Læsetid: 4 min.

Grækenlands skæbne afgøres i Athen og Berlin

Den græske regering har leveret et vidtgående sparekatalog, og samtidig ønsker de sig 400 milliarder kroner til at skabe ro over de kommende tre år. Nu er det op til især Syriza-partiets venstrefløj, men også konservative hardlinere i Berlin at udvise imødekommenhed forud for den afgørende forhandlingsrunde i Bruxelles
Eurosamarbejdets skæbne afhænger i høj grad af de to regeringsledere Alexis Tsipras (tv.) og Angela Merkels evner til at komme helskindet gennem forhandlingerne uden at få for mange dolke i ryggen af deres egne.

Geert Vanden Wijngaert

11. juli 2015

I bestræbelserne på at holde Grækenland inden for euroen har den græske regering bidt alle forbehold i sig og præsenteret en markant strammere sparepakke end den, som de græske vælgere i søndags massivt afviste. Der er intet ekko tilbage efter det rungende græske nej, som regeringen opnåede.

At et stort nej nu er blevet til et mildt ja, har allerede skabt en forventelig murren i geledderne på Syriza-partiets venstrefløj, der hidtil har nægtet at stemme for en hvilken som helst aftale. Denne fløj var udløsende faktor bag den nylige græske folkeafstemning, fordi de i princippet nægter at stemme for et hvilket som helst kompromis.

Den græske premierminister Alexis Tsipras har allerede garderet sig mod et muligt regeringssammenbrud ved at knytte landets opposition tæt til sig, hvilket på forhånd sikrer ham et massivt flertal i det græske parlament, der i går debatterede sparepakken.

Samtidig har regeringslederen erkendt, at det ikke er muligt at styre Syrizas venstrefløj, og derfor blev stemmeafgivningen på forhånd givet fri, så alle parlamentarikere kan stemme efter overbevisning og ikke efter partitilhørsforhold. Det skaber luft for Syrizas venstreplatform til at agere intern opposition, dog uden at regeringen selv falder i disse afgørende afstemninger, der reelt afgør om landet skal forblive i euroen.

For der bliver ingen aftale i Bruxelles i slutningen af denne weekend, hvis ikke det græske parlament med tydelighed stemmer ja. Både til spare- og reformpakken i sig selv, men også til hvilke forslag der skal omsættes nærmest pr. omgående. Det skal sikre premierminister Tsipras den afgørende rygdækning og troværdighed, for at undgå at et kompromis i Bruxelles smuldrer ved ankomsten i Athen, som det skete for to uger siden.

Vel gav vælgerne ved folkeafstemningen den græske venstre-højre-regering en tillidserklæring af format, dog med en tydelig besked om at tålmodigheden kun rækker, hvis der kommer en aftale, der igen får bankerne til at åbne og økonomien til at flyde igen. For Syriza regerer over et lammet land, hvor erhvervslivet er lagt ned, hvor økonomien igen skrumper markant, og hvor arbejdsløsheden på 26 procent ser ud til at kunne eksplodere yderligere, hvis ikke økonomien tages op af komatilstanden.

Med en klar frist og udsigten til en hurtig euro-exit allerede fra mandag morgen har Tsipras og den nye finansminister Tsakalotos endelig valgt det eneste rigtige: selv at tage et politisk ansvar for landets skæbne og parkere nogle af de generøse og urealistiske valgløfter frem for at spille skyldskortet over til kreditorerne, som det konsekvent er sket i det knapt halve års lange forhandlingspoker, der har givet et tillidsknæk fra samtlige af de øvrige 18 eurolande.

Den meget sene opvågnen fra de græske idealforestillinger kan måske endda så småt genopbygge tilliden fra dens nuværende lavpunkt: Ved endelig at omsætte reformer sikrer Grækenland sig en adgangsbillet til yderligere forhandlinger, der kan skære en luns af den gæld, der realistisk set ikke kan betales tilbage.

Med den græske regerings nye kurs er der i praksis intet i vejen for en aftale. Og dog. For bolden ligger nu hos især to stædige kvinder: Den Internationale Valutafonds (IMF) Christine Lagarde og den tyske kansler Angela Merkel, der også har deres høner at plukke indbyrdes.

Knas i trojka-samarbejdet

For kansler Merkel er det afgørende, at IMF fortsat er med i trojka-samarbejdet i det nye program, som grækerne ønsker skal strække sig tre år ud i fremtiden. Merkel anerkender IMF’s meget nøgterne økonomiske analyser, der kan holde den mere politisk agerende Den Europæiske Centralbank (ECB) og EU-Kommissionen på dydens smalle sti.

Men IMF er i al deres nøgternhed også tilhænger af at skære op mod 30 procent af den græske gæld. Til Merkels store fortrydelse kom dén melding midt under den græske folkeafstemning, og det var som at lægge tændstikker og en stang dynamit ned i Angela Merkels håndtaske. I går messede den tyske regeringstalsmand igen-igen, at gældsnedskrivninger er udelukket. Resultatet bliver dog givetvis længere løbetider og lavere renter på den græske gæld, der knyttes til de græske evner til at reformere, så den græske regering får nogle motiverende gulerødder at snappe efter, frem for hvad de mener er de sædvanlige trojka-pisk.

Resultatet kan også blive, at IMF med et tredje hjælpeprogram forbliver i sidevognen som teknisk partner, mens EU og ECB kører videre og selv betaler regningen for en græsk hjælpepakke og omlægning af gælden, der politisk kan sælges som en gældslettelse, hvis Tsipras tør agere sælger over for de græske vælgere.

De fem måneder lange forhandlinger har kostet. For de græske arbejdsløse er udsigten til nye job udskudt, og en lammet økonomi har konstant krævet større indrømmelser, og tillidstabet udadtil er enormt. For hvem ønsker nu at investere i Grækenland?

For Tyskland er prisen, at Merkels manøvrerum er snævret voldsomt ind. Folkestemningen er tippet. Inden Tsipras-regeringen kom til, ønskede et lille flertal af den tyske befolkning at beholde Grækenland i eurosamarbejdet, mens det nu er en lille flertal, der er imod. Merkels dilemma er, at hun anerkender behovet for en ny græsk hjælpepakke, men hendes eget konservative mandskab i andet og tredje geled er kommet i mytteristemning.

En ny hjælpepakke kræver to afstemninger i den tyske forbundsdag. Merkel har ikke forberedt sine folk på alligevel at komme Grækenland i møde, nu hvor mange havde pustet sig op til den afgørende konfrontation. Merkel kan risikere at skulle kombinere afstemningerne med en tillidsafstemning omkring sit lederskab. De Grønne, Die Linke samt regeringspartneren SPD vil sikre hende flertallet. For i sidste ende hænger eurosamarbejdets skæbne især på de indre tilstande i græske Syriza og tyske CDU samt evnerne hos partispidserne og regeringslederne Tsipras og Merkel til at komme helskindet gennem uden at få for mange dolke i ryggen af deres egne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Rasmussen

Med forløbet af den græske gældskrise er EU samarbejdet blevet rystet gevaldigt igennem. Hvis det ender med, at Grækenland, på en række uindfriede løfter, får 400 milliarder danske kroner forærende, på et tidspunkt hvor landet mig bekendt allerede har fået 200 milliarder i gældslettelse, så er det et åbent spørgsmål om EU efterfølgende kan holde sammen. Det er muligt Grækenland forbliver medlem af Eurolandegruppen på 28 lande, men landene står tilbage med forskellige interesser, de er stærkt splittede ikke mindst fordi grækerne bliver rigere på bekostning af andre, som bliver fattigere, og denne form for solidaritet fremmer ikke forståelsen i et samarbejde, hvor hovedreglen er IKKE at overholde indgåede aftaler. I Frankrig koster det 65 mio. franskmænd 700 € hver, og de har +10% arbejdsløse i forvejen. Se landenes gæld af BNP på DR. http://www.dr.dk/nyheder/penge/grafik-graekenland-er-ikke-alene-se-hvilk... Det er med denne udvikling blevet et til spørgsmål om det ikke er på tide at komme ud af dette samarbejde, for den fransk tyske akse, som i dette spørgsmål er uenige, og hvis økonomier bevæger sig i hver deres retning, kan i årene fremover ikke længere med troværdighed skabe det nødvendige fundament, og tillid til en fælles fremtid for et fælles europæisk projekt, samarbejde og fremskridt. EU er desværre blevet til et venstreorienteret projekt for uansvarlige økonomer, som vil redde verden, eller måske i virkeligheden sig selv, ved at kaste vores økonomi ud i kaos.

Ole Rasmussen

De 400 milliarder er blevet til 550 over night for ellers kan bankerne ikke åbne mandag. Og som de sagde i radioavisen i dag kl. 12.00, så er der INGEN SIKKERHED for at reformerne efterfølgende kan vedtages i det græske parlament.

Colin Bradley

Det er svært at forholde sig til. Kan Tsipras hermed erklære overfor den græske befolkning at Syriza har vundet de indrømmelser af Troikaen som de stemte for sidste w/e?

Peter Günther

Grækernes beslutning om vejen fremad(grexit) for deres har STOR betydning for dem selv, men marginal for eurosamarbejdet. Beslutningerne som eurozonens øvrige deltagere må træffe som følge af grækernes beslutning får STOR betydning for deres lande (og skatteydere) og derefter for resten af os..

Nils Bøjden

"Kan Tsipras hermed erklære overfor den græske befolkning at Syriza har vundet de indrømmelser af Troikaen som de stemte for sidste w/e?"

Det kan de sagtens. Om det er sandt er en helt anden historie.

Frank Hansen

Ole Rasmussen,

Grækenland fil 107 milliarder euro i gældslettelse fra de private kreditorer i 2011. Til gengæld garanterede eurolandene (skatteyderne) den resterende gæld.

Nils Bøjden

"Grækenland fil 107 milliarder euro i gældslettelse fra de private kreditorer i 2011. Til gengæld garanterede eurolandene (skatteyderne) den resterende gæld."

Og grækerne lovede at implementere en række lovforslag for at forbedre økonomien i Grækenland. Intet at dette er sket.

Preben Haagensen, Peter Günther og Frank Hansen anbefalede denne kommentar

Grækerne har atter stillet EU, ECB og IMF i den klassiske græske situation, som vi har set igennem flere år, så der er ikke meget nyt denne gang.

Kreditorerne har fået et skriv fra grækerne om, "at det vil de gøre denne gang" - uden at have gjort noget som helst, udover igen at give et løfte.

Hvis troværdigheden skulle være forbedret, havde det klædt den græske regering og den troværdighed, om den i stedet for en folkeafstemning for nylig, havde lavet love der viste de ville øge momsen, hæve skatterne osv., osv., - det havde været troværdigt for kreditorerne!

Curt Sørensen

Grækerne er blevet knægtet. Vi har fået demonstreret i praksis at der er en modsætning mellem kapitalisme og demokrati. Det oplevede vi i det små herhjemme med Dong salget. Det græske demokrati manifesteret i et demokratisk valg og igen ved en folkeafstemning er blevet tromlet ned af europæiske kapitalinteresser i en proces hvor unionens ledende politikere har opført sig som zombier ( Jürgen Habermas' udtryk) for disse interesser og den neoliberalistiske politik. Grækenland er fortsat et laboratorium for konstruktion ovenfra (bestemt af overnationale institutioner og overvåget af udenlandske teknokrater, som om landet var en koloni) af neoliberalismens utopi og dens dogmatisk funderede tiltag og ofrene vil fortsat være den græske befolkning, der som følge af samme politik siden 2010 har mistet 25 procent af sit BNP og fået en generet arbejdsløhed på 25 procent og en ungdomsarbejdsløshed på 50 pocent . EU har kunnet enedes om at knægte et folks oprør mod austeritetspolitiken. Derimod har man ikke kunnet enes om en fælles løsning på flygtningespørgsmålet. Her bristede solidariteten. EU kunne være blevet til mange ting og ideerne og visionerne lige eftr krigen var store. Men EU som det fremtræder i dag er et magtcentrum for gennemtvingning af neoliberalismens utopi og så naturligvis for Tysklands fortsatte dominans.

Torben Arendal

Det samlet verdenslande gæld er på ca. 80.000.000.000(80 trillioner) dollar(GDP).

Hvem tjener på alle disse lån? Og betales der skat af fortjenesten?

NB! Nord Korea har ingen gæld!