Læsetid 4 min.

Græsk aftale er ’urealistisk’

IMF kalder i et lækket notat den græske gæld for ’yderst ubæredygtig’, men gælden er ikke det eneste problem med aftalen. En række andre antagelser er dybt urealistiske, mener økonomer
Mens det græske parlament onsdag skulle tage stilling til låneaftalen, demonstrerede grækerne i Athen mod de hårde sparekrav.

Mens det græske parlament onsdag skulle tage stilling til låneaftalen, demonstrerede grækerne i Athen mod de hårde sparekrav.

Petros Giannakouris
16. juli 2015

En hel række af grundlæggende antagelser i søndagens aftale mellem Grækenland og dets kreditorer er overoptimistiske eller sågar urealistiske, lyder dommen fra en række økonomer.

Ifølge et lækket IMF-dokument vil Grækenlands gæld som resultat af en ny aftale nå op på »200 procent af BNP i de næste to år«, og gælden vil kun blive bæredygtig gennem en »gældsnedskrivelse, som går langt videre end det, Europa har været villig til at overveje indtil nu«, skriver IMF’s økonomer.

Men gælden er kun ét blandt flere punkter, der får iagttagerne til at vende tommelfingeren nedad. Blandt andet bemærkes det, at aftalen antager, at Grækenland fra næste år har et budgetoverskud på én procent, mens overskuddet fra 2018 til 2030 sættes til 3,5 procent. Selv IMF påpeger i det lækkede notat, at »få lande har opnået« et så højt overskud i flere årtier i streg.

Professor i økonomi Jesper Jespersen fra Roskilde Universitet kan slet ikke komme i tanke om nogen lande, og han tvivler alvorligt på, at Grækenland bliver det første.

»Så skulle Grækenland opleve en højkonjunktur, som intet andet land i Vesteuropa, og det er ikke realistisk. Tyskland, der vel kan siges at være det mest succesfulde land i Europa, kæmper for et nul,« siger han.

Læs også: IMF konfronterer Merkel: Grækenland må have gæld eftergivet

Samme konklusion når Gregory Claeys fra den økonomiske tænketank Bruegel i Bruxelles frem til.

»Der er ingen andre eksempler på, at lande har haft så stort et overskud så længe,« siger han.

»Det er helt urealistisk at forvente, at et land i Grækenlands situation kan opnå sådan et overskud. Det er et af hovedproblemerne i den græske aftale.«

Claeys erkender dog, at det giver mening for kreditorerne: »Det giver mening i forhold til, at Grækenland skal kunne tilbagebetale sin gæld, men det giver ikke mening fra et makroøkonomisk synspunkt.«

Privatiseringsfond

Et andet krav i planen er, at grækerne »udvikler et væsentligt optrappet privatiseringsprogram«, hvor græske værdier overføres til en uafhængig fond, som privatiserer dem.

Men forventningen i aftalen er, at privatiseringerne vil rejse 50 mia. euro – svarende til 20 procent af det græske BNP – der blandt andet skal bruges til at pumpe penge ind i de græske banker, afbetale på gælden og til investeringer i landet.

»50 mia. euro er et helt urealistisk mål,« siger Diego Iscaro, økonom i analysefirmaet IHS inc., til Bloomberg Televison.

»Priserne på disse værdier er blevet ramt hårdt af den økonomiske depression, og vi forventer ikke, at de genvinder væsentlig værdi i nærmeste fremtid.«

Gregory Claeys påpeger, at et lignende mål allerede blev sat af den tidligere græske premierminister George Papandreou i 2011.

»Man har prøvet at finde 50 mia. siden 2011, men de faktiske tal har været langt lavere,« siger han.

Ifølge Hellenic Republic Asset Development Fund er der indtil nu indgået aftaler om salg for 7,7 mia. euro, men kun 3,5 mia. euro er blevet udbetalt. Jesper Jespersen påpeger, at det ikke er urealistisk at rejse betydelige beløb gennem privatiseringer af f.eks. lufthavne og havne.

Læs også: Grækenlands situation bliver endnu farligere

»Men det skal ske i et roligt tempo og ikke ved et brandudsalg. Hvis man sælger aktiver i et land i lavkonjunktur, så får man en dårlig pris for dem,« siger han.

Derudover bekymrer det kreditvurderingsvirksomheden Standard & Poor’s, at genkapitaliseringen af banksektoren er kædet sammen med dette usikre program.

»Hvis det ikke lykkes, hvor skal pengene til bankernes genkapitalisering, til gældsreduktion komme fra?« siger Moritz Kraemer, direktør for Standard & Poor’s, til Bloomberg Television. »Hvad er det for konkrete værdier? Det lyder for mig som en kanin ud af en hat,« siger han.

Andre antagelser, som IMF udfordrer i sit notat, er en alt for høj vækstrate samt en forventning om, at Grækenland allerede fra 2018 vil kunne vende tilbage til de internationale lånemarkeder.

»Før gældsniveauet er bragt ned på et meget lavere niveau, vil lån optaget til andet end AAA-rater (laveste lånrate, red.) i den nærmeste fremtid føre til en ubæredygtig gældsdynamik i de næste mange årtier,« skriver fonden.

Udover rækken af problematiske antagelser er der i aftalen en fortsat fokus på en stram nedskæringspolitik, og det tilsammen får Jesper Jespersen til at dumpe planen: »Når man blander nødvendige, men dybe strukturreformer sammen med en nedskæringspolitik, så gør man problemerne værre,« siger han.

»Der er jo ingen seriøse økonomer, der tror på, at det her er løsningen. Der er en forestilling om, at det kan holde i tre år, men det tvivler jeg alvorligt på.«

Gregory Claeys mener, at aftalen »fra et politisk synspunkt var den eneste, vi kunne få«.

»Og det er skuffende, for fra et økonomisk synspunkt er det ikke en god aftale. De samme fejl, som vi så i de to første aftaler, gentages. Vi har intet lært af tidligere fejl,« siger han.

Netop den konklusion synes IMF’s økonomer nu også at være nået frem til, og der spekuleres i, om valutafonden ønsker at trække sig fra den europæiske krise, hvor den har været tvunget til at gå på kompromis med sine egne regler på grund af politiske krav fra bl.a. Tyskland, der har afvist gældsnedskrivning.

Ifølge IMF’s regler, må fonden ikke låne penge til et land, hvis gæld ikke er bæredygtig. En højtstående embedsmand i IMF sagde onsdag ifølge Financial Times, at »vi har gjort det meget klart, at før vi går til bestyrelsen (for at få grønt lys for udbetaling af flere midler), vil der være behov for en konkret og fuldstændig løsning på gældsproblemet«.

I notatet nævnes blandt eurozonens muligheder for at gøre gælden bæredygtig »direkte årlige overførsler til det græske budget eller dybe, kontante haircuts (gældsafskrivninger, red.)«.

Som BBC’s økonomiredaktør, Robert Peston, konkluderer: »IMF har gjort det klart, at den ikke ønsker at deltage i yderligere græske hjælpepakker, med mindre Tyskland dropper sin voldsomme modstand mod en stor nedskrivning af græsk gæld.«

Næste kapitel: Godkendelse af aftalen i otte europæiske parlamenter. Den tyske Forbundsdag stemmer fredag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Erik Pedersen
    Erik Pedersen
  • Brugerbillede for Henrik Klausen
    Henrik Klausen
  • Brugerbillede for Tue Romanow
    Tue Romanow
  • Brugerbillede for erik mørk thomsen
    erik mørk thomsen
  • Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth
    Ivan Breinholt Leth
  • Brugerbillede for Gert Selmer Jensen
    Gert Selmer Jensen
Erik Pedersen, Henrik Klausen, Tue Romanow, erik mørk thomsen, Ivan Breinholt Leth og Gert Selmer Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Gert Romme

Helt vanvittigt, for aftalen forudsætter samtidig et svagt stigende BNP. Men denne aftale vil, som de øvrige, sætte hjulene endnu mere i stå, ogderfor bliver det endnu vanskeligere, at betale af på gælden.

Benjamin Bach, Henrik Klausen, Erik Pedersen, Laurids Hedaa, John Andersen, Torben Arendal, Henrik Christensen, Tue Romanow, erik mørk thomsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for georg christensen
georg christensen

Grækernes aftale med "EURO" systemet bør bedømmens med et "OXI", En udmelding af EURO sammenarbejdet, men stadig et EU tilhørsels forhold, som Danskerne og Englænderne stadig har. Derfor bør Europoafolket være med i Grækerfolkets kamp for " Europa" og bare glemme "EURO" fidusmagerne.

Det er på tide at nytænke EUROPA. EUROEN´s tid er forbi takket være manglende politisk viden om finansindustriens virken.

NB: I dag i forhold til den såkaldte græske krise, burde "EU unionen", ikke EUROEN´s union virke.
Hvor EURO unionen har forsagt, bør " EU unionen overtage" og lade EURO unionen selv betale for sine fejltagelser.

EU unionen hjælper nu grækerne ud af krisen med at sende dem tilbage til " Drachmen" og støtter den mod Euuroen.

Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth
Ivan Breinholt Leth

Måske har Slavoj Zizek ret: "Det sande mål med at låne penge ud er ikke at få gælden tilbagebetalt med profit, men en fortsættelse af gælden på ubestemt tid, der gør skyldneren permanent underkastet."
Jeg går ud fra, at Zizek mener långivning til stater. F.eks. var formålet med at gældsætte afrikanske stater ikke, at tjene penge på at udlåne penge, men at kontrollere Afrikas ressourcer ved at udøve magt over afrikanske landes gældsatte stater. Fænomenet blev døbt neokolonialisme. Fordelen ved neokolonialismen var, at man sparede de omkostninger, som var forbundet med at besætte et tredje verdens land, som i den klassiske kolonialisme. Man lod de lokale magthavere om selv at udføre de koloniale funktioner.
Nu er neokolonialismen kommet til Europa. Men spørgsmålet er, hvad formålet er med den 'neokoloniale besættelse' af Grækenland? Det kan jo næppe være et spørgsmål om ressourcer. Svaret findes i selve den neoliberale ideologi. Neoliberalistisk økonomisk politk er centreret omkring skabelse af frie markeder, reduktion af statsapparatet primært gennem privatisering og bekæmpelse af inflation. Hvad der ofte står i vejen for opnåelse af disse mål er folkevalgte politikere. Vælgerne ønsker arbejdspladser og offentlige ydelser. De stemmer på politikere som lover dem dette. Men arbejdspladser og en stor offentlig sektor kan medvirke til at skabe høje lønninger og inflation, og inflationen indskrænker værdien af kapitalejernes aktiver. Derfor er målet, at begrænse folkevalgte politikeres magt, idet de folkevalgte ses som en risikofaktor i forhold til den 'korrekte' økonomiske politik. Tsipras' udskrivning af en folkeafstemning om Troikaens betingelser, var et irritationsmoment for Eurogruppen og Troikaen, men det var et problem, som man kunne håndtere, viste det sig.
Indskrænkelse af demokratiet er målet for magteliten i EU. De mest magtfulde personer i EU apparatet - Djisselbloem og Draghi - er naturligvis ikke demokratisk valgte og bliver det formentlig heller aldrig. I de nationale parlamenter har man som bekendt en meget stor gruppe af folkevalgte politikere i Europa. Disse politikere kan udgøre en risikofaktor i forhold til den 'korrekte økonomiske politik', men den gældsætning, som foregik i vidt omfang op til udbruddet af den såkaldte finanskrise, kan meget belejliget anvendes som et magtinstrument overfor disse folkevalgte politikere. Gælden er altså et middel, som kan tages i anvendelse for at styrke den 'korrekte økonomiske politik'.
Man begynder naturligvis med at anvende dette magtinstrument overfor det svageste led i kæden - Grækenland. Heldigvis havde man i Grækenland før finanskrisens udbrud en række særdeles ubetænksomme og uansvarlige folkevalgte politikere, som belejliget beredte grunden for, at der kunne tages skridt til at begrænse demokratiet i Grækenland. Fra EU magtelitens synspunkt er det måske foregået lidt for støjende og med for meget offentlig opmærksomhed, som måske kan give bagslag, men strategien er klar: For at kunne gennemtrumfe den 'korrekte økonomiske politik', er man nødt til at begrænse risikoen for 'uheldig' indflydelse fra folkevalgte politikere. Det begynder i Grækenland. Spørgsmålet er nu, hvad det næste skridt bliver? Eller hvilket land der bliver udsat for det næste angreb?
Spørgsmålet er også, hvad der kan bremse en afvikling af demokratiet i Europa? Svaret er, at det kan kun en bevidsthed i de europæiske befolkninger om, at vi alle er grækere. Og det har lange udsigter - for indtil videre er det lykkes EU magteliten at bilde de europæiske befolkninger ind, at dette spil kun drejer sig om nationer: Om folket i en nation evt. skal betale for den gæld, som folket i en anden nation har stiftet. Glemt er de europæiske banker, som udstedte disse uansvarlige lån, og som senere indirekte blev fritaget for deres kreditorforpligtelser ved at ECB overtog deres risikobefængte statsobligationer, og dermed ganske snedigt fik drejet problemet i en nationalistisk retning.

Peter Poulsen, Flemming Berger, Jørgen Steen Andersen, ellen warming, Jens Pedersen, Benjamin Bach, Mikael Velschow-Rasmussen, Mandatar Torben Wilken, Steffen Gliese, Laurids Hedaa, Poul Solrart Sørensen, Jens Jørn Pedersen, Anders Graae, John Andersen, Kim Houmøller, Ture Nilsson, Torben Arendal, peter fonnesbech, Janus Agerbo, Peter Jensen, Niels-Holger Nielsen, Claus Kristoffersen og Bruger 173559 anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for emil groth

Det er dødsens farlig for Grækenland at være i euroen, og det er dødsens farlig, at træde ud af euroen, d.v.s troika, eu giver ikke nogen mening.
Hvorfor træder hele sydeuropa ikke ud af eu sammen.

Brugerbillede for Espen Bøgh

Sikke dog en laaaaannnnggg kø omkring den græske økonomiske situation og de indgåede aftaler.

Alle ved noget bedre og ikke mindst hvor umuligsituationen er, samtidig mener nogle andre må lægge penge på bordet uden de selv lægger nogle, men reelt er der ingen der rejser sig med og med en naturlig lethed oven på deres ord og siger; "OK, så betaler jeg 323 mia. af Grækenlands gæld", så den er ude af verden, og vi kan komme videre".

Nogle har også den romantiske forestilling om, at pengene bare hænger på træerne, så en tur i skoven løser vel problemet, - selv har jeg været en tur i skoven igen, som så mange gange før, for at lede efter et pengetræ, men heller ikke denne gang fandt jeg "pengetræet"!

Når nu pengetræet ikke findes, hverken i leksika eller i skovene i verden, så er spørgsmålet om hvor pengene skal komme fra til den græske gæld, og som samtidig sikrer en fremtidig bæredygtig græsk økonomi?

Pengene kommer fra den arbejdsindsats som arbejdere i Europa kan levere dagligt, - men så må de også indstille sig på lavere velstand og velfærd igennem adskillige år, og det sker på den måde, at man udstedet "arbejdsveksler" til de europæiske arbejdstagere, og sker i form af udstedelse af såkaldte obligationer fra ECB til markedet, som sidenhen skal tilbagekøbes for de skattepenge (lavere velstand og velfærd) som opkræves af de europæiske arbejdere fra deres daglige arbejdsindsats igennem flere år.

Det er nu engang sådan den slags finansieres fra toppen af EU elfenbenstårn, hvor det politiske establishment sidder og udtænker hvilke trækæsler der skal betale regningen for denne "øvelse"!

Brugerbillede for georg christensen
georg christensen

Mit råd til grækerne vil være: Spring ud af EUROEN og hent jeres Drachme tilbage.

Danskerne og Englænderne har også overlevet i EU fællesskabet uden EUROEN. Det kan I også sagtens.
Det store EU fællesskab , burde så stå side om side med jer. Lad bare EURO spekulanterne betale for deres egne fejltagelser overfor jer.

NB: Sig "nej" (OXI) endnu engang kære Græker- Lad bare magtbegærets EURO destruere sig selv. Kom tilbage i EUROPA folkets varme "hænder". Vi kan let i fællesskab hjælpe jer med at få "Drachmen" tilbage, medens EURO spekulanterne river hårene af hinanden.

Brugerbillede for Jens Jørn Pedersen
Jens Jørn Pedersen

Vi savner journalister/aviser, der vil lave undersøgelser og beskrive, hvor kapitalen i Verden er placeret. Man forsøger af al magt at skjule dette. Lad os få en klarlægning af de finansielle ressourcer!

Flemming Berger, Jørgen Steen Andersen, Benjamin Bach, Thomas Toft og John Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Jørn Pedersen
Jens Jørn Pedersen

Kære Esper Bøgh
Fortæl os, hvor Verdens finanser er skjult. Der findes så store ressourcer skjult, at den klatgæld Grækenland har kun er et greb i lommen.
Vil du være venlig at redegøre herfor - tak!

Flemming Berger, Jørgen Steen Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Ivan Breinholt Leth@
Sikke en fin analyse og den sætter den information vi ellers får igennem pressen i relief...:-)

Jørgen Steen Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Hvis prisen for at køre et land ud over kanten er, at folk kommer til, at arbejde for en tiggerløn og alle de statslige aktiver bliver sat til salg for en slik, så kan de italienske og spanske kapitalister sikkert ikke vente med at køre deres lande ud over kanten.... det er jo ikke en straf hvis man ser det fra kapitalisternes standpunkt - det minder snare om en våd kapitalistisk drøm om himlen...:-(

Flemming Berger, Thomas Toft og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden
Nils Bøjden

Problemet for grækerne er at de ud over manglende likviditet, massive gældsbyrder, ineffektivt skattesystem, ineffektive domstole, korruption i massivt omfang og behov for import at stort set alt også selv har placeret sig i en situation hvor de fuldstændigt og bevidst har fjernet enhver form for tillid mellem låntager og långiver.

Så grækerne har rigtigt mange store projekter de skal i gang med.

Brugerbillede for Jens Jørn Pedersen
Jens Jørn Pedersen

Grækenlands problemer sætter kapitalismen i relief!
Nu er det kun politikerne, der taler om demokrati, for det reelle er bankokrati eller finansokrati eller teknokrati!

Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth
Ivan Breinholt Leth

Espen Bøgh
16. juli, 2015 - 00:10
"Pengene kommer fra den arbejdsindsats som arbejdere i Europa kan levere dagligt." Det er fuldstændig korrekt. Kun produktivt arbejde skaber værdier. De værdier, som banker anvender til at spekulere for, skabes af mennesker som arbejder produktivt. Det samme gælder for lønninger til advokater, lærere, pædagoger, bankdirektører, politikere, EU bureaukrater, embedsmænd, præsidenter, kontanthjælpsmodtagere, pensionister, sygehusdrift, uddannelse, etc.
De penge der jongleres med blandt europæiske stater, og som bevirker at nogle lande har overskud og andre underskud, er naturligvis også penge, som er skabt af produktive arbejdere. Og hvis et land skal have eftergivet sin gæld, er de penge, som flyttes fra kreditorerne til debitorerne skabt at produktive arbejdere - det gælder også græske produktive arbejdere.
Det er lige præcis derfor, at det giver meget lidt mening at tale om f.eks. tyske lønmodtagere versus græske lønmodtagere. Men propagandamaskinen har indtil nu fungeret ganske effektivt, og et stort flertal blandt de europæiske befolkninger mener, at ubalancen i Europa, skyldes at nogle nationale befolkninger er uansvarlige, mens andre ikke er det. Det indebærer yderligere, at nogle nationale lønmodtagere mener sig berettigede til at være forargede, mens andre bør være brødebetynget af skyld. Sikke et cirkus! For EU magteliten er det lykkes at splitte befolkningerne med nationalistisk propaganda. Deres dilemma er, at for meget nationalisme, kan skade det europæiske projekt. Man saver i den gren, som man selv sidder på.

Torben R. Jensen, Flemming Berger, Jørgen Steen Andersen, Henriette Bøhne, Steffen Gliese, Benjamin Bach og Poul Solrart Sørensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for norman laugeson
norman laugeson

til ibl - zizek er et sludrechatol der godt nok har laest en hel masse boeger og har en vis historisk bevidsthed ala hegel og den slags om de store generelle (mod)bevaegelser, men moderne stats oekonomi og arbejdsmarkedes analyse, med udgangspunkt i egentlige case stories relevante for den aktuelle problemstilling der analyseres, har han ikke sans eller begreb skabt for - jeg vil dog gerne engang laese zizeks analyse af oekonomien og arbejdsmarkedet under tito's yogoslavien.

mht bank virksomhed og deres udlaan til private virksomheder og stater vha obligationer , saa er det en systemisk vigtig del af en moderne stats oekonomi og arbejdsmarkede, og non performing loans er en standard betegnelse indenfor bankers risiko vurdering - selv de mest velfungerende banker har en aarlig npl rate paa 2-3%, hvor de maa afskrive paa udlaan til kunder der er gaaet konkurs. jo stoerre risiko, jo hoejere rente, men bankerne vil selvfoelgelig fortsaette forretningen.

det samme vil deres kunder, om der nu er tale om en pensions kasse, en fagforening, en a-kasse, en produktions virksomhed, et rederi, en vognmands forretning, en landmand eller en indvandrer der har lejet sig ind i et butiks lokale, og driver et udemaerket pizzaria med importerede kolonial varer - jeg plejede og sige, at hvis man kunne laane til 5% og investere i en forretning til 10%, saa gaar det nok lidt endnu, men renten kommer an paa hvilke laane forbindelser man kan etablere.

hvis man satser hele laanet paa en forretning, og den gaar konkurs, saa maa banken overtage de vaerdier der er tilbage i forretningen, faa det bedste ud af dem, og tage afskrivninger paa resten - i alle bankers aarsregnskaber er der en post der hedder npl, hvilken de selvfoelgelig forsoeger at minimere, det er vist nok det valuarerne sidder og regner loes paa. situationen er den samme for kreditorerne til graekenland, der ikke oensker og 'straffe' deres kunde, men faa dem paa ret kurs.

det vil kraeve nogle reformer af deres offentlige sektor og deres arbejdsmarkede, og de maa tage udgangs punkt i relevante case stories, og velfungerende arbejds markeder, fra de ca 200 stater de nu engang er i familie med, og forsoege at implementere de loesnings modeller, der passer til lige praecis deres partikulaere situation. norge og singapore har nogle af de mest velfungerende suveraene investerings fonde, og kunne maaske raadgive graekerne om deres af slagsen at drive.

stats apparatet er efter min overbevisning, analyse og deltagelse i vel fungerende og ikke saa vel fungerende oekonomier, ikke god til virksomhed at drive, det boer den overlade til de fagkyndige og private virksomheder, der har specialiseret sig i specifikke brancher, hvilke vha af indbyrdes konkurrence, tilbyder deres kunder den bedste service, og de produkter kunderne med deres frie valg, i forhold til deres egentlige praeferencer, vaelger at koebe - under paavirkning af marketing.

det kan kunderne naturligvis godt blive lidt forvirrede over, der er frit valg paa alle hylder, hvad er det egentlig hin enkelte har lyst til, hvortil man maa proeve sig frem efter devicen; kend dig selv, indtil hver enkelt opnaar en balance imellem den vaerdi de producerer paa arbejdsmarkedet, og de varer og service ydelser der tilfredsstiller deres egentlige behov og efterspoergsel, hvilke nok ogsaa forandrer sig lidt efter saesonen, og de ydelser der nu engang udbydes af producenterne.

hvis producenterne ikke har fingeren paa pulsen mht til efterspoergslen, gaar deres virksomhed konkurs, og derrmed er det en fordel hvis baade ejerne, arbejdsgiverne og deres ansatte, har en forsikring og en pensions opsparing at falde tilbage paa - undertegnede voksede op i et grov vare selskab der ikke helt har forstaaet det med foraedling endnu, en typisk dansk familie virksomhed uden organiserede arbejdsforhold, hvor der ikke var formand eller tillidsmand i arbejds delingen, hvor a-kasse og pensions opsparing for ansatte var en by i rusland, og det er der ingen fremtid i.

paa det danske arbejds markede er det galimatias, ikke at vaere medlem af en a-kasse, fra man starter med at gaa med aviser som 16 aarig, en a-kasse der kan hjaelpe hver enkelt arbejdstager, ind og ud af de forskellige arbejds og laere pladser der proeves kraefter med, galimatias ikke at spare 10-20% af sin maanedsloen op i en af de velrenommerede private pensionskasser, fra man saelger kirsebaer ude ved vejen som 12 aarig, og galimatias ikke at foere regnskab, fra man er 8.

staten boer holde sig til opretholdelse af en velfungerende infrastruktur, regulere og stoette alle de private virksomheder ved hjaelp af branche foreningerne, og de folkevalgte politikere forstaar velsagtens, at der i sagens natur altid vil vaere tale om interesse konflikter, imellem mange af de mest betydningsfulde branche foreninger, og at der i parlamentets revideringer af den lovgivning, der stoetter og regulerer alle disse brancher, forhandles et kompromis imellem interessanterne.

jeg antager at der er forsamlings, forenings og ytringsfrihed i graekenland, og jeg vil anbefale at hver branche organisation med opbakning fra et egentlig erverv, formulere deres oensker og krav til parlamentet, og haaber at hver branche organisation vil indse, at parlamentet i sagens natur maa gaa paa kompromis med disse oensker og krav, hvis de skal tilgodese oensker og krav fra de andre branche organisationer, der vil blive beroert af den revidering af lovene der forhandles om.

man er ikke ansat i det offentlige for at fede den af paa skatteborgernes og stats obligationernes regning, man sidder ansat med et specifikt mandat i en specifik afdeling (ude i kommunerne), en afdeling der er nedsat af ministerierne til opret holdelse og implementering af lovenes gradvise udvikling, der regulerer og stoetter de specifikke ansvars omraader, og alle de fagkyndige private interessenter (virksomheder), der vedligeholder lige netop denne branche, vha offentlige udbud.

hvorledes parlamentet nu vaelger at definere hvilke ansvarsomraader der boer drives direkte af staten, saaledes den for ovenstaaende ideal systemisk vigtige infrastruktur ikke bryder sammen, i tilfaelde af en enkelt privat virksomheds konkurs eller uansvarlighed, bliver der nok diskuteret op af stolper og ned af vaegge om i den kommende tid - hvad er standard og kvalitet paa den helt basale infrastruktur og service, som staten maa vedligeholde for borgerne og deres virksomhed.

en irsk praesident gav for faa aar siden en udemaerket tale om dette omraade, men alt den slags forbliver varm luft, med mindre hvert enkelt parlament forhandler de brede forlig, og begynder at implementere de reformer der er noedvendige, for at ovenstaaende ideal begynder at loebe rundt - og det er mere en bare end god ide, for de mest velfungerende oekonomier, foelger den model.

den danske stat gik statsbankerot i 1818 pga en bitter kamp om herredoemmet over de baltiske handels ruter, men idag har alle de skandinaviske central banker, og private nordiske pensions kasser, en samlet formue der giver baade ecb og den amerikanske central bank baghjul - det er med dette empiriske erfaringsgrundlag, at jeg vil anbefale det graeske parlament at nedsaette en suveraen stats fond med raadgivning fra singapore og norge, og gennemfoer en pensions reform.

lad denne suveraene statsfond overtage alle de statslige aktiver, der for tiden misvedligeholdes pga ufagkyndig ledelse, lad gradvist disse aktiver saelges til private pensionskasser under opsyn af finanstilsynet, og de branche og fag kyndige private virksomheder, der kan drive dem tilbage til en velfungerende markedsposition, i en 30/30/40 ejerskabsstruktur, der ikke lader selskabs toemmerne faa et ben til jorden, idet en fair exit strategy altid kan gennemtvinges af majoriteten.

hermed bliver der ikke tale om et brand udsalg af statens nuvaerende aktiver, der bliver tale om en genopbygning af statens arvesoelv, med assistance fra de fagkyndige virksomheder, der er i stand til at drive hvert enkelt aktiv til dets optimale potentiale, i et 30/30/40% joint venture med de private pensionkasser, og den statslige suveraene statsfond, der til enhver tid kan forlange en privat virksomhed at saelge ejerskabet videre, hvis deres ledelse af aktivet ikke forbedre driften.

dette fungerer typisk vha 3 uafhaengige valuarer, der giver hver deres bedoemmelse af aktivets nuvaerende markeds vaerdi, hvis man nu ikke lige kan blive enige om en salgspris i ladeporten .. jeg er sikker paa norge og singapore kan hjaelpe graekerne med at strukturere denne suveraene statsfond, og jeg er sikker paa branche foreningen for de forenede baltiske havne terminaler, vil hjaelp dem med og faa deres havne og rederier paa ret koel, vha af en investering paa ca 30%...

hermed maa de velfungerende banker og pensions kasser i graekenland, faa del i disse reformer, i et sammenarbejde og joint venture med de fagkyndige udenlandske virksomheder, der har evne og agter at bidrage til optimering af driften af disse aktiver i en aarraekke, og alle de ansatte i alle disse virksomheder, kan garanteres en rimelig pension, hvis de ellers vaennes til deres pension fremover varetages af de private pension kasser, og eventuel arbejdsloeshed sikres i a-kasserne.

denne suveraene statsfond, de private pensions kasser, og a-kasserne, boer naturligvis reguleres og stoettes af finanstilsynet, men borgernes grundindstilling maa vaere, at alle parlamentets love boer overholdes, eller debateres og gradvist forbedres, at vi hver isaer er sat i verden for at laere noget, producere en service ydelse eller et produkt der har vaerdi for andre, og hver isaer komme med beskedne bidrag til et samfund, der er mere velfungerende, end da vi foerst blev rekrutteret.

det vil alle de private interessanter, og alle de familie virksomheder, der har vanet sig til et hof at holde, nok grine hoejt og laenge over, men hvis de ikke begynder at betragte deres ansatte som laerlinge, der har en fremtid som fagkyndige, i de erverv og branche organisationer, de vaelger af egen fri vilje, med rimelige ansaettelses vilkaar, forhandlet imellem tillidsmand og formand, og udsigt til en rimelig rente paa deres pension, vil smilene hurtigt begynde at stivne rundt omkring.

ligeledes vil omsaetningen, som tidligere beskrevet. summa summarum kan bestilles on request.

...

yderligere til ibl - altsaa alt det pjat med neo liberal og neo kolonial, det har jeg meget svaert ved og tage alvorligt - indtil for 150 aar siden var slavearbejde en normalt accepteret standard, mange slaver havde endda bedre vilkaar en nutidens daglejere, for de skulle jo gerne holde saa laenge som muligt, alle de afrikanske og amerikanske stammer, bekrigede og slavede for hverandre, og man kan ikke omgaas et andet menneske i ret lang tid, uden at betragte det som en slaegtning.

den der nubiske falballade, som overbeviste befolkningen i nil deltaet om, de havde ret og krav paa magtanvendelse igennem statsapparatet, og byggede de der fantastiske pyramider der, har ikke rigtig fanget min interesse - det har derimod den neolithiske revolution, hvilke jeg anser for at vaere begyndelsen paa vores moderne civilisation og statsdannelse - skal vi ikke alle begynde at anklage tyrkiet for at have tvunget os til agerbrug og dyrehold, og at beskytte vores ejendom?

kolonisering virker altid begge veje, uden osmannernes laeselyst, havde europaerne glemt alt om graekerne, louis den 14 laerte det hele af inkaerne, og det var der ikke saa mange der fandt sig i - men hvad rager det alt sammen os? vi vil ikke prakkes noget hjul paa af mesopotamerne, lad os dog vaere i fred, den plov og alle de dyrehold fra anatolien, den hest fra mongoliet og den vogn fra kazakstahn, det har ikke noget med vores kultur at goere, lad os forblive jaegere og samlere.

eller saette sejl, smide halvdelen af gaarden i forstavnen, sejle til island og begynde helt forfra -hvis du gerne vil laere hvordan man goer den slags, kan du staa i laere, og faa et laan i banken.

der er en niche for dig, hvis du nu ellers spoerger dig selv om, hvad du virkelig vil, og starter op -job formidlingen og a-kasserne skal nok hjaelpe dig igang; saa tager vi tre maaneder af gangen.

naar vi saa kommer godt op i aarene, og finder vores plads i diverse brancheforeninger og faelles skaber, bliver vores faelles hylekor, en kakafoni af interessanter, andre lidt mere vedkommende.

parlamentet er en blindgyde, og offentligheden forbander de folkevalgte, men det er nu engang det system, vi gradvist maa forbedre os udfra, vha forhandlinger branche foreningerne imellem.

saa kan vi lave lidt sjov og ballade i mellemtiden, yde og nyde, broed og skuespil, og alt det der.

Brugerbillede for Nils Bøjden
Nils Bøjden

@Norman

"lad gradvist disse aktiver saelges til private pensionskasser under opsyn af finanstilsynet,"

Det kommer ikke til at ske. Pensionskasser investerer og er gode til det men pensionskasser driver ikke virksomheder og har ingen intentioner om at drive virksomheder.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Nej, private virksomheder er ikke ufejlbarlige, ikke overdrevent velfungerende eller særligt ønskværdige at bygge samfund på.
Det handler om at få produceret og udført funktioner i samfundet, og det kan lige så godt foregå i offentligt regi, især efterhånden som produktionen automatiseres og ikke længere behøver at være gætværk om efterspørgsel, men i stedet kan foregå, når en kunde ønsker den.

Brugerbillede for Espen Bøgh

@ Jens Jørn Pedersen

For det første er Grækenland gæld ikke nogen lille ubetydelig klatgæld, men en gæld oparbejdet igennem årtier af et totalt uansvarligt politisk regimente iblandet politisk korruption, som er blevet en institutionaliseret kollektiv ideologi i græsk politik, der er så indgroet, at ingen længere kan tænke sig noget andet, og en modsat rettet tanke vil være at opfatte som politisk kættersk.

Liberalismen penge og skraben sammen er en helt anden politisk sag i den forbindelse, så en sammenblanding her hører absolut ingen steder hjemme.

Hvis du eller har læst mine tidligere skriblerier omkring dette, så ved du udmærket hvad min mening herom er, så jeg finder ikke der er noget jeg skal redegøre for i den anledning.

@ Ivan Breinholt Leth

Generelt er jeg meget enig i dit skriv, men jeg tror også at EU delvis har fældet sig selv med den græske aftale, om end nogle beskriver den fejlagtigt som et "statskup", selv om jeg kan se hvorfor de set det sådan, med baggrund at Grækenland nu er sat under politisk administration af finansunionen.

Det skyldtes som ovenfor beskrevet: "et totalt uansvarligt politisk regimente iblandet politisk korruption, som er blevet en institutionaliseret kollektiv ideologi i græsk politik, der er så indgroet, at ingen længere kan tænke sig noget andet, og en modsat rettet tanke vil være at opfatte som politisk kættersk."

Jeg tror faktisk at Tsipras har indset efter disse sidste 3 måneder, at han er kommet til den erkendelse, at det ikke var muligt indefra at ændre denne politiske ånd i statsforvaltningen, og det derfor var nødvendigt med en påtvunget kontrol af finansunionen udefra, så den politisk ideologiske kultur i Grækenland blev ændret radikalt, så der i stedet kom en ansvarlig politisk ideologisk kultur i stedet for, så fremtiden ville give mulighed for en økonomisk bæredygtig politisk ideologisk ansvarlig kultur i landets statsadministration.

Den græske gæld kan ikke umiddelbart afskrives, men tykland har åbnet for en trækningsmulighed for grækerne i EFSM fonden, der råder over 85 mia. EURO hvilket ikke er nogen klatskilling, men noget nær 1/3 af den græske gæld, og der samtidig er tale om en bankskat, uden det direkte er sagt, at den skal bruge til en del låneeftergivelse.

Ånden i den græske statsforvaltning og politiske ideologi, er også den Manfred Schauble gentagne gange har slået på, som nødvendig at ændre, - hvilket jeg har været enig i hele tiden og selv påpeget, - vi kunne jo ikke blive ved med det græske teaterstykke "om det stolte græske folk", som ikke ville ydmyges, - men heller ikke ændre politisk ideologi væk fra uansvarligheden, korruptionen og den deraf følgende kollektive tankegang.

For EU bliver det nu ikke lettere i nærmeste fremtid at få hverken bankunion eller finansiel union i flere lande efter det der er sket, da mange finder det er et uhyrligt "statskup" overfor Grækenland, - og så er opfattelsen desværre bare skudt helt ved siden af fordi, det er ånden i flasken man ikke vil slippe ude igen foreløbig.

Brugerbillede for Mandatar Torben  Wilken
Mandatar Torben Wilken

Grækenland og Euroens medlemslande har sammen skabt et nyt begreb i EU: " A Greek Solution" på dansk "En Græsk løsning" dvs = En aftale, der ser smuk ud på papiret, men reelt er total værdiløs (ikke det papir værd som den er skrevet på). Intet lands befolkning kan vende, en kulturel livsform gennem årtier, sådan på en tallerken. Utopi !!! indse det dog højt betalte EU-politikere inden grundtanken med EU lider alvorlig skade på troværdigheden. Grækerne må nu "spytte i næverne" og komme ud af alle de selvskabte problemer. Dette er ikke kun en gældskrise af format. Det er en falliterklæring fra et folk, der historisk har betydet så meget for Europa´s udvikling, historie og videnskab. Galt skal det gå, når de få tager for meget og de mange derfor må laver et parallel-samfund, bare for at overleve. Giv grækerne deres selvrespekt og værdighed tilbage og stil de ansvarlige til regnskab, til skræk og advarsel.

Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth
Ivan Breinholt Leth

norman laugeson
16. juli, 2015 - 11:54
Dit indlæg er alt for langt, dit sprogbrug er forvirrende og usammehængende og punktummer er sparsomme. Så jeg gider tygge mig igennem det hele. Om du betragter Zizek som et sludrechatol, ellet om Zizek har læst Hegel er sagen uvedkommende. Jeg indgår ikke i en diskussion om Zizek. Vær venlig at tage stilling til Zizek's udsagn.
Ja, bankvirksomhed er en systemisk vigtig del af et moderne samfund, som du belærende skriver. Men det er ikke nogen naturlov, at spekulation i derivater og statsobligationer skal blandes sammen med udlån til virksomheder og almindelige kontoindehaveres indlån. Det er politikerne, som har tilladt denne sammenblanding, og det er formentlig en af grundene til, at ECB opkøbte især tyske og franske bankers græske statsobligationer. Men den historie hører vi aldrig noget om. Det drejer sig for det meste om flittige tyskere, som skal betale for dovne grækeres gæld, aldrig om uansvarlige politikere og banker, som ikke ønsker at påtage sig en risiko for deres egne spekulationer.
Så vidt jeg kan se, begår du en typisk fejl: Du sammenligner en privatpersons gældsstiftelse med en stats gældsstiftelse. En sådan sammenligning eksisterer ikke i virkelighedens verden. Der findes ingen international jura, som forpligter en stat til at tilbagebetale sin gæld, ligesom en stat ikke stiller med nogen håndgribelig sikkerhed for sin gæld, som kreditorer kan gøre krav på. Det ved enhver investor. Stater er suveræne og kan ikke stilles til ansvar for deres gæld. Præsidenter, statsministre og de vælgere, som har stemt på dem kan ikke indberettes til en international fogedret og tvinges til at betale. De kan ikke dømmes til gældsfængsel eller nogen som helst anden form for sanktion. Det er derfor investorens forbandede pligt at foretage en realistisk kreditvurdering inden långivning. Det kunne tyde på, at investorerne i Grækenlands tilfælde har foretaget en eklatant fejlbedømmelse af situationen. Eller de har måske kynisk kalkuleret med, at EU ville overtage gælden?

Niels Nielsen, Peter Poulsen, Martin Pedersen, Flemming Berger, Jørgen Steen Andersen, Henriette Bøhne og Mandatar Torben Wilken anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Benjamin Bach
Benjamin Bach

@norman laugeson
zizek er et sludrechatol

Point for selvironi i dit 12675 tegn lang kommentar :D

And scho on and scho on...

Brugerbillede for Marius Rizoiu
Marius Rizoiu

Niels Bøjden
Meget enig i det, du skrev kl 10.41. Næsten alle danskere-hvis ikke alle- kender heldigvis kun teoretisk ordet"korruption". Bare de oplever det aldrig. Må aldrig lade dejlige DK blive ramt af dette sociale sygdom . For der er ikke nogen vej tilbage. Jeg har 36 års erfaring i at bo i et sådant land, så jeg ved ,at uanset hvor mange penge man hjælper landet med, bliver det ikke bedre for almindelige borgere. Et korrupt system afviser ethvert forsøg på at implementere reformer i samfundet og endda bekæmper det, for der er mange, der kan miste deres privilegier. For disse lande er der desværre ikke noget at gøre.

Brugerbillede for Marius Rizoiu
Marius Rizoiu

Et lille eksempel om korruption af den højeste niveau:
For nylig har IKEA købt 33600 hektar skove i Rumænien. Det skriger til himlen, at rumænske regering var i stand til at gøre sådant noget mod landes landskab. Har svenskerne fældet deres skove?Selvfølgelige ikke, men det er meget billigere og bæredygtigt at fabrikere møbler af rumænernes skove.

Flemming Berger, Jørgen Steen Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden
Nils Bøjden

"Har svenskerne fældet deres skove?"

Ja. Men i Sverige eksisterer der en lov der siger at man skal genplante. Jeg ved ikke om der eksisterer en tilsvarende lov i Rumænien.

Brugerbillede for Marius Rizoiu
Marius Rizoiu

Denne her lov findes i hvert eu land, Nils.
Men problemet er faktisk, at man overhovedet ikke burde fælde træer, der vokser på 50 år, og i stedet planter man juletræer. Det er ikke i orden. Der er masser penge på spil, helt sikkert.

Brugerbillede for Marius Rizoiu
Marius Rizoiu

Jeg har ondt af det her. Mens rumænske toppolitikere fylder deres lommer med masser af beskidte penge, går der millioner af fædre på arbejde hver dag for at få brød på bordet til deres familie. Ved at tjene misere løn. Uden at protestere. For de ved, at der ikke er nogen mulighed for et bedre liv. De har mistet håbet. Følelsen er den samme i det hele Østeuropa. Eu er en blanding af lande, hvor nogle af dem ikke passer med ideen. Og det fører til ikke noget godt.

Niels Nielsen, Torben R. Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Espen Bøgh

@ Ivan Breinholt Leth

Som du er lidt inde på har kreditvurderingsbureauerne atter en gang vist deres totale uduelighed, der mest af alt minder om en butik midt i Sahara der sælger sand.

Dertil kommer da, jeg tror det var Moody's, der ville nedgradere Amerikas kreditværdighed under krisen, som et resultat af de los seddelpressen køre så den var rødglødende, og spyttede 85 mia. dollar ud hver eneste måned, og som siden er sat ned til 75 mia. dollars hver måned.

Den kvalte Obama med en politisk irettesættelse af Moody's, der lød nogenlunde således; "Amerika er og vil altid være et AAA land"!!

Det selv om de mange mia. dollarsedler forringede dollarens værdi ganske betragteligt, så den reelle værdi næppe lå meget over den værdi af de papir jeg har på mit toilet.

Brugerbillede for Sten  Christensen
Sten Christensen

Ivan Breinholt Leth
Du skriver til Norman Laugesen " Så vidt jeg kan se, begår du en typisk fejl".
Du begår selv en typisk fejl, du glemmer at Grækenland selv har villet med i Eurosamarbejdet og dermed bundet sig til nogle strenge betingelser: prisstabilitet, status for de offentlige finanser,
deltagelse i det europæiske monetære systems valutakursmekanisme og konvergens af rentesatserne.
Netop investorernes tillid til at medlemslandene overholder reglerne og forbinder samarbejdet med lav risiko er grundlaget for de lave renter.
Grækenland har på alle områder svindlet ved optagelse i Eurosamarbejdet og dermed misbrugt investorernes tillid og det vil du bebrejde investorerne! Investorerne har jo ikke haft andet at dømme udfra end hvad Grækenland selv har oplyst.
Det synes for mig ret besynderligt at investorerne nu bebrejdes at de ikke har været mere mistænksomme, i andre sammehænge bebrejdes de at eftervirkningerne af finanskrisen er blevet voldsommere fordi de har været for mistænksomme.
Mon ikke nærmere sagen, for nogen, er at de ikke kan lide dem som har så mange penge at de kan låne ud af dem........ men øeeh låner vi ikke alle penge ud? Selv Grækenland har lånt penge ud, Grækenlands omtalte gæld er nemlig ikke nettogæld, men den bruttogæld der er skabt ved gentagen optagelse af lån for at finansiere et vedvarende underskud på driften af Grækenland. Det bekymrende er at Grækenland aldrig har vist vilje til at forbedre deres driftresultat, de har ufortrødent forsat i mange år med at lade Grækenland leve for lånte penge.

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

N. Laugeson, Det er virkelig mærkeligt,du nævner næsten alle antikkens verden lande og ikke engang "Arabien" er ¨du so allergisk, jeg håber ikke at du er allergisk over for blomster for de giver også klø. Græske kultur blev overdraget il Europeerne I omkring 12-13 århundert af araberne, især fra Andalousien(som fik navnet spanien) efter de har over taget landet fra araberne, og det var 1492 den dag Cristoff Columbus skulle sejle til Indien, men havde havnet I Syd amerika. Og den kontakt mellem araberne og Europeerne varede flere hundert år . Osmannerne kom til magten I Islams navn senere ved 15-16 år hundert, efter araberne´s tid var slut af Spanien og opdagelse af Amerika. Du er ikke den første der springer araberne over I så tilfælde. Det må du være allergisk over for "Olie"? Måske jeg ved det ikke.

Brugerbillede for Nils Bøjden
Nils Bøjden

"opdagelse af Amerika"

Lad den være uden for. Nordboerne var der ca 500 år før Columbus og besejlede jævnligt nordamerika.

Brugerbillede for Bill Atkins

Lidt viden om det der diskuteres skader vel ikke:

Den konservative regering (Nyt Demokrati) havde gennem flere år svindlet med statistikken, den leverede til Eurostat. Den havde samtidig gennem mange år betalt Goldman Sachs flere hundrede millioner Euro for at gennemføre finansielle transaktioner, der skjulte omfanget af den offentlige gæld. Hvor alvorligt det stod til blev derfor først opdaget, da Pasok kom til magten. Det viste sig at landets budgetunderskud var oppe på 12,7% af BNP - 4 gange mere end EU tillader - og den offentlige gæld var nået op på 410 mia. US$ svarende til 125% af BNP. Arbejdsløsheden passerede 10% og ungdomsarbejdsløsheden de 30%. Den globale økonomiske krise fik denne boble til at eksplodere, da indtægterne fra både turisme og søfart faldt med 15% i 2009. Leksikon.org

Brugerbillede for Bill Atkins

Ups - glemte introen til artiklen:

Kostas Vaxevanis og resten af redaktionen på det græske magasin Hot Doc er under beskyttelse. Magasinet har bl.a. publiceret den berømte liste over 2.059 grækere med konto i en schweizisk filial af den britiske bank HSBC, som Den Internationale Valutafonds (IMF) leder, Christine Lagarde, havde afleveret til den græske regering for at give en diskret hånd med bekæmpelsen af korruption og skattesnyd i eurozonens mest kriseramte land.

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Nils Bøjden, O.K. det vil jeg gerne akseptere at Vikinger er kommet til Amerika før Kolumbus, men du skal også vide det siges at Føniker(det gamle Libanon som var stor søfarer folk) har vært I Amerika og her før Vikinger, fordi det skulle foregået I Oldtiden, og man har fundet noget det bekræfter det. Men under alle omstændigheder de rejser er lige med nul. det vigtigste er hvad kommer efter, er området befolket, har området forbindelse til det oprindelige land? nix så glem det. Og det gælder for Vikinger som Føniker. Russerne siges også at det har været iDanmark længe siden og Dansker er I virkelighed Russer. Selve navn "Russer siges det kommer fra Sverige, og betyder Rød eller Roux på fransk. Altså kom Russer først til Skandinavien og efter fik navnet Roux(Russer).

Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth
Ivan Breinholt Leth

Sten Christensen
17. juli, 2015 - 00:26

Det er tilsyneladende vanskeligt for mange at skelne mellem jura, moral og markedsmekanismer, så jeg gentager, at der ikke findes nogen international jura, hvorefter en stat kan retsforfølges, hvis den bryder internationalt indgåede aftaler. En stat er suveræn, og kan som sådan bryde enhver aftale, som man har indgået.
Mht. gældsforpligtelse nægtede Island at tilbagebetale 5,5 milliarder dollar til Storbritannien og Holland for den gæld, som netbanken Icesave's krak i 2008 medførte. Det har ingen juridiske konsekvenser fået for Island af den simple grund, at der ingen jura findes. Rusland og Argentina erklærede sig i 90erne bankerot, og undlod dermed at betale en del af deres gæld. Der er ingen internationale regler for, hvad et land, der er erklæret statsbankerot, skal gøre, og enhver gældsat stat kan frit erklære sig bankerot.
Det bekræfter Finn Østrup, professor på Center for Kreditret og Kapitalmarkedsret, Copenhagen Business School:
“Der er ikke nogle internationalt etablerede procedurer for, hvad et land skal gøre, når det ikke kan opfylde sine gældsforpligtelser. Så landet kan faktisk selv bestemme, at det ikke vil betale sin gæld.”
http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvad-sker-der-nar-et-land-gar-bank...
“Netop investorernes tillid til at medlemslandene overholder reglerne og forbinder samarbejdet med lav risiko er grundlaget for de lave renter.”
Ja, men investorers tillid handler om markedsmekanismer, og har intet med jura at gøre.
Tyskland og Frankrig bandt sig også til 'Eurosamarbejdets strenge betingelser', og de brød disse betingelser før Grækenland gjorde det. Er Frankrig og Tyskland blevet sagsøgt ved EU-domstolen?
“Grækenland har på alle områder svindlet ved optagelse i Eurosamarbejdet og dermed misbrugt investorernes tillid og det vil du bebrejde investorerne!”
Overhovedet ikke. Det, jeg bebrejder investorerne, er at de lader som om, at de ikke vidste, at en stat er suveræn og ikke har pligt til at tilbagebetale sin gæld. Når man derfor investerer i statsobligationer, har man som investor en sørlig pligt til, at skaffe sig indsigt i debitors forhold, og man kan ikke bagefter forvente, at europæiske skatteydere skal overtage forpligtelsen, fordi man har foretaget et fejlskøn. Banker bør ligesom alle andre selv betale for deres fejl, men politikerne har været så tåbelige at tillade en sammenblanding af spekulation og anden bankvirksomhed, hvilket indebærer, at bankerne reelt kan tage skatteborgere som gidsler og dermed befri sig selv fra ansvar. At Grækenland svindlede sig ind i euroen har været en offentlig hemmelig siden 2004 - formentlig før 2004. Hvor mange græske statsobligationer har europæiske banker købt siden den officielle græske tilståelse om svindel?
http://www.business.dk/diverse/graekenland-snoed-sig-ind-i-euroland
Desuden var Lucas Papademos chef for den græske nationalbank pǻ det tidspunkt, hvor den græske stat og Goldman Sachs lavede det valuta swap, som fik det græske statsbudget til at tage pænere ud, end det var. Lucas Papademos var i perioden 2002-2010 vicepræsident for ECB. Han vidste ikke noget om Goldman Sachs' valuta swap? Hvis han mod al sandsynlighed ikke vidste noget, hvorfor ulejligede han sig ikke med at anvende sine forbindelser i Grækenland til at indhente de fornødne oplysninger, om tingenes rette sammenhæng og derefter advare både EU systemet og investorerne? Var der måske en grund til at alle parter tilsyneladende lukkede øjnene for problemet, og dermed var med til at skabe den umulige situation vi har i dag – både for EU og for Grækenland? Kan det tænkes, at grunden til at man lukkede øjnene var, at Tyskland tjente styrtende penge på euroen? Bl.a. ved at sælge militært isenkram til Grækenland, som grækerne under ingen omstændigheder ville have været i stand til at købe med kontante drakmer?
Og hvem er det som ufortrødent i mange år har fortsat med at lade Grækenland leve for lånte penge? Er det blomsterhandleren på Syntagma? Cafe-ejeren i Plaka eller arbejderen i fødevare eksportfirmaet Barilla Hellas? Den almindelige græker har højst sandsynligt været ligeså uvidende om den græske stats internationale optagelse af lån, som danskerne er om danske statsanliggender.

Erik Pedersen, Torben R. Jensen, Niels Nielsen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ahmed Mannouti
Ahmed Mannouti

Ivan Breinholt Leth

Jeg er ikke helt enig i det med juraen. Et land kan godt tiltræde en aftale eller traktat der - også - omfatter en domstol, og dermed underkaste sig den jura der er en del af denne. Jeg har fulgt "min" sag (jeg havde konto i Icesave) og ved at en af udløberne af denne blev henvist til og behandlet af EFTAdomstolen.

Hvad angår den græske gæld er jeg dog enig i at den er mere speget. Jeg ved ikke om dele af den gældsforpligtelse vil være omfattet af ECJ, og hvad der i så fald er af sanktionsmuligheder. EU's regler rummer ingen mulighed for at smide et land ud, men omvendt vil resten af EU vel næppe føle sig forpligtet til at rette sig efter grækerne hvis de ikke retter sig efter (en tænkt, for jeg ved ikke om der er basis for en) eb eventuel dom. Uncharted territory.

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Pia, O.K. jeg har sagt noget fra hukummelsen, jeg har tænkt at Volgafloden var et sted hvor folk skiftede omgivelser. Min pointe er aner spiller ingen rolle, som at Vikinger har opdaget Amerika, det vigtiske er forholdene I nutid, enten sprog eller befolkning, og det var ikke noget spor med vikinger I Amerika.Alt resten bliver glemt. Homo sapien har flyttet steder mange gange og de er blevet mange efterhånden. De første der har opdaget Amerika er "Indiana", man ved de har rejst gennem nord polen heltned til Amerika. Men rigtig Russere er beslægtet altså med Skandinaver.