Nyhed
Læsetid: 3 min.

Kaos i kølvandet på græsk afstemning

Massivt græsk nej til sparepakken fra trojkaen – nu er det helt op til kreditorerne, om Grækenland må forlade euroen
Udland
6. juli 2015

Straks mandag agter den græske regering at sende forhandlere til Bruxelles i håb om at kunne veksle det massive folkelige ’OXI’ – nej’et – ved søndagens folkeafstemning til et bedre tilbud fra kreditorerne i den såkaldte trojka: EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF).

Det var søndag aften meldingen fra den Syriza-ledede regering, efter at den hastigt arrangerede folkeafstemning var faldet ud, som premierminister Alexis Tsipras har håbet og anbefalet: med det græske folks klare afvisning af de spare- og reformkrav, trojkaen har forlangt opfyldt for at hjælpe Grækenland med de milliardlån, der forleden forfaldt til betaling. Ved redaktionens slutning tydede optællingen af stemmer på godt 61 pct. til nej-siden og kun knap 39 pct. til ja.

Læs også: Nej-siden står til klar sejr i græsk folkeafstemning

»Dette resultat viser, at det græske folk ikke lader sig afpresse, terrorisere eller true. Demokratiet vinder,« sagde den græske forsvarsminister Panos Kammenos søndag aften, da nej’et syntes sikkert.

»Dette er godt for vort land, efter at kreditorerne i fem år som vampyrer har suget vort blod,« istemte en vælger i Athen, Sandra Demeztzi.

Før resultatet var kendt, sagde den græske finansminister Yanis Varoufakis til tv-stationen CNBC, at han regnede med at kunne indgå en aftale med trojkaen indenfor »24 timer« – en udtalelse som han dog modererede søndag aften.

Den græske regering hævder allerede at have et nyt forslag til en aftale klar, formentlig omfattende en lettelse af nationens gældsbyrde med 30 pct. og en længere frist til at reformere økonomien, så vækst og evne til tilbagebetaling kan genetableres.

Trojkaen bestemmer

Regeringen, hvis inderkreds ifølge græske medier trådte sammen søndag aften, knytter bl.a. sin optimisme til indrømmelsen fra IMF forleden af, at den græske gældsbyrde er for stor til at kunne tilbagebetales.

Reelt er det imidlertid ganske uvist, om kreditorerne i trojkaen vil komme grækerne i møde. En talsmand for eurozonen sagde søndag aften til Reuters, at finansministrene ikke har nogen planer om at træde sammen mandag, eftersom de ikke ved, hvad de skal tale om.

Hvor bl.a. Frankrig synes opsat på at finde en løsning, har den tyske regering hidtil stået stejlt på, at Grækenland skal leve op til sparekravene og sine gældsforpligtelser.

Hvis trojkaen siger nej til en hurtig aftale, og nye længerevarende armlægninger skal indledes, kan de økonomiske konsekvenser blive katastrofale for Grækenland.

Læs også: Afstemningen har splittet grækerne

Finansministeren Yanis Varoufakis gik straks efter valgstedernes lukning i møde med landets banker, der kun har kontantreserver til og med mandag. Uden hjælp frygtes de store banker at gå fallit i løbet af få dage.

Samtidig vil Grækenland uden en hurtig aftale ikke være i stand til at honorere de lån til IMF og ECB, der som perler på en snor forfalder til betaling de kommende to uger – med bl.a. et ECB-lån på 3,49 mia. euro, der forfalder den 20. juli.

»Uden et fungerende bankystem og uden et anstændigt alternativ fra Syriza-regeringen forudser vi, at Grækenland går i dyb recession i mange år frem,« sagde forskningschef Kathleen Brooks fra finansvirksomheden Forex søndag aften.

Alexis Tsipras har hele tiden fastholdt, at et nej til trojkaens krav ikke bør eller vil indebære Grækenlands udtræden af eurozonen og tilbagevenden til drakmer som valuta.

Det står imidlertid nu i kreditorernes magt at afgøre, om det alligevel bliver konsekvensen, og hermed måske også, om Tsipras skal tvinges fra magten. Giver trojkaen ikke hurtigt Grækenland en ny aftale, kan landet blive tvunget til at træde ud for ved hjælp af en egen valuta at søge at redde landet.

Både konservative tyske politikere og repræsentanter for den tyske banksektor sagde søndag aften, at Grækenland nu formentlig er på vej ud af eurozonen.

Læs også: Grækerne har vakt den europæiske folkestemning

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren S. Andersen

USA er den toneangivne magt i den vestlige verden og af militærstrategiske grunde har USA bedt Tyskland om at finde en løsning med Grækenland. Derfor bliver der også en løsning. Det er helt sikkert.

Den danske udenrigsminister har en baggrund som sparekasseassistent. Denne beskedne baggrund fornægtede sig ikke, da han for en halv times tid siden udtalte sig til TV 2 News. Han havde kun blik for, at man skal betale de penge tilbage, som man har lånt, og var tydeligvis helt uden storpolitisk indsigt. Jeg skammede min over at være dansker, da jeg hørte ham udtale sig, men på den anden side, hvad kan man forvente af en mand der er krigsforbryderen Anders Fogh Rasmussens opfindelse?

Flemming Berger, Mads Kjærgård, Jørn Andersen, Bernhard Drag, Carsten Mortensen, Rasmus Kongshøj, Ervin Lazar, John Andersen, Torben Arendal, Thorbjørn Thiesen, Lars Lund, Carsten Wienholtz, lars abildgaard, Thomas Toft, Randi Christiansen, Benjamin Bach, Karsten Aaen, Lykke Johansen, Henrik Christensen, Ivan Breinholt Leth, Bodil Waldstrøm, Steffen Gliese, kjeld jensen, Preben Rather Sørensen og Torben R. Jensen anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

Sparekasseassisten har jo ret. Sådan er økonomi. Er det en skam at kunne svare enhver sit? Det er ny toner.

Jørgen M. Mollerup og Elisabeth Jensen anbefalede denne kommentar

"krigsforbryderen Anders Fogh Rasmussen"

Den retssag kender jeg ikke dommen på, men ellers giver jeg dig ret. EU TØR ikke slippe Grækenland fri, og det tror jeg godt, grækerne er klar over :)

Steffen Gliese

Det spørgsmål, vi kommer til at stille os selv, er: er Europa tilstrækkeligt velhavende til at kunne sikre hver enkelt borger et velstandsniveau på niveau med den almindelige græker, under en funktionel økonomi, og det er der vel ingen, der vil betvivle, at Europa sagtens kan.

Ole Rasmussen

Jeg tror, at det vi ser i dag er en fornægtelse af den måde de økonomiske strukturer er skruet sammen på. Skal vi individuelt tage vare på vor økonomi eller er det staten? Vi ser tendensen andre steder også i Danmark. Hvor den lander vil afhænge af hvordan den græske krise løses.

Lars Bo Jensen

Efter at have set Deadline i aften er jeg blevet klar over en ting, det er ikke længere et stort problem at Grækenland går bankerot. Hvis de derimod var gået bankerot for fem år siden, ville det have været et stort problem, der potentielt kunne have kostet penge for aktionærerne i nogle af Europas største banker. Men nu er gælden heldigvis konverteret, så det kun er Europas skatteydere der skal betale.

Dermed er det selvfølgelig blevet meget nemmere at leve med en Græsk bankerot.

Gert Selmer Jensen, Rasmus Kongshøj, John Andersen, Einar Carstensen, Torben Arendal, Thorbjørn Thiesen, Steffen Gliese, erik mørk thomsen, Carsten Wienholtz, Thomas Toft, Karsten Aaen, Preben Haagensen, Per Torbensen, Morten Rasmussen, Morten Lind og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar
Henrik Christensen

Og således beriget om vor egen rolle som offerkvæg i storkapitalens udbyttecirkus, kan jeg kun udtrykke min beundring for det græske demokrati. Gid vi havde lidt mere af den slags her.

Flemming Berger, Gert Selmer Jensen, Thomas Petersen, Jørn Andersen, Carsten Mortensen, Rasmus Kongshøj, John Andersen, Torben Arendal, Jørgen Steen Andersen, peter fonnesbech, Steffen Gliese, Henriette Bøhne, Arne Thomsen, erik mørk thomsen, Carsten Wienholtz, Thomas Toft, Torben Nielsen, Randi Christiansen, Lykke Johansen, curt jensen, Lars Bo Jensen, Morten Rasmussen og Morten Lind anbefalede denne kommentar

Grækerne er ikke så medie og facebook inficeret, der er mere social sammenhæng blandt folket, de hopper ikke på mediets lege.

Morten Rasmussen

Her er lidt om hvordan det gik til, at Grækenland blev eurozonens tykke dreng: http://the-media.beforeitsnews.com/eu/2015/07/greece-the-one-biggest-lie...

Grethe Preisler, Marianne Rasmussen, Benjamin Bach og Lars Bo Jensen anbefalede denne kommentar

Jeg tror Grækenland allierer sig med Rusland og Kina.

Troels Brøgger

Hvid Grækenland tog sig sammen til at gå bankerot og genindførte drakmer, så kunne de devaluere deres møntfod så meget de ville, og langsomt hale sig op af sumpen. såvidt jeg kan se er det den bedste mulighed.
Og så kan de danske politikere godt stoppe deres bavlen om at vi skal med i euroen tak !

Gert Selmer Jensen, Per Torbensen, Thomas Petersen, John Andersen, Torben Arendal, Thorbjørn Thiesen, olivier goulin, Torben Nielsen, Randi Christiansen, Karsten Aaen, Torben Selch og Lykke Johansen anbefalede denne kommentar

TAK! Grækenland, STORT TAK.

Flemming Berger, Rasmus Kongshøj, John Andersen, Torben Arendal, Torben Nielsen og Lars Bo Jensen anbefalede denne kommentar
Lars Bo Jensen

Tak for et godt link Morten.

Grækenland går ikke bankerot, hvis de også stemmer nej til EU og NATO.
Men USA er godt nok tæt på fallittens rand, med den store gæld.

Renten på 10årige græske statsobligationer er nu på 14%. Hvad mon de er ved næste auktion?

Jeg mener faktisk ikke om det er et spoergsmaal om Drahmi vs. Euro, men om Graekenland vs. Tyrkiet. Graekenland og Tyrkiet bruger enorme maengder af penge og ressourcer paa at holde hinanden i "skak" ved at blive provokeret og misbrugt af diverse graadige imperiale magter og deres gigantiske vaabenfabrikanter. Jeg tror at redningen vil vaere at begge lande indser dette faktum - det goer de faktisk - og begynder et aegte samarbejde. Fordusaetningen for dette ideal er til stede i GR, men i TR er der stadig vaek en meget lang vej forude....

Bent Christophersen, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

rettelse:
Forudsaetningen for realisering fot dette ideal....

Torben Selch

Tror ikke den græske "tragedie" bliver det eneste vi kommer til at opleve i denne uge. Hvis Asien og især det kinesiske aktiemarked kollapser de nærmeste dage - så har vi 2 regioner i krise - den Asiatiske og den Europæiske. Den amerikanske økonomi har jo hængt i en illusion de sidste 40-50 år. Det kan blive voldsom globalt det næste stykke tid. Tror mere at angsten hos lederne i EU, IMF, ECB, FED og i Japan - er at hvis først trolden hopper ud af æsken, så kan der være svært at få tilbage igen. De myriader af QE som der er blevet sprøjtet ud i økonomierne globalt - ville kunne vælte læsset, og der er ikke det fjerneste blevet ryddet op i noget som helst fra finanskrisen 2008.

Olav Bo Hessellund, Flemming Berger, curt jensen, Torben Arendal, Jørgen Steen Andersen, erik mørk thomsen, Torben Nielsen, Thomas Toft, Randi Christiansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Benjamin Bach

Information: Før resultatet var kendt, sagde den græske finansminister Yanis Varoufakis til tv-stationen CNBC, at han regnede med at kunne indgå en aftale med trojkaen indenfor »24 timer« – en udtalelse som han dog modererede søndag aften.

Yanis Varoufakis ‏@yanisvaroufakis : "In 24h we COULD have an agreement", I said. But our toxic media rushed to report that I predicted an agreement within 24h. Go figure!

Udtalelsen faldt ikke i et rigtigt interview man bare som en løs bemærkning til spørgsmålet how quickly do you think you could get a deal? -- svært at vide om han sagde andet, da de bare cuttede efter "24 hours".

Tja hvad var det jeg nu havde i minde om at tilfoeje medens jeg nyder de foerste smukke sommernaetter i Anatolien over en lille flaske Raki/Ouzo. Javel jeg tror at jeg nu husker det bedre efter at have erhvervet mere viden om Alevi/Bektashi i Anatolien: at formulere sig Sophia og Smukt...

