Nyhed
Læsetid: 4 min.

IMF konfronterer Merkel: Grækenland må have gæld eftergivet

Ny konflikt og uro om den græske krisepakke med valutafondens udsagn om, at Grækenlands gæld ikke vil kunne betales tilbage. EU-toppen afviste mandag kategorisk at lette gældsbyrden
Udland
15. juli 2015

Næppe er blækket blevet tørt på eurozonens aftale med Grækenland om flere skrappe nedskæringer og reformer som forudsætning for at drøfte nye lån, før Den Internationale Valutafond, IMF, undsiger EU-toppen med et budskab om, at lån ikke er nok – Grækenland må have reel gældssanering for at kunne komme gennem krisen.

Det fremgår af et IMF-dokument, som sent mandag aften blev sendt til eurozonens regeringer, og som Reuters i går kom i besiddelse af.

I dokumentet siger IMF, at den græske gældssituation er så »dramatisk forværret«, at der er »behov for gældslettelse i et omfang, der nødvendigvis må gå et godt stykke længere end det, der har været under overvejelse til denne dato«.

IMF, der også før søndagens eurogruppemøde var uenig med EU-toppen om gældsspørgsmålet, hælder med sin opdaterede vurdering mere benzin på bålet og bringer yderligere kontrovers om det holdbare i den tekst, Grækenlands premierminister, Alexis Tsipras, blev tvunget til at acceptere efter 17 timers pres i Bruxelles søndag og natten til mandag.

I teksten fra topmødet hed det udtrykkeligt, at »eurotopmødet understreger, at nominelle haircuts (barberinger eller nedskrivninger, red.) af gælden ikke kan foretages«.

I stedet er »eurogruppen rede til at overveje, om nødvendigt, yderligere tiltag (længere frister og betalingsperioder) med henblik på at sikre, at de samlede finansielle behov forbliver på et bæredygtigt niveau.«

»Sådanne tiltag forudsætter den fulde gennemførelse af de indgreb, der skal nås enighed om i et muligt nyt program« for reformer og besparelser i Grækenland, påpeges det.

Efter kuren: Tilbage til start

I sin dugfriske analyse anfører IMF ifølge Reuters, at Grækenlands gældsbyrde kan forventes at være på 170 pct. af BNP i 2022, det vil sige stort set lige så massiv som nu. Dette er en opjustering af IMF’s vurdering for to uger siden, hvor man talte om 142 pct. i 2022. Undervejs til 2022 vil gælden midlertidig nå helt op på 200 pct., vurderer IMF.

Tilsyneladende mener IMF altså, at Grækenland selv efter den forestående hestekur vil være tilbage ved udgangspunktet: lige så forgældet om syv år, som landet er i dag. Med sådanne udsigter må der omfattende gældssanering til, mener valutafonden.

»Hvis Europa foretrækker på ny at yde gældslettelse ved at forlænge betalingsfristen for lån, må der nødvendigvis blive tale om dramatiske forlængelser med fredningsperioder på f.eks. 30 år på hele den europæiske gældsbyrde, herunder nye lån,« skriver IMF.

»Andre muligheder omfatter direkte årlige pengetilførsler til det græske budget eller dybe gældsnedskrivninger med det samme.«

IMF’s direktør Christine Lagarde var til stede i Bruxelles under søndagens eurozonemøde, og ifølge Reuters kendte de europæiske ledere IMF-vurderingen, da de forhandlede med Grækenland og utvetydigt afviste en gældsreduktion.

IMF’s vicedirektør, Zhu Min, bekræftede i går indirekte over for finansmediet Bloomberg den aktuelle vurdering.

»Finansieringen er åbenlyst et meget vigtigt emne for den græske økonomi, og gældslettelse er også et vigtigt emne,« sagde han.

»Fordi gælden (i forhold til BNP, red.) er meget stor, er vi nødt til at overveje en ordentlig måde at udforme gældslettelsesprocessen og gældssaneringen på for at lette byrderne og hjælpe økonomien til at bevæge sig fremad.«

Åben konflikt

Lækagen fra IMF og vicedirektørens melding ligner nu en åben konflikt mellem valutafonden og den tyske regering, der er eurozonens toneangivende og mest restriktive aktør i forhold til Grækenland.

I teksten fra eurotopmødet hedder det, at en græsk anmodning om fortsat finansiel IMF-støtte »er en forudsætning for, at eurogruppen vil gå med til et nyt ESM-program«, hvor ESM er Den Europæiske Stabiliseringsmekanisme, hvorfra eventuelle EU-penge til Grækenland i givet fald kan komme. Men hvis IMF vurderer, at Grækelands gæld er ikkebæredygtig, det vil sige ikke vil kunne betales tilbage under de aktuelle rammer, ja, så er det ikke lovligt for IMF at give nye lån. Og uden IMF’s finansielle medvirken – skønnet til omkring 25 pct. af det samlede nødvendige beløb – vil Tyskland og andre ifølge topmødeteksten altså ikke åbne ESM-kassen.

Konflikten mellem IMF og eurozonetoppen kommer op til dagen i dag, hvor det græske parlament skal tage stilling til det hårde nedskæringsprogram, som Alexis Tsipras blev dikteret i Bruxelles. Kun hvis det græske parlament accepterer samtlige punkter i programmet og efterfølgende får denne accept godkendt af eurogruppen og af parlamenterne i seks af eurolandene, kan – på engelsk may – der blive givet mandat til EU-Kommissionen om at forhandle med grækerne om et ’memorandum om forståelse’ om, hvilken form for finansiel støtte, der kan ydes.

Dokumentation

Her er dokumentet, som IMF offentliggjorde tirsdag aften. Det bringer IMF på kollisionskurs med Tyskland og eurozonelederne ved at konstatere, at den græske gæld ikke vil kunne betales tilbage på de vilkår, premierminister Alexis Tsipras fik dikteret som ultimatum på topmødet søndag-mandag:

AN UPDATE OF IMF STAFF’S PRELIMINARY PUBLIC DEBT SUSTAINABILITY ANALYSIS

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Philip B. Johnsen

Hele den nye EU gældsætning af Grækenland, er tydeligvis en øvelse, der skal tvinge Grækenland til privatisering, af de sultende græske skolebørns arvesølv, ved på EU diktatorisk vis, at privatisere de græske offentlige havne og vital infrastruktur, under foregivelse af, at hjælpe Grækenland, til en fremtid i EU og undgå sultedøden, for de lidende skolebørn, for efterfølgende kynisk bevist, at lade Grækenland gå fallit.

EU plutokratisk afstumpethed!

PS.
25% of the children’s families were suffering from hunger
60% were suffering from food insecurity, i.e. they do not get enough food.

Link: http://www.keeptalkinggreece.com/2015/02/12/poll-25-of-athens-school-chi...

Gert Selmer Jensen, Anders Barfod, Torben Arendal, Morten Lind, Anne Eriksen, Thomas Toft, Steffen Gliese og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

Eurozonelandenes græske tilgodehavender pr. dags dato er tabt; men endnu ikke bogført.

Man kan selvfølgelig bogføre tabet på mange måder; f. eks. ved afdragsfri lån til lav eller ingen rente. Det kan åbenbart være nødvendigt på den måde at bedrage skatteyderne i de øvrige 18 Eurozonelande; og måske også nødvendigt for at holde grækerne i ørerne, så de aftalte reformer bliver stemt gennem Parlamentet - implementeret.

IMF kan så vanskeliggøre bedraget ved at nægte at give nye lån til et land, der helt åbenbart ikke kan betale pengene tilbage. IMF er selvfølgelig forpligtet til at følge sine egne statutter.
Stort set alle klodens nationer er medlem af IMF - og bidrager altså til den kapital, som IMF kan udlåne af.

Langt de fleste medlemslande har altså et lavere BNP pr person end Grækenland.
Det ville være direkte umoralsk, hvis IMF smed disse lande bidrag ned i det græske hul.

Philip B. Johnsen

Torben Lindegaard

Faktum er stadig, at der er ingen lovlig måde er, hvorved det er muligt, at udelukke Grækenland fra, hverken euroen eller EU, men 'udsultning' er tydeligvis, det foretrukne og valgte våben, for EU diktaturet.

Verden må forstå, hvordan EU fungere og oplyses om, EU's totalt fraværende udvisning, af solidaritet mellem EU landene, hvor f.eks. den stigende flygtninge/folkevandring udfordring, ind i EU, hvor flygtninge modtages på de græske strande, hvor EU vender ryggen, til de flygtende, oven i købet smider EU ansvaret fra sig og efterlader ansvaret, på det fattige Grækenland, som en slags ekstra ydmygelse, af specielt græske sultende børn og unge, så selv de mindste grækere, kan forstå, at de rige EU lande, bestemmer over de fattige EU lande, at udsultning af de nødlidende, er symptomatisk for diktaturets afstumpethed.

FN må på banen, diktaturet må stoppes!

Jørgen M. Mollerup

Er der nogen, der kan redegøre for i hvis lommer alle de penge, som Grækenland har lånt, er havnet i?

Connie Brask Jensen, Gert Selmer Jensen og Torben Selch anbefalede denne kommentar
Lene Bøgh Sørensen

Pengene er ikke havnet hos grækerne selv, Den overvejende pengestrøm , 90 procent, er gået tilbage igen den modsatte vej. 'Hjælpepakkerne' har i realiteten været hjælpepakker til de europæiske banker. Men Bruxelles eliten, de nordeuropæiske politikere og de af dem beherskede medier har med stort held udbredt den dækhistorie ,at grækerne har levet over evner for nordeuropæiske skatteyderes penge. Denne selvskabte ideologi har så igen fastlåst forhandlingssituationen. Det har været vanskeligt for samme nordeuropæiske politikere at give reelle indrømmelser fordi de har været bundet af den ideologi og den folkestemning, de selv har skabt. Dertil kommer ønsket om ovenfra at gennemtvinge den neoliberalistiske utopi, som de kender fra lærebøgerne. Når virkeligheden ikke passer til teorien ændrer man virkeligheden så den kommer til at passe til utopien. Midlet herfor har været austeritestpolitikken i dens tyske variant. Dette har været hovedlinjen i EUs politik siden Maastricht, Euroen, Stabilitestspakken , Lissabon traktaten, Finanspagten og nu til sidst degraderingen af Grækenland til en gældskoloni, frataget sin suverænitet. Tysk brutalitet, neoliberalistisk dogmatik og stærke kapitelinteresser har sejret. Det demokratiske , folkelige og sociale Europa som grundlæggerne og senere skikkelser som Jürgen Habermas og Geert Mack har drømt om eksisterer ikke. EU er i dag en tysk ledet maskine for neoliberalistisk politik og ideologi

Anders Barfod, Flemming Berger, Torben Arendal, Erik Pedersen, Morten Lind, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Philip B. Johnsen

Jeg er EU tilhænger på Uffe Ellemansk niveau, så vi er nok ikke enige om ret meget vedrørende EU.
Men vi er i hvert fald enige om det skændige i EU's mangel på fælles flygtningepolitik.

Men vi bør også gribe i egen barm.
Danmark er p.t. ikke med i den fælles retspolitik, som en EU-flygtningepolitik ville høre under.
Ved den kommende afstemning om ophævelse af retsforbeholdet er bl. a. en eventuel fælles flygtningepolitik undtaget.

Derfor er der kun ét svar muligt ved afstemningen - NEJ.
Lad det lede retsforbehold blive ophævet i sin helhed - eller lad det bestå i sin helhed, som evig skamstøtte over Holger K.Nielsen.

Måske er det lidt for nemt at kræve gældslettelse fra andre uden selv at lægge penge på bordet og henvise til det alene er et europæisk problem?

