Læsetid: 4 min.

Hård retorik kan få konsekvenser for eurozonen

Græske og tyske politikeres hårde retorik og en genoplivning af stereotyperne i medierne har pustet til mistilliden blandt europæerne. Det kan få alvorlige følger, selv hvis en aftale indgås, siger en græsk-tysk iagttager
11. juli 2015

»Giv mig penge, eller jeg skyder,« siger den græske premierminister, Alexis Tsipras, mens han med tomme øjne holder en pistol til eget hoved.

Billede og tekst – der tilsammen udstiller Tsipras som en irrationel afpresser – prydede forsiden af det tyske Handelsblatt op til den græske folkeafstemning.

I Grækenland afbildede nej-sigerne omvendt den tyske finansminister Wolfgang Schäuble på deres valgplakater med sætningen: »Han har drukket dit blod i fem år. Sig NEJ til ham nu.«

Disse og mange andre avisforsider, overskrifter, plakater og karikaturtegninger er en sørgelig illustration af, hvor fjendtlig stemningen er blevet mellem grækere og tyskere under de seneste ugers forhandlinger om en løsning på den græske krise.

En fjendtlighed, der også er kommet til udtryk gennem en stadig mere udiplomatisk og konfronterende retorik fra højtstående politikeres side.

Wolfgang Schäuble blev refereret for at have kaldt sin græske kollega Yanis Varoufakis for »tåbeligt naiv« – en kommentar, der førte til en formel klage fra Athen – mens Andreas Scheuer, generalsekretær for det konservative tyske parti CSU, ifølge Business Insider har udtalt, at de græske politikere »opfører sig som klovne«.

Omvendt har de græske politikere ikke holdt sig tilbage. Særlig Varoufakis har provokeret med udtalelser som, at trojkaens sparepolitik har »gjort Grækenland til en gældskoloni«. Op til folkeafstemningen beskyldte han debitorlandene for at forsøge at »indgyde frygt i folk«.

»Det, de gør imod Grækenland, har et navn: terrorisme,« sagde han til dyb forargelse i Tyskland.

Tyske turister holder sig væk

Men mistilliden er ikke begrænset til politikerne. Bitterheden og frustrationen mellem almindelige grækere og tyskere er vokset markant i de seneste uger, hvor historier om, hvordan den tyske økonomi kom ovenpå igen efter Anden Verdenskrig – bl.a. gennem gældsafskrivelse – har pustet yderligere til ilden.

En meningsmåling for den tyske tv-station ZDF har vist, at 68 procent af tyskerne beskylder den græske regering for at have eskaleret gældskrisen, mens en anden måling viste, at 85 procent mener, at Europa ikke bør låne Grækenland flere penge.

En anden indikation på de afkølede følelser kan registreres inden for turistindustrien, hvor det græske turistforbund melder om et fald på 30 procent af ferier booket i sidste øjeblik sammenlignet med sidste år.

Rejsehjemmesiden Skyscanner.de forklarer over for Reuters, at det særligt er tyskerne, der bliver væk, mens interessen fra Storbritannien og Spanien er vokset.

»På intet tidspunkt siden Anden Verdenskrig har de europæiske folk været så negative i deres opfattelse af hinanden som i de seneste fem år,« skriver den tyske parlamentariker Klaus-Peter Willsch fra det konservative regeringsparti CDU i den britiske avis The Telegraph.

»I de nordlige medlemslande er billedet af dovne sydeuropæere blevet stadig mere udbredt. Folk i de lande, der har modtaget hjælpepakker, mener samtidig, at de bliver kommanderet rundt med,« fortsætter han.

Den græsk-tyske iagttager Janis Emmanouilidis fra tænketanken European Policy Centre i Bruxelles, er enig i, at situationen er særdeles alvorlig.

»Simplificeringer – de dovne grækere over for diktatorerne – er ekstremt skadelige, og de smitter. En kommentar fører til den næste. Tonen er blevet ekstremt hård, ikke kun blandt befolkningerne, men også blandt politikerne. Man kan se, hvordan det kan komme ud af kontrol, som det nu er sket,« siger han i et interview med Information.

»Det skaber en ond cirkel: En politiker siger noget, som påvirker befolkningen, som så igen påvirker politikerne, der tror, at det er dét, befolkningen ønsker,« tilføjer han.

Skader på lang sigt

Den skærpede tone og faldende tillid har bl.a. ført til, at der særligt blandt de tyske politikere er opstået en opgivende holdning til forhandlingerne med grækerne. Men selv hvis det græske forslag, der blev afleveret i går, bliver godkendt, er der allerede sket skader, som det kan tage lang tid at rette op på, mener Emmanouilidis.

»Selv hvis såret heler, vil arret forblive og vil altid minde parterne om, hvad der skete, og det kan få negative konsekvenser for den yderligere integration i eurozonen,« siger han.

»Når der bliver tale om at afgive suverænitet, kan det minde grækerne om, at de ikke brød sig om at blive behandlet, som de blev,« tilføjer han og påpeger, at politikerne har et stort arbejde foran sig, hvis tilliden blandt deres befolkninger skal genopbygges:

»Der er brug for større forståelse for hinandens situationer, og der er brug for positive signaler om samarbejde fra politikerne. Den negative spiral blev faktisk bremset lidt tidligere på året, da Merkel og Tsipras begyndte at mødes direkte og viste, at de kunne samarbejde.«

Han mener, at politikere på alle niveauer må tage mere ansvar for at orientere deres befolkninger oprigtigt og ikke score hjemlige politiske point ved at fremstille modparterne som dovne eller undertrykkende.

»Simplificeringer skader altid, og de er mere skadelige mellem stater, end de er på nationalt plan, fordi der ikke er en fælles platform for debat mellem stater, hvor modparternes synspunkter bliver fremført,« siger han.

»Politikerne – også dem i anden-tredje række – bør være mere opmærksomme på, at en udtalelse i Frankfurt med det samme bliver oversat og kan læses af en person i Grækenland.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Rasmussen

For mig er euro og EU død. Jeg gider ikke bruge flere kæfter på utroværdige grækere, og stemmer som oprindelig EU tilhænger fremover NEJ til alt. Om det er retsforbehold eller .......... gider ikke mere, men kommer sikkert til at betale gildet. Sådan er politik.

Curt Sørensen

Vi har simpelthen fået demonstreret i praksis at der er en modsætning mellem kapitalisme og demokrati. Det oplevede vi i det små herhjemme med Dong salget. Det græske demokrati manifesteret i et demokratisk valg og igen ved en folkeafstemning er blevet tromlet ned af europæiske kapitalinteresser i en proces hvor unionens ledende politikere har opført sig som zombier ( Jürgen Habermas' udtryk) for disse interesser og den neoliberalistiske politik. Grækenland er fortsat et laboratorium for konstruktion ovenfra (bestemt af overnationale institutioner og overvåget af udenlandske teknokrater, som om landet var en koloni) af neoliberalismens utopi og dens dogmatisk funderede tiltag og ofrene vil fortsat være den græske befolkning, der som følge af samme politik siden 2010 har mistet 25 procent af sit BNP og fået en generet arbejdsløhed på 25 procent og en ungdomsarbejdsløshed på 50 pocent . EU har kunnet enedes om at knægte et folks oprør mod austeritetspolitiken. Derimod har man ikke kunnet enes om en fælles løsning på flygtningespørgsmålet. Her bristede solidariteten.

Bent Gregersen, Ivan Breinholt Leth, Erik Pedersen, Morten Rasmussen og Connie Brask anbefalede denne kommentar
Michael Mansdotter

Hvad der er årsag og hvad der er virkning fortoner sig lidt i denne udmærkede artikel. For problemet er vel fortsat fortidens synder, som Bo Lidegaard skriver i dagens Politiken. Hvis ikke man havde haft så travlt med at få Grækenland og en række øvrige sydeuropæiske lande med i Eurosamarbejdet, ville meget måske have set anderledes ud i dag. Dermed ville retorikken også have været anderledes.
Jeg sidder pt. På en campingplads i det centrale Grækenland og oplever at tyskere, hollændere, serbere, ungarere, grækere, danskere m. fl. faktisk fint er i stand til at samtale om krisen, og der kommer mange konstruktive bud på, hvordan den såkaldte krise kan løses. Dermed genkender vi heller ikke den konfrontatoriske retorik ,som kendetegner den offentlige debat. Så måske er løsningen at finde blandt helt almindelige mennesker, der har mulighed for at samtale?

Philip B. Johnsen

Det er stadig finanssektoren, der er problemet i EU, det håber jeg er gået op for folk, ulighed er roden til problemerne og kynisk spekulation i udnyttelse, af menneskers svaghed.

Det på alle plan i EU, fra politikkere, den økonomiske elite og til almindelige mennesker, alle udnytter, alle huller i systemerne, hvor regulering af finanssektoren er mangelfuld.

Et frit marked er et reguleret marked, det er læren af denne armlægning mellem, solidaritet med en græsk ungdom, der intet ansvar har for situationen og økonomiske forpligtelser, ansvaret for indgået aftaler og konsekvenserne af det.

Læren er, at konsekvenserne for eurozonen, er fatale, hvis ikke finanssektoren gennem reguleres, så bæredygtig økonomisk stabilitet kan etableres.

Husk på de unge og børnene, der går i skole idag, eller netop er færdige med deres uddannelse, hvilken fremtid venter dem?

Det er farligt, at stjæle fremtiden, for en hel generation, det ved de fleste, det skaber hurtigt ekstremisme og ustabilitet, ekstrem ulighed er farlig.

Jeg har skrevet det før, men det passer til denne tråd:

"Det vil uanset, hvilken vej der vælges, være en rigtig god ide, at få reguleret og ikke mindst uddannet finanssektoren, til en medspiller for demokratiet, en reguleret finanssektor, der kun bevæger sig frit, inden for en bæredygtig økonomis ramme.

Som tidligere nævnt i anden tråd, er der også grundlæggende brug for information og uddannelse af borgerne.

'Personlig syntes jeg, at en uvildig økonomisk rådgivning og generel undervisning i privatøkonomi, til borgerne, burde være en vigtig obligatorisk samfundsopgave, en vejledning alle borgere kan modtage, når de bliver f.eks 17 år.

Der er alt for mange borgere, der har fået den fejlagtige opfattelse, at den person, der sidder på den anden side af bordet i banken, er professionel i finansiering og investering, bankrådgivere er ikke rådgivere, men sælgere og fejl i titel, har været skyld i mange, personlige og økonomiske, tragedier igennem årene.'

Euro'ens fundament, er bygget på sand, hvad værre er, bygget på EU's totalt fraværende udvisning, af solidaritet mellem EU landene, hvor f.eks. den stigende flygtninge/folkevandring udfordring, ind i EU, oven i købet smides på det fattige Grækenland, som en slags ekstra ydmygelse, af specielt græske børn og unge, så selv de mindste græske børn, kan fatte, at de rige EU lande, bestemmer over de fattige EU lande.

Nå men personlig er jeg tilhænger, af et stærkt fælleskab i Europa (EU), det bliver EU, forhåbentlig en dag, et fælleskab, hvor vi passer på hinandens børn.

(Forudsat en gennemregulering af finanssektoren og EU strukturelle ændringer)

EU opføre sig uansvarligt, uden selvransagelse, for den fejlslagne sparepolitik, EU har rigtige ofre, af kød og blod på samvittigheden.

Løsningen er reformering og hamonisering af de 19 eurolande, De Forenede Europæiske Stater, eller alle forlade euroen, som fysisk valuta, alt andet er det glade ulighedsskabende vanvid."

EU er et afslutte kapitel uanset EU strukturen ænders, hvis ikke finanssektoren reguleres til bæredygtighed, husk på finanssektoren har finansieret hele problemet, fra alfa til omega.

Fra link:
"It is easy to mouth the words “sustainable development”, but to make it happen, we have to be prepared to make major changes in our lifestyles, our economic models, our social organization and our political life."

Ki-Moon, 2011
FN's generalsekretær.

Link: http://www.un.org/sg/statements/?nid=5056