Læsetid: 2 min.

Multinationale slap for globalt skattesamarbejde

FN-konference om nye finansieringskilder for bæredygtig udvikling satser på inddragelse af private midler, men tog ikke beskatning med
Noget af omstillingen er i sig selv så lønsom, at den i forvejen tiltrækker private investorer: F.eks. opførelse af vindmøller eller andre former for vedvarende energi.

Miriam Dalsgaard

17. juli 2015

En tredages FN-konference i Etiopiens hovedstad Addis Ababa førte til et ambitiøst slutdokument om at inddrage private virksomheder i finansieringen af omstilling til bæredygtig udvikling. Men konferencen, hvor udenrigsminister Kristian Jensen (V) repræsenterede Danmark, kunne ikke enes om at imødekomme et stærkt ønske fra u-lande og udviklings-ngo’ere om et effektivt globalt samarbejde om beskatningen af multinationale virksomheder.

Ifølge Mellemfolkeligt Samvirke går udviklingslande hvert år glip af flere skatteindtægter, end de modtager i udviklingsbistand – til trods for, at investeringer og erhvervsudvikling i u-landene faktisk er stigende.

I dag er der et samarbejde inden for OECD – 34 af Jordens rige lande – om at udveksle oplysninger om de multinationale selskabers transaktioner og indtjeninger. Det var dette samarbejde, som u-landene ønskede overført til FN, hvor de kan sidde med ved bordet.

I det oprindelige udkast til konference-vedtagelse var u-landene tilgodeset med formuleringen: »Vi vil sikre, at en fair andel af skatter bliver betalt dér, hvor den økonomiske aktivitet foregår og værdierne skabes.«

Australsk mishag

Denne formulering vakte ubehag hos den national-liberale australske regering under ledelse af Tony Abbott, der har nære bånd til den australske mineindustri, som har globale forgreninger.

Australien foreslog i stedet en formulering om »at fremme gennemsigtighed«. Den endte i slutdokumentet med at blive erstattet af en endnu blødere henvisning til »overensstemmelse med nationale og internationale love og politikker«.

Det vil ifølge Pooja Rangaprasad fra Financial Transparency Coalition cementere den bestående ulighed: »Rige lande har besluttet at fastholde et system, hvor pengene går fra syd til nord, mens reglerne går den modsatte vej,« siger hun til The Guardian.

Også Mellemfolkeligt Samvirke har erklæret sig skuffet.

Kritikken afvises af den kommende formand for FN’s Generalforsamling, folketingsmedlem Mogens Lykketoft (S).

Til Ritzau kalder Lykketoft det »en kedelig proportionsforvrængning«: »Vi ved alle sammen, at FN vedkender sig, at det med manglende selskabsskatter til u-lande er et stort og centralt problem. Erklæringen er et skridt i den rigtige retning.«

Konferencen vedtog at fastholde FN-målsætningen om, at de udviklede lande skal yde 0,7 procent af deres bruttonationalprodukt som udviklingsbistand. Derudover blev det vedtaget, at der i omstillingen til bæredygtig udvikling i u-landene i højere grad skal satses på private partnere. Her er problemet, at noget af omstillingen i sig selv er så lønsom, at den i forvejen tiltrækker private investorer: F.eks. opførelse af vindmøller eller andre former for vedvarende energi.

Derimod kan det på privat basis være svært at tiltrække investeringer til projekter, der ikke kaster indtægter af sig, f.eks. opførelse af diger til værn mod stigende vandstande. Tilsvarende er der et manglende umiddelbart afkast ved at investere i skoler og sundhed. Disse opgaver vil derfor fortsat skulle finansieres af de pågældende landes myndigheder, suppleret med international bistand fra i-landenes offentlige kasser.

Addis Ababa-konferencen kan ses som en optakt til to vigtige FN-konferencer senere dette år: Verdenstopmødet i september om bæredygtig udvikling og klimatopmødet i Paris i december.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Christensen
Henrik Christensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Fattige mennesker får deres land lænset for værdier af mulitinationale virksomheder, der samarbejder med indsatte korrupte regeringer, udstyret med svært bevæbnede militser, trænet og bevæbnede af vesten. Håbløst. Hva' med et investeringsboycot af de virksomheder - bare for at få dem markeret i offentligheden.

Se Guldbrandsens, Tyveriet af Afrika.
https://www.youtube.com/watch?v=WNYemuiAOfU

Henrik Christensen, Peter Nørgaard, peter fonnesbech, Dan Johannesson, Steffen Gliese og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Den går ikke, Lykketoft, du er alt for pragmatisk (opportunistisk) - der er ingen vej udenom, at virksomhederne skal betale skat, MEGET skat, for det er den eneste grund til, at vi kan acceptere dem. Ellers var det langt at foretrække at lægge alle disse aktiviteter udenfor markedet og i stedet basere dem på de objektive behov for at udføre arbejdsfunktionerne. Det kan almindelige mennesker sagtens finde ud af, de er nemlig flintrende ligeglade med, om deres arbejdsgiver er privat eller offentlig, de er blot interesserede i gode arbejdsforhold og en forståelse af nødvendigheden af arbejdets udførelse.
Dette overskygges af markedstankegangen, hvor ting aldrig gøres for at løse konkrete opgaver, men for at give nogle nogen penge for andres arbejde.

Peter Knap, Peter Nørgaard, peter fonnesbech og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar