Nyhed
Læsetid: 5 min.

Hvis grexit går godt kan andre ønske at gå samme vej

Senest søndag skulle det står klart, om Grækenland bliver i eurozonen, eller om en såkaldt grexit bliver en realitet. Eksperterne er dybt uenige om konsekvenserne for både Grækenland og eurozonen
Udland
9. juli 2015
Hvis Grækenland genintroducerer drachmaen, vil særligt turistindustrien blomstre op, i takt med at ferier og fødevarer ville blive billigere sammenlignet med nabolandene. Det er finansjournalist og forfatter Matthew Lynn overbevist om.

Johner Bildbyra

Hvis Grækenland inden ugens udløb brager ud af eurozonen, vil den hestekur, det græske samfund har gennemlevet de seneste fem år være en ren fest sammenlignet med det, der venter forude.

Eller vil det? Mens mange har malet fanden på væggen over grexit i de seneste uger og måneder, mener nogle iagttagere, at det er det eneste rigtige for Grækenland. Landet vil nemlig kunne devaluere sin valuta, hvis det står uden for euroen, og dermed blive konkurrencedygtig igen.

»En af klicheerne i denne krise er, at Grækenland ikke har nogle gode muligheder herfra. Men det er ikke sandt. De har en fantastisk mulighed. Den hedder drakmen,« skriver Matthew Lynn. Han er finansjournalist og forfatter til bogen Bust: Greece, the Euro and the Sovreign Debt Crisis.

»En såkaldt grecovery (græsk genrejsning, red.), hvis Grækenland genintroducerede drakmen, ville overraske alle. Den ville både være robust og realistisk. Hvorfor? Fordi Grækenland allerede har reduceret sine lønninger til konkurrencedygtigt niveau, dets hovedindustrier kan hurtigt omstille sig til lavere priser, som ville blive konsekvensen af devalueringen, og den hjemlige efterspørgsel ville hurtigt genopstå,« fortsætter han og forudser vækstrater på mellem fem og otte procent i årene efter grexit.

Særligt turistindustrien ville blomstre op, i takt med at ferier og fødevarer ville blive billigere sammenlignet med nabolandene, påpeger han.

»Hvis vi antager en devaluering i omegnen af 30 til 50 procent vil en ferie i Grækenland blive meget billigere. Tænk også på, at en af dets hovedrivaler for europæiske feriegæster – Nordafrika – lider under terrorangreb. Resultatet? Et kæmpe opsving i antallet af turister,« spår han.

Hans-Werner Sinn, præsident for Tysklands Institut for Økonomisk Research, IFO, bakker op om hans optimistiske scenarie i en artikel for CNN.

»Insolvens er smertefuldt, men det kan være befriende for debitorerne, som i det mindste slipper for noget af deres gæld. Og hvis en statsbankerot fører til devaluering af valutaen, kan det kickstarte økonomien. Studier af 71 valutakriser siden 1980, som blev løst gennem devaluering, viser, at væksten normalt vender tilbage temmelig hurtigt,« skriver Sinn, der desuden er professor i økonomi ved universitet i München.

Han påpeger, at en fordel ved devaluering er, at grækerne vil blive nødt til at købe de billigere græske produkter.

»Det vil genoplive økonomien, inklusive landbruget, som i øjeblikket lider under det faktum, at landet importerer 23 procent flere landbrugsprodukter end det eksporterer,« tilføjer han.

Det vil tage tid

En række økonomer, som Information har talt med, ser ikke helt så rosenrød en fremtid for grækerne i tilfælde af en grexit. Men flere af dem giver Lynn og Sinn ret i, at der på sigt kan være fordele for Grækenland ved at forlade eurozonen. Sebastian Dullien, analytiker i tænketanken European Council on Foreign Relations Berlin-kontor, mener, at grækerne særligt i de første år vil blive fattigere. Men han påpeger, at den afslappede holdning blandt nogle tyske politikere, der mener, at grækerne har mere at tabe end eurozonen, er farlig.

»I Tyskland er der en opfattelse af, at grexit ville være katastrofal for Grækenland, der vil ende i kaos og fattigdom, mens eurozonen vil klare det nogenlunde. Jeg tror, at den opfattelse overvurderer effekten på Grækenland og undervurderer effekten på eurozonen,« siger han.

Han nævner som et eksempel Argentina, der i gik statsbankerot i 2001. I den første tid faldt produktionen, mens arbejdsløsheden og fattigdommen var voksende, men inden for få år kom der gang i landets økonomi igen.

»Det samme kan ske i Grækenland. At landet efter indledende prøvelser vil begynde at rejse sig igen og muligvis klare sig bedre, end det har gjort i de seneste tre år under spareprogrammet,« siger han.

Dullien påpeger, at sådan et positivt scenarie omvendt er en stor trussel mod eurozonen.

»Hvis den græske arbejdsløshed efter f.eks. fire år er lavere end i de andre kriseramte lande, så kan de andre måske ønske at følge det græske eksempel, så grexit kan vise sig utrolig farligt for eurozonen,« siger han.

Smittefaren

Den mest omtalte fare for eurozonen i forhold til grexit er, at det vil skabe usikkerhed om andre svage landes medlemskab. Men der er dem, der mener, at det er en risiko, der er værd at løbe, og at eurozonen på sigt vil blive mere stabil uden Grækenland.

»Der er folk i de europæiske hovedstæder, der mener, at det vil skabe en mere homogen og troværdig eurozone, og at det vil skræmme andre lande fra at bryde reglerne,« forklarer Gregory Claeys fra den økonomiske tænketank Bruegel i Bruxelles.

»De forestiller sig, at det vil være lettere at forhandle med folk, der deler de samme ideer.«

Imidlertid er han enig med Dullien i, at eurozonen har mere at tabe end Grækenland, om end han også fra et græsk synspunkt mener, at »ulemperne klart udligner fordelene« ved grexit.

»Grækenland risikerer, at bankerne kollapser, og at mange virksomheder går fallit, når drakmen mister sin værdi, mens banklån eller varer indkøbt i andre lande stadig er i euro. Grækerne vil blive fattigere, og de risikerer at miste deres opsparinger,« siger han.

Men hvor der er »positive elementer på mellemlang og lang sigt« for Grækenland, mener han ikke, at det samme kan siges for eurozonen. Først og fremmest vil kreditorlandene miste mange af de penge, de allerede har lånt Grækenland.

»Men det kan håndteres. Det virkelige problem er, at eurozonen på længere sigt vil have fejlet,« siger Claeys.

»Det var meningen, at medlemskab var for altid, så hvorfor skulle folk udlåne penge til f.eks. Spanien og Italien eller oprette en bankkonto i de lande, hvis ikke de er 100 procent sikre på, at landene vil forblive i eurozonen?« spørger han.

Hans kollega fra Bruegel, Zsolt Darvas, mener på samme måde, at problemerne for eurozonen vil komme til udtryk på sigt.

»I begyndelsen vil ECB stabilisere markederne, men på mellemlang sigt er det farligt, hvis et populistisk parti vinder magten i et af de gældsplagede lande såsom Italien eller Spanien. I så fald kan markederne konkludere, at der er en risiko for, at endnu et land vil forlade eurozonen,« siger han, men kan umiddelbart kun se én fordel for parterne af grexit:

»Hjælpeprogrammet, som har været en kæmpe byrde for alle, vil slutte, og det vil være en lettelse for både Grækenland og kreditorerne. ECB og stabiliseringsfondene vil ikke behøve at finde flere penge, og de ekstremt uproduktive og tidskrævende forhandlinger vil være ovre. Men derudover er der ikke noget positivt ved grexit,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Philip B. Johnsen

'Markederne konkludere'

Markedet spekulere i lønsomhed, penge tjent på død og ødelæggelse, er lige så gode, som tjent på demokrati og solidaritet, menneskelige omkostninger, er noget, andre må tage sig af.

Hvis markederne konkludere noget, er det ligegyldigt, markederne er i reglen skizofrene og skal derfor reguleres, så de ikke gør skade.

Der er brug for langsigtede bæredygtige mål, opbygget på fremtidssikret og realistisk politisk vision og politisk veldefineret strategi for realisering.

Eller med andre ord, det er en bæredygtig 'omstilling' og kun en bæredygtig omstilling, der på sigt, kan sikre stabilitet og tillid i Europa.

Fra link:
"It is easy to mouth the words “sustainable development”, but to make it happen, we have to be prepared to make major changes in our lifestyles, our economic models, our social organization and our political life."

Ki-Moon, 2011
FN's generalsekretær.

Link: http://www.un.org/sg/statements/?nid=5056

Niels-Holger Nielsen, Frans Mark og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
georg christensen

Et Græsk "grexit", kan være med til at bane vejen for hele den nuværende EU union.

Tak til Grækerne kommer fra mig, bare en "lillehed" i unionsforståelsen. En lillehed, som føler og er sammen med jer, i jeres kamp om "retfærdighed" og belønning af "arbejdsydelses værdien".

En værdiforståelse, som den nuværende EU union´s politikere har overladt til "finansindustriens" spekulative "alkymister", og er gået grueligt galt.

NB: Hvis jeres "grexit" lykkedes, så falder EU unionen sammen af sig selv. Det giver simpelthen ingen mening, når EU's akademikere soler sig selv, medens deres grundlag sulter, og verden udenom ikke bekymrer dem.

Jeg kan kun udtrykke min "agt" overfor det Græske folk, desværre, fordi de i fortiden lod sig styre af korrupte politikere, noget lignende hele det nuværende EU system er bygget på.

Tak til Grækerne, fordi "I" i næsten samlet flok har turdet at gå imod.

Tak til Grækenland og deres mod til at gå imod, tak til jeres "heltemod".

Steffen Gliese

Det er utroligt: Euroen blev specifikt promoveret på at forhindre landene i på egen hånd at kunne devaluere og på den måde konkurrere værdien af valutaerne ned for at fremme konkurrencestyrken.

Torben Lindegaard

@Peter Hansen

"Euroen blev specifikt promoveret på at forhindre landene i på egen hånd at kunne devaluere og på den måde konkurrere værdien af valutaerne ned for at fremme konkurrencestyrken."

Hvad er der utroligt i det?
Det forekommer mig yderst fornuftigt.

Jørgen M. Mollerup

Indfoerelsen af Euroen som faelles valutta var et fransk krav, fordi de frygtede D-markens dominans.

Jørgen M. Mollerup

Slavoj Žižek har d. 7. juli 2015 i Information beskrevet den græske syge.
” Den græske regering ved godt, at den største trussel ikke kommer fra Bruxelles, men fra Grækenland – en af de mest klientelistiske og korrupte stater nogensinde. ”
Den græske stat er så dysfunktionel, at den ikke er i stand til at håndhæve, at landets skattelove overholdes.
Det problem hjælper ingen af de foreslåede økonomiske strukturreformer, privatiseringer, eller en ny valuta på.
Korruption skaber udbytning og fattigdom.

Fra hvornår skulle Grækenlands eventuelle succes uden for euroen smitte af på resten af eurolandene? Euroen har da de senere år været ganske tiltrækkende for en del lande, uagtet at
f. eks. England, Sverige og Danmark har rimelig succes udenfor.

Søren Blaabjerg

Svagheden ved euro-systemet er, at det håndteres af en central udemokratisk instans, der ikke har noget øje for social ansvarlighed, kun øje for økonomisk ansvarlighed, hvordan dette "ideal" så nærmere skal forstås.

Generelt er der - også i et videre perspektiv - brug for et paradigmeskift. I stedet for altid uden diskussion at sætte "økonomisk ansvarlighed" øverst på prioriteringslisten af "nødvendighed", bør man sætte "social ansvarlighed" (med samt økologisk ansvarlighed) øverst i alle mulige internationale forhold og så lade de økonomiske og pengemæssige forhold indrette sig herefter på ligeværdige vilkår. Det fordrer ganske vist solidaritet, således at de i øjeblikket mest velstående må støtte de mindre velstående, naturligvis på betingelse af at dette benyttes efter hensigten og ikke misbruges til korruption eller ufortjent forkælelse af visse samfundsgrupper. Men det må man kunne finde ud af på en eller anden rimelig måde, såfremt den gode vilje da er til stede.

Philip B. Johnsen

EU kan ikke, på nogen måde, forsvare EU's fremgangsmåde i denne sag, den kan nu, kun beskrives, som kriminel opførsel, mennesker sulter, patienter på hospitaler dør, sansynligvis allerede pga. manglende medicin, men der er ikke mad, på flere hospitaler og så er der, den manglende behandling, de der ikke når frem, før det er for sent og flygtninge situationen er grusom, 'Grækenland er i det mindste foreløbig', et EU land og bør behandles, som et sådant, udsultning og en EU diktator lignende, økonomisk terror, er ikke en EU opgave, det er uværdigt og afstumpet.

Torben Lindegaard

Philip B Johnsen

Hvor kommer lige den græske regering ind i skyldsuddelingen?
Har regeringen hverken ansvar eller skyld i noget som helst?