Nyhed
Læsetid: 3 min.

Skarpe tyske reaktioner på græsk hjælpepakke

Mens et flertal af tyskerne bakker op omkring den græske hjælpepakke, forarges politikere og medier over de skrappe tyske krav, der er blevet del af forudsætningen for hjælpen til Grækenland
Udland
14. juli 2015

Det afgørende græske ønske om en såkaldt haircut, altså en reduktion af gælden, kan fortsat ikke komme på tale, og hvad angår den græske gælds bæredygtighed, altså evnen til at afdrage gælden, så skal den først vurderes igen, når de græske reformer er omsat, har Tysklands kansler, Angela Merkel, sagt. Grækenland kan derfor få omlagt gælden med længere løbetider og lavere renter, men kun under forudsætning af at landet gennemfører de krævede reformer og igen skaber vækst, lød det fra kansleren.

Denne holdning får opbakning i den tyske befolkning, hvor et flertal på 57 procent i en frisk menings­måling siger, at aftalen mellem Grækenland og dets kreditorer stiller de rette krav. Op mod 13 procent tilkendegiver, at kravene er alt for voldsomme. Men hele 78 procent af tyskerne har ikke tillid til, at regeringen i Athen nu også omsætter reformerne, lyder det blandt de 1.000 adspurgte i undersøgelsen for ARD-DeutschlandTrend.

På fredag skal den tyske forbundsdag efter planen stemme for at ville bevilge, at forhandlingerne med Grækenland om hjælp på op mod 86 mia. euro overhovedet kan begynde. Den tyske regerings massive flertal vil sikre, at pakken kan stemmes igennem. Hvilket dog kun sker, hvis det græske parlament senest i aften vedtager en række reformer, der skal skaffe den græske stat større indtægter fra skat, pension og moms.

Tysk afdemokratisering

Især Die Linke har meldt ud, at den tyske herrementalitet er gået alt for vidt, og de vil stemme imod aftalen. Også De Grønne, der hidtil har stemt for de første hjælpepakker til Grækenland, er skeptiske. For både den tyske rolle og det demokratiske underskud som aftalen signaliserer er en skændsel, siger MEP Sven Giegold til magasinet Cicero: »Den europæiske enhed er intakt, men de europæiske grundværdier er stærkt beskadigede.

Når nye love først skal forelægges trojkaen, før de når ud i den græske offentlighed eller det græske parlament, svarer det til overstatsligt formynderi, og ikke et europæisk demokrati. Jeg frygter, at denne række af krav opfattes som tysk herskermentalitet. Også dette er for mig skammeligt: At europæiske lande gensidigt lader sig afdemokratisere.« I den berlinske avis TAZ skriver Ingo Artz, at parlamentet i Athen reelt mister indflydelse, hvis de stemmer for aftalens betingelser. »Den, som ender i bundløs gæld, mister også sin selvstændighed. Der findes kun demokrati for de stater, der også kan finde finansiering på kapitalmarkederne.«

At især de græske krav om reduktion af gælden er derfor ikke blevet hørt, eller som hidtil er skubbet ud i fremtiden får avisen Frankfurter Rundschau til at skrive, »at stats- og regerings­cheferne har besluttet at fortsætte den kuldsejlede redningspolitik, der hviler på to søjler: For det første en ideologi om at reformere gennem primitive sparetiltag på de forkerte steder. Og for det andet ved at pleje særegne nationale interesser frem for opbygningen af en ægte Europæisk Union. En tilbagevendende klage lyder, at ’vi’ pumper uendelige milliarder i en ikkefungerende stat. Det er der ingen der gør. Under dække af at give ‘hjælp’, kan man med nye kreditter afløse de gamle kreditter. Det hjælper gennemsnitsgrækeren lige så lidt alle mulige andre, ud over de der tjener på disse kreditter.« Die Zeit skriver kommentatoren Mark Schieritz i en kommentar, at de økonomiske forudsætninger ikke holder. »Hvis landet overhovedet skal have en chance for at omsætte de krævede reformer, så må sparekursen løsnes, og målet om primæroverskud (statens overskud på de løbende poster, red.) slækkes.

Det vil igen betyde, at kreditorerne må vinke farvel til en større del af gælden, hvilket Tyskland ikke er parat til. Derfor vil også denne hjælpepakke mislykkes, og dermed er det næste krisetopmøde kun et spørgsmål om tid.« Die Zeits kommentator kritiserer især den privatiseringsfond, der over 30 år skal sælge græske statsværdier i størrelsesordenen 50 mia. euro (375 mia. kr.), som en slags tysk symbolpolitik. Det skal især berolige de hjemlige vælgere. Allerede da den græske regering for fire år siden anslog at kunne private for dette beløb, viste det sig at være urealistisk. »Det er i dag fortsat lige så urea­listisk«, lyder det fra Alexander Kritikos, ledende økonom hos den økonomiske tænketank DIW i Berlin. Umiddelbart ligger tallet nærmere på syv mia. euro (50 mia. kr), eller knap en syvendedel.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Den hårde tyske kurs, kommer til at koste dyrt på den goodwill, som Tyskland har erhvervet sig gennem årene.

Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Holger Madsen, Stig Bøg, lars abildgaard, Torben K L Jensen, Connie Brask Jensen, Anne Eriksen, Torben R. Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Den har kostet dyrt, og den virker jo ikke. Den har ikke virket og kommer endnu mindre til det. En stat kan ikke spare sig til overskud, kun udvide sin base eller trykke flere penge.

Rasmus Kongshøj, Torben Arendal, Jørgen Steen Andersen, Janus Agerbo, lars abildgaard, Jens Jørn Pedersen, Connie Brask Jensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Reformer (nedskæringer-effektiviseringer) og vækst (overeksponering) hvor er det nu, jeg har hørt denne formel som en problemløsning?
Og nej, det virker ikke - nogle steder...

Einar Carstensen, Rasmus Kongshøj, Torben Arendal, Jørgen Steen Andersen, Janus Agerbo, Steffen Gliese, lars abildgaard og Connie Brask Jensen anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Hvis man både føler sig som europæer og er venstreorienteret, er det en fornøjelse, at følge Die Linke i øjeblikket, som virkelig etablerer sig som parti i øjeblikket. Så vidt jeg kan forstå, har Die Linke og Die Grünen etableret et stærkere samarbejde på det sidste - om det bliver R2G efter næste valg er nok usikkert, for det afhænger af, om SPD vil blive ved at regere med CDU. Man skal huske, at Merkels sidste valgsejr var kneben og nærmest " kanibalistisk". På grund af nogle mærkværdige valgteknikaliteter "åd" hun sin juniorpartner i koalitionen og endte med en sejr på omkring 44 %. Faktisk har rot-rot-grün flertal i Bundestag og man skuer mod Thüringen, hvor Bodo Ramelows regering er succesfuld.
Tyskeren i min husstand har et stykke tid hårdnakket hævdet, at Merkel er færdig, både pga den hjemlige skandale med amerikansk overvågning og senest hendes håndtering af Grækenland.
Men meget afhænger af SPD og det ser desværre ikke rigtig ud til, at Sigmar Gabriel har statsmandspotentiale.

Rasmus Kongshøj, Torben Arendal, Arne Lund, lars abildgaard, Stig Bøg, Steffen Gliese, Curt Sørensen, Karsten Aaen og Torben Selch anbefalede denne kommentar
Connie Brask Jensen

Paradoxt at det netop er Tyskland der er førende i skrappe krav og ingen eftergivelser.
Efter 2. verdenskrig fik Tyskland eftergivet størsteparten af deres krigsgæld. Dette er nærmest en forudsætning for den gode økonomi de har i dag.
Men nej, ingen kære Merkel, - langtidshukommelsen visket bort med murens fald.
Nu er det så oveni de gammelkendte Østtyske tommelskruer hun sætter på grækerne.
De virkede ikke dengang, - og gør det ganske givet heller ikke nu.

Rasmus Kongshøj, Torben Arendal, Kim Houmøller, Janus Agerbo, Anne Eriksen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Det koster penge at tjene penge!
Vores hjemlig Hjort forstår heller ikke, at man ikke kan spare sig til overskud. Han er altdræbende, det være sig økonomi som initiativ!
Merkel Mutter ser heller ikke ud til at forstå økonomi.

Einar Carstensen, Torben Arendal, Janus Agerbo, Connie Brask Jensen, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Rasmus Valentin

Grækerne har fået eftergivet masser af gæld. Udover det bruger de ret få penge på at betale renter. Og de er blevet mødt med af forhandlingsvillige politikere der er villige til at kigge på løsninger.
Grækenland har dog forsøgt at tage røven på hele systemet og spille EU og dens institutioner ud mod hinanden. Grækenland har spillet chiken-game og har i håb om at jo mere uansvarlig man har opført sig med de penge der er blevet eftergivet og man har lånt, har kunne få eftergivet det hele fordi EU ikke tør gamble med eurosamarbejdet i krisetider. Nu har tyskerne enderligt sagt nej, og så løber deres forhandler med halen med benene når pokerfacet ikke længere rækker.

Ja det er synd at de unge grækere nu skal betale for de ældres fest. Men det vel ikke anerledes end hvis det er de unge tyske, italienske eller danske borgere hvor hver græker i gennemsnit skylder 8.000 pr borger.

Landet må tage sig sammen. Folk må arbejde lidt længere, unddrage mindre i skat, have mindre korruption og skabe flere arbejdspladser i den private sektor.

Jens Jørn Pedersen

Kære Nikolaj Mikkelsen
Måske du skulle læse det du har skrevet igen.
Hvem taler du egentlig til?

Rasmus Kongshøj, Jørgen Steen Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Befolkningsfjerne eliter der ikke lytter til hvad den tyske borger og arbejder på gaden mener om Grækenland og hvorfor lige Tyskland skal betale for det hele.

Steffen Gliese

Åh, I med jeres private sektor. Grækenland har flere selvstændige i forhold til befolkningstallet end noget andet land i EU.

Torben Arendal, Einar Carstensen, Rasmus Kongshøj, Arne Lund, lars abildgaard, Karsten Aaen, Peter Hansen og Torben R. Jensen anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Thomas Holm,

Den tyske arbejder og borger er såmænd ikke dum, men er massivt blevet tvangsfodret med løgne og fejlagtige informationer fra bl. a Bild Zeitung:
https://m.youtube.com/watch?v=ktqKNu4N9Ds
For et par dage siden talte jeg med en af mine tyske venner, en ufaglært lagerarbejder, som normalt er fuldstændigt politisk uinteresseret og sætter sit kryds hos SPD, bare sådan fordi.
Selv han havde fattet, hvilken økonomisk rævekage, Tyskland har bagt mht Grækenland.

Rasmus Kongshøj, Torben Arendal, lars abildgaard, Karsten Aaen, Maiken Guttorm, Steffen Gliese og Torben R. Jensen anbefalede denne kommentar

Henriette,

Det er helt sikkert en 'falsk bevidsthed' ...

Marius Rizoiu

Peter
Det kan være at Grækenland har flere selvstændige/1000 indbyggere end noget andet land, men de arbejder inden for turisme/service. De producerer næsten intet, og til gengæld er bedrageriet på meget højt niveau inden for disse sektorer. Dette sker desværre ikke kun i Grækenland.

Hans Jørn Storgaard Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Thomas Holm,

At han stemmer SPD er ihvertfald udtryk for falsk bevidsthed :-)

Marianne Christensen

Hvem producerer noget amerkendelsesværdigt. Og hvis det at producere betyder man skal være ansat i fremstilingsvirksomheder, er der ikke en ret stor andel af danskerne, der er det. de bliver desuden færre og færre.

Turisterhvervet tjener masser af penge i Grækenland.

Er det bedre at producere fetaost end at tjene penge i hotelbranchen?

Sten Christensen

Selvfølgelig kan man spare sig til et overskud. Grækenland har brugt flere penge end de har tjent, det er underskud, spare man på forbruget til det er mindre end indtægterne har man overskud, så selvfølgelig kan man spare sig til overskud.
Det er lidt rættende hele tiden at læse at Tyskland er skurken, tyskland har holdt sig indenfor de regler der i fælleskab er sat for at kunne være med i Euroen, det har Grækenland altså ikke, de har ovenokøbet svindlet sig med i Euroen ved at politisere det statistiske indstitut og ladet det fifle med indgivelse af økonomiske data.
Når et land låner penge gøres det ved at udstede obligationer, det er sådan et værdibevis der giver ret til en vis værdi af landet hvis det bliver misligeholdt, Grækerne har udstedt obligationer og misligeholdt dem, de har altså solgt sig selv! Tyskland og EU har ikke okkuperet noget som helst, de er blevet tvunget til at købe noget græsk for at undgå at det skulle gå endnu værre.

Steffen Gliese

Tyskland har dikteret reglerne for euroen, alligevel har de også - sammen med Frankrig - været nødt til at bryde dem.
Men det er da rigtigt, at Grækenland i høj grad bare har fortsat i den gænge, som de altid har fulgt. Men når man ser de omkostninger for land og folk, som retlinetheden på Balkan i øvrigt har ført til - hvad Marius Rizoiu jo også har berettet om - er det ærlig talt svært at bebrejde dem. Der skal findes en balance, der er sund, og det er ikke austeritypolitik, der simpelthen tager livet ud af livet.

Kim Houmøller

Tysk turist i Grækenland. Mon ikke prisniveauet bliver lidt højere for dem?

Egon Maltzon

Trojkaen kræver meritokrati, antikorruption og skattebetaling.
Har man hørt så galt.
Man forstår godt at venstrefløjen er oppe i det højrøde felt.
Nu var man lige kommet tæt på den virkeliggjorte socialisme, og så melder ....
Virkeligheden sig Gud hjælpe mig.

Henriette Bøhne

Steen Christensen,
Jeg synes ikke rigtig din argumentation holder. Man kan sagtens spare sig til et overskud, såfremt man beholder de samme indtægter. Men Grækenland har jo samtidig - som så mange andre lande - været i dyb og langvarig recession, økonomien er skrumpet og næsten kvalt.
Det var en fatal politisk beslutning i 2010 at redde det græske finansielle system, for at undgå at tyske og franske banker blev revet med i faldet.

Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Peter Günther

Der IKKE långiverne, der har skabt problemet, men grækerne handlingslammelse.

Medier og politikere reagerer "overrasket"; vi kan ikke fatte omfanget af dysfunktionen af den græske økonomi.

John Christensen

Hvis man er rundet af demokratiske værdier, hvor interessant er det så hvad Trojkaen/Juntaen kræver.
Vi har ikke bemyndiget dem til det de gør. De har således ikke fortjent den magt de udøver over os.

I det store billede har du da ret, så er vi nu tættere på at kunne gå over til en virkeliggjort socialisme, end vi var i går.
Det kræver så en økonomisk og politisk turnarauond, som blandt andet samfundsgør den skabte merværdi. Ellers er det noget pladder, Egon.

God dag der ude

Henriette Bøhne

Selvfølgelig er långiverne en del af problemet. Det finansielle system burde forlængst være blevet lært den lektie, at i en markedsøkonomi hører risiko og ansvar altså sammen.
Jeg har i flere år hældt mest til økonomen Sahra Wagenknechts forslag til en model for, hvordan krisen kunne løses.
http://www.spiegel.de/wirtschaft/soziales/sahra-wagenknechts-konzept-zur...
I virkeligheden et meget liberalt løsningsforslag, som balancerer fint mellem det brutale og det naive.

Torben Arendal, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Tyskland er nærmest besat af den græske gældskrise. De tyske medier har de seneste måneder ikke snakket om andet. Både i aviser og på TV. Fra morgen til aften. Det virker helt dæmonisk eller i det mindste noget overdreven... Deutschland über alles, über alles in der Welt!!! Det er mere end bare en strofe.

Sten Christensen

Henriette Bøhne
Du glemmer den pointe at de offentlige udgifter indgår i BNP, så ved besparelser vil BNP automatisk falde. Det Græske BNP er faldet med 25% siden 2010, hvor meget af faldet der skyldes besparelser og hvor meget der skyldes talsvindel ved jeg ikke, men det er nok ikke usandsynligt at det er den langt største del.
I øvrigt synes jeg din latterliggørelse af Tyskland er usmagelig!

Sten Christensen

rettelse:
"I øvrigt synes jeg din latterliggørelse af Tyskland er usmagelig!" i min forrige kommentar til Henriette Bøhne skulle have været til Herman Hansen.

Steffen Gliese

Jeg ved ikke, hvornår det blev mere moralsk at tage hensyn til pengemagten end til mennesker, men det gør det altså ikke rigtigt.

Henriette Bøhne

Steen Christensen,

Nu må jeg spørge dumt - Hvor latterliggør jeg Tyskland?

Jeg elsker Tyskland meget højt. Jeg er endda unionstilhænger. Men jeg er også - som en del af Tyskerne og et par tyske partier - kritisk over den kurs, landet er slået ind på i forhold til EU. Den kurs får både mig og andre europæere til at vende sig fra EU - man er måske nok en naiv drømmer. Men jeg er trods alt ikke helt idiot.

Jeg vil gernevide, hvor jeg latterliggør Tyskland?

Henriette Bøhne

Steen Christensen,

Ok, så...

Steffen Gliese

Henriette Bøhne, du har sikkert på nuværende tidspunkt ses Steen Christensens rettelses kommentar. ;-)

Henriette Bøhne

Helt galt er Herman Hansen jo ikke på den - selv om jeg ikke rigtig forstår referencen til " Deutschland über alles" og alt det der.

Meget praktisk afleder hele Grækenlanddebatteb opmærksomheden fra BND og NSA affæren, som for kort tid siden satte Merkel i alvorligt modvind på hjemmebanen og skabte store splittelser i koalitionen med SPD. De liberale og konservative medier kører Grækenlandbashing på fuld tryk, for så afleder de tyskernes opmærksomhed fra det, som for alvor kan vælte Merkel o CDU.

Herman Hansen

Det er så men ikke et forsøg på latterliggørelse af Tyskland, blot en observation og reflektion over, hvad jeg dagligt har fulgt med i gennem de tyske medier.

Herdis Weins

Herman Hansen - din bortforklaring undskylder ikke din grundlæggende fordomsfulde indstilling til Tyskland, som du luftet flere gange her på sitet. Hvis du skulle være konsekvent, skulle du også hver gang, UK tillader sig at kritisere andre lande, henvise til "Britania rules the Waves"

Sten Christensen

Henriette Bøhne
Jeg undskylder mine fumlerier.

Mht til tyskland, jeg har ikke noget særligt forhold til Tyskland jeg synes bare at de lige for tiden bliver hængt lidt rigeligt ud. Tyskland repræsentere den stærkeste og største del af Euroen så det er klart at de også vil blive belastet hårdest. Tyskland har selv gennemgået en ret hård omgang efter genforeningen og 1-1 omsætning af østmarken, så i mit syn er det lidt uretfærdigt at de nu også skal lastes for at Grækenland ikke har kunnet styre deres trang til at låne billigt efter de kom med i Euroen.
Det kan godt være at man har vidst at Grækenland har svindlet med økonomiske data før optagelsen i euroen, men jeg tror også at man har haft et naivt håb om at adgang for Grækerne til at låne billigere ville kunne stabilisere den græske økonomi og hæve den græske levestandard, de billige lån blev så istedet brugt til at købe sig venner med.
Jeg er helt sikker på at den kur Grækenland nu er sat på ikke er den bedste i økonomisk forstand, men der ligger nok også et 'opdragelsesaspekt' i den valgte metode, alene fordi Grækerne må have vidst hvor skidt det gik med økonomien, har ladet står til og blot tigget om flere lån.
Opdragelsesaspektet er jo at manskal leve op til nogle krav for at være med i euroen og det har Grækenland ikke vist synderligt stor respekt for.

Der bliver altid argumenteret for at det ikke er det menige menneske der laver ulykkerne, men det er altså det menige menneske der er med til at vælge ulykkemagerne. I det græske tilfælde har det menige menneske jo også nydt gældsætningen via højere lønninger og pensioner og diverse subsidier på næsten alt fra moms til el.

Er det ikke lidt langt ude nu også at inddrage Tysklands indenrigspolitiske skærmysler om BND og NSA i den Græske gældstragedie, det er jo trods alt kun sammenfald af hændelser.

Sten Christensen

Peter Hansen
Klientilisme er jo netop større hensyn til pengemagten end menneskeheden i et land, omend der dog er mennekser i landet der nyder godt af klientilismen.

Herman Hansen

Køre snart til Berlin, hvor jeg holder cykelferie hvert år... Så være er det så men ikke :-)

Henriette Bøhne

Sten Christensen,
Det bliver nok lidt for lang en debat, hvis jeg skal svare på alt, du skriver.

Men jeg synes, det er virkelig sjovt, at du nævner genforeningen og ombytningen af østmarken til D- mark.
Jeg har lige siddet og set et nyt portræt af og om Oskar Lafontaines politiske karriere. Oskar Lafontaine var SPDs kanslerkandidat i 1990, hvor han - trods en fremgang på 41 pladser i Bundestag - tabte til Kohl. Kohl løj det blå af himlen overfor østtyskerne og lovede dem hurtig velstand. Det gjorde Oskar Lafontaine ikke, han var imod den hurtige indføring af D-marken, som han mente ville skade østtyskerne, hvilket så i mange journalisters optik er blevet til, at han var imod genforeningen.
Oskar Lafontaine blev senere formand for SPD og finansminister i Schröders regering, men fralagde sig begge poster i utide pga Schröders brud med traditionel socialdemokratisk politik, Hartz IV reformen og krigsdeltagelsen i Jugoslavien uden FN-mandat. Han er den ene af initiativtagerne til partiet DIe Linke, men udtrykker ikke partiets holdning til Euroen.
En sætning fra interviewet bliver hængende:
"Der findes en enkel, uomstødelig økonomisk lov: en valuta skal afspejle en økonomis produktivitet. Man kan ikke hele en svag nationaløkonomi ved at give landet en af de stærkeste valutaer."
Lyder det bekendt?
Østtyskerne har betalt dyrt for at forbryde sig mod den læresætning. De har betalt dyrt for, at deres virksomheder blev afviklet og privatiseret i Treuhand-selskabet.
Jeg tror, grækerne kommer til at betale endnu dyrere for samme model. Og hvis de stemmer på Gyldent Daggry næste gang, tør jeg ikke tænke på, hvilken pris vi alle i hele Europa kommer til at betale.

Karsten Aaen, Torben Arendal, peter fonnesbech og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Henriette Bøhne, hvor så du Lafontaine-portrættet?

Henriette Bøhne

Steen Sohn,
https://m.youtube.com/watch?v=lAu8rWgCGvs

Citatet er dog fra en artikel fra omkring 2000 i Berliner Zeitung om de økonomiske forhold i forbindelse med genforeningen, som jeg læste som uddybning efter portrættet. Har desværre ikke linket her på min tlf.

Sten Christensen

Henriette Bøhne
Det var da præcist hvad Danmark gjorde da man bandt den ikke særligt stabile krone og landets meget åbne og halvsvage økonomi til d-marken. Men det kræver disciplin.

Henriette Bøhne

Sten Christensen,
Og? Hvis du læser citatet, jeg skrev, vil du se at Danmark ikker kan sammenlignes med DDR og Grækenland. Danmark har ikke en svag nationaløkonomi og Danmark har ikke en lav produktion. Tyskland og Danmark er lande, som producerer MERE, end de forbruger og levet af at sælge af produktionen. Grækenland er et land, som producerer MINDRE, end det forbruger og er nødt til at købe varer i udlandet.
Samme forhold gjorde sig gældende for DDR, som med et østblokkens fald i et hug mistede alle tidligere handelspartnere og samtidig dybest set bar bankerot. Dette var, ifølge Lafontaine, fatalt. Istedet for hurtigt at indføre den stærke D-mark og blot tiltræde BRD, skulle landet have haft et udstrakt selvstyre, en slags Marshallhjælp og mulighed for på markedsvilkår at tiltrække sig internationale og nationale investeringer. Så kunne de senere, når de havde rettet sig økonomisk indføre D- marken.
Nogle af de samme forhold gør sig gældende for Grækenland og indførelsen af Euroen.
Uanset hvor stor en jubeleuropæer, jeg er, bliver jeg nødt til at indrømme, at Oskar Lafontaine på mange måder har ret. Euroen er fejlkonstrueret og burde slet ikke været indført i ganske mange lande.
Til gengæld hælder jeg mest til Gregor Gysis pragmatisme. Vi kan tale fra nu af og til dommedag om, hvad vi gjorde forkert, om hvem som bærer skyld og skal læres lektier. Men vi er nødt til at anerkende, hvor vi er og mestre situationen politisk for at komme videre.
Europas politikere havde med finanskrisen en enestående mulighed for st tage den politiske magt tilbage fra finanssektoren, at tilkæmpe sig førsteretten til at føre politik. Den chance forpassede de og krisen blev aldrig mestret og er langt fra slut endnu.
Jeg håber ikke, jeg har ret, men jeg frygter, at dette kommer til at føre til en katastrofe for Europa. Marine le Penn som fransk præsident, Gyldent Daggry i Grækenland, Thulesen Dahl og Pia Kjærsgaard i Danmark o.s.v, hvis vore politikere ikke snart begynder at mestre krisen og dens følger.

Sten Christensen

Henriette Bøhne
Da Danmark bandt sig til D-marken, havde Danmark en svag økonomi, med gentagende devalueringer, en høj inflation og mere end 20 år med konstant underskud på betalingsbalancen.
Nu er Danmark en meget stærk økonomi, med en meget stærk krone, med ekstremt lave renter, lav inflation og overskud på alle fronter.

Så det kan lade sig gøre at "hele en svag nationaløkonomi ved at give landet en af de stærkeste valutaer".
Det kræver stor disciplin, det er manglen på disciplin der har bragt Grækenland til hvor det er nu, ikke en stærk valuta.
Oskar Lafontaine er fremkommet med en poppet oneliner som passer godt til Grækenlands situation, men den er ikke sandheden. I estland og letland er det også lykkedes at styrke økonomien ved at indføre en stærk valuta.
Finanssektoren er nok ret ligeglad med politisk magt, deres interesse er ikke at bestemme, men at tjene penge og den ser helt sikkert gerne at dit højrescenarie ikke bliver virkelighed, det vil nemlig skabe ustabilitet og faldende finansomsætning og dermed faldende indtjening. Finanssektorens yndlingsscenaie er 100% centrum. At tro andet er konspiration.

Henriette Bøhne

Sten Christensen,

Det er sgu da utroligt. Du vil da ikke i ramme alvor hævde, at da Schlüter indførte fastkurspolitikken i 1982 havde Danmark en så svag nationaløkonomi som DDR og Grækenland? Og du slipper også meget behændigt udenom, at Danmark heller ikke havde en lav produktion, som de to lande.
Oskar Lafontaine siger vel blot, at lande, som er i samme situation som DDR og Grækenland, har brug for at kunne føre pengepolitik, altså f.eks devaluere, så de kan styrke landets eksport. Danmark havde andre behov i 1982 og valgte derfor fastkurspolitikken, meget fornuftigt.

Henriette Bøhne

Sten Christensen,
Gårsdagens artikel fra Süddeutsche Zeitung, som også lukker lidt af luften ud af tyskernes høje moral overfor Grækenland.
http://www.sueddeutsche.de/wirtschaft/europaeische-union-wie-deutschland...

Steffen Gliese

Jo, selvfølgelig vil finansmarkedernes bagmænd have magt, det er det eneste, der betyder noget. At tjene penge er faktisk SÅ ligegyldigt over et vist - lavt - punkt.