I en opsigtsvækkende kendelse i sidste uge reddede et flertal i USA’s højesteret millioner af amerikanere, der er blevet afhængige af forbundsstatens tilskud til deres sygesikringspræmier, fra en sand katastrofe.
Indkøbsassistent Margaret McElwain var på vej til kemoterapi i Mooresville i North Carolina, da hun hørte om højesteretskendelsen, der betyder, at hun kan fortsætte med at få tilskud på 700 dollar til dækning af en månedlig præmie på 796 dollar.
»Gud ske tak og lov,« sagde hun til en journalist fra The New York Times.
»Jeg var virkelig i tvivl om udfaldet af denne tvist i Højesteret. Det er en kæmpe lettelse.«
McElwain ville med sin lave indkomst ikke selv have haft råd til at betale de 796 dollar i månedlig præmie. Det kunne i sidste instans have betydet, at hun måtte stoppe behandlingen med kemoterapi af en kræftknude i brystet.
På en klinik i et afsidesliggende amt i sydstaten Louisiana sagde Dr. Gary Wilz: »Vi undgik med nød og næppe en katastrofe. På vores klinikker har vi patienter, der er midt i behandling af kræftsygdomme og hjertesygdomme. Uden sygesikring ville de bogstaveligt talt have været dødsmærket.«
Bogstavelig fortolkning
Det var politiske modstandere af præsident Barack Obamas sundhedsreform fra 2010, der havde finansieret og organiseret søgsmålet.
De hævdede, at loven ikke bemyndiger regeringen til at øge tilskud til sygesikring for fattige og mindrebemidlede amerikanere i delstater, hvor det er forbundsstaten – og ikke delstatens myndigheder – der står for oprettelsen af en ’sygesikringsbørs’ bestående af forsikringsselskaber. Det er meningen, at sikringstagerne skal kunne finde det bedste tilbud på denne type børs.
I sundhedsreformen fra 2010 står der, at subsidier fra forbundsstaten »vil være til rådighed for sikringstagere på børser etableret i delstaterne«.
Men lovgiverne tænkte sig ifølge deres eget udsagn ikke godt nok om, da de satte sig ned og formulerede den sætning. De gik nemlig ud fra, at hver delstat ville starte en sygesikringsbørs, men det er ikke sket. Tværtimod har kun 14 delstater valgt at gøre det.
De resterende delstater – i alt 36 – har i stedet accepteret et tilbud i loven om at lade sundhedsministeriet i Washington, D.C. overtage ansvaret for at drive en børs, hvor sikringstagere boende i disse stater kan tegne en sygesikring og få tilskud til en præmie, de færreste af dem har råd til selv at betale.
Sagsøgerne fæstnede sig ved, at loven i sin ordlyd strengt taget begrænser udbetaling af subsidier til børser, der er drevet af delstaterne. Men et flertal på 6 mod 3 dommere, anført af højesteretsformand John Roberts, hæftede sig ved, at hele det nye sundhedssystem ville bryde sammen, dersom tilskud til fattige og mindrebemidlede sikringstagere i 36 delstater ville blive stoppet. Det kunne næppe have været lovgivernes formål, lød det fra Roberts.
Mindretallet på tre konservative dommere insisterede på, at en lovs ordlyd skal tolkes bogstaveligt – ikke som en underforstået hensigt. Det til trods for, at de 6 mio. mennesker, der siden 2013 er blevet afhængige af tilskuddet, ville have mistet deres sygesikring, såfremt sagsøgerne havde vundet sagen.
Obamas største bedrift
Tvisten er den anden og sidste rettet mod den omstridte sundhedsreform, der anses for at være præsident Barack Obamas største indenrigspolitiske og socialpolitiske bedrift.
Siden indførelse af gratis sundhedspleje for pensionister i 1965 (Medicare) og for borgere med en indkomst under fattigdomsgrænsen (Medicaid) har demokratiske præsidenter søgt at udvide dækningen til hele befolkningen.
Det er nu lykkedes for Obama, selv om det skal tilføjes, at hvis der i 2016 bliver valgt en republikansk præsident, og hvis det republikanske partis bevarer sit flertal i begge kamre af Kongressen i 2017 og frem, kan det meget vel føre til forsøg på at ændre reformen.
For republikanerne er udfordringen imidlertid, at læger, klinikker, hospitaler og sygesikringsselskaber allerede på nuværende tidspunkt har tilpasset sig de nye regler og de nye børser, og at de derfor med stor sandsynlighed vil modsætte sig fundamentale ændringer.
Kernevælgerne er imod
Dele af det republikanske partis kernevælgere vil også gøre modstand. Det gælder f.eks. fattige og mindrebemidlede hvide i sydstaterne, der har nydt godt af tilskud fra forbundsstaten til dækning af deres præmie. Undersøgelser har vist, at 61 pct. af disse nye sikringstagere er hvide, og 62 pct. bor i konservative sydstater.
Samtidig har præsident Obama bragt millioner af nye vælgere, der for første gang i deres liv har kunnet tegne en sygesikring, ind i det demokratiske partis fold. Disse vælgere vil være sig bevidst, når de skal stemme ved valget i 2016, at det at støtte republikanerne kan være ensbetydende med at miste præmietilskuddet.
I det sidste halvandet år af Obamas anden embedsperiode agter han at styrke sine bestræbelser på at tiltrække flere nye sikringstagere udover de 10 mio., der har tegnet en forsikring siden 2013. Manglende tilmelding er genstand for bøde – et gebyr, der trækkes fra på selvangivelsen.
Men sundhedsreformen begrænser sig ikke til at hjælpe amerikanere med at tegne en sygesikring på børserne. Optagelseskravet til den gratis sygesikringsordning for fattige, Medicaid, er blevet slækket, således at individer og familier med en indkomst over fattigdomsgrænsen nu er kvalificeret. Det har betydet sygesikring for yderligere 12 mio. mennesker.
I dag har alle amerikanere over 65 og ikkepensionister med en indkomst svarende til det dobbelte af fattigdomsgrænsen ret til gratis sygepleje. Det svarer lige nu til i alt 121 mio. amerikanere. De resterende borgere har en privat sygesikring, hvoraf 10 modtager subsidier.
Endnu mangler 36 mio. at tegne en sygesikring. Som tiden går, bliver det på grund af bøder dyrere og dyrere at vige udenom.
