Læsetid: 4 min.

Mexicos præsident alvorligt svækket efter narkoboss’ flugt

Mexicanerne håner deres præsident, mens mange hylder den flygtede narkobaron Joaquín El Chapo Guzmán som helt
Narkobaronen Joaquín El Chapo Guzmán flygtede fra fængslet i Almoloya, Mexico, via et tunnelsystem udgravet af hans medsammensvorne

Narkobaronen Joaquín El Chapo Guzmán flygtede fra fængslet i Almoloya, Mexico, via et tunnelsystem udgravet af hans medsammensvorne

Polfoto

16. juli 2015

Hvad der skulle have været en storslået udenrigspolitisk gevinst for Mexicos trængte præsident Enrique Peña Nieto, blev i søndags forvandlet til hans karrieres største politiske og personlige ydmygelse.

Det skete da han og hans store følge, blandt andet næsten halvdelen af hans kabinet, ankom på officielt besøg i Paris i søndags, her blev han mødt med nyheden om, at Mexicos mægtigste narkobaron og officielt bedst bevogtede fange, Joaquín El Chapo Guzmán, var flygtet fra det topsikrede Altiplano-fængsel nord for Mexico By.

Ydmygelsen er total, rådvildheden hos præsidenten og hans omgivelser er tydelig. Det er anden gang Guzmán flygter fra et topsikret fængsel. Første gang var i 2001, da slap han ud gemt i en beholder med vasketøj.

Han var på fri fod indtil februar sidste år. I de 13 år udbyggede han sit imperium så meget, at han med en formue på en mia. dollar i 2009 blev inkluderet i finansbladet Forbes’ liste over verdens rigeste mennesker, og blev kendt som verdens mægtigste narkobaron. Guzmáns pågribelse sidste år blev udråbt af regeringen som en kæmpetriumf og set som en bekræftelse på, at den nye strategi mod kartellerne og volden siden præsidentskiftet i 2012 var ved at give pote. Strategien var en kommunikationsstrategi med fokus på at nedtone nyheder om vold, fremhæve de mindste fremskridt og blæse tilfangetagelse af og drab på ledende kartelbosser op som store triumfer.

Dækker over drab og tortur

En skrøbelig strategi i betragtning af at de hovedansvarlige for den vold civilbefolkningen stadig lider under, ifølge udenlandske og lokale menneskeretsorganisationer er militær og politi. Det blev understreget, da regeringen sidste efterår kom ud i sit hidtil alvorligste stormvejr, da 43 lærerstuderende blev bortført af væbnet politi og udleveret til en lokal narkogruppe – hvorefter de forsvandt. Det rejste en proteststorm i ind- og udland, som blev forstærket af afsløringer af andre overgreb, af myndighedernes passivitet og forvirring, og af deres arrogance over for ofrene og de efterladte.

Den Inter-Amerikanske Menneskeretskommission CIDH kritiserede den 29. juni i skarpe vendinger Mexico for at trække efterforskningen af de 43 studerendes forsvinding i langdrag, mens Den Nationale Menneskeretskommission CNDH skarpt har kritiseret hærens manglende samarbejde i efterforskningen af en militær enheds nedskydning af 22 mennesker nord for Mexico By i juni 2014. Regeringen har desperat forsøgt at dække over det negative billede, overgrebene har skabt af Mexico ude og hjemme. Den fodrer medier i ind- og udland med tal, der viser økonomisk fremgang, erhvervssuccesser, glade turister, nye udenlandske investeringer, samtidig med at man nedtoner eller ligefrem dækker over drab og tortur.

Mens præsident Peña Nieto siden weekenden er krøbet i skjul bag militærparader, møder og overdådige receptioner i Paris, vokser krisen hjemme i Mexico. Kravet om indenrigsminister Miguel Ángel Osorio Chongs tilbagetræden vokser, og kritikken af den dybe korruption af embedsmænd og politikere, der muliggjorde Guzmáns spektakulære flugt tager til, ikke mindst på baggrund af oplysninger om, at USA’s narkotikabekæmpelsesagentur, DEA, allerede få uger efter Guzmáns tilfangetagelse sidste år informerede den mexicanske regering om, at Guzmán forberedte en flugt fra det flugtsikre fængsel. I et anfald af handlekraft er 22 fængselsfunktionærer blevet arresteret. Men der er mange flere, som må have bidraget til, at Guzmán kunne flygte gennem en 1,5 km lang, højloftet, 10 meter dyb, velventileret og oplyst tunnel.

Det er ikke overraskende. Der er en meget gammel tradition i Mexico for gode forbindelser mellem den organiserede kriminalitet på den ene side og embedsmænd og politikere på den anden. Regeringspartiet PRI er således kendt for at have gode forbindelser til Guzmáns Sinaloa-kartel.

Det bemærkelsesværdige er, at kritikken og protesterne ikke er højrøstede, men dels saglige, dels hånende. Til gengæld myldrer det frem på nettet med vitser, karikaturer, sange og videoer, der håner præsidenten og gør Guzmán til helt.

Mange mexicanere hylder Guzmán, fordi han ydmyger en i befolkningens øjne uduelig og utroværdig regering. Desuden er der i Mexico en gammel tradition for at hylde folk, som sætter sig op mod centralmagten. Hyldesten udtrykkes ofte i de traditionelle ballader – corridos – som de seneste 20-30 år har fået en særlig undergenre, der hylder narkobaroner og -smuglere: narcocorridos. Men Guzmán er bestemt ikke elsket, snarere frygtet, og hyldes kun som den, der har sat en uduelig regering til vægs.

Det er således en stærkt svækket præsident, der vender hjem fra sit gemmested i Frankrig til mere hån, foragt og latterliggørelse end han hidtil har været udsat for. Hans autoritet over for det i forvejen stærkt selvrådende militær vil være stærkt svækket.

Journalister er særligt udsatte

Militæret vil handle nærmest autonomt i den kolossale menneskejagt, der er sat ind på Guzmán, bedre kendt som El Chapo (Stumpen) på grund af sin korte statur. Det er ikke svært at forudsige, at volden vil tage til, også mellem kartellerne, siger narkokrigseksperten, journalist og forfatter Alejandro Almazán til Information. Han tilføjer, at volden ikke er faldet under denne regering, tværtimod. Journalisterne er særligt udsatte, og det bliver ikke bedre med den nye menneskejagt, der er sat ind.

Det store, åbne spørgsmål er, hvor længe præsident Peña Nieto holder. Der er ikke tradition i Mexico for at præsidenter træder tilbage eller bliver fjernet i utide. Sidst det skete, var i 1934. Det er mere sandsynligt, at han bliver sat under administration af den magtgruppe i PRI, der byggede ham op, den stærke, såkaldte Atlacomulco-gruppe. Og det vil sandsynligvis betyde en hårdere kurs over for kartellerne på de ydre linjer. Regeringen og især Peña Nieto har brug for at vise befolkningen og USA, at den er handlekraftig. Men noget egentligt tillidsforhold mellem befolkningen og regeringen komme der næppe.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu