Læsetid: 3 min.

Iranske kurdere bekymret over atomaftale

Kurdisk politiker frygter, at Vesten vil se igennem fingre med de iranske myndigheders overtrædelser af menneskerettighederme
Den iranske regering er bange for, at landets store kurdiske mindretal bliver inspireret af kurdernes succes i Irak, Syrien og Tyrkiet.

Yahya Ahmed

7. juli 2015

Ikke alle er begejstret for udsigten til en endelig atomaftale mellem Iran og Vesten. For Irans mange minoriteter kan det betyde, at Vesten i højere grad vil vende det blinde øje til krænkelser af deres rettigheder. Det frygter Rostam Jahangiri, højtstående medlem af politbureauet for Kurdistans Demokratiske Parti-Iran (PDKI), et af de store oppositionspartier fra Iran.

»Al fokus er rettet mod atomprogrammet,« siger Rostam Jahangiri til Dagladet Information efter at have holdt oplæg i en kurdisk forening i Aalborg.

»Imens bliver krænkelser af menneskerettigheder og mindretal som kurdere og andre overset.«

Den kurdiske politiker tilføjer:

»Mennesker henrettes dagligt i Iran og det vil fortsætte nu, hvis verden ser igennem fingre med det.«

I 2014 har præstestyret henrettet mindst 289 ifølge menneskerettighedsorganisationen Amnesty International. Ifølge organisationen er iransk-kurdiske aktivister ofte blandt de henrettede.

Kurderne er et af de største mindretal i Iran med anslået 10 millioner og har ikke ret til at danne deres egne politiske partier i Iran. Før og efter den islamiske revolution i 1979 har flere illegale, kurdiske partier argumenteret for et føderalt og sekulært Iran med kulturelt selvstyre til minoriteter. Det ønske har regeringen i Teheran afvist.

Sanktionerne ophæves

Vesten har indført en række sanktioner mod Iran på grund af landets manglende samarbejdsvilje i striden om præstestyrets atomprogram. Det er gået hårdt ud over landets økonomi. Ifølge Rostam Jahangiri vil en ophævelse af sanktionerne dog ikke nødvendigvis føre til økonomisk velstand for befolkningen i Iran.

»Regimet vil bruge pengene og indtægterne til at konsolidere dets militære institutioner og finansiere væbnede grupper uden for Iran for at tjene Teherans mål.«

Abbas Vali, forfatter til flere bøger om kurderne i Iran og professor på Bogazici Universitet i Istanbul, er enig.

»En atomaftale vil styrke Irans position i regionen, og landet vil modarbejde kurdernes selvstyre i Syrien og Irak samt deres fredsproces med Tyrkiet,« siger professoren.

I 2013 indgik Tyrkiet en fredsproces med Kurdistans Arbejderparti (PKK), der i tre årtier førte krig mod Tyrkiet. Senere kom det frem, at Iran havde tilbudt våben til PKK, der så til gengæld skulle fortsætte den væbnede kamp mod Tyrkiet.

Det iranske præstestyre frygter ifølge Abbas Vali, at kurdernes succes i Syrien, Irak og Tyrkiet »vil smitte af på kurderne i deres eget land, der så vil kræve det samme«.

Overbevist om, at det ikke er muligt at gå i dialog med mullaherne i Teheran, har Rostam Jahangiris parti besluttet at tage sagen i egen hånd. De vil sende væbnede partisaner, såkaldte peshmergaer, illegalt ind i Iran.

»Peshmerga-styrkerne skal ind blandt folk, lave propaganda og samle støtte,« forklarer han og understreger, at PDKI »ikke ønsker krig«. I maj måned blev en PDKI-peshmerga dræbt i Iran.

Ingen alternativer

I 1980’erne og 1990’erne rasede en blodig krig mellem PDKI og de iranske styrker, der førte til, at peshmergaerne indstillede den væbnede kamp. Rostam Jahangiri erkender, at Iran formentlig vil angribe de illegale peshmergaer, når de indtager iransk territorium, og at der derved vil komme nye sammenstød.

»Men der er ingen alternativer, for regimet er diktatorisk og lytter ikke til kritik,« lyder de sidste ord fra Rostam Jahangiri, inden han skal videre til endnu et europæisk land for at holde oplæg. Præcist hvilket land, oplyser han af sikkerhedsgrunde ikke.

For Jahangiri »frygter gentagelser af Wien 1989 og Berlin 1992«.

Han henviser til, at PDKI’s tidligere leder, den karismatiske Abdulrahman Ghassemlou i juli 1989 blev myrdet i Wien. Østrigsk politi anholdt to gerningsmænd, der viste sig at være iranske diplomater, tilknyttet den iranske ambassade i Wien. Ghassemlous efterfølger, Sadegh Sharafkandi, led samme skæbne i Berlin i september 1992. De tyske myndigheder retsforfulgte flere af gerningsmændene og konkluderede, at den iranske regering var »direkte involveret« i mordet på Sharafkandi.

»Efter Berlin i 1992 er ingen af vores medlemmer blevet martyrer i Europa,« siger Rostam Jahangiri. »Men frygten er der stadig.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu