Islamisk Stat mistænkes for offensiv mod Tyrkiet

Dødens sendebud var ifølge øjenvidner en ung kvinde i bil, der udløste sin selvmordsbombe i en ungdomslejr i landsbyen Suruc syd for provinshovedstaden Sanliurfa, kun 10 kilometer fra den syrisk-kurdiske grænseby Kobane.

Mindst 28 blev dræbt og mere end 100 såret – alle deltagere i en socialistisk ungdomslejr og i færd med at planlægge et flere dages solidaritetsbesøg i Kobane. Selvmordsbomberen formodes at være fra Islamisk Stat (IS), og er det tilfældet, fulgte angrebet en grum, men forudsigelig logik.

Det er mindre end to uger, siden en særlig udsending fra Det Hvide Hus, general John Allen, lagde pres på det tyrkiske udenrigsministerium for at acceptere, at to missilarmerede USA-droner, der er stationeret på Incerlik-basen i det sydlige Tyrkiet, nu må angribe IS i Syrien. Desuden har Allen ønsket amerikansk adgang til militærbaser i Batman og Diyarbakir i det sydøstlige Tyrkiet, ifølge avisen Cumhurriyet med »logistiske formål«. Tyrkiet har af hensyn til landets indre sikkerhed hidtil modsat sig angreb på IS fra Incerlik, og så sent som i juni forsikrede udenrigsminister Mevlut Cavusoglu, at dronerne udelukkende indsamlede efterretninger – at de var armerede, skyldtes alene »truslerne i regionen«, som han udtrykte det.

Læs også: Tyrkiet i dyb sorg over terrorbombe: Mange unge er dræbt

De amerikansk-tyrkiske samtaler betegnes som ’konstruktive’ – et andet ord for vanskelige. Det første møde den 8. juli varede otte timer med yderligere to dage til at få detaljerne på plads, og en aftale er ifølge Cumhurriyet tæt på, men på betingelse af udvidet amerikansk støtte til syriske oprørsstyrker i Aleppo.

Under pres for at bremse IS

Tyrkiet, der formelt, men ikke i praksis, er medlem af USA-koalitionen mod Islamisk Stat, har i længere tid været under pres for at skærpe kontrollen med udenlandske jihad-krigeres trafik til og fra Syrien og har da også øget bevogtningen. Søndag blev 488 anholdt under forsøg på at krydse grænsen fra Tyrkiet, andre 26 blev sat fast for forsøg på at entre Tyrkiet. For en uge siden blev 45 formodede hellige krigere anholdt, heraf 25 fra Tadsjikistan, der ventede på busstationen i byen Gaziantep. Politiaktioner mod rekruttering i Konya, Ankara og Izmir i den forløbne uge resulterede i ni anholdte IS-hververe. At Tyrkiet har et reelt sikkerhedsproblem, fremgik ligeledes af trusler, Islamisk Stat fremsatte for få dage siden om at ’hævne’ Tyrkiets teletjenestes lukning af tre IS-hjemmesider, der på tyrkisk agiterer for hvervning af frivillige med ’løfter om paradis, penge og biler’.

Før det internationale pres på Tyrkiet for at ophæve de facto-fredningen af jihad-trafikken rejste IS-medlemmer, hvis de ikke direkte var eftersøgt af tyrkiske myndigheder, uhindret ind og ud af Syrien og holdt eksempelvis strategimøder på hoteller i Sanliurfa uforstyrret af USA-kampfly og fjendtlige militser. Tolerancen skyldtes, at Tyrkiets islamisk-hældende AKP-regering, der var ved magten før valget 18. juni, anså – anser, da den stadig er forretningsministerium – Islamisk Stat for at være et mindre onde end det kurdisk-syriske parti, PYD (Demokratisk Unionsparti), der er allieret med det tyrkiske Kurdistans Arbejderparti, PKK, og hvis væbnede arm, YPG (Folkets Beskyttelseshær) på det seneste har haft fremgang i krigen mod IS med fremstød mod den for IS vigtige strategiske by Tel Abyad. Yderligere har YPG for første gang kæmpet sammen med Bashar al-Assads styrker mod IS i byen Hasakeh. Hidtil har YPG og regimets styrker iagttaget væbnet neutralitet, og dette nye samarbejde har foruroliget såvel Ankara som Islamisk Stat.

»IS er panikslagen over, at YPG-enhederne fører sig frem, som om de var de fraværende US-marinesoldater,« kommenterer Fatma Kayabal, en tyrkisk udenrigspolitisk analytiker, i telefon fra Istanbul, »og i det lys skal du se angrebet i Suruc, der er en kurdisk by, ligesom deltagerne i ungdomslejren i vidt omfang var kurdere«.

Har nydt en slags immunitet

Hun peger desuden på, at det tyrkisk-kurdiske DHP-parti før valget den 18. juni blev angrebet af IS-terrorister ved et valgmøde i den kurdiske hovedby, Diyarbakir, hvor fire blev dræbt.

»Men angrebet i Suruc, forudsat at det var IS, hvad alt tyder på, skal også ses som reaktion på forhandlingerne med USA om Incerlik-basen og den skærpede grænsekontrol. Angrebet er et budskab fra nogen, der hidtil har nydt en slags immunitet.«

At der stadig er en snert af immunitet viste sig søndag, da 1.000 »formodede IS-medlemmer«, som det hed i den tyrkiske presse, sluttede ramadanen med fælles bøn i Istanbul-nabolaget Ömerli. Blandt de bedende var Halis Bayancuk, alias Abu Hanzala, der menes at være Tyrkiets højst rangerende IS-officer. I en tale opfordrede han tilhørerne til hellig krig, ligesom han kritiserede Tyrkiets demokrati og advokerede for en islamisk-tyrkisk stat. Bayancuk var fængslet kort i januar 2014, mistænkt for al-Qaeda-tilknytning, men blev af dunkle årsager hurtigt løsladt trods aflytninger, der hørte ham sige til ligesindede, at »erobringen af Syrien er næsten overstået, og Tyrkiet er det næste, med Guds hjælp«.

Sådan går det næppe. Slet ikke nu, hvor selvmordsmassakren i Suruc har åbnet en hidtil neutral front mod Islamisk Stat. De tyrkiske toppolitikere har gentagne gange forsikret, at dersom tyrkernes sikkerhed trues, er de rede til at invadere syrisk territorium.