Benjamin Bach

Der er ikke så meget kaos hos Varoufakis, selv når han forklarer sig for en super-kritisk journalist her til aften på Channel 4:

https://www.youtube.com/watch?v=OmqnYHmRg48

Philip B. Johnsen

Der var satset 'rigtigt' fra EU, eller var der satset 'forkert' fra EU, det vil snart blive afsløret, men det forhold, at EU ikke fungere som Union, det er tydelig, for alle og enhver i denne verden, hvad den manglende tillid til EU, vil betyde de kommende dage, er det helt store spørgsmål efter, OXI! Eller nej, til sparepolitikken, som verdens mest anderkendte økonomer, kaldte ikke brugbare, hidtidige tilbud til grækeren, leveret fra et ukonstruktivt EU.

Fra link: Nobelpris-økonomer til grækerne: Stem nej!

"Krugman og Stiglitz er to blandt en række fremtrædende økonomer, som retter en stærk kritik mod trojkaens udspil til Grækenland.

Blandt øvrige markante kritikere er en tredje nobelpristager, professor ved Harvard University Amartya Sen, professor Simon Wren-Lewis, Oxford University, og professor James Galbraith, University of Texas, der har fulgt den græske krise på nærmeste hold.

Også de hjemlige økonomiprofessorer Jesper Jespersen og Christen Sørensen er blandt de udtalte kritikere af trojkaens linje.

Meget opsigtsvækkende har den tidligere direktør for IMF, den franske økonom Dominique Strauss-Kahn, netop erkendt, at han og IMF begik fejl, da man i 2011 dikterede Grækenland den første skrappe nedskæringspakke."

Link: http://www.information.dk/538296
Hvad kan danskerne og resten af EU borgerne, udlede af historien og fakta?

Lige nu ses det tydeligt, at grækernes folkeafstemning og demokrati pludselig, ligner noget af en prøvelse for EU.

Der har været foretaget en folkeafstemning i Grækenland og den, af EU fremlagte besparelse politik, der har ødelagt græske børns liv og stjålet deres fremtid og ikke virker, som eksperterne forklare, er forkastes af folket, førstegang da grækerne valgte den nuværende regering og igen ved valget igår.

Nu kan EU, med et græsk demokratisk mandat, bag den beslutning, forholde sig til resultatet, eller EU kan lade være.

Problemet er bare, at EU opføre sig, så meget lig, Goldman Sachs, at ingen ved om det er fornuft, eller privat økonomi, der er målet, med den førte EU politik.

EU borgere kan 'nu i dag mandag' iagttage, det fortsatte EU forsvar, for den, græske og europæiske 'hellige finanssektor'.

For husk nu på', det er finanssektoren 'bankerne', de tyske, franske og græske mf., hvis dårlige 'private lån', der blev overtaget af EU og dermed gjort til, alle EU borgernes gæld.

Det er ikke de sultne og forarmede grækere, det modtager lånene fra EU, det er europæiske banker, men det er de almindelige grækere, der efter EU's mening, skal betale lånene tilbage, for elitens fest og 'elitens enorme formuer', tjent på Grækenland's indtræden i euroen og deres placering af formuerne, i skattely, b.la. ved brug af, EU-Kommissionens Juncker's, Luxembourg finten, formuer der derfor 'ikke bliver beskattede eller tilbagebetalt'.

Men husk, så også på, forhistorien, til gældsfælden, den skjulte gæld og Goldman Sachs tradefloor mantra:

"Det er ikke nok at vinde, nogen skal også tabe"

Ture Nilsson, Rasmus Kongshøj, Einar Carstensen, Torben Arendal, Jørgen Steen Andersen, Henriette Bøhne, erik mørk thomsen og Mark Thalmay anbefalede denne kommentar
erik mørk thomsen

Nu må der ses på, alle de danske exeperter,ansatte, der i TV skråsikker har udtalt om, hvad det græske fol ville stemme m.m., stadigvæk skal havde jobbet i TV.
Specielt DR må havde et problem, men også TV 2, må se indad.

Jørgen Mathiasen

Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten kan godt tage hjem fra Grækenland nu, der er ikke brug for ham mere, for Syriza vil beholde euroen og såmænd også forblive i EU.

Af de mulige fortsættelser på det græske drama forekommer den, at Grækenland tvinges til at opgive euroen, fordi EZB ikke vil sende flere usikre milliarder til Balkan, at være den som de uforsonligste forhandlere i eurogruppen vil synes bedst om. Det vil blive en meget hård løsning for Grækenland, men den pris Angela Merkel forlanger for at tage en konfrontation med egne vælgere, Bild Zeitung og de snesevis af gruppemedlemmer i Forbundsdagen, som har sagt, at de ikke stemme for flere hjælpepakker.

Nils Bøjden

"Af de mulige fortsættelser på det græske drama forekommer den, at Grækenland tvinges til at opgive euroen, fordi EZB ikke vil sende flere usikre milliarder til Balkan, at være den som de uforsonligste forhandlere i eurogruppen vil synes bedst om."

Eller den som de lande i euroen med en leve stardard under den græske er i stand til at acceptere.

Grethe Preisler

Dagens leder dagen derpå i dagbladet Information (det forum, hvor landets bedste hoveder diskuterer de mest presserende emner):

"ROSKILDES ROLLEMODELLER

Endnu et maraton gennem et uoverskueligt musikprogram fuld af skjulte katte og bredt anerkendte stjerner er overstået. Roskilde Festival er forbi. Ved nogle af koncerterne kunne man opleve nye rollemodeller og inspirationskilder. Nye bud på en kærlig omgangstone, en fornyet eftertænksomhed, anderledes kropsligheder, flydende kønsgrænser.

Blandt højdepunkterne var etc .........................."
(A tale told by an idiot full of sound and fury signifying nothing)

Flemming Berger, Gert Selmer Jensen, Thomas Petersen, Benjamin Bach, Keld Albrektsen og Mark Thalmay anbefalede denne kommentar
Nils Melchior Jørgensen

Nils Melchior Jørgensen, Vejlby

Græsk demokrati:

Lån en masse penge af naboerne til en levestandard, som familien
ikke har råd til, og lav så en afstemning om, at familien ikke vil betale
pengene tilbage, men i stedet for vil have flere penge af naboerne til
at opretholde den samme levestandard, som familien stadigvæk ikke
har råd til, og lav så en ny afstemning, og lav så en ny afstemning, og
lav så en ny afstemning, etcetera, etcetera, etcetera

Thomas Holm, Søren Knudsen, Bent Nørgaard, Jørgen M. Mollerup, Elisabeth Jensen og Peter Nielsen anbefalede denne kommentar
Peter Nielsen

Hvad er det egentlig vi skal frygte ved grækernes exit - for de kommer til at forlade Euroen...? Deres økonomi er nærmest ikke eksisterende, de har ikke nogen nævneværdig eksport - jeg siger farvel og tak, og håber at EU gør det samme - om det så kun skal gælde Euroen eller om det skal gælde selve EU det er mig ligemeget. Grækerne skal ikke have særbehandling, og de skal lære at føre ansvarlig økonomisk politik - indtil da skal de være mere end velkomne til at forlade samarbejdet. De bør aldrig få lov til at indtræde i Euroen igen.
Grækerne har åbenbart intet lært og nu må de acceptere deres eget valg og deres nye skæbne.

Nils Bøjden

""Af de mulige fortsættelser på det græske drama forekommer den, at Grækenland tvinges til at opgive euroen, fordi EZB ikke vil sende flere usikre milliarder til Balkan, at være den som de uforsonligste forhandlere i eurogruppen vil synes bedst om."

Eller den som de lande der har valgt at efterkomme deres finansielle forpligtigelser til fællesskabet kan acceptere.

Peter Nielsen

grækerne har ikke forstået at afstemningen ikke ændrer en tøddel på trojkaens standpunkt. grækerne kan puste lidt nationalfølelse ind i kampen, men den dækker altså ikke ubetalte regninger.
det svarer til at sige, nu er vi enige om at vi ikke vil acceptere kravene for lån, men det ændrer jo ikke på at kravene stadig er der. det er vist kun grækerne der stemte nej, som kan tro at det ændrer noget som helst...

Søren Knudsen, Jørgen M. Mollerup, Elisabeth Jensen og Lars F. Jensen anbefalede denne kommentar
Flemming Bjerke

Peter Nielsen: Du sænker en forståelse af Grækenlands situation ned i generaliserende moralisme: "Grækerne skal ikke have særbehandling, og de skal lære at føre ansvarlig økonomisk politik - ... Grækerne har åbenbart intet lært og nu må de acceptere deres eget valg og deres nye skæbne."
Generaliseringen "grækerne" er helt hen i vejret. Det er da ikke alle "grækerne" som har ført økonomisk politik og nu må lære at føre en rigtig politik (hvilken?), men nogle ganske få personer der er truffet de afgørende beslutninger. Tilmed har Troikaen presset den forrige græske regerering til at acceptere en politik som har ødelagt græsk økonomi endnu mere end den allerede var.

Men OK, du er i din gode ret til at mene at folk der går fallit, må tage sig sammen og dø af sult og sygdom, for det er hvad en god del grækere oplever for tiden. (Så kan de lære det, eller måske kan de ikke?)

Flemming Berger, Thomas Petersen, Mads Kjærgård, Steffen Gliese og Bernhard Drag anbefalede denne kommentar

Tja, hvis Grækenland forlader euroen, så vil eurozonens industriproduktion falde med 1,8%, til gengæld vil bnp/p.c. stige med 1,5%. Største tab vil nok være de 25,4% af eurozonens olivenolieproduktion. Men mon ikke Italien, Spanien og Portugal kan opsamle den.

Leg med tal kan være sjov.

Acht Dinge über die griechische Schuldenkrise, die Angela Merkel Dir nie erzählen würde.
http://www.heise.de/tp/artikel/45/45347/1.html

Olav Bo Hessellund, Flemming Berger, Lars Jorgensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Søren Wegner

Apropos kaos...

Igår aftes på Deadline fortalte journalisten fra Berlin, at stemningen i den tyske befolkning og blandt de tyske politikere havde vendt sig kraftigt imod Grækenland i den sidste uges tid, hvorfor Merkels råderum var blevet mindre.

Da jeg efterfølgende slog over på BBC, fortalte deres journalist fra Berlin, at tyskerne og deres politikere indenfor den sidste uge var begyndt at indsende sympatierklæringer for Grækenland og imod den førte sparepolitik - alt sammen som del af en større bevægelse, der burde gøre det nemmere for Merkel at få opbakning til et kompromis.

Confused? You won't be after this episode of... Soap!

Flemming Berger, Lars Jorgensen, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Man kunne have sparet en masse tid ved at formulere valget som et bindende ja eller nej til fortsat medlemskab af eurozonen. Nu må vi som sædvanligt se hvad de kloge hoveder finder ud af.

Nils Bøjden

"Et interessant spørgsmål er, hvorfor grækerne ikke alternativt har henvendt sig til BRICS-landene om lån."

Lånebetingelserne ville formodentlig være noget i retning af dette.

http://finans.dk/live/okonomi/ECE7852897/Gr%C3%A6sk-rentechok-62-pct.-fo...

Steffen Gliese

Vielen Dank, Herr Reichmann. Absolut lesungswert.

Jørgen Mathiasen

@Søren Wegner
I første omgang glæder jeg mig over, at DR har fundet ud af, hvor deres korrespondent i Tyskland er. Man har længe undret sig over, at han ikke optræder i TV-aviser og Deadline med samme hyppighed som Ole Ryborg, da en nøgle til at forstå processen findes i Berlin og omegn.

Jeg ved ikke, hvad BBC har sagt, men det kan anbefales at læse The Guardian, hvis man vil høre se en forstandig stemme fra UK, og tyske medier kan man finde på nettet. Bild Zeitung kræver Grækenland smidt ud af euroen i dagens lederartikel, og nok så interessant har BZ også i dag indset, at den tog helt fejl, da den i går skrev, at Merkel ville være styrket efter afstemningen i Grækenland.

Det er hun ikke. Derimod står hun med en konsekvens af egen sparepolitik og en meget sammensat interessesituation, som hun nu skal finde en løsning på. Derfor går turen i dag til Paris. Eurozonen kan ikke holde til uenighed mellem Frankrig og Tyskland.

Thomas Holm,
ok, så er de op på 14% (i mellemtiden er de steget noget mere endda) og hvad så? Gider du uddybe lidt?

Eller er det fordi du selv har købt nogle papirer som ikke kan sælges igen?

Bent Christophersen

Hvis man vil forstaa graekerne er det bedste sted at begynde at vide at Graekenland ikke er et Vestligt europaisk land - det er et Orientalsk europaisk land. Det er ganske almindeligt at hoere vendinger som "X er billigere her end i Europa" og forskellige variationer heraf. Den mentale arv fra at vaere del af det Osmanniske Rige er stadig tydelig.