Philip B. Johnsen

Jean-Claude Juncker Luxemburg fintens fader, EU skatteunddragelsens mester, nu formand for EU-Kommissionen, bære ansvaret for en stor del, af Grækenlands gæld og er forklaringen på, hvordan gælden blev opbygget gennem årene, ved organiseret græsk skatteunddragelse.

Fra link:
A review of 28,000 leaked documents by the International Consortium of Investigative Journalists (ICIJ) reveals that multinationals have been taking advantage of Luxembourg’s tax haven

The EFG Group, an international private banking group headquartered in Zurich and linked to the Latsis family along with Weather Investments - which operates Wind Hellas - are among scores of companies around the world that secured deals with Luxembourg to reduce their tax bills, according to a review of leaked documents of an EU probe by the ICIJ and a group of some 80 journalists from 26 countries.

Spiros Latsis is the chairman of EFG International of which the EFG group owns a 55% stake. The Latsis family's holds a major chunk of Hellenic Petroleum, one of Greece's major oil refining companies. He has a net worth of $2.3 bln and placed 506th in the Forbes list of billionaires. Eurobank was part of the EFG Group when the deals were signed.

All in all, nine companies associated with Greece -five of which have been named - reportedly struck deals with the tiny landlocked Duchy.

The deals, which are legal in Luxembourg, have been a cause of friction with the EU.

The EU and Luxembourg - a nation with a population of less than 550,000 - have been at loggerheads for months over Luxembourg’s refusal to hand over information about its tax rulings.

According to the ICIJ, the documents reviewed include hundreds of private tax rulings, called ‘comfort letters, “that Luxembourg provides to corporations seeking favourable tax treatment”."
LUXLEAKS (Luxembourg leaks)
Link: http://www.thepressproject.net/luxleaks_en/details.php?aid=68854

Anders Barfod, Flemming Berger og Torben Selch anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Leo Nygaard

Det er vist ikke engang nok for Grækenland at dele i porten.
I hvert fald ikke, hvis der skal deles lige over.

Hele den græske gæld pr. dags dato er uerholdelig.
Grækerne hverken vil eller kan betale.

Nu skal der åbenbart udlånes yderligere kr. 640 mia til Grækenland.

Hvem sagde Ebberød Bank?

Steffen Gliese

I Grækenland har man lov til at flytte ind i et tomt hus, og hvis man har boet der længe nok, kan man ikke blive smidt ud, Leo Nygaard.
Men det, man skal spørge sig om, er: har det græske forbrug medført afsavn for andre, f.eks. ting, de ikke har kunnet anskaffe sig, fordi grækerne har snydt sig til at købe dem i stedet?
Vil der komme til reelt at mangle nogen penge dér, hvor grækernes gæld slettes i banken?
Svaret er, såvidt jeg kan se, nej til begge spørgsmål.

Colin Bradley

Dette er ikke politisk union men politisk hegemoni (i den ikke oprindeligt men til gengæld i den moderne betydning af ordet dvs ren dominans.). Grækenland er reelt blevet et diktatur igen; men denne gang med eksternt diktator. Mere end det dog, ligger hele ideen med EU i ruiner. Ånden i EU er død. Det handler ikke længere om at støtte og hjælpe hinanden, mhp at alle indenfor klubben kan opnå en tryg og økonomisk rimelig tilværelse, men om at vi alle sammen skal tilbede den store Mammon og Global Finans kapitalismen, og finde os i at være dens slaver. Den græske heroisme var ikke nok. Måske ville en militær kup være det bedste der kunne ske for grækerne lige nu, skønt jeg aldrig troede, jeg ville høre mig selv sige det. Alt andet lige må det dog være til at foretrække at blive undertrykt af egne landsmænd fremfor fremmede. Ellers må der være nogen der kan lære grækerne at spille poker. Eurozone lander er selvfølgelig klare over, det var dem, der havde meste at miste fra en Grexit, og ville have skubbet Grækenland i favnen af Rusland og Kina. Så Grækenland kapitulerede for nemt eller måske retter sagt gjorde Tsipras det. Men den her austerity pak løser ingenting hvilket IMF nu siger åbent. Det vil ikke gøre Grækenland i stand til at betale sin gæld i ti tyve eller tredive år. Det handler om ikke at tabe ansigt; EU og ECB ved lige så vel som IMF de ikke komme til at få pengene, men det er de formentlig ligeglad med. De skal bare ikke fremstå, som den svage part der kan manipuleres med, for det ser ikke godt ud når man skal på international Finans markeder for at skaffe kapital til en god rente. Gælden bliver nedskrevet om fem eller ti år når gribbene har fået det de vil, og det ikke længere ville kunne opfattes som en sejr for folket.

Torben Selch

Philip B. Johnsen
15. juli, 2015 - 10:19
Nemlig!

http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/GDP_per_capi...
Prøv at se luxemborgernes GDP per indbygger. Fra jernindustriland til Skattely. Det kan da ikke være skingersygt mere tydeligt.

Det er jo nærmest larmende bizart at netop Goldman Sachs' Draghi sidder i ECB og Skattely skurken Juncker er Kommisions formand. Goldman Sachs hjalp grækerne med at køre ud over rampen med vanvittige fordækte lånemuligheder. Bagefter køber de billige statsvirksomheder op - og derefter hjælper Juncker og Co. dem med at smugle værdierne ud af Europa via Juncker-lux-tunellen.

Flemming Berger, Colin Bradley, Anne Eriksen, Steffen Gliese og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Jeg håber ved gud ikke visse personer her nogensinde skal styre andet end deres egen lønkonto med den forståelse for økonomi der ligges for dagen. Som altid tror folk uden nogen økonomisk indsigt at de ved bedre end både nobelpris vindere og professorer i økonomi. Det er et EU og internationalt skabt problem og det er de forkerte der nu betaler prisen.

Flemming Berger, Erik Pedersen, Colin Bradley og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Torben Selch
Mario Draghi, den italiensk økonom og bankmand, præsident for ECB, før dette, vice chairman og managing director af Goldman Sachs International, har fortalt, at han ikke var vidne om, Goldman Sachs swap lån trick, der skjulte græsk gæld, men der er så meget, der ses gennem fingrene med, så når skatteunddragelsens mester Jean-Claude Juncker, som formand for EU-Kommissionen og har EU-Kommissionens opbakning, så er der ikke grund til, at tillægge Mario Draghi's bedyret uskyld, har nogen faktuel vægtet værdi, for Mario Draghi er vel, som branchens topfolk er flest.

Goldman Sachs swap lån trick, der skjulte græsk gæld!

Link: http://www.spiegel.de/international/europe/greek-debt-crisis-how-goldman...

Link: http://www.business.dk/oekonomi/saadan-hjalp-goldman-sachs-graekerne-med...

Steffen Gliese

ja, Leo Nygaard, for folk betaler jo med de aktiviteter, de bidrager til samfundet med!
Nu taler de pension i radioen, og Gitte Hansen spørger, hvorfor man skal belønne de folk, der er nedslidte for deres dårlige livsstil eller manglende uddannelse - uden forståelse for, at disse jo har løst opgaver i samfundet, som er hårdere, dårligere lønnede og mere nedslidende og dermed forlængst har betalt en høj pris for at få en tidligere afgang fra arbejdsmarkedet.

Gert Selmer Jensen, Colin Bradley, Anne Eriksen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

@Leo Nygaard
"Hvem udlåner uden forventning om tilbagebetaling."
Hvem bestemmer kreditværdigheden.

Flemming Berger, Bent Nørgaard, Felix Austin og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Flertallet i Syrizas centralkomite afviser 'Institutionernes' diktat. Man har udsendt denne udtalelse:

STATEMENT by the 109 (out of 201) members of Syriza’s Central Committee

The 12th of July in Brussels, a coup took place in Brussels which demonstrated that the goal of the European leaders was to inflict an exemplary punishment on a people which had envisioned another path, different from the neoliberal model of extreme austerity. It is a coup directed against any notion of democracy and popular sovereignty.

Resten af udtalelsen her:
http://www.neues-deutschland.de/artikel/977989.mehrheit-im-syriza-zk-leh...

Peter Nielsen

Imf kan vel købe gælden af tyskerne, hvis de synes den skal eftergives. det er jo ikke et diktatur, men et spørgsmål om at et land stifter gæld for at betale et overforbrug. Hvis gælden de stifter ryger tilbage til giveren af nye lån, så er det vel fordi man bruger nye lån til at betale gamle lån. Ergo grækerne har ikke styr på deres egen økonomi og det skal de ikke belønnes for.

Jesper Frimann Ljungberg

Der kan da ikke være nogen tvivl om, at man skal hjælpe Grækenland. Men internt i Grækenland må der jo ske et opgør.

Når man læser de links som Philip B. Johnsen har linket til, forstår man jo godt finansministrene i EU insisterer på at tingene skal være i orden, og at der måske er lidt 'payback', når den daværende græske regering på den måde har fuppet EU.. Det er jo bare synd for den menige græker.

Man kunne måske hyre grækerne til at løse 'flygtninge problemet' vi har ?

Som en side bemærkning kan man endnu en gang undre sig over at Danmark lavede forretning med GS. mht. DONG.

Philip B. Johnsen

Gældskrisen i Danmark kostede borgerne i Danmark DKK. 400 mia. I samfundsøkonomiske omkostninger, da privat gæld blev borgerense gæld, den øvelse blev foretaget, da ikke kun bankerne ville være gået fallit, men Danmark ville være gået statsbankerot, var bankernes dårlige lån på bøgerne, den optagede private gæld, ikke blevet omlagt til borgerens kollektive gæld.

Grækenland var i samme situation i 2010, bankernes dårlige private lån på bøgerne, blev omlagt til borgernes kollektive gæld, den øvelse blev foretaget, da ikke kun bankerne ville være gået fallit, men Grækenland ville være gået statsbankerot, var omlægningen ikke foretaget.

Men den store forskel var, at EU var gået i opløsning, gik Grækenland ikke med til gældsomlægningen, det ville medføre, at Italien, Portugal, Frankrig og Irland var gået statsbankerot, var Grækenland ikke gået med til, at overtage de også udlandske 'helt private' gæld, så markant var antallet af elendige private lån, men det er vigtigt, at forstå, hverken i Danmark eller i Grækenland, var det på nogen måde fortjent, at private gældsposter blev borgernes kollektive gæld, det skete kun fordi den, henholdsvis danske regering og den græske regering, var talentløse i kontrollen med og reguleringer af den ligeledes talentløs liberaliserede finanssektor.

Så når Jesper Frimann skriver, at den daværende græske regering, på den måde har fuppet EU, ja så er det rigtigt, på den måde som den danske finanssektor fuppede danskerne, da private gældsposter blev til danskernes kollektive gæld, da talentløse politikkere, ikke førte det fornødne opsyn og lyttede til de mange advarsler.

Med hensyn til DONG og mit link, om Jean-Claude Juncker Luxemburg fintens fader og EU skatteunddragelsens mester, så handler det om international organiseret kriminalitet, der ikke retsforfølges i det udemokratiske EU, diktaturet i Grækenland.

Marius Rizoiu

Man filosoferer meget over det her emne. Jeg er helt sikker på , at, hvis den græske gæld eftergives nu, så kommer landet til at låne penge om 3,4 år. Igen. For Grækenland kan simpelthen ikke klare sig selv pga manglende reformer og korruptionen, der præger det hele samfundet.

Torben Selch

Alvorlig ballade i gaderne lige nu 20:19
http://rt.com/on-air/greeks-react-eurozone-agreement/

Nu bør vi ikke blot glemme eller tilsidesætte de mange års fordele som grækerne har levet godt med, og som skyldtes nogle af de ting som EU, ECB og IMF har krævet Grækenland skal ændre på.

Skatteopkrævningen, moms, pensioner og alder i den forbindelse, hertil kan det måske være på sin plads også at pege på den skattefrihed for boligejere, der bestod i, at når der ikke var lagt tag på huset skulle man ikke betale ejendomsskat, - for blot at nævne et enkelt problem, som mange grækere har nydt godt at i årevis, ved at undlade at få lagt tag på deres fine huse, langt fra alfarvej i smukke omgivelser og med en smuk udsigt, med swimmingpool og hele baduljen!

- Hvor ondt af grækerne skal vi have, og med hvilken sund begrundelse i stedet for alle de usunde.

At male hitlerskæg på Merkel og give hende tyskerhjelm med hagekors, og udråbe Shauble til Grækenland onde ånder er totalt misforstået, når det alene er en indre græsk politisk ideologisk forvrængning af demokratisk ansvarlig fornuftig styring parret med politisk korruption, der er statens onde ånd i Grækenland, og som har udviklet sig til kollektiv naturlig tanke i statsadministrationen, som man for alt i verden ikke vil eller kan frigøre sig fra.

Tsipras må have indset dette og erkendt det nødvendige i en ændring, som ikke var mulig indefra politisk, og derfor har accepteret at lade Grækenland komme under administration udefra, så ånden i statsadministrationen ikke længere kan påvirke og fastholde denne kollektive selvforståelse af en forvrænget politisk ideologi af retten til uansvarlig statsadministration iblandet politisk korruption, så alt forbliver som i går, sidste år osv..

Gert Selmer Jensen

Leo Nygaard-14;04-
Hold da kæft, for en sølle producer.! Foreslog han så en anden dag.?

Jesper Frimann Ljungberg

@Espen Bøgh

Det lyder lidt som i Danmark...... og det var faktisk ikke engang en joke. ;(

Selv om man da må sige at det ikke står helt så galt til endnu.

// Jesper

georg christensen

EU toppen med en gammel kummunist "Merkel" i spidsen, afviser , som altid "gældseftergivelse", hvis det ikke handler om private aktionære. Denne gamle abekat burde tænke lidt mere på sit folk, og ikke bare (lade samfundet betale), finansindustriens værdiløsheder har det tyske folk for længst overtaget og socialiseret. Var det ikke omkring 100 milliarder som "Hyporeeal" overlod til tyskerne , og hvad med sydtyskernes Østrig unganske konstellation , for slet ikke at nævne , deres nordbanks fejltagelser, sammen med industri og handelsbankens Lemanns forbindelser.
Alt med en gammel kommunist i spidsen. Helt ærligt, så snupper jeg hellere russernes "PUTIN".

Merkel og hindes Tyskland har mistet pusten. det samme oplevede vi andre Europærer også for 70 år siden, dengang var navnet bare Hitler.

georg christensen

Den nuværende tyske indflydelse overfor Europafolket bør begrænses, ligegyltig hvor kapitalstærke de er.

Det kan ske, hvis resten af Europafolket blokerer tysk import. Franskmændene, englænderne ,polakkerne, eller russerne og kineserne, kan let levere det samme produkt.

NB: Et amerikaniseret Tyskland, har Europa ikke brug for.

Torben Lindegaard

@Georg Christensen

"Den nuværende tyske indflydelse overfor Europafolket bør begrænses, ligegyldig hvor kapitalstærke de er."

Det er nogenlunde François Mitterrands argumenter for Euro'en, du gengiver.

Jeg har altid accepteret Mitterands argumenter.

Lige nu er det Tyskland, der bestemmer det meste i Euroen; men trods alt ikke alt.
De resterende 18 lande med Frankrig i spidsen har også en vis indflydelse.

Hvis Tyskland havde fået lov til at bevare D-marken, ville resten af Europa været totalt afhængig af Bundesbank's beslutninger uden overhovedet at blive hørt.
Og da især Danmark, der ligger lige på toppen af vores største samhandelspartner.