Analyse
Læsetid: 4 min.

Grækerne og Tsipras vil helst ikke

Inden det græske parlament natten til onsdag på rekordtid vedtog et enormt reformprogram, sagde landets regeringsleder, at han ikke tror på reformerne
Finansminister Euclid Tsakalotos og premierminister Alexis Tsipras under den ophedede debat om reformpakken i det græske parlament.

Thanassis Stavrakis

Udland
17. juli 2015

Den græske premierminister Alexis Tsipras’ position kan måske bedst belyses med et litterært citat:

»I would prefer not to« – jeg vil helst ikke – som hovedpersonen i Herman Melvilles berømte novelle Bartleby, the Scrivener. A Story of Wall Street fra 1853 svarer på enhver henvendelse eller ordre.

Inden onsdagens afstemning i parlamentet i Athen havde Tsipras således udtalt, at han ikke selv tror på den reformpakke, landets kreditorer har krævet til lynhurtig vedtagelse som forudsætning for akut finansiel nødhjælp. Alligevel var Tsipras nødt til at anbefale sit parti, venstrefløjsalliancen Syriza, at stemme ja til reformerne, som blev vedtaget med stort flertal. Melvilles historie handler om absurditet og den deraf følgende depression – og grækerne har da også god grund til at være deprimerede over en efter manges opfattelse absurd aftale. En af långiverne, Den Internationale Valutafond (IMF), vurderer således i et dokument, der blev lækket umiddelbart i denne uge, at reformprogrammet vil medføre »en ubæredygtig gældsdynamik i de næste mange årtier«. Så det var med samme entusiasme som en dødsdømt på vej til skafottet, at de græske parlamentarikere stemte om kreditorernes ultimatum, mens de første voldelige protester siden valget i januar udspillede sig på pladsen foran parlamentet:

»Afstemningen i det græske parlament afværger den umiddelbare fare for en kaotisk statsbankerot og en potentiel exit fra eurozonen,« skønner det amerikanske kreditvurderingsbureau Moody’s, »men risikoen er stadig høj på grund af Grækenlands svage institutioner og en grundlæggende skepsis i det politiske system i forhold til redningsprogrammet.«

Ekstrem hast

Tsipras vil helst heller ikke gå af som regeringsleder. Men for at holde sammen på sit parti, der på få år er blevet forvandlet fra en marginal formation på venstrefløjen til landets største parti, var han nødt til at sætte sit embede på spil:

»Uden jeres støtte bliver det svært at fortsætte som premierminister,« sagde han til sin partifæller: »Førsteprioriteten var at undgå en katastrofe og underskrive en svær aftale, som jeg ikke troede på, men som jeg nu vil respektere, og som vil få os ud af krisen.«

I sidste ende stemte 40 parlamentsmedlemmer fra Syriza nej, efter at halvdelen af partiets hovedbestyrelse havde fordømt kreditorernes betingelser. Inden afstemningen forlod vicefinansminister Nadia Valavani sit embede i protest, mens parlamentets forkvinde, Zoi Konstantopoulou fra Syriza, forsøgte at blokere den forcerede vedtagelse af den kæmpestore lovpakke:

»I løbet af de seneste fem år er der gennem ekstraordinære procedurer og i ekstrem hast for at omgå eller undgå diskussioner og afstemninger i parlamentet blevet vedtaget lovgivning i strid med international lov og forfatningen – f.eks. ved love på 800 sider i en enkelt paragraf, som skulle diskuteres og til afstemning på blot 10 timer,« skriver hun i et brev til parlamentsformændene fra de øvrige EU-lande, som Information har set.

Konstantopoulou havde inviteret sine europæiske kolleger til Athen for at overvære forrige weekends folkeafstemning om kreditorernes forrige ultimatum – og givetvis for derigennem at give afstemningen større international legitimitet – men kun det cypriotiske parlaments formand mødte op. De forhold, hun beskriver i brevet, blegner i forhold til den opgave, som de græske parlamentarikere natten til i går var tvunget til at udføre på baggrund af kreditorernes nødtørftigt oversatte diktater. Lovene, som foruden pensionsbesparelser og momsstigninger medfører et brandudsalg af statslig ejendom, blev vedtaget med støtte fra oppositionspartierne Nea Dimokratia, PASOK og To Potami, to tredjedele af Syriza samt det andet regeringsparti, ANEL. Ligesom rebellerne i Syriza stemte kommunisterne i KKE og nynazisterne i Gyldent Daggry nej.

Oprøret ulmer

Venstrefløjen, som aldrig tidligere har regeret i Grækenland, slipper næppe frivilligt magten. Men oprøret ulmer i Syriza. Konstantopoulou, der blev landskendt som advokat for familien til Alexis Grigoropoulos – den 15-årige dreng, som i 2008 blev dræbt af politiet i Athens studenterkvarter, Exarchia, hvilket medførte de første optøjer i eurokrisens begyndelsen – repræsenterer den fraktion i partiet, der ønsker Grækenland ud af euroen.

Samtidig er Yanis Varoufakis, der forlod regeringen efter folkeafstemningen, ved at evaluere sine fem måneder som finansminister i fuld offentlighed. I et interview med det britiske magasin New Statesman betegner Varoufakis kreditorernes krav som »den slags forslag, man præsenterer modparten for, hvis man ikke vil have en aftale«. På sin blog har den tidligere finansminister publiceret en kommenteret udgave af sluterklæringen fra weekendens eurogruppemøde, som ligger til grund for reformprogrammet. Han kritiserer bl.a. de planlagte momsstigninger for at have social slagside, negative konsekvenser for Grækenlands vigtigste erhverv, turismen, samt for bekæmpelsen af skattesnyd:

»Syriza skal acceptere løgnen om, at det var den og ikke kreditorernes kvælningstaktik, der har forårsaget de seneste seks måneders bratte økonomiske nedtur – offeret bliver bedt om at tage skylden for skurken,« hævder Varoufakis.

Tysklands finansminister Wolfgang Schäuble gentog i går sit forslag om, at Grækenland kan træde midlertidigt ud af euroen og modtage humanitær hjælp, indtil økonomien er bragt på fode igen. Men samtidig lettede Den Europæiske Centralbank (ECB) presset på grækerne lidt ved at give bankerne adgang til 900 mio. euro, så hæveautomaterne ikke snart løber tør for penge. ECB’s direktør, italieneren Mario Draghi, opfordrede grækerne til at tro på det:

»Der er uafklarede spørgsmål vedrørende implementeringen, viljen og evnen,« udtaler Draghi, »det er op til den græske regering at mane denne tvivl i jorden.«

Hvis man spørger grækerne, om de vil gennemføre reformerne, som ifølge den populære Varoufakis er »totalt umulige, urealistiske og giftige«, eller forlade eurozonen, svarer de fleste dog nok ligesom Melvilles Bartleby: »Helst ikke.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Benjamin Bach

Tsipras er ingen dårlig repræsentant for Grækenland, han konstaterer blot mellem linjerne, at landet er belejret og tvunget til beslutninger, han og partiet ikke er enige i. Og folket er eller ikke enige (jf. folkeafstemningen).

Både Ja og Nej fløjen i Syriza kan forhåbentlig forenes, når planen er lagt for frigørelse fra eurogruppe-belejringen.

Mario Draghis udtalelser er idiotiske. Fra start af har Grækenlands repræsentanter i forhandlingerne sagt fra, folket i Grækenland har sagt fra, og i parlamentets behandling af reformerne har regeringen åbenlyst sagt fra. IMF siger også fra. At man fortsat insisterer på indholdet af lånepakkens tvangsreformer er virkelighedsfjernt. Det er ikke lederskabet i Grækenland, den er gal med.. det er Eurogruppens og ECBs lederskab, der er elendigt.. ingen overraskelse når man tager deres ikke-eksisterende mandat i betragtning.

Karsten Aaen, kjeld jensen, Curt Sørensen, Torben Arendal, Carsten Wienholtz, Anne Eriksen, lars abildgaard, Erik Pedersen og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

Det kan da godt være at Venstrefløjen ikke frivilligt slipper magten.......................men magten til hvad? Til at gennemføre kreditorlandenes krav eller gå konkurs.

Selv Varoufakis erkender en voldsom forværring af den græske økonomi i de 6 måneder Syriza har haft regeringsmagten. Den gennemførte politik har virket kontraproduktivt og de svage tegn på vækst i 2014 kan grækerne nu kigge i vejviseren efter.

Syriza bliver tvunget til at føre en politik, som Partiet ikke kan anerkende - den eneste ærlige mulighed er at udskrive et valg.

Partiet må gøre op med sig selv, om det mener, at en anerkendelse af kreditorernes krav tjener Grækenland bedre end at tage en kold tyrker i form af en statsbankerot.
Læg konklusionen frem for den græske befolkning søge et mandat på et ærligt grundlag.

Den nuværende politik, hvor man tilsyneladende - og måske reelt - lader sig tvinge til en politik, som man er durk imod og skyder skylden på den onde omverden, er helt uværdig for både Syriza og Grækenland.

Yanis Varoufakis kommenterer ‘aftalen’ på sin hjemmeside:

- Given the need to rebuild trust with Greece, the Euro Summit welcomes the commitments of the Greek authorities to legislate without delay a first set of measures [i.e. Greece must subject itself to fiscal waterboarding, even before any financing is offered].

http://yanisvaroufakis.eu/2015/07/15/the-euro-summit-agreement-on-greece...

Juliana Rasmussen

Tyskland som formåede så mig økonomisk hjælp efter 2. verdenskrig har i dag ingen empati for et EU land. Grækenland ferie landet hvor alt er billigere end andre steder i Norden og Tyskland. Fet eneste Tyskland er Aldi og Lidl. Selv disse yo supermarkeder gider jeg besøge. Fakta især og Irma er langt mere økologisk.

Juliana Rasmussen

Det erstatter fet og to erstatter yo. Gider ikke i stedet for gider. Tasterne er små på min Samsung mobil.

Juliana Rasmussen

Meget i stedet for mig i kommentaren fra kl. 10.37.

Tsipras får stadig opbakning fra befolkningen, bl.a fordi vælgerne er trætte af de tidligere græske regeringers politik. Det er vel ikke så mærkeligt:-)

Anne Eriksen, Steffen Gliese, kjeld jensen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Torben Selch

Problemet er nu hvor det efterlader Podemos til deres eget valg - trækker de deres egen streg i sandet, eller skal fornyelsen ske inden for de afskårede rammer Unionen foreskriver.
Jeg er stadig i tvivl om hvad grækerne vil - måske vil de bare korruptionen til livs, og anser de tyske bogholdere bedre til at løse opgaven?

Mihail Larsen

Folkeafstemning - på et uærligt grundlag

Den græske regering har selv flittigt henvist til deres demokratiske mandat - først ved valget (hvor de vist fik 36% af stemmerne, altså ikke flertal, men nok til via tekniske valgregler og en umage alliance med et EU-kritisk højrefløjsparti lige netop at vinde regeringsmagten), dernæst ved en lynhurtigt arrangeret folkeafstemning (uden mulighed for en kritisk og dybtgående offentlig debat).

Både før valget og folkeafstemningen bildte Syrizas lederes befolkningen ind, at de i løbet af kort tid ville kunne frigøre Grækenland for den astronomiske gæld. Først hed det sig, at Grækenland simpelthen bare kunne skrotte betalingerne (men ikke noget om, hvad man så kunne forvente fra kreditorernes side); dernæst - op til folkeafstemningen - at Varoufakis lovede befolkningen, at han allerede dagen efter afstemningen ville tage til Bruxelles og hente en ny, mere favorabel aftale i hus; ja han GARANTEREDE befolkningen, at sådan ville det gå, hvis den stemte 'nej'.

Da han så skulle vise, at han kunne leve op til sine løfter og garantier, stak han af, kørte væk, og overlod det til Tsipras at redde kastanjerne ud af ilden.

Den slags kalder man demagogi. Syriza har stukket den græske befolkning blår i øjnene og gamblet med, at euro-landene var for bange til at stå fast. At den græske regering med andre ord kunne give euro-landene et 'tilbud' (om gældsslettelse), som de ikke turde afslå. Både Tsipras og Varoufakis har i det mindste været åbne og ærlige m.h.t. denne taktik og henvist til, at det ville blive 'meget dyrere' for euro-landene (på i økonomisk og politisk kapital), hvis ikke de bøjede sig for den græske 'folkevilje'. Og for at understrege alvoren i denne trussel, har regeringen også plejet venskabelige forbindelser med den russiske regering.

Befolkningen blev lokket til at tro på en mulighed, der ikke eksisterede. Da det i dagene efter folkeafstemningen stod mere og mere klart, svingede folkestemningen. Det forklarer, hvorfor regeringen én uge kan få en opslutning på 61% til et nej og allerede ugen efter over 70%s tilslutning til et 'ja' (ifølge meningsmålinger) - endda til en skrappere aftale.

Steffen Gliese

Mihail Larsen, har du nogensinde været i Grækenland?

Michael Kongstad Nielsen

Ingen bildte nogen noget ind. Ingen lovede nogen noget, ingen garanterede noget. Syriza lagde sin politik frem, dette vil vi arbejde for, dette vil vi kæmpe for, og det blev de valgt på. Og de gjorde det, de havde sagt, de ville: - kæmpede. Men overmagten var for stor, det kan enhver græker se. Derfor bakker de også stadig op om Tsipras og Syriza.

Med hensyn til det græske valgsystem, så reglen om de 50 ekstra mandatet til det parti, der bliver størst, jo for alle. Ved parlamentsvalget i 2012 fik Nea Demokratia (ND) 30 % af stemmerne, og sammen med PASOK og et tredje parti fik denne koalition ikke over 50 % af stemmerne, alligevel dannede de regering på grund af ND´s 50 bonus-mandater. Sådan det i Grækenland. Syriza vil gerne lave det om, men det kræver en ændring af forfatningen.

Ved valget i januar i år fik Syriza 36,3 % af stemmerne og De Uafhængige Grækere (ANEL) 4,8 % = i alt 41,1%, hvilket var nok - inklusive de 50 bonus-mandater til Syriza - til at danne regering (162 ud 300 pladser)
https://da.wikipedia.org/wiki/Parlamentsvalget_i_Gr%C3%A6kenland_juni_2012
https://da.wikipedia.org/wiki/Parlamentsvalget_i_Gr%C3%A6kenland_januar_...

Ved folkeafstemningen i denne måned stemte 61,3 % af grækerne nej tak til pakken, altså et klart folkeligt mandat til Tsipras.
https://da.wikipedia.org/wiki/Folkeafstemningen_i_Gr%C3%A6kenland_2015

At han så blev tromlet ned af Eurogruppen bagefter, har grækerne som sagt ikke mistet tilliden til ham for. Han gjorde, hvad han kunne.
Og parlamentet har efterfølgende godkendt aftalen med stort flertal.

Peter Nielsen

Tsipræs blev ikke tromlet ned. Han blev bedt om at honorere de betingelser fra 201 0 hvormed lånene blev givet. Det hedder almindelig aftale.
Om de tror på det eller ej er ikke interessant, kan de grnnemføre det er mere relevant, og selvfølgelig kan de det. De kan jo starte med at tage sig sammen i stedet for at tro at de sætter dagsordenen.

Michael Kongstad Nielsen

Det er en helt ny aftale. Den gamle fra 2010 er udløbet. Den nye er skrappere, med krav om hurtig ny lovgivning.

Peter Nielsen

Den nye aftale bygger videre på aftalerne siden 2010, som grækerne ikke imødekom. Uanset om kravene nu er skrappere end hvad vi før har set, så kan grækerne takke sig selv for det. Det er ikke usandsynligt at tro at havde grækerne udvist større vilje til at gennemføre de nødvendige reformer siden 2010, så havde de haft en mere medgørlig trojka at forhandle med.

Michael Kongstad Nielsen

Grækerne har jo erkendt deres vildfarelser ved at smide de gamle politikere ud og vælge nogle nye, der er uden skyld i hidtidigt misregimente.

Mihail Larsen

En virksomhed kom i vanskeligheder

Gennem årene var det gået op og ned, men mest ned - undtagen i de perioder, hvor banken lettede på kreditten. Ledelsen forsøgte, så godt den kunne, at gøre alle glade, ikke mindst medarbejderne - for det var nemlig en medarbejdervalgt ledelse. Men på et tidspunkt havde skiftende ledere optaget så mange lån, at virksomheden ikke længere var solvent. Den stod derfor over for at måtte dreje nøglerne om og gå konkurs.

Men så var der nogle geniale medarbejdere, der fik en god idé: Hvad nu, hvis vi smider ledelsen på porten og vælger en ny? Så kan virksomheden med ét slag blive løst fra sine gældforpligtelser. For det er jo ikke den nye ledelses skyld, at den gamle og forrige og forrige igen ledelse har opført sig uansvarligt. Vel?

Som en ekstra fordel ved denne idé, så ville virksomheden igen være i stand til at opnå lån og kreditter. Hvorfor har ingen tidligere tænkt på dét? Forslaget vakte, som man kan forstå, stor jubel blandt medarbejderne.

Peter Nielsen

Grækerne har ikke erkendt deres vildfarelse, for så ville de være begyndt med at betale skat for lang tid siden. De ville have etableret et offentligt system i balance, og ryddet alle de svindelmuligheder der er i systemet af vejen - for kollektivets bedste. De ville have skilt sig af med korrupte politikere og ikke valgt dem ind igen og igen. Nu har de så valgt Syriza der er lige så populistisk som gyldent daggry, men hvor er det lige det har ført dem hen.
Du kan jo ikke forhandle når du har udvist ringe dømmekraft i årtier, og lige pludselig nægter at betale lån tilbage og vil genforhandle på basis af manglende honorering af lånebetingelser...
Selv grækerne anerkender at der er så meget Lo** galt i deres system nu at det nok er bedst at gøre hvad der bliver sagt - alternativet er jo statsbankerot og exit fra Euroen ( euroen blev brugt som redningsplanke af grækerne ved indtrædelse i den), så alternativet for grækerne er langt værre end det de nu står overfor.
der findes debattører herinde der nægter at anerkende grækernes manglende betaling af skatter og afgifter som hovedårsagen til situationen, der er lige så mange der fejlagtigt tror at redningen af bankerne var en ensidig plan, og at alternativet til krakkede banker var at foretrække. Der er mange herinde der tror at det er magteliten ( læs: de ultrarige grækere) der erden største bidragyder til situationen - til Jer kan ejg kun sige at I burde læse grækernes egen artikler omkring skattesystemet, vælgersystemet, og måden man undgår beskatning på i grækenland) læg dertil den ineffektive græske skatteinddrivelse og i det hele taget grækernes revisionssystemer.
1/3 af alle grækere er forresten selvstændige erhvervsdrivende - så det må siges at være mange og derfor er der et kollektivt ansvar i grækenland. Deres ansvar er for dem selv og overfor långiverne - det er her grækerne skal til at udvise solidaritet - tyskerne har udvist mere end rigeligt.

Græsk tradition for lavbeskatning af selvstændigt erhvervsdrivende skyldes et ønske om at gavne de valutaindtjenende erhverv, turisme, ø-befolkningerne og skibsfart, og den balance stak storkapitalen gennem olympiadekuppet 2004 en kæp i hjulet for.

Peter Nielsen

Fra 2010 http://www.nytimes.com/2010/05/02/world/europe/02evasion.html?th&emc=th&...
Problemet er ikke nyt men har stille og roligt udhulet grækenlands økonomi. Ikke engang disse kendsgerninger har fået grækerne til at etablere et effektivt skattesystem. Artiklen er en blandt mange. Der findes et væld af statistikker hvor man kan se at visse grupper opgiver selvangivelser der simpelthen ikke kan stemme med virkeligheden. Grækerne har derfor svindlet og snydt på vægten i et kollektivt svigt overfor deres egen velfærdsstat - nu vil de så have at andre igen skal betale deres festivitas.

Peter, du overfortolker dit eget link, og Peter Nielsen, på trods af den i forhold til industrilandene aparte service- valutaindtjeningsvenlige beskatning, blev Grækenland først for alvor gældsat udover økonomisk formåenhed efter olympidakomplottet,

Peter Nielsen

Bill Atkins, debatterer ikke med dig - det er formålsløst.

Benjamin Bach

@Peter Nielsen
Grækerne har derfor svindlet og snydt på vægten i et kollektivt svigt overfor deres egen velfærdsstat

Selvom dit eget link siger, at der er tale om grækere, der i 2010 angiver indtægter over $132.000, mener du alligevel, at det er grækerne set som et stort kollektiv, der har svigtet og nu skal betale tilbage? Vel at mærke de, der betaler skat, skal betale for de, der ikke gjorde?

1. I 2010, tjente en græker i snit $26.861, ca. samme størrelse er BNP pr indbygger -- så hvad kan du sige om den almindelige grækers skattebetaling ud fra artiklen? Ikke ret meget. Bill Atkins har ret i, at du overfortolker dit eget link.

2. Hvorfor er det, at de, der har betalt deres skat *i Grækenland*, skal betale for de, der ikke har? Hvad med internationale virksomheder, der har tjent fedt på den inkonsekvente skatte-inddrivning?

Nej, hvis vi skal være lidt mere seriøse og ikke sprede hjernedøde myter og diskriminerende stereotyper, skal vi nok snarere sige: Skatteunddragelsen i Grækenland er for høj og skyldes i særlig grad manglende indkomstskat, især fra rige individer og virksomheder. Provenuet fra indkomstskat i Grækenland er kun på halvdelen af EU-gennemsnittet.

The former Finance Minister of Greece, Evangelos Venizelos, was quoted as saying "Around 15,000 individuals and companies owe the taxman 37 billion euros".

De grækere som betaler deres skat er ikke mere skyldige i gælden end dig og mig og resten af EU. Det fritager ikke den menige græske skattefusker, men som studier viser, er det ikke ALLE grækere, der er skattefuskere -- hvis man benytter antagelsen om at der er en korrelation mellem 32% selvstændige erhvervsdrivende kontra EU-snittet på 15%, vil det sige, at et meget usikkert skøn på 17% af arbejdende grækere (17% af 5 mio. = 850.000) registreret som selvstændige på en eller anden måde "har noget at skjule".. snyder... men så tror jeg heller ikke, at vi kommer meget tættere. Men dvs. efter dette estimat, at >92% af 11 mio. grækerne IKKE snyder i skat... arbejdsløse, børn, pensionister og de der arbejder og betaler skat.

Michael Kongstad Nielsen

Peter Nielsen (08:00)
"Grækerne har ikke erkendt deres vildfarelse, for så ville de være begyndt med at betale skat for lang tid siden."

Hvordan kan en erkendelse af vildfarelser gå ud på ikke at være faret vild?

En virksomhed to big to fall
En virksomhedsledelse indgik en skummel aftale med en pengeudlåner om, at optage lån som virksomhedens daglige bankforbindelse ikke kendte til, og således kunne virksomheden fremvise, dels sunde regnskaber og dels store nyinvesteringer (hvor en del af pengene i det skjulte var gået direkte i ledelsens lommer), men regnskabet så godt ud og virksomhedens aktier nød en høj kurs på børsen, indtil det hele blev afsløret - og nej det er ikke OW-bunker jeg tænker på. De ansatte var afhængige af den bestjålne virksomhed, så de indsatte deres egen ledelse, som påpegede overfor bankforbindelsen at virksomheden i bund og grund var sund. Bankforbindelsens reorganiseringskrav til den medarbejderdrevne virksom er endnu ikke kendt, men det forlyder at medarbejderne ser sig om efter en anden bankforbindelse eventuelt helt dropper at have en bankforbindelse.

Michael Kongstad Nielsen

Kunne Alexis Tsipras blive en ny Luiz Inácio Lula da Silva, spændende tanke. Grækenland kunne sikkert lære meget af Brasilien, som det udviklede sig under Lula.
http://www.theguardian.com/world/2015/jul/21/alexis-tsipras-be-the-new-l...