Læsetid: 1 min.

Britisk ambassade i Iran genåbnet

Den britiske udenrigsminister, Philip Hammond, deltog i genåbningen i Teheran – fem uger efter at briterne sammen med fem andre stormagter indgik en aftale med Iran om at afslutte en 13 år lang strid om den islamiske republiks atomprogram
24. august 2015

Storbritannien genåbnede i går sin ambassade i den iranske hovedstad, Teheran, efter at den har været lukket i fire år.

Samtidig åbnede iranerne deres ambassade i London. Den britiske udenrigsminister, Philip Hammond, deltog i genåbningen i Teheran – fem uger efter at briterne sammen med fem andre stormagter indgik en aftale med Iran om at afslutte en 13