Peter Nielsen

Flemming Bjerke,
jeg synes helt ærligt at grækerne har pisset resten af EU op og ned af ryggen. Først får de den ene lånepakke efter den anden, og så vil de have særbehandling fordi de ikke formår - på 5 år, at gennemføre en eneste holdbar reform. De gør nar af lande som Spanien, irland, italien letland osv.
Påstanden om at det er de rige der har snydt og at den alm. græker ingen andel i landets deroute har - den er der vest kun venstreorienterede der tror på. Grækerne har udvist ufattelig manglende evne til at reformere.
så det kan godt være at jeg er generel, men de har sagt nej nu og jeg synes det vil være på sin plads hvis de forlod Euroen omgående og selv klarede ærterne - hvis de da kan... de har fået mere end hjælp nok.

Flemming Bjerke

Peter Nielsen: I stedet for at moralisere over grækerne. Prøv lige at læse den artikel som Helmut Reichmann henviste til:
http://www.heise.de/tp/artikel/45/45347/1.html
Den politik som Troikaen fik den tidligere regering til at gennemføre fik følger:
Die Effekte waren eine Katastrophe, für die ein Vergleichsmaßstab noch gefunden werden muss. In 5 Jahren des Troika-Regimes kam es zu einem katastrophalen Schrumpfen des BIP um 25%, der Löhne um 38%, der Renten um 45%, der Haushaltseinkommen um 30%. 1.000.000 Menschen haben ihre Arbeit verloren, die Kindersterblichkeit ist um 42,8% gewachsen, die Selbstmordrate um 62,3%, und die Armutsrate hat sich um 98,2% nahezu verdoppelt.
Synes du det er orden? Børnedødelighed der voksede med 42,8%!!? Hvis du ikke synes at den slags er OK, så må du lige forklare for os andre hvordan det forslag som Troikaen nu har fremlagt undgår yderligere forværringer?

Flemming Bjerke

Bent Christoffersen skriver: "Hvis man vil forstaa graekerne ... Den mentale arv fra at vaere del af det Osmanniske Rige er stadig tydelig."
Og ?????

Curt,

Renten på 10årige græske statsobligationer er nu på over 16%.

Statsobligationer er det instrument med hvilken en stat låner penge fra udlandet. For at gøre doisse attraktive, beyales der rente på dem, en gevinst til lånegiveren.

Jo mere den rente stiger, jo mere skal Grækenland betale for at dække disse renter.

I fredags ville et lån på 1 million have kostet Grækenland 3,7 millioner i tilbagebetaling.
I dag vil et lån på 1 million koste Grækend 4,4 millioner i tilbagebetaling.

Det er dog intet sammenlignet med de 10årige papirer Grækenland udgav i sommeren før det første haircut hvor de gav op til 46%, eller hvor 1 million vil koste Grækenland 44 (!) millioner i tilbagebetaling.

Bente Petersen

Det gik jo fint is Island...
og saa foroevrigt her er en god een:
http://www.truth-out.org/news/item/26112-an-economic-hit-man-speaks-out-...

Bent Christophersen

Flemming Bjerke

Dit "Og" skal det forstaas som et spoergsmaal eller en kommentar eller noget helt andet?

Det er at lide af tunnelvision at tro at det her kun er en oekonomisk krise som kan loeses ved hjaelp af metoder tilbage fra Thorkild "Livrems" dage.

Bent Christophersen

Et eksempel paa tunnelvision er at tro at det her 'kun' er et financielt problem. Det er ogsaa et geopolitisk og militaert problem blot for at naevne nogle faa.

Graekenland er medlem af Nato. USA har en flaadebase i Souda Bugten. Mon dog ikke ogsaa det spiller en rolle i forbindelse med at tvinge Graekerne ud i et Grexit.

Morten Rasmussen

Værd at se: https://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=RVsB07CcSNw
Som tillæg til Bente Petersen's link, uden at tage hende i pant for dette

Michael Kongstad Nielsen

Til seneste indlæg vil jeg minde om, at Syrizas principprogram indeholder følgende punkt:
•Lukning af alle udenlandske baser i Grækenland og tilbagetrækning fra NATO.

Desværre fik partiet ikke absolut flertal, og forsvarsministeren er fra koalitionspartneren, et lille borgerligt parti, der er EU-skeptisk, men forsvarsvenligt, så det punkt bliver det svært at få ført ud i livet.

Michael Kongstad Nielsen

Det var altså Bent Christophersens indlæg 19:14, jeg mente.

Sider