til at sige. Men der er sandsynligvis adskillelige faktorer i spil. Selvfølgelig spiller generøsitet og et vidtfavnende asylsystem en rolle, men der er andre faktorer. Man er nødt til at være i stand til komme til det ønskede land. Der er familieforbindelser; hvis man allerede har familie i ét land, vil man sandsynligvis forsøge at slutte sig til dem. Der er eksilgrupper og lokalsamfund. Der er spørgsmålet om, hvor lang tid det tager at blive familiesammenført, og hvor lang tid asylprocessen tager. Det her er individuelle beslutninger,« siger Ewa Moncure.

– Hvad ved I om, hvorvidt immigranter rent faktisk benytter sig af informationer som i det her skema?

»Det ved vi ikke. Det er bedst at tale med EASO (et EU-agentur, der blandt andet leverer ekspertbistand på asylområdet), for det er dem, der analyserer pull-faktorer og forskellige asylsystemer. Vi interviewer migranter, når de rejser ind i EU. Vi er interesseret i smuglerne, modus operandi og tendenser.«

– Det er blot for at slå fast, om I kan sige noget om, i hvilken grad immigranter benytter sig af informationer i et skema som det her. Og det, jeg hører dig sige, er, at det ved I ikke noget om, fordi I interviewer dem, når de når grænsen.

»Ja. Men de virker til at være vidende. Men migranter bør virkelig ikke behandles som én person.«

– Er det jeres indtryk, at informationerne i skemaet er korrekte, og at det er muligt at sammenligne dem?

»Vores analytikere siger, at denne specifikke hjemmeside indeholdt korrekte informationer på det tidspunkt. Det er muligt, at tingene varierer. Men generelt ser vi hjemmesider og facebooksider, som reklamerer for både til Europa, hvor de putter et billede af en luksusyacht op. Og i virkeligheden ender du ikke på en luksusyacht. Det spil spilles også. Jeg ved ikke i hvilket omfang, men når man ser på nogle af de her annoncer, så ligner de nærmest rejsebureauer, og vi ved, at virkeligheden ofte er mere grum.«

– I Jyllands-Posten er du citeret for at sige: »Så længe der er forskelle mellem asylsystemerne, vil du have en situation som denne, fordi folk ønsker at finde det sted, der er bedst for dem og deres familie.« Kan du uddybe, hvad du mener med ’forskel på asylsystemerne?’

»Det er generelt forstået. Hvis man som syrer får asyl i Polen, vil man sandsynligvis modtage mindre støtte, end hvis man er i Tyskland. Man får beskyttelse og opholdstilladelse, men andre typer støtte er måske ikke så generøs eller velorganiseret. Der er forskelle, det kan vi lige så godt se i øjnene; nogle europæiske lande er fattigere end andre,« siger Moncure.

– Hvilken dokumentation er der for, at sociale ydelser spiller en rolle, og hvor vigtig er den i så fald?

»Det ved jeg ikke. Hvis nogen ved det, er det EASO, som undersøger pull-faktorer. Når man taler med migranter, siger de, at de vil til Sverige eller Tyskland eller Schweiz.«

– Spørgsmålet er, om det er de sociale ydelser, den tid de skal være i en lejr, at de får mange penge, eller der er meget familie eller mange fra samme nationalitet i landet, der har betydning?

»Det ved jeg ikke. Det er sandsynligvis en kombination, og nogle faktorer spiller måske en større rolle for nogle nationaliteter end for andre. Men det kan jeg virkelig ikke svare på. Men hvis du finder ud af det, er jeg meget interesseret i at vide det selv.«

– Den danske integrationsminister siger til Jyllands-Posten, at det her tydeligt viser, at opholdsvilkår betyder noget, og regeringen bruger det som argument for, at stramninger vil tiltrække færre immigranter. Er der en sammenhæng mellem de ting?

»Det er jeg ikke i stand til at sige, og jeg kan heller ikke kommentere på udtalelser fra ministeren.«

– Ved I, hvilke stramninger der vil have en betydning for tilstrømningen?

»Det ved jeg ikke. Det er jeg blevet spurgt om af mange folk. Men der er migrationsforskere, som undersøger det, og de kan måske sige noget om det ud fra historisk data.«

– Det, jeg spørger til, er, hvilken viden Frontex har?

»Det her er ikke rigtig noget, vi undersøger.«

Frontex’ pressemedarbejder siger dog, at statistikkerne synes at »antyde«, at asylansøgere ved, at der er forskelle på asylsystemerne i forskellige lande.

»Der er flere anmodninger i nogle lande end andre, og Tyskland ligger i toppen,« siger hun som eksempel.

– Hvis man ser på skemaet, er ventetiden længere i Tyskland end Danmark, og man får færre penge i ydelser?

»Det tyder jo så på, at der er andre faktorer i spil.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Så er det blot at endnu engang slå fast, at integrationsminister Inger Støjberg (V) også denne gang løber med en halv vind.

Som sædvanligt reagerer konen fortsat ud fra det intelligensniveau hun befinder sig på, og det er tydeligvist ganske lavt.

Man kan godt undre sig over, at det gamle bondeparti virkelig er nødt til at skrabe bunden på denne måde.

Per Klüver, H.C. (Hans Christian) Ebbe, morten Hansen, Janus Agerbo, Mads Berg, Nette Skov, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen, Arne Lund, Anne Eriksen, Nanna Wulff M. og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Danmark er virkelig ude på et skråplan med personer som Inger Støjberg. Vi går mere og mere over til ustruktureret vilkålig handling!

IS (Inger Støjberg) er ikke minister på grund af kvalitet, men fordi hun støttede LLLR under hans daværende kritiske periode.

Hvorledes DF, K & LA kan støtte sådanne forhold, det må guderne vide (hvis de findes).

Inger Støjberg, vi ser hellere din hæl end din tå!!!

Per Klüver, Elisabeth Andersen, Rasmus Kongshøj og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Jeg beklager, jeg tænkte slet ikke på, at IS kan forveksles!

Rasmus Kongshøj, Erik Karlsen, Anne Eriksen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

Ministeriet kan bruge google......det er vel konklusionen... man kan nok finde tusindvis af hjemmesider der beskriver at månelandingen var et hoax... men det betyder jo ikke at dette er rigtigt.

//jesper

Per Klüver, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Janus Agerbo, Karsten Aaen, Keld Albrektsen, Tue Romanow og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Anders Klausen

Fascisme....

Jens Jørn Pedersen

LLLR har aldrig været god til at udvælge folk til ministerposter. Med Inger Støjberg er bunden nået. Det kan vi ikke blive ringere?

Det ville være bedre med et tågehorn, den arbejder kun, når man trykker på knappen.

Per Klüver, Janus Agerbo, Mads Berg, Rasmus Kongshøj og Nanna Wulff M. anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Selvfølgelig rejser man hen hvor muligheden for ophold og gode levemuligheder er. Alt andet er naivt og dumt. At de fleste kan "google" sig til mulighederne er indlysende. Hvor ydelserne skal ligge kan altid diskuteres. Men mere en en folkepension er uartigt!

At Inger Støjberg skal stå for rengøringen er indlysende. Det beskidte arbejde har aldrig været attraktivt.

Peter Nielsen, Nette Skov, Preben Haagensen, Lis Jeppesen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Nanna Wulff M.

Hvis jeg kom fra Syrien med mine tre små børn, så ville jeg ikke, på noget tidpunkt, vælge at komme til Rumænien, for bare at nævne et land hvor forholdende er ret dårlige, selv for landet befolkning.

Tror man at flygtninge fra Syrien, er laverestående analfabeter med en IQ på under 90, så må man lige stoppe op og tænke en ekstra gang.

Det er intet odiøst i at vide, at Rumænien ikke er noget paradis, eller at der mange steder i Tyskland er stærke tendenser til vold og Nazi metoder for at holde flygtninge væk.

For at sætte det lidt (meget) på spidsen, ville jeg så gerne bo i en roma lejr i Rumænien eller i et lille Nazi hamlet i Tyskland? Eller virker norden som et bedre valg?

Inger Støjbergs meninger om og fremfærd mod FLYGTNINGE er helt uacceptable.

Erik Kall, Sascha Olinsson, Mads Berg, Nette Skov, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen og Arne Lund anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Den information ville jeg godt have haft for længe siden. I stedet kommer den nu som en reaktion på et forslag fremsat af en minister i en borgerlig regering.

"Det er bedst at tale med EASO (et EU-agentur, der blandt andet leverer ekspertbistand på asylområdet), for det er dem, der analyserer pull-faktorer og forskellige asylsystemer. "

Følger medierne op på det forslag? Jeg vil se det, før jeg tror det.

" Spørgsmålet er, om det er de sociale ydelser, den tid de skal være i en lejr, at de får mange penge, eller der er meget familie eller mange fra samme nationalitet i landet, der har betydning?"

Hvorfor gentages spørgsmålet i forskellige varianter, når den, der interviewes, har henvist til en anden myndighed, der bedre kan besvare det? Det virker useriøst, hvilket desværre er blevet normen for dansk journalistik.

I en debat på Twitter i går blev i øvrigt nået frem til en konklusion om, at flygtninge sandsynligvis søger mod EU-lande med størst chance for jobs, mens fred og sikkerhed spiller en mindre rolle. Den konklusion kunne ret nemt drages ved sammenligning af Eurostats statistikker om asylansøgere med et Global Peace Index fra Institute for Economics and Peace.
Ganske vist er Danmark nr. 2 i Global Peace Index, men Sverige er nr. 13, Tyskland nr. 16, Storbritannien nr. 39 og Frankrig nr. 45. Mellem Danmark og Sverige er bl.a. Tjekkiet, Portugal og Irland, som fik få asylansøgere sidste år, mens Sverige, Tyskland, Storbritannien og Frankrig fik markant flere end Danmark. Slovenien er nr. 15 på Global Peace Index, men fik også få asylansøgere. (Med få menes under 10% af Danmarks antal.)

Det udviklede sig til en anden debat, som jeg fandt interessant og vigtig: Er det en ministers el. mediernes ansvar at informere befolkningen om fx. flygtninges motiver for valg af destination el. hvordan flygtninge bor i hver enkelt kommune? Jeg mener, det er mediernes ansvar at informere bl.a. om samfundsforhold, mens andre debattører mente, det er ministres ansvar.

En ting er Inger Støjberg, V og DF omkring spørgsmålet og asylansøgere, noget helt andet er Frontex, der har haft skemaet i over 1 år, uden at informere generelt herom til medlemslandene.

Det smager virkelig af politik ved bagdøren, overfor alle medlemslande, så det bliver nødvendigt at rejse spørgsmål herom, og i tilknytning hertil overveje hvilke konsekvenser det må og skal have for vort EU medlemskab!

Hvorfor diskuterer vi slet ikke det (u)rimelige i, at Danmark skal give asyl til flygtninge, der rejser gennem adskillige demokratiske, sikre lande, hvor de sagtens kan få asyl og være i sikkerhed, før de ankommer til Danmark og først her vælger at søge om asyl? Hvad er det, de "flygter" fra i lande som Italien, Østrig og Tyskland? Og hvorfor skal Sverige give asyl til flygtninge, der oplyser, at de bl.a. er rejst igennem disse lande og Danmark, før de søgte om asyl? Jeg siger ikke, at vi ikke skal give asyl til flygtninge fra eksempelvis Syrien. Jeg ville dog foretrække, om vi - som et led i en overordnet EU-asylpolitik, blev tildelt et antal flygtninge hvert år ud fra nogle på fortsat fastsatte, rimelige kriterier, frem for at vi skal give asyl til ressourcestærke, der ikke bare flygter for at komme i sikkerhed, men også har andre interesser i at komme til netop Danmark.

Her er en opgave for en graver-journalist. Hvad er det for en hjemmeside, der er tale om? Hvem har oprettet den? Sprog? Markedsføring? Hvem besøger den? Hvorfor er Frontex tilsyneladende så uvidende om skemaet, og hvad det handler om? Hvorfor skal jeg tage for pålydende, at skemaet er lavet af "menneskesmuglere"? Hvem siger, at det ikke kan være lavet af kræfter, der ønsker at bringe asylpolitikken i miskredit?
Med så megen usikkerhed, da vil jeg vælge at betragte det som noget, der ikke skal tages alvorligt. Jeg siger, at det er Støjberg og hendes ligesindede, der har fremstillet det, men enhver kan se, at hun/de har en åbenlys interesse i at et sådant skema kommer frem just nu, hvor der for alvor skal skæres i de ydelser, som flygtningene får.
Kender jeg Støjberg ret, så vil det ikke være sidste gang, at den slags "skemaer" belejligt dukker op. Timingen fejler i hvert fald ikke noget.

Rasmus Knus, Mads Berg, Elisabeth Andersen, Rasmus Kongshøj, Christel Gruner-Olesen, Erik Karlsen og Palle Pendul anbefalede denne kommentar

Inger Støjberg forsøger for mig at se at argumentere mod en klassisk stråmand. Dvs. et synspunkt, som ingen reelt har givet udtryk for.

Stråmanden er, at det skulle være helt tilfældigt, hvilke lande i EU flygtninge søger mod. Det er det naturligvis ikke. Men det er der heller aldrig nogen, der har påstået.

Debatten handler om noget helt andet. Nemlig om hvor vidt det netop er størrelsen på det enkelte lands kontanthjælp, der er meget afgørende for flygtninges valg. Det er jo det, som Venstre påstår. Men som de ind til videre ikke har kunnet underbygge med seriøse kilder og henvisninger.

Venstre og en del borgerlige medier har tillagt Frontex udtalelser om, at det skulle forholde sig sådan. Men som det fremgår af dette interview, har Frontex slet ikke undersøgt spørgsmålet.

Det skema, der tales om, indeholder desuden både størrelsen på de enkelte landes ydelser OG den tid, der tager at få asyl og familiesammenføring. Det sidste var netop det, som den tidligere regering ændrede på, og det indgår OGSÅ i skemaet.

Og derfor kan man selvfølgelig ikke bruge skemaet som "bevis" på, at størrelsen på kontanthjælp betyder mere end sagsbehandlingstiden for familiesammenføring.

Per Klüver, H.C. (Hans Christian) Ebbe og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Felix Austin

Nogen har af en eller anden grund ment at det var nyttigt at udarbejde et skema om hvor forholdene for flygtninge er bedst.
Dette er et faktum.
For det meste er den mest nærliggende årsag den rigtige.

Steffen Jørgensen

Folkelig opbakning til V's asylstramninger. 61 % er enig eller overvejende enig (Gallup, b.dk).

Peter Nielsen

Hvis ikke dokumentet er et falsum, hvilket ikke er kommet frem endnu, så understøtter dert jo kun formodningen om at når man er en rig flygtning så vil man også gerne derhen hvor det er bedst at være. Det er jo flygtninge der har råd til at betale sig frem, og ikke dem der lige slipper over på den anden søde af grænsen vi "hjælper".
Hvorfor betaler man en smugler for at komme til Danmark? Er det fordi man tror man får det bedre her end i Kroatien eller Østrig?

Jeg kan i øvrigt nævne, at der findes en hjemmeside, hvor en del landes asylprocedurer, modtage- og "akkommodationsforhold" kan sammenlignes. Siden beskriver dog ikke velfærdsydelser for flygtninge, der har fået opholdstilladelse. Danske forhold er ikke omtalt. Udover asylansøgere henvender siden sig også til fagfolk. http://www.asylumineurope.org/

Sascha Olinsson

Jeg har svært ved at se hvorfor udefrakommende faktorer skal have sådan en kæmpe indflydelse på hvordan vi i DK vælger at behandle flygtninge. Vi accepterer eller udviser asylansøgere i DK alt efter om vi anser at de har et oprigtigt behov. Hvis de virkelig har behov for hjælp og derfor får tilladelse til at opholde sig i DK, så skal denne hjælp vel være anstændig?! Og det skal vel være hvad vi anser for anstændigt der skal bestemme. Som tingene ser ud for øjeblikket har DK, et af de rigeste lande i verden, absolut ingen lyst til at hjælpe mennesker i nød. Sådan en frygt for at dele af vores goder er blvet plantet i os af vores politikere. Vi er blevet fattigere på så mange områder...

Thomas Holm, Christel Gruner-Olesen og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Had til noget anderledes prægede også middelalderens inkvisition!
Efter min opfattelse skulle vi benytte os af, at nogen ønsker at flytte til Danmark.
Vi kan opbygge en masse med hjælpen udefra!
IS har ikke evnen til at forestille sig opbygning af sådanne muligheder!
HUN BLÆSER MED VINDEN!

Jens Jørn Pedersen

IS står for desintegration!

Man kan også kalde IS separationsministe!