I år 2100 vil vi være 50 pct. flere mennesker på kloden end i dag. Stadig flere vil samtidig have en højere levefod og et større forbrug end nu. Og en stadig større andel vil være ældre, uden for den arbejdsduelige alder.
Hvis altså det kan lade sig gøre, og der ikke inden da sættes grænser af mangel på mad og ressourcer, ødelæggende klimaændringer og miljøforringelser, sociale konflikter og krige – eller som følge af kloge beslutninger om at ændre udviklingens gang.
Billedet af en fortsat hastigt voksende verdensbefolkning tegnes i rapporten World Population Prospects: The 2015 Revision, offentliggjort af FN i New York i går.
Rapporten skønner, at den globale befolkning vil vokse fra i dag 7,3 milliarder mennesker over 9,7 mia. i 2050 til 11,2 mia. i 2100.
Såvel skønnet for 2050 som for 2100 er en opjustering i forhold til den forudgående prognose fra 2012, hvor FN-scenariet sagde henholdsvis 9,6 mia. og 10,9 mia. Og 2012-prognosen rummede i sig selv en opjustering i forhold til udgaven fra 2010, hvor verden skønnedes at ville ramme 10,1 mia. i 2100.
Med andre ord: Den globale befolkning vokser mere, end sagkundskaben tidligere har forudsagt. Ifølge den nye rapport er kurven stadig ikke helt fladet ud og væksten ikke stoppet ved århundredets afslutning.
Snart flest indere
Det er især i verdens fattige lande, at befolkningstilvæksten stadig er høj. Mere end halvdelen af tilvæksten frem til 2050 ventes således i Afrika, hvor 28 lande vil fordoble deres folketal. Det skyldes kontinentets unge befolkning med en fortsat høj fødselsrate på 4,7 børnefødsler pr. kvinde – tre gange så meget som en kvinde i Europa.
I alt anslås Afrikas befolkning at vokse fra nu 1,2 mia. mennesker til det dobbelte midt i århundredet og næsten 4,4 mia. i 2100.
»Omkring 2050 forudses befolkningen i Nigeria at overhale USA’s og derved blive verdens tredjefolkerigeste land,« noterer FN-rapporten.
»Befolkningstilvækstens koncentration i de fattigste lande frembyder sine egne udfordringer og gør det endnu vanskeligere at udrydde fattigdom og ulighed, bekæmpe sult og fejlernæring samt forbedre uddannelsesrekrutteringen og sundhedssystemerne – alt sammen afgørende for at opnå succes for den nye dagsorden om bæredygtig udvikling,« sagde John Wilmoth, direktør for befolkningsdivisionen i FN’s afdeling for økonomiske og sociale anliggender, ved rapportens præsentation.
Den folkerigeste region i verden vil stadig være Asien, hvor især Indiens store befolkning fortsat vokser markant. Mens Kinas befolkning næsten er stabiliseret omkring 1,38 mia. mennesker, ventes Indiens folketal at vokse fra dagens 1,31 mia. til 1,7 mia. i 2050. Allerede om syv år vil antallet af indere på kloden overstige antallet af kinesere.
Her kinesere i trængsel i et svømmebassin i Chongqing på en varm dag
Gamle Europa skrumper
Den eneste større region i verden, hvor befolkningstallet forudses at falde mærkbart, er Europa. Fra 738 millioner europæere i dag ventes der at ske et fald til 707 mio. midt i århundredet og til 646 mio. i år 2100. Det betyder, at hvor hver tiende indbygger på kloden i dag er europæer, vil det ved århundredets afslutning kun være godt hver 20.
»Fertiliteten i alle europæiske lande er nu under det niveau, der er nødvendigt for helt at opretholde befolkningen i det lange løb – i snit omkring 2,1 barn pr. kvinde,« hedder det i rapporten, der angiver den aktuelle fødselsrate i Europa til 1,6. I Danmark er den 1,73.
Selv en forventet stigning i fertiliteten midt i århundredet vil ikke være nok til at bremse faldet i den europæiske befolkning, vurderes det.
Den lave fertilitet og den længere levetid ændrer aldersprofilen mod stadig flere ældre i de europæiske lande – i Danmark ventes andelen af personer over 60 år således at vokse fra nu knap 25 pct. til knap 35 pct. i 2100. Den forventede levealder for gennemsnitsdanskeren vokser samtidig fra nu 80 år til 90 år ved århundredeskiftet.
En svært forudsigelig faktor, når det gælder den europæiske udvikling, er migration i form af indvandring og flygtningestrømme. Et fortsat fattigt Afrika med en markant voksende, ung befolkning kan meget vel forstærke den søgning mod Europa, som allerede i dag udgør en udfordring for især Syd- og Østeuropa. Som forsigtigt udtrykt af FN:
»Store og vedvarende økonomiske og demografiske asymmetrier mellem lande vil sandsynligvis fortsat være kraftfulde drivkræfter for international migration i en overskuelig fremtid.«
Med store forbehold estimerer FN-rapporten, at der i tiden frem til 2050 vil ske en nettoindvandring til Europa på 31 mio. mennesker. De lave fødselsrater indebærer imidlertid, at der til den tid vil være 32 mio. færre mennesker i Europa, trods indvandringen.
Fertilitet afgørende
Ifølge FN er den afgørende – og svært forudsigelige – faktor bag befolkningsscenariet fertilitetens udvikling. Prognosen, der siger 11,2 mia. mennesker i 2100, forudsætter således, at dagens gennemsnitlige globale fødselsrate på 2,5 børn pr. kvinde vil være faldet til to i år 2100.
»Et scenarie, hvor alle lande f.eks. havde en fertilitetsrate, der var et halvt barn højere end i middelscenariet, ville resultere i en befolkning på 16,6 mia. i 2100, mere end fem mia. højere end middelfremskrivningen,« oplyses det.
Afgørende er derfor, om det lykkes at reducere antallet af fødsler pr. kvinde.
»For at realisere den betydelige reduktion i fertiliteten, som indgår i middelscenariet, er det afgørende at investere i reproduktiv sundhed og familieplanlægning i de mindst udviklede lande, så kvinder og par kan opnå den familiestørrelse, de ønsker.«
Ifølge rapporten anvender i dag ca. hver tredje fødedygtig kvinde, der lever i parforhold i de mindst udviklede lande, svangerskabsforebyggende midler, mens godt hver femte kvinde i samme gruppe ikke gør det trods et formuleret ønske herom.
Hvor det tog hele perioden fra menneskets oprindelse på Jorden og frem til ca. 1800 at nå den første milliard, så er der siden 1960 kommet én ekstra milliard til hvert 12.-13. år. Den ottende milliard ventes nået om mindre end 10 år fra nu.
Kollision med grænserne
Rapporten fra FN’s Befolkningsdivision diskuterer imidlertid ikke, hvordan en hastigt voksende befolkning, der kan nå 9,7 mia. midt i århundredet og 11,2 mia. ved dets slutning, harmonerer med adgang til ressourcer, jord, vand og plads samt til miljøets og klimaets bæreevne.
En netop offentliggjort rapport fra det uafhængige Population Institute i Washington – Demographic Vulnerability: Where Population Growth Poses the Greatest Challenges – gør imidlertid opmærksom på, at det meste af befolkningstilvæksten vil foregå i lande, der allerede kæmper med at skaffe ressourcer nok til livets opretholdelse.
»Mange lande med hastigt voksende befolkninger er truet af vandmangel eller skovrydning, andre kæmper med konflikter eller politisk ustabilitet. Selv om fremskridt ikke kan udelukkes, vil en hastigt befolkningstilvækst i disse lande flerdoble udfordringerne. Deres befolkninger er demografisk sårbare og har større risiko for at lide under sult, fattigdom, vandmangel, miljømæssig ødelæggelse og politiske omvæltninger,« skriver Population Institute.
Man nævner som eksempler, at Haiti, der allerede har mistet 98 pct. af sit skovdække, ventes at få en befolkningstilvækst på 50 pct. frem til 2050, mens Uganda, der i dag bruger af landets naturlige ressourcer dobbelt så hurtigt, som disse gendannes, må se frem mod en befolkningstilvækst på 168 pct. i samme tidsrum. Yemen, som er et af landene i verden med allerstørst pres på vandressourcerne, kan vente 49 pct. befolkningstilvækst, mens Pakistan og Afghanistan med tilsvarende vandpres, må regne med 80 pct. tilvækst. I politisk skrøbelige, konfliktplagede lande som Somalia og Den Demokratiske Republik Congo forudses en befolkningsvækst på henholdsvis 151 og 172 pct. frem til 2050.
Disse perspektiver kan indebære stærkt forværrede problemer i udsatte lande samt måske, at den forudsagte befolkningstilvækst ikke når det forventede omfang, fordi befolkningsgrupper rammes af omfattende miljømæssige problemer eller klimakatastrofer, af fødevare- og vandmangel eller af nye krige og konflikter.
Reproduktive rettigheder
Population Institute peger på reproduktiv sundhed og reproduktive rettigheder som det afgørende redskab til at dæmpe fødselsraterne og dermed befolkningstilvæksten i de udsatte lande.
»Det er både moralsk og økonomisk nødvendigt, at enhver kvinde sættes i stand til at beslutte – uden tvang – hvor mange børn, hun vil have samt hvornår. Familieplanlægning i disse lande er afgørende for myndiggørelse af kvinder, deres familier og deres samfund,« skriver Population Institute, men understreger også betydningen af, at donorlande og -institutioner hjælper med f.eks. udvikling af landbruget.
I en særlig pressemeddelelse begræder instituttet, at finansudvalget i Repræsentanternes Hus i USA for nylig besluttede at beskære den amerikanske udviklingsbistand til familieplanlægning i 2016 til 461 mio. dollar – en reduktion i forhold til i år på 150 mio. dollar. Desuden sløjfede politikerne USA’s støtte til FN’s Befolkningsfond, UNFPA, og vedtog, at amerikansk bistand ikke må gå til organisationer, der bistår ved, rådgiver om eller taler for abort i u-lande.
Ja, det kan vi. Vi kunne alle sammen stå på Bornholm. Hvis det er for meget, skulle vi alle fordele rigdommene imellem os, det medfører erfaringsmæssigt færre børn.
Kvinders ret til at bestemme over egen krop og oplysning om svangerskabsforebyggelse ( som nævnes) må være i højsædet i udviklingsbistanden.
Hørte næsten et ekko her fra Danmark (og den danske regering), da det nævnes, at USA skærer i udviklingsbistanden til familieplanlægning og FN´s familiefond. - Så er man bare bedøvende ligeglad med hvad der sker i verden og verdens tilstand.
Uansvarlighed kalder man det.
Hvem er vi?
Solidaritet er en begrænsning af det enkelte individs frihed, enhver er sin egen lykkes smed?
Menneskets adfærd er primitivt, styret af grådighed og manglende omtanke?
Det eneste gode ved mennesket er at jeg ved, mennesket er ondt?
En ting er helt sikkert, det er ikke for sent at stoppe befolkningstilvæksten, klimakatestrofer og fattigdom, men det kræver handling, for det er dyrt, at være fattig, det kræver mange hårdt arbejdende børn, at betal de rige for såsæd, så alle kan spise igen.
Plutokratiet EU og Vesten generelt, eksporteret flittigt til verden og neokolonialisme gældsætningen og mennesket der skal formes, skoles, overvåges og tilpasses markedet er fjenden.
Neokolonialisme er den aktivistiske udenrigspolitik, den bestemmende indflydelse, som de gamle kolonimagter udøver over for deres tidligere koloniområder, især hæftet på de økonomiske forbindelser i form af handelssamkvem, private investeringer eller økonomisk bistand eller lån til illigetime magthavere, der ved prestige projekter holder sig ved magten, som oftes med infrastruktur, finansieret ved lån der ikke betales tilbage, men bruges til udbytning, hvor råstoffer der med fordel kunne forædles lokalt bliver solgt til spotpris, som sikkerhed for lån, herigennem er den økonomiske afhængighed, som kolonierne håbede deres politiske uafhængighed ville ophæve, fortsat og forstærket.
Demokrati og retstat må etableres og plutokratiet afskaffes, de 80 rigeste mennesker i verden ejer lige så meget, som hele den fattigste halvdel af jordens befolkning.
(Oxfarm 2015)
Link: http://www.dr.dk/nyheder/penge/moed-jordens-10-rigeste-mennesker
Hvis sandheden skal frem, skal den siges højt!
Yep, det er de grådige neoliberale neokolonister, der svinger pisken over de uoplyste og naive afrikanere så de har sex og og befolkningstilvækst. Det lyder rimeligt fordømmende over alle parter, måske er store familier bare i kulturen ligesom i Danmark for 50 år siden. Iøvrigt enige i din analyse i at den nuværende tilgang er helt håbløs, jeg kan dog ikke se hvordan så store byer som Lagos og Cairo skal brødfødes uden industriel landbrug. Men det er jo nemt at være neosocial idealist.
Tja..Den demokratiske imperialisme, er tydeligvis ikke spor demokratisk vel?, men bestemt imperialistisk ikke sandt?
@Jakob Bonde
At markedsmekanismer automatisk regulere adfærd til bæredygtighed, er i bedste fald drømmetænkning, i realiteten det samme som intet at gøre, globaliseringen indhentes af virkeligheden, hele verden kommer ikke til, at få en levefod som vores, før befolkningstilvækst, klimaforandringer, negativ miljøforandring og sociale problemer, som ulighed føre udviklingen ud over kanten.
Bæredygtig vækst, omfordeling og regime forandring væk fra plutokrati, er helt afgørende for udviklingen.
Hvad skal der til lokalt for ikke, at få overbefolkning?
Virksomhed der handler med råmateriale fra Afrika, skal forædle produktet lokalt og deltager aktivt, det betaler sig for, at løfte opgaver, der har til formål, at etablere grundlaget for, at lokalsamfundet får sygehuse, skoler og virksomhederne, betaler lokalt retfærdige løn og sikre standarter for arbejdsforhold mm. med andre ord skatteindtægter til afrikanske lande, det gælder også investeringer i landbrug.
Afrika er stadig, indirekte koloniseret af Vesten, det er bare lokale gangstere, der sidder på administrationen i Afrika, den afhængighed og ulighedsskabende faktor, skal der arbejdes på at forandre, ved bæredygtig vækst.
Det er USA's skyld.. og vesteuropas.. og VORES skyld, dvs. alle de andre end mig selv .. og måske lidt Australiens og Ruslands skyld, med mindre at de også er vores skyld.
Det er ikke negrenes og de andre indfødtes fejl, for de ved jo alligevel ikke bedre, stakkels børn.
Når de på den måde er blevet mishandlede af hvide intelligente undertrykkere skal man da være et skarn hvis man forventer at de, med deres begrænsninger, kan leve op til eller endsige forstå noget som helst som vi forstår.
Lad os alle bede...
Konflikterne står i kø
Den fortsatte befolkningseksplosion vil få de nuværende globale problemer med ressourcer, klimaændringer og flygtninge til at ligne ubetydeligheder. Hvis problemerne overhovedet søges løst eller begrænset, må man frygte for demokrati og menneskerettigheder. Mest sandsynligt er det nok, at de "ansvarlige" lukker øjnene og håber på det bedste.
Kina kunne
Den i Vesten så forhadte og udskældte, kinesiske 'ét-barns-politik' (som har været gældende i nogle årtier, men nu gradvis lettes) har formået at stabilisere den kinesiske befolknings størrelse. Den har kun kunnet iværksættes, fordi der var politisk vilje til det. Det er ikke mindst denne politiks skyld, at det er lykkedes for kineserne at løfte 3-400 mio. ud af fattigdom i samme periode. Nu er kineserne så i gang med deres næste store satsning: At udvikle renere teknologi, så landet kan brødføde sin befolkning uden økologisk uoverskuelige konsekvenser.
Hvis Kina kan, hvorfor kan Afrika og Mellemøsten så ikke?
Før havde vi hekse og krystalkugler til at forudse fremtiden - Nu har vi eksperter og rapporter. Wauuu, hvor er der dog sket fremskridt...
Hvis artiklen viser sig at være rigtig, tog Romklubben fejl.
11 milliarder på Bornholm. Bare behandle dagens døde vil være en kæmpe udfordring.
Krig og hungersnød og totale sammenbrud er uundgåelige. Opgaven vil bestå i at holde folkemasserne ude. Det i sig selv er en økonomisk bombe under os.
Men vi skal nok blive tudet ørene fulde, om at der er plads nok. Kun idioter hopper på den!
Herman Hansen. Du har fuldstændig ret. Det modeller kan, er at afprøve snenarier med givne forudsætninger. Det kan vise mange af problemer, der kan opstå, og give os tid til at opstille løsningsmodeller.
11 m. er et snenarie, der forudsætter befolkningen stiger som hidtil.
Det gør den nok ikke, men vi kan vist godt udsige, at det ikke er en befolkningsnedgang, der skal løse de umiddelbart forestående kriser.
Kim Houmøller. Vi skal holde folkemasserne ud og samtidig sikre os adgang til deres resouser. I den sidste ende er det nok nemmere at samarbejde.
Eksponentiel vækst har det med at stoppe brat. Men da det er forfærdeligt at tænke på , vælger vi at lukke øjnene. Jordklodens arter er på vej til at uddø og økosystemer vil bryde sammen.
@Peter Knap - Du mener lade grænserne stå pivåbne som i dag!
Kim Houmøller. Jeg mener, at 10 % af verdens befolkning forbruger 90% af verdens resourser. Vi kan godt forsøge at holde resten af verden ude, men vi skal stadig bruge deres resourser for at opretholde vores evne til at forsvare os imod dem.
Mihail Larsen:
Du har ret. Men det er ikke en uproblematisk politik for et udviklingsland.
Kina står, på grund af 1-barns politikken, om kort tid over for en meget stor andel af ældre, hvor to forældre skal forsørges af eet barn (der selvfølgelig også samtidig skal forsørge sig selv).
Den slags er ikke et uoverstigeligt problem i et rigt velfærdssamfund, men det er et potentielt problem for et udviklingsland som Kina med knapt 1 milliard fattige indbyggere, der ikke har nogen nævneværdig pensions- og andre velfærdsordninger. Det problem har Kina maximalt et til to årtier til at finde en løsning på.
'Løsningen' vil også uundgåeligt vil få indflydelse på vore egen tilværelse.
@Peter Knap
Jeg mener at kunne huske at det på et tidspunkt er nævnt, at jordens befolkning på et givet tidspunkt svarende til 5 milliarder mennesker kan stå oprejst på Bornholm. Og ikke andet!
@Mihail Larsen
At Kina kunne skyldes flere forudsætninger, som ikke findes i regioner, som de nævnte. Kinas område styres en en central regering med fast hånd, hvor menneskerettigheder og fintfølenhed ikke er det, der præger dagsordnen i landets regering.
Lad mig gentage mit indlæg ovenfor:
"Den fortsatte befolkningseksplosion vil få de nuværende globale problemer med ressourcer, klimaændringer og flygtninge til at ligne ubetydeligheder. Hvis problemerne overhovedet søges løst eller begrænset, må man frygte for demokrati og menneskerettigheder. Mest sandsynligt er det nok, at de "ansvarlige" lukker øjnene og håber på det bedste."
Sidst jeg tjekkede var der ca 588 mio kvadratkilometer på Bornholm. Hvis vi står fire personer pr. kvadratmeter kan der være ca 2,4 mia mennesker på Bornholm. Her ser vi bort fra klipper, rundkirker, bakker og hvad der ellers måtte være i vejen. Det ændrer desuden ikke på at befolkningstilvæksten er en gigantisk udfordring, som ikke kan løses eller debatteres på det niveau den fortjener, med henvisning til, hvor mange mennesker der kan stå på en givet ø.
At der er tale om et fælles globalt problem, kan de fleste vel blive enige om. løsninger på dette problem, derimod, er svære at få øje på.
Anskuer man problemet 'udefra' synes det indlysende at der i en verden med flere mennesker og begrænsede ressourcer, må finde en bedre fordeling af ressourcerne sted. Men netop en sådan løsning er uacceptabel i den rigeste del af verden, hvor man, med rette eller urette, føler at man har gjort sig fortjent til en (globalt set) meget høj materiel levestandard, og slet ikke kan forestille sig et liv værd at leve, hvis denne materielle levestandard skulle stagnere eller decideret falde.
For hvad er livet værd, hvis det ikke kan indrammes af en stræben efter velstand. Hvad er livet dog værd uden en nyere og smartere model at jage? En ny telefon, en ny bil, et nyt hus, en ny weber-grill? Hvad er livet værd?
Så hellere fornægte fakta. Klumpe sig sammen i den vesteuropæiske og amerikanske ghetto, mens man forsikrer sig selv og hverandre om, at det hele nok skal gå. Det tekniske fix der lurer lige om hjørnet, Deus ex machina! Men for en sikkerheds skyld bygges der hegn. For en sikkerheds skyld oprustes der. Der fejes for egen dør i bæredygtige løsninger og ren energi, men skidtet fejes ned under ækvator, eller eksporteres til det fjerne østen, hvor kapitalismens slavehær arbejder ganske frivilligt i slavefabrikker, mens de drømmer om en adgangsbillet til festen.
Og når lorten så flyder med strømmen tilbage til de gyldne kyster, beklager man med himmelvendte øjne de dumme vildes dårskab. Deres mangel på offervilje, deres selviske griskhed. Deres urimelige krav på det liv de ved eksisterer, men som vi ikke vil give dem del i.
Det er lattervækkende. Og tragisk, naturligvis. Sofokles kunne ikke have skrevet det bedre. Og det ender i blod. Selvfølgelig. Og til den tid har vi da heldigvis de bedste kort på hånden. Når nøden tvinger må man dræbe eller lade dræbe, det kommer ud på ét, og når den lille batalje er overstået, vil der måske endelig være lebensrauhm for flommefede amerikanere og ditto europæere. Lad os håbe at de, at vi, til den tid kan kigge os i spejlet og værdsætte hvad vi ser. For hvad er liv egentlig værd?
Udbytningen af Afrika neokolonialisme, er et gigantisk problem, hvor paradoksalt det end kan lyde, så er de storproducerende fossil råolie guldkystlande, plaget af lokalt pirateri.
Kapring af skibe der sejler med benzin og petrolium, de forædlede råolie produkter, er i den højeste kurs, benzin og petrolium er en mangelvare i denne del af Afrika, på trods af de enormt store lokale råolie forekomster og kan derfor let sælges lokalt, forædling af råolien sket andre steder og generere ikke arbejde og skatteindtægter lokalt, landet er udsat for klassisk neo-kolonialisme.
Det er kun lokale skatteindtægterne genereret af forædling af alle Afrikas råstoffer, der kan udbygge landene bæredygtigt, det er det eneste der vil muliggøre fødselstallene vil kunne falde, Afrika mangler en bæredygtig lokal økonomi.
Nu er det bare for et helt aktuelt eksemplet skyld, jeg nævner den klimakatestrofe skabende råolie, det er den samme historie, for alle råstoffer i Afrika, dette er plyndring af Afrika i den gamle Europæiske tradition og det møder modstand lokalt.
Læs fra link:
"Pirater i Vestafrika har en politisk dagsorden"
"Piraterne er ofte unge, der mener, at deres olierige region udnyttes af udenlandske olieselskaber."
Link: https://www.dr.dk/nyheder/udland/pirater-i-vestafrika-har-en-politisk-da...
Torsten Jacobsen: Jeg synes du har en god pointe i, at vesten bruger uforholdsmæssig mange resurse - og tidligere har dette også været hovedproblemet. Desværre står vi nu i den situation, at selv uden vestens overforbrug, vil der være en global resursemangel. Vi er i dag 7 milliarder mennesker og vil i fremtiden nå 11 milliarder (med en vækst primært i den fattige del af verdenen). Selv med et resurseforbrug per person svarende til Uganda (1,5 gha/personon - mod 8 gha/person i Danmark) vil 11 milliarder mennesker bruge resurser svarende til 1,5 jordklode. Min pointe er, at uanset at vi i vesten har levet/lever over evne, kommer vi simpelthen ikke udenom at tale om aktiv politik der kan begrænse befolkningstilvæksten. Alternativt skal vi bogstaveligt talt leve i jordhuler hvis vi skal leve bæredygtigt. Kilde: ttps://en.wikipedia.org/wiki/List_of_countries_by_ecological_footprint
Et andet eksempel på befolkningstilvækst fra Asien er vestens overforbrug.
Tænker nogen på, at det kræver mange, endda rigtig mange børn, at overleve i tøj produktions byerne i Asien, for kun familier med mange børn kan skaffe mad, kun børnene har produktionen hastighed og friske øjne til, at klare produktion hastighed kravene og fjortentimers arbejdsdag i tøjindustrien.
Overforbrugs landende driver også fødselstallene op, alene for billige vare til overforbrug.
Menneskehedens problem er deres ledere. I de lande som har høj befolkningstilvækst så er lederne ligeglade med befolkningen.
Kurt Loftkær. Og jeg påpeger blot, det er ualmindelig dårlig beskrivelse af overbefolkning i en population.
Hvorfor er ingen interesseret i, at bekæmpe befolkningstilvæksten?
Lad mig fortsætte lidt med tekstilindustrien der er flyttet til Asien, det er også neokolonialisme, ingen vil betale bare en tilnærmelsesvis retfærdig pris for deres tøj, i vores del af verden, så produktionen flyttes til lande med børnearbejde slaveløn nogle få kroner om dagen, for fjortentimers arbejde om dagen og syv dage om ugen, under sundhedsfarlige arbejdsvilkår uden udluftning og ofte pga. tunge maskiner i sikkerheds uforsvarlige bygninger, men det er selvfølgelig de fattiges skyld, det er det altid, de kan bare tage sig sammen, hvis de gør det, så flytter produktionen igen.
Det er hårdt for vores stakkels rige politikkere, men ansvaret er deres, der skal handelsrestriktioner til.
Handelsrestriktioner der sikre, at skatteindtægterne lokalt fra produktion til eksport, har til formål, at etablere grundlaget for, at lokalsamfundet får sygehuse, skoler og leveforhold der ikke kræver mange børn.
Befolkningstilvækst kan politisk reguleres, hvis plutokratiet afskaffes i vores del af verden.
Philip B. Johnson:
Din fremsatte teori er noget unik.
Den største kontinentale befolkningstilvækst sker i Afrika, der stort set ikke producerer noget som helst ud over landbrugs- og minedrift, men ikke har nogen arbejdskraftkrævende industrifremstilling der kommer blot i nærheden af Asiens.
Det er også værd at bemærke, at der er mindst lige så mange uden for Vesten som i, der har et 'overforbrug' af samme størrelse. Og fem milliarder der ikke har, men som bare drømmer om at komme til det.
Peter Knap
Du gav mig lige en øjenåbner, der.
Een ting er at brødføde alle disse mennesker.
Men hvad med det voksende antal døde, altså ligene. Hvordan i alverden skal vi håndtere ligene og bortskaffelsen af dem.
En hel masse kulturer benytter sig af kremering i en eller anden form, men til det skal der bruges brændsel. Og til begravelser skal der være jord.
Holddaop..
TTIP og ISDS er plutokrati og neokolonialismens voldelige håndhævelse, at plutokrati og økonomisk diktatur der sikre, at de 80 rigeste mennesker i verden, fortsat ejer lige så meget, som hele den fattigste halvdel af jordens befolkning.
(Oxfarm 2015)
Link: http://www.dr.dk/nyheder/penge/moed-jordens-10-rigeste-mennesker
Hvis sandheden skal frem, skal den siges højt!
@Det er fakta Ole Olsen ikke teori, men det føles mere bekvemt, at overforbruget bliver eksporteret, investeret kapital kender ingen grænser, det gør udnyttelsen heller ikke.
Man skal lære at kende politisk plutokratisk snot, fra ægte kanel.
Phillip B:
At de rigeste 80 mennesker ejer lige så meget som den fattigste halvdel har jo ikke meget med med resurseforbrug at gøre. Jeg kan heller ikke se sammenhængen til befolkningstilvæksten.
Hvis vi er 11 milliarder mennesker skal vi alle have et resurseforbrug langt under hvad de har i dagens Uganda hvis vi skal være bæredygtige. Her flytter de 80 eller 1 000 000 rigeste ikke meget.
Jeg må desuden give Ole Olsen ret i, at det er svært at se en sammenhæng mellem overbefolkning og (tekstil)industrien. Kina har en stor industri og har effektivt begrænset befolkningstilvæksten. Afrika har nærmest ingen industri men står for den største befolkningstilvækst. Hvordan hænger det sammen? Kina har også været udsat for grov kolonisering, men er kommet OK ud på den anden side.
Jeg tror effektiv politik på nationalt niveau har langt større betydning for befolkningstilvæksten end mængden af eksport til den vestlige verden.
Der var en undersøgelse af bæredygtighed for nogen år siden...
Når vi løber tør for fossil naturgas (som er hovedingrediensen i kunstgødning), så kan jorden brødføde ca. 2 milliarder... og det vel at mærke hvis mængden at mad der bruges til at lave kød sænkes drastisk... og vi ikke ødelægger mere landbrugsjord...
Jonas Kornerup
Plutokratiet 'the filthy few' de 80 rigeste mennesker i verden, vil fortsat ejer lige så meget, som hele den fattigste halvdel af jordens befolkning.
Deres investeret kapital kender ingen grænser, det gør udnyttelsen af mennesker heller ikke, det driver befolkningstilvækst, sammen med 'the filthy fews' TTIP og ISDS plutokrati.
Bæredygtig økonomi som du spørg til, hvordan får hele verden det?
Det er et stort spørgsmål som jeg plejer at give Ban Ki-Moon lov til at svare overordnet på, det vil kræve et opgør med dagens plutokrati, man skal lære at kende politisk plutokratisk snot, fra den ægte vare.
Fra link:
"It is easy to mouth the words “sustainable development”, but to make it happen, we have to be prepared to make major changes in our lifestyles, our economic models, our social organization and our political life."
Ban Ki-Moon, 2011
FN's generalsekretær.
Link: http://www.un.org/sg/statements/?nid=5056
Med hensyn til Kina, så vil hæve fødselsbegrænsningen, Kina savner forbrugere og arbejdere.
Kina adskiller sig ikke fra andre producenter, det er stadivæk danskere og andre rige befolkninger, der ikke vil betale bare en tilnærmelsesvis retfærdig pris for deres tøj, hvis der lokalt stilles krav til bedre forhold, så flyttes produktionen til lande med børnearbejde slaveløn nogle få kroner om dagen, for fjortentimers arbejde om dagen og syv dage om ugen, for danskerne mf. vil ikke betale for varerne, kun politisk med handelsbetingelser kan udviklingen ændres.
Fra link:
Tekstilvarer fra Kina er ved at erobre store dele af verdensmarkedet, men den kinesiske tekstilindustri er præget af lave lønninger og lange arbejdstider, så det er er op til de vestlige firmaer at påvirke deres kinesiske underleverandører, hvis forholdene skal forbedres, skriver dagbladet Information onsdag.
Link: http://u-landsnyt.dk/nyhed/28-04-05/h-rde-vilk-r-i-kinas-tekstilindustri
Er det ikke en myte at verdens 80 rigeste mennesker kunne afskaffe fattigdommen i verden.
Altaå jeg kan da godt regne ud at hvis man tager de riges aktiver og deler med antal fattige passer det på papiret. Men sådan fungerer virkeligheden jo ikke. Disse rige menneskers penge og aktiver kan vel ikke bare sådan overføres til værdier der giver fattige mennesker gode kår. Et er hvis man smed så mange mia ud i systemet ville der vel ske en enorm inflation? Og diverse aktiekapitaler etc kan jo ikke blive til brønde i afrika bare sådan. Hvis vi taler om 2-3 mia skal have værdier og ejendom, kan det vel dårligt være noget der i dag kan være placeret hos 80mennesker
Jeg er helt med på at der er noget vammelt over disse ultrarige, men jeg er lidt skepsis over om man reelt "bare" kunne inddrage deres penge og fjerne fattigdom :)
Philip P. Johnsen:
Jeg ved ikke hvilke fakta du holder dig til. Jeg holder mig til FNs.
Afrika har idag 1.186 mia. mennesker og forventes i 2100 at have 4.387 mia.
Asien har idag 4.393 mia. og forventes i 2100 at have 4.889 mia.
Europas befolkning forventes at falde en smule (indvandring selvfølgelig ikke indregnet) og Latinamerika, Nordamerika og Oceanien forventes at stige med ialt 291 mio.
http://esa.un.org/unpd/wpp/Publications/Files/Key_Findings_WPP_2015.pdf
'Politisk plutokratisk snot'???
Dine øvrige kommentarer undlader jer at kommentere.
Philip B: Tak for svaret.
Hvis vi omfordeler kapitallen fra de få rige til de mange fattige får det gennemsnitlige mennesker bedre levevilkår og befolkningstilvæksten vil givetvis falde. Men mere kapital til den gennemsnitlige verdensborger fører også til et større gennemsnitligt resurseforbrug per indbygger. Verdens 1% rigeste bruger ikke lige så mange resurser per kapitalenhed som verdens fattigste kan; eksempelvis er resurseforbruget for en Ferrari og en Toyota ikke svært forskelligt. En omfordeling (med den nuværende store befolkning) vil således betyde et større globalt forbrug her og nu (og da vi allerede forbruger mere end hvad der er bæredygtige) vil dette blot gøre jordens befolkning endnu mindre bæredygtige.
Det er således, fra et miljø perspektiv positivt, at der er mange fattige, da de fattige ikke har råd til at forbruge resurse. Men fattigdom medfører befolkningstilvækst - så den nuværende kurs med ophobning af kapital er åbenlyst heller ikke en bæredygtig vej. Men her og nu trodsalt mere miljømæssigt bæredygtigt end en omfordeling af kapital.
Jeg har derfor svært ved at se hvordan det er muligt at komme videre herfra uden 1) en markant fattigere livsstil for en stor del af jordens befolkning (vi skal ned på et niveau som Uganda, men dette fører til befolkningstilvækst!) 2) en markant reduktion i antallet af mennesker.
Jonas Kornerup
Ja du har ret, det er ikke omfordeling i form af penge overleveret, til mennesker uden midler, der giver bæredygtig udvikling, men restriktioner i forhold til investeringer i sektorer der driver befolkningstilvækst, ved udnyttelse af fattige mennesker uden valgmulighede og mulighed for ændringer i samfundsstrukturen, på grund af investeringerne bare flyttes til nye destinationer, hvor fattige kan udnyttes.
Der skal gang i udvikling i lande der traditionelt i dag tømmes for værdier i form af råstoffer, de råstoffer skal i fremtiden bliver forarbejdede lokalt, så skatteindtægterne kan drive bæredygtig udvikling, med skoler og sygehuse mm. der kan få befolkningstilvæksten ned.
Overforbrugs landene må forberedes på, at betale rimelig pris, for varerne i fremtiden, det betyder naturligvis mindre overforbrug, men det er prisen, det er ikke muligt at leve på andres bekostning i lang tid, det har altid konsekvenser og overbefolkning er ikke nogen undtagelse.
Det samlede resurseforbrug skal ned og det er den rige del af verden, der må stoppe overforbruget, denne skævvridning af forbrug og privilegier, er årsagen til befolkningstilvæksten, Europa er et godt eksempel, der skabes ikke længere nævneværdig vækst, men der er skoler sygehuse og alle fra de laveste lag op til middelklassen betaler skat af produktionen bygget på de udvundne men alt for billige råstoffer, folk generelt foruden de 127 millioner fattige europæere, har det de skal bruge, hvilket afspejles i de lavere fødselstal og det er pointen.
Udnyttelsen af fattigdom er lang mere omfattende, end de fleste gør sig begreb om.
Vækst bliver der uanset mindre af i verden, det betyder omfordeling er den eneste vej frem, det må alle lære at leve med.
Så Jonas Kornerup køb økologisk, hvis du har råd, boykot det billige svinekød, det er alligevel ikke egnet til menneskeføde, fyldt med sygdom og medicin, stordrift svineproduktionen skader folkesundheden og klimaet.
Læs mere om klima og dansk svineproduktion.
Fra link:
Produktion af sojabønner til danske grise lægger beslag på et areal i Sydamerika på størrelse med Sjælland.
Samtidig bliver foderet produceret med sprøjtemidler, der er forbudt i EU. En højere andel af lokalbefolkningen bliver syge af kræft end andre steder, og børn bliver født med misdannelser. Regnskov bliver ryddet, og klimaet lider under den intensive sojabønne-produktion, viser rapport.
Link: http://www.dr.dk/nyheder/viden/miljoe/eu-politiker-vil-have-eu-ind-i-sag...
Vi Kan tage Kina´s BNP per indbygger, altandet lige , på 10.000 dollars, med disse indkomst kan en kineser lever I kina som et vestlig menneske, der har en indkomst siger vi, fem gange så meget; der er 1 milliard vestlig menneske,med en kinesisk BNP , har vi 5 milliarder vestlig mennesker, dvs. 5milliard mere allerede nu lagt til de 7 millarder mennesker , som er jorden befolkning, de blivder 12 milliard, de er mere end hvad FN planlægger for om 90 år (11,2milliard). Og hvis man ændrer på nogle ting så som forbrug af de vigtiske strategiske forbrugsvare, fordi de er uerstattelige , som korn, og olie,(en udviklingsplan for afrika vil få olie priser stige til det doppelte) kan man slipper for katastrofer I hvertfald I dette århundert. Man kan også sætte en plan for udvikling af Lande I Afrika, Og hvad med latin amerika? de har også brug for bevegelse fremmad I produkionsvare , landbrug og teknologie. Den anden betingelse er : de store magter skal holde op med at løser konfliker med krige, som i tifælde I Irak, hvor USA har smadret et helt land og gjode det fattig, noget har man ikke brug for, og Iran som har været under sanktioner I langtid, den slags straf politik skal holde op ellers kan man ikke gå videre. Disse leder kender jo demokrati så kan de bruge på deres adfærd først og fremmest. Afrika har mange natur ressoucer, agerbrug som ikke er dyrket og også menneskelig ressoucer som kan I arbejde. Men desværre capital arbejder stadig væk efter det princip: stror profit for mindste og billigste indsats. Bare 1% ejer 48 % af verdens rigdom. Dette også skal ændres på hvis vi skal løse problemer mens det er mulighed. Vesten skal leve med stagnation, ikke vækst I lang tid endu, vekst skal foregår I Afrika og andre steder. I srael/palestina konflikt skal også løses, mange lande der omgring er gået I stå på grund af det problem, som Jordan, Libanon og Egypten; enhver kan ser det. Altså magt politik skal ændres og måske en anden verdens orden er påkrævet.
En tilføjelse til den fine artikel;
Det er både moralsk og økonomisk nødvendigt, at ethvert forældrepar i ethvert land sættes i stand til bedre at vurdere – hvor mange børn, der vil have dem som forældre og den verden de i givet fald ville blive en del af.
Istedet for at alle ser det som en given menneskeret at få sine egne børn (egoisme), burde flere adoptere nogle af de utallige forældreløse børn der allerede eksisterer i verden.
"Sidst jeg tjekkede var der ca 588 mio kvadratkilometer på Bornholm."
Så er der da i hvert fald plads nok til verdens befolkning.
Morten Østergaard. Prøv at fylde Bornholm op med samtlige jordens grise eller et tilsvarende antal grise som forsøg. Jeg har en formodning om, at du efterfølgende vil give mig ret i, at det er en urealistisk måde at vurdere klodens bæredygtighed for en population.
Jeg har ikke skrevet noget om klodens bæredygtighed.
Morten Ø: Ja, det kan hurtigt gå galt med store tal :-). Men den vigtigste pointe er vel, at det er komplet irrelevant at tale om hvor mange der kan være på Bornholm. Derfor er eksempelvis Michael Kongstads indslag først i tråden ligegyldigt og blot med til at forplumre en vigtig debat.
Jonas Kornerup,
Jeg er skam helt enig i, at en global indsats mod befolkningstilvækst er påkrævet. Men det er mit indtryk, at mange i vesten forestiller sig at en sådan indsats kan bære frugt, uden at vi i vesten for alvor behøver at ændre adfærd. Som om befolkningstilvæksten er et isoleret problem, der ikke har nogen sammenhæng med den verden vi lever i.
Men jeg tror ikke man meningsfuldt kan redigere i virkeligheden på den måde: Udvælge sig og smykke sig med de positive konsekvenser af den gældende verdensorden, og fornægte de negative konsekvenser. Tingene hænger jo sammen, også selv om sammenhængene kan være svære at få rede på.
Metaforer er farlige, men for mig er kloden pt. et synkende skib, hvor de heldige sidder i redningsbådene, og i fuld alvor diskuterer hvor mange af de druknende, der mon er plads til.
En Carsten Hansen ønsker sig ovenfor at flere vil drukne lidt hurtigere, så hans egen redning ikke kan bringes i tvivl. Andre er mere vægelsindede, deres hjerter bløder, men også her er struben snøret sammen af frygten - frygten for at miste. Miste hvad? Livet? Mageligheden? Menneskeligheden? Ved ikke, kun frygten går igen. Spøgelser i Europa.
Imens går nogle af de druknende til bunds. Andre klynger sig desperat til redningsbådenes sider, og endnu andre, de stærkeste få, lykkes med at klatre ombord. Til en kølig modtagelse, bevares, men reddet - for en tid. Endnu byder almindelig anstændighed at de ikke med det samme strittes ud over skibssiden, men hvor længe? Ikke så længe som man skulle tro: Historien taler klart på dét punkt.
For der er jo ikke plads! Der er ikke plads! Og der er ikke mad nok! Ikke nok vand! Og hvad med komforten, når tre skal dele et sæde beregnet til to? (det står i vejledningen: kun plads til to! - på 15 forskellige europæiske sprog!). Kun frygt er der i overflod, og af den skyder kun forvredne planter, der skriger til en himmel tung af blod.
Over dette gudløse drama, samles stadig større værdier på stadig færre hænder. I en Virtual Reality, hvor det først og fremmest gælder om ikke at over-implementere hverken Kants kategoriske imperativ, eller andre begrænsninger for et i alle betydninger grænseløst marked.
Her er redningen altid nærværende, privathelikopter på taget, respektabiliteten i top, humøret skyhøjt. For persiennerne er rullet ned, og skrigene fra bådene nedenfor overdøves af tonerne fra Beethovens 'Ode an die Freude', som en eller anden filur med ironisk sans, har sat på repeat på det dertil indrettede anlæg!
Frihed til svangerskabsforbyggelse og -afbrydelse, højnelse af uddannelsesniveauet, og økonomisk sikkerhed, er vejen til stabilisering af befolkningstallet. Naturligvis kan staten skynde på ved, at føre en skattemæssigt baseret et- barnspolitik.
...de flygtningestrømme vi ser lige nu, har intet med befolkningstalletes stigning at gøre, men er et resultat af Vestens forfejlede Mellemøstkrige.
Vi kan nå det endnu...
Vi er inde i en dynamisk udvikling. Indtil videre har menneskeheden ikke været i stand til at "klare" situationen for 6-7 milliarder. Hvorfor skulle det blive bedre, når vi bliver 11-12. Måden hvorpå vi fortsat ikke vil kunne klare den, vil formentlig udvikle sig på endnu mere dramatisk vis. Til den tid vil flygtninge sandsynligvis ikke komme for at få et sted at bo og arbejde, men for at plyndre. Og Støjbergs metoder vil blive husket som udtryk for den højeste barmhjertighed.
Ib
Din sidste sætning er faktisk en forudsigelse af det, der helt sikkert kommer til at ske. Om blot 50 år.
Sulten og den akutte mangel på vand vil hærge menneskeheden. Folk vil blive nødt til at dræbe for at skaffe mad. Verden vil blive præget af terror og ødelæggelse. Men de "røde" er selvfølgelig ikke enige med mig i det her.
Som Ib giver udtryk for, er det svært at bevare optimismen på lidt længere sigt.
75% af verdens fattigste lande er i Afrika. I 2010 levede 414 mio. i 'extreme poverty' i Afrika syd for Sahara, og 1 uf af 3 sultede. FAO anslog at det drejede sig om 232 mio. Det er samtidig nogle af de lande i verden med den højeste befolkningstilvækst.
FN anslår at der i Afrika i 2050 vil være 2.393 mia. mennesker (medium variant) - mod de 1,2 mia. der er idag. På et kontinent hvor allerede ca. 0,25 mia sulter, er det svært at se, at den forventede tilvækst på 1,1 mia ikke skal lægges til de allerede sultende. Men selv om det så 'kun' bliver de ca. 30% det er idag, bliver det altså til ca. 720 millioner sultende, i værste fald måske omkring 2 mia.
Er der nogen der har en løsning?
I de rigeste lande er fertiliteten faldende.
Hvorimod i Indien og Afrika hvor der er ringere leveforhold, er fertiliteten i top. Det er ret paradoksalt.
Iøvrigt er Rusland slet ikke nævnt. Det er som om de er fra en anden planet. De skal tydeligvis isoleres.
Prins Phillip har udtalt at i tilfælde af at han skulle reinkarneres, kunne han tænke sig at komme tilbage som en dødelig virus, der kunne reducere verdens befolkning.
Den britiske kongefamilie har på mange måder indirekte udvist at de gerne så verdens befolkning reduceret. Rygterne siger omkring 6 mia. Så der er 1 mia. tilbage på jorden.
Hvordan det skulle foregå kan man kun gisne om. Men med deres nazistiske rødder, er den dødelige virus måske alligevel ikke så lang væk.
Der er noget i gærde omkring denne debat med befolkningstilvæksten.
COP21 klimatopmødet i Paris her i november 2015 lægger op til at der skal gøres noget ved befolkningtilvæksten. Hvad de elitære magthavere har tænkt sig at gøre med deres prognoser om befolkningstilvæksten, får vi at se. Men jeg har en fornemmelse af at det bliver de fattigste lande, der bliver taberne. Om de så bliver ramt af dødelige viruser eller fødevaremangel eller noget tredje.
Nogle har ønsker om at få reduceret verdens befolkning. Og denne gang bliver det ikke som nazisternes udryddelse. Det bliver mere sofistikeret.
Lad os bare håbe det ikke sker.
I sidste ende er de 11,2 mia. ikke en præcis forudsigelse. Ligesom med den globale opvarmning.
Sider