Læsetid 3 min.

Ødelæggelse af kloden strengt forbudt

Mennesket har givet sig selv rettigheden til at eje og udnytte naturen, som ikke har noget at skulle have sagt – bortset fra i Sydamerika
Mennesket har givet sig selv rettigheden til at eje og udnytte naturen, som ikke har noget at skulle have sagt – bortset fra i Sydamerika
Claudio Marigo Luiz
29. juli 2015

Troen på en juridisk vej frem i omstillingen til et bæredygtigt samfund fik næring, da en domstol i Holland den 24. juni pålagde regeringen at forstærke indsatsen mod global opvarmning. Dommen begrundes med, at staten har en forpligtelse til at beskytte sine borgere mod risikoen for farlige og livstruende klimaforandringer. Af medieomtalen forstår man, at lignende retssager er på vej i andre lande.

Umiddelbart tvivler jeg på, at en dansk domstol ville nå samme resultat, og vi har da også til gode at se enden på historien. Men hvis juraen kan gøres til bæredygtighedens ven og hjælper, er det da værd at interessere sig for.

Læs også: Klimakampen flytter til retssalene

I den vestlige verdens retsfilosofi står det naturbeherskende menneske i centrum, og ejendomsretten spiller en nøglerolle. Ejendomsretten definerer et subjekt med rettigheder og et objekt uden. Subjektet, et menneske eller et firma, ejer og bestemmer over objektet, som kan være f.eks. levende dyr, skove eller søer.

Måske narres vi her af juraen, for i virkeligheden er forholdet også omvendt: Vi er alle objekter i naturens vold. Det ses blot ikke i den asymmetriske rettighedstilgang, som præger også Danmarks grundlov. Med lov skal land bygges, siger vi. Som om landet ikke var der i forvejen. Med lov har mennesket givet sig selv retten til at eje og udnytte naturen. Naturen selv har ingen rettigheder.

Retten til et godt liv

To lande har skiftet lovgivningen ud og sat hensynet til natur og bæredygtighed ind på linje med ejendomsret og andre (menneske)rettigheder: Ecuador, som vedtog en ny forfatning i 2008, og Bolivia med en ny forfatning i 2009 og Lov om Moder Jords Rettigheder vedtaget 2010.

I disse love genfindes de oprindelige sydamerikanske folks fokus på kollektivet og økosystemet. Moder Jord har sine egne rettigheder til eksempelvis at bevare sin nuværende form og mangfoldighed, og der kan rejses sager på vegne af naturen, truede arter m.m. Borgerne garanteres samtidig retten til et godt liv, buen vivir, dvs. en tilværelse i harmoni med naturen og i social harmoni.

Det er to relativt fattige lande, og trods de bæredygtige intentioner er det sandsynligt, at der også fremover vil ske skader på økosystemet begge steder. Alligevel er det et stærkt skridt, de har taget i omstillingens favør. Et skridt, som ikke behager de transnationale og nordamerikanske firmaer, der tjener på at hærge Moder Jord.

I modsætning til Ecuador og Bolivia, hvis regeringer åbent erklærer at ville bekæmpe nyliberalismen, er der i Danmark en udbredt accept af at rette ind og tilpasse sig de transnationale økonomiske kræfter. Selskabsskatten reduceres, miljøafgifter opgives og rettigheder af typen frihed fra noget undermineres skridt for skridt – f.eks. retten til at være fri for fattigdom og sult.

Til gengæld vinder frihedsrettigheder til noget frem. Retten til at genmodificere og bruge tilsætningsstoffer, og retten til at udbrede kemikalier med ukendte eller beviseligt skadelige effekter på økosystemet. Herhjemme ser landbrugslobbyen ud til at vinde kampen mod de sidste naturbeskyttende randzoner. I forhandlingerne om TTIP diskuterer EU og USA, om stoffer, som mistænkes for at være skadelige, skal være tilladt, indtil de er bevist farlige, eller forbudt indtil de er bevist ufarlige.

Selvom Moder Jord er uden chance for at havne i vores grundlov, sætter Ecuadors og Bolivias forfatninger tingene i relief. I Danmark ejer landbrugets 38.000 familier 62 procent af Moder Jord. Herom siger Grundloven, at deres ejendomsret er »ukrænkelig«.

Når nogle få ejer det, der er livsgrundlaget for os alle, har omstillingen klart brug for mere jura. Og nogle hollandske dommere.

Nils Enrum er lektor, cand.polit.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Poul Carlsbæk
    Poul Carlsbæk
  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
  • Brugerbillede for Mads Østergaard
    Mads Østergaard
  • Brugerbillede for Holger Madsen
    Holger Madsen
  • Brugerbillede for Dorte Sørensen
    Dorte Sørensen
  • Brugerbillede for Kurt Loftkjær
    Kurt Loftkjær
Poul Carlsbæk, Anne Eriksen, Mads Østergaard, Holger Madsen, Dorte Sørensen og Kurt Loftkjær anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Kurt Loftkjær
Kurt Loftkjær

Monopoliseringen af vores livsgrundlag fortsætter

Nils Enrum skriver, at "38.000 familier 62 procent af Moder Jord" i Danmark. Måske ændres der på det forhold i retning af færre, efter som udenlandske investorer opkøber/kan opkøbe dansk landbrugsjord, jf Landbrugsbladets artikel http://landbrugsavisen.dk/økonomi/dansker-i-udlandet-udenlandske-opkøb-redder-dansk-landbrug.

I artiklen nævnes at danske bønder tilsvarende opkøber i udlandet. Men det er vel ikke opmuntrende, hvis man gransker bøndernes motiver.

Hvis ejerskabet flytter udenlands, kan man på grund af afstanden frygte, at evt. motiver om at sikre "Moder Jord" svækkes yderligt.

For nyligt hørte jeg i radio eller TV overfladisk noget om fondsejet landbrug. Hvis der er en mulighed, er det så et gode eller er der risici?

Brugerbillede for Herman Hansen
Herman Hansen

"Mennesket har givet sig selv rettigheden til at eje og udnytte naturen, som ikke har noget at skulle have sagt"

Det er i det mindste hvad vi bilder os selv ind... Men naturen, som vi mennesker er en del af, vinder altid til sidst.

Brugerbillede for Kurt Loftkjær
Kurt Loftkjær

Christiania og naturen

"I kan ikke slå os ihjel/ Vi er en del af jer selv".

Christianiasangens omkvæd gælder også relation mellem natur og menneske.

"I kan ikke slår naturen ihjel/Naturen er en del af jer selv"

eller sagt med andre ord, så vil et evt. menneskelig overmod over for vores fælles natur - vores livsgrundlag - få uoverskuelige konsekvenser for især menneskeheden.

Flemming Berger, Mark Strøm og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Nu har Holland måske en grundlovsfæstet pligt til af passe på landet sådan rent fysisk, da det er truet af både indvandet og havet. Det kan blive skyllet over ende når som helst, klimaforandringerne måtte finde det passende. Sådanne krav har ikke i grundloven, men ... vi har jo al miljøreguleringen, planloven, naturbeskyttelsesloven, osv. Så de almindelige love beskytter også vores lille stump af kloden.

Brugerbillede for Jacob Mathiasen
Jacob Mathiasen

Man kan ikke påstå at det går godt for naturen i Sydamerika... Hele deres klimasystem er ændret ved deres ekstreme brændt jords taktik mod naturen.

Det er ikke meget i de danske medier og mainstream generelt om, hvor omfattende skader der er sket...

Videnskabsmændende har i årtier advaret mod fældningen af regnskoven - og nu har det medført tørke i store dele af kontinentet - og vandmangel.

Prøv kig denne blog igennem: Der er mange gode referencer og links til spanske medier, som viser det ekstreme omfang af den menneskeskabte katastrofe.

http://peakoil.com/forums/s-america-s-largest-city-on-verge-of-collapse-...

Brugerbillede for Kurt Loftkjær
Kurt Loftkjær

Om landbrug ejet af udenlandske fonde

Læs evt. artiklen "Kapitalfonde kan fremover dyrke de danske områder" som beskriver en fremtid ingen andre end de udenlandske kapitalfonde kan være tjent med og tjene på med supplerende risiko for, at overskud ender i skattely. Den lov som muliggør udenlandske opkøb, er formentlig et forsøg på, at bankerne og dermed staten kolapser under landbrugets gældsbyrde, som angiveligt er på 362 milliarder kr. Det er denne gæld som også er en latent trussel mod al dansk natur. Regeringens forsøg på at hjælpe landmændene, synes grundliggende at give lov til intensivering af landbruget med bl.a. større svineproduktion og nedlæggelse af randzoner uanset konsekvenserne for natur og miljø.

Formentlig vil politikerne læne sig tilbage og se sig selv som ansvarlige. Det eneste de synes ansvarlige for er risikoen for yderligere ødelæggelse af natur, miljø, ringere forsyningssikkerhed, social dumping inden for landbruget og og overhængende fare for skatteflugt.

Jeg håber, at jeg tager fejl. Jeg håber, at nogen med større indsigt end jeg, vil kunne give en anden mere positiv historie.

Læs evt. artiklen på http://www.information.dk/540151

Brugerbillede for Kurt Loftkjær
Kurt Loftkjær

(Redigeret udgave pga. meningsforstyrrende fejl.)

Om landbrug ejet af udenlandske fonde

Læs evt. artiklen "Kapitalfonde kan fremover dyrke de danske områder" (http://www.information.dk/540151) som beskriver en fremtid ingen andre end de udenlandske kapitalfonde kan være tjent med og tjene på med supplerende risiko for, at overskud ender i skattely. For nogle år siden, blev der vedtaget en lov som muliggør udenlandske opkøb. Loven er formentlig et forsøg på at undgå, at bankerne og dermed staten kolapser under landbrugets gældsbyrde, som angiveligt er på 362 milliarder kr. Det er denne gæld, som også er en latent trussel mod al dansk natur og miljø.

Regeringens forsøg på at hjælpe landmændene, synes grundliggende at være, at give lov til intensivering af landbruget med bl.a. større svineproduktion samt nedlæggelse af randzoner uanset konsekvenserne for natur og miljø.

Formentlig vil politikerne læne sig tilbage og se sig selv som ansvarlige. Det eneste politikerne synes ansvarlige for, er risikoen for yderligere ødelæggelse af natur, miljø, ringere forsyningssikkerhed, social dumping inden for landbruget og og overhængende fare for skatteflugt.

Jeg håber, at jeg tager fejl. Jeg håber, at nogen med større indsigt i disse forhold end jeg, vil kunne give en anden mere positiv historie.