Nyhed
Læsetid: 3 min.

USA frygter geopolitiske følger af grexit

Præsident Obama er på telefonlinjen med EU-ledere i et forsøg på at holde Grækenland i eurozonen
Udland
9. juli 2015

Præsident Barack Obama og hans rådgivere i økonomi og sikkerhed er stærkt foruroligede over de finans- og geopolitiske konsekvenser af den manglende enighed mellem Grækenland og de 17 andre lande i eurozonen. Når lederne fra disse lande mødes på søndag i Bruxelles, er det allersidste forsøg på at undgå en græsk udmelding af EU’s økonomiske og monetære union.

Vil grexit så tvivl på finansmarkederne om andre sydeuropæiske eurostaters kreditværdighed i stil med krisen i 2009-10, hvor investorer solgte ud af disse landes statsobligationer, spørger man i Washington.

Vil en svækkelse af Grækenlands over 100 år lange stærke bånd til Europa kaste Athen i armene på Rusland og skabe usikkerhed om NATO’s styrke i det østlige Middelhav og på Balkan-halvøen, lyder en anden bekymring.

I de seneste dage har Obama været i telefonisk kontakt med den tyske kansler Angela Merkel og den græske premierminister Alexis Tsipras.

Obamas talsmand Josh Earnest lægger ikke skjul på, at et nyt spareprogram koblet sammen med strukturelle reformer bør gå hånd i hånd med gældseftergivelse, så den græske økonomi får mulighed for at vokse sig ud af den økonomiske depression.

Merkel og Obama skulle efter sigende være enige om, at der er behov for en »varig aftale, der sikrer, at Grækenland genoptager reformerne, vender tilbage til økonomisk vækst og gør sin gæld bæredygtig inden for eurozonen,« udtalte Earnest i tirsdags.

Men Earnests formulering står i skarp kontrast til udmeldinger fra finansminister Wolfgang Schäuble og økonomiminister Sigmar Gabriel, der antyder, at Grækenland er nået til vejs ende og må gøre sig klar til en gradvis udmelding af eurozonen.

To fallerede stater

Den amerikanske bekymring er bedst blevet formuleret af geostrategen Robert Kaplan som arbejder for tænketanken Center for a New American Security og er forfatter til en lang række bøger om USA’s globale rolle. Kaplan, der boede i Athen i 1980’erne, pegede i en kronik i Wall Street Journal i weekenden på flere dystre scenarier:

»Hvis Grækenland forlader eurozonen, og den økonomiske krise skærpes, vil vi have to næsten fallerede stater i Europa, nemlig Grækenland og Ukraine. Det vil svække Europas geopolitiske stilling over for Rusland i høj grad,« mener Kaplan.

Det nære historiske forhold mellem de to ortodokse kristne lande, Grækenland og Rusland, kan således gøre det vanskeligt at bevare grækernes tilknyttet til EU, selv om landet formelt set bliver i den Europæiske Union og fortsat vil modtage bistand fra EU’s strukturfonde.

Solidariteten mellem grækere og russere går tilbage til det osmanniske rige, hvor zarens Rusland forsøgte at beskytte det kristne græske mindretals interesser. Under Balkan-krigene sympatiserede et flertal af den græske befolkning med det ortodokse Serbien, der var allieret med Rusland.

Kaplan henviser til risikoen for, at Balkan-landene med deres »svage institutioner og skrøbelig økonomiske fundamenter« pludselig vil befinde sig i en mere »udsat position«, hvis Grækenlands europæiske identitet skulle blive udtyndet. Og så er der ikke mindst den ømfindtlige problematik om tilførslen af naturgas fra reserver i Det Kaspiske Hav – en rørledning, der skal løbe gennem Tyrkiet og Grækenland og hele vejen til Apuglien i Italiens hæl.

Russisk redning

Initiativet er en torn i øjet på naturgasrige Rusland. Så hvad vil Athens holdning mon være til en rørledning, hvis Grækenland bliver smidt ud af eurozonen? I de sidste fem måneder har premierminister Tsipras flere gange mødt Ruslands præsident Vladimir Putin, hvor netop gasforsyninger er blevet diskuteret.

Da Rusland i 2012 afskar gasforsyningen til Ukraine og derved midlertidigt stoppede sine leverancer til seks EU-landene, blev Grækenland skånet.

Og da Cypern i 2013 oplevede en ødelæggende bankkrise og russiske oligarkers indehavender i græsk-cypriotiske banker var truede, stillede Putin op med et lån på 2,3 mia. dollar. Vil og kan den russiske præsident gøre det samme, hvis EU svigter Grækenland på søndag? Forsvarsminister Panos Kammenos, der tilhører det nationalistiske uafhængige græske parti, sagde dette forår:

»Hvis Tyskland er ubøjelig og ønsker at sprænge EU i stumper og stykker, så har vi en plan B. Og det er at søge bistand fra andre kilder. Det bedste ville være USA, men det kunne også være Rusland eller Kina.«

Med til de geostrategiske bekymringer hører også spørgsmålet om Grækenlands medlemskab af NATO – en omstændighed, der vejer tungt i Washington. Tsipras’ parti, Syriza, har et ambivalent forhold til USA og NATO, der begge støttede den græske militære junta fra 1967 til 1974.

»Under Den Kolde Krig følte grækerne sig aldrig rigtig bekvemme i NATO. I stedet drømte de om at blive neutrale,« erindrer geostrategen Kaplan.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Her har Barack Obama virkelig en Point. For dette kan give et gevaldigt skvulp i den europæiske pøl, som sætter Europas økonomi endnu længere tilbage, og skader svækkede landes økonomi endnu mere.

For hvis finansmarkederne føler blot en lille usikkerhed omkring visse EUR-landes økonimiske sikkerhed, vil de straks afhænde deres beholdning af EUR.
- Det indebærer, at mange vil sælge EUR, og kun få vil købe, = altså at EUR rasler ned i pris.
- Hvilket igen indebærer at selv de stærkeste tyske storbanker og alle andre med EUR-beholdninger vil lide under gigantiske tab.
- Samtidig betyder det, at EUR-landene bedre kan eksportere deres produkter, men vil få langt mindre i betalning.
- Og endelig betyder det, at EUR-lande kommer til at lide under høje renter og store kurstab, når de genforhandler statslån.

georg christensen

Nu sker det så igen USA og deres NSA, blander sig igen i hvad "EU unionen" foretager sig.

USA´s geopolitiske fjollerier burde EU´s politikere for længst have frabedt sig.

EU´s overlevelse på USA´s vilkår er ikke muligt.

Torben Lindegaard

Håbet er Grexit helt ud af EU & Nato.

Jeg ønsker ikke at være i hverken Union eller Forsvarsforbund med de græske nasseprinse.

Ja, til gældseftergivelse. Nej, til bailout.

Torben Selch

Vidste man ikke bare det her. Det er den eneste grund til Merkel & Co. overhovedet taler med grækerne stadigvæk.

Torben Lindegaard

Den græske gæld pr dags dato bliver aldrig nogen sinde betalt.
Grækerne hverken vil eller kan.

Spørgsmålet er blot, om man vil smide gode penge efter dårlige.

Så længe det er Eurozonelandene, der smider penge i det græske hul, er det en lidt fjern diskussion på disse breddegrader. Men selvfølgelig er det umoralsk, at også indbyggerne i de 7 Eurozonelande med lavere BNP pr person end grækerne skal foretage indkomstoverførsler til Grækenland.

Vi har p.t. smidt 2.9 mia kroner i det græske hul - og det er 2.9 mia kroner for meget.
Men nu lægges der op til, at alle de resterende 27 EU-lande skal overføre midler til grækerne - af hensyn til noget så ligegyldigt, som at grækerne skal kunne forblive i Eurozonen.

Forhåbentlig afviser Lars Løkke forslaget blankt, når det skal behandles søndag aften i Bryssels.

Per Harry Hansen

Og så er der nogen, der synes at EU-stof er kedeligt!