Læsetid: 4 min.

Svære forhandlinger venter efter tøbrud mellem Cuba og USA

Med mandagens historiske ambassadeåbninger i Havana og Washington har USA og Cuba genoptaget de diplomatiske forbindelser efter mere end fem årtier med kold luft mellem parterne. Men flere knaster består, og forude venter svære forhandlinger, før forholdet kan normaliseres helt. Information giver her et overblik over de væsentligste udestående spørgsmål
En cubaner reparerer en af de legendariske gamle amerikanerbiler, der alle stammer fra før 1959. Herefter kunne og ønskede Cuba ikke at importere biler fra USA.

Alejandro Ernesto

21. juli 2015

Ophævelse af økonomiske sanktioner

Selv om USA’s præsident, Barack Obama, har lempet enkelte sanktioner, står den økonomiske embargo mod Cuba fortsat ved magt. For de fleste amerikanske virksomheder er det forbudt at lave forretninger i Cuba, og amerikanske borgere må endnu ikke besøge landet som turister, kun studerende, missionærer og cubansk-amerikanere har kunnet rejse direkte til østaten.

Det har store økonomiske konsekvenser for begge lande. Ifølge det amerikanske handelskammer koster sanktionerne hvert år USA i omegnen af 1,2 milliarder dollar, mens den cubanske regering anslår, at landet hvert år går glip af 685 millioner dollar.

Havana kræver at få ophævet embargoen helt, men anerkender ifølge den statsejede avis Granma, at det bliver en »lang og kompleks proces«. For det er ikke nok, at Obama har annonceret, at han gerne ser sanktionerne fjernet helt. Den beslutning skal godkendes af Kongressen, hvor de republikanske medlemmer er meget kritisk indstillede.

Præsidentens talsmand erkender ifølge Wall Street Journal, at man foreløbig ikke har gjort fremskridt i forhold til at overbevise Kongressen.

Dertil kommer, at det ifølge den såkaldte Helms-Burton-lov fra 1996 er en »essentiel forudsætning« for at ophæve sanktionerne, at der findes en »tilfredsstillende løsning« på spørgsmålet om erstatning for amerikansk ejendom i Cuba, som Castro-regimet har beslaglagt siden 1959.

Den amerikanske ambassade i Havana, der åbnede i går, mens Cuba genåbnede sin ambassade i Washington DC.

Alejandro Ernesto

Erstatning for beslaglagt ejendom

For USA har spørgsmålet om erstatning for amerikanske fabrikker, hoteller og private ejendomme, som Castro-regimet overtog i årene efter 1959-revolutionen, høj prioritet.

»Nu da vi har nået en aftale om at genetablere de diplomatiske forbindelser, mener vi, at diskussionen om ejendomskrav bør følge snart,« skriver det amerikanske udenrigsministerium i en udtalelse.

6.000 virksomheder og privatpersoner har i 70’erne fået de amerikanske myndigheders ord for, at deres erstatningskrav mod Cuba er gyldige. Kravene anslås i dag at beløbe sig til otte milliarder dollar.

Penge, som det fattige Cuba får svært ved at finde. Den amerikanske professor Patrick Borchers fra Creighton University, der har udarbejdet en rapport om ejendomskravene, anslår, at landet højst vil kunne betale omkring to procent af det krævede beløb i hård valuta.

Og et scenarie, hvor Cuba i stedet afleverer ejendommen tilbage, er svært at forestille sig, vurderer Jan Gustafsson, Cuba-ekspert og lektor ved Københavns Universitet.

»Det vil være praktisk umuligt at returnere den beslaglagte ejendom efter så lang tid. Mange af fabrikkerne eksisterer ikke længere, og i husene bor der i dag andre mennesker. Det mest realistiske er en form for status quo,« siger han.

I midten sidder chefen for USA’s Interessesektion (USA’s hidtidige repræsentation i Cuba) , Jeffrey DeLaurentis (t.v.), i møde med Cubas udenrigsminister, Marcelo Medina (t.h.), i Havana den 1. juli.

Alejandro Ernesto

Frigivelse af indefrossede aktiver

Også Cuba har økonomiske krav af historisk karakter til modparten, USA. Efter revolutionen i 1959 indefrøs USA cubanske indeståender i amerikanske banker. Ifølge det amerikanske finansministeriumbeløber værdierne sig i dag til 270 millioner dollar. Havana vil formentlig kræve en uafhængig revision af beløbets størrelse, vurderer iagttagere.

Angiveligt ønsker Cuba også en form for økonomisk kompensation for den årtier lange amerikanske embargo, som landet – på linje med et stort flertal i FN’s Generalforsamling – mener har fundet sted i strid med international ret.

Det er også muligt, at Havana vil kræve erstatning for de skader og dødsfald, der er sket som følge af påståede amerikanske »terrorhandlinger« mod Cuba – som eksempelvis bombningen af et cubansk fly i 1976, hvor samtlige 73 mennesker om bord blev dræbt.

Attentatet blev udført af eksilcubanere med kontakter til CIA, og den cubanske regering mener, at USA var medskyldig.

Ifølge Jan Gustafsson, Cuba-ekspert og lektor ved Københavns Universitet, forventer Cubas regering dog næppe, at USA rent faktisk vil påtage sig et ansvar for sådanne angreb eller anerkende, at embargoen har været uretmæssig.

»Det er krav, man kan stille for at have noget at forhandle med, for eksempel som modtræk til amerikanernes ejendomskrav. Det vigtigste for Cuba er det fremadrettede: at få ophævet den amerikanske embargo,« siger han.

En cubansk kvinde på gaden i Havana under et af de mange revolutionære bannere, der siger: ’Med Cubas Kommunistiske Parti – Fidel og Raul for altid’.

Ernesto Mastrascusa

Udleveringsaftale om flygtede kriminelle

Eftersøgte amerikanske forbrydere har i årtier undsluppet deres straf ved at flygte til Cuba. Mest kendt er måske Assata Shakur, der er dømt til livstid for mord, og som har haft politisk asyl i Cuba, siden hun flygtede fra fængslet i 1979.

Der findes ingen officiel opgørelse over antallet af kriminelle amerikanere, der er flygtet til Cuba, men forskeren Teishan Latner fra New York University anslår tallet til at være omkring 70.

USA har krævet forbryderne udleveret, men det har Cuba hidtil nægtet. Nu øjner amerikanerne imidlertid en mulighed.

»Udleveringen fra Cuba af kriminelle amerikanere, der er flygtet, er en sag, der længe har været en bekymring for USA, og som vil blive taget hånd om i den bredere kontekst af en normalisering af forholdet,« sagde en talskvinde for USA’s National Security Council i april ifølge CNN. Ifølge lektor Jan Gustafsson fra Københavns Universitet er spørgsmålet et af de mere overkommelige. Alligevel er det ikke sikkert, at udleveringen vil ske lige med det samme.

»Jeg tror ikke, Cuba vil stå meget hårdt på at beskytte de her mennesker. Men så længe de har dem, kan de jo bruge dem i forhandlingerne. Så det vil formentlig kræve indrømmelser fra USA at få fat i dem,« siger han.

Omvendt har den fremtrædende republikaner, guvernør i New Jersey, Chris Christie sagt, at udleveringen af kriminelle amerikanere bør være en forudsætning, som Cuba skal leve op til, før man overhovedet kan forhandle om yderligere optøning af forholdet mellem de to lande.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Gert Selmer Jensen

Jeg elsker bare deres biler...Og deres Rom. Og jeg har fra pålidelige kilder hørt at det er morderligt
flinke folk. Samt at vi roligt kan misunde dem deres sundhedssystem, og skoler. Som skulle være
i topklasse. Er det ikke noget af en præstation, efter så mange år med embargo og isolation.!?
Lad os håbe det gode får lov at bestå.

Lars Bo Jensen

Cuba er den nation i hele verden, der har flest læger og sygeplejersker på humanitære opgaver i andre lande.

Rasmus Kongshøj og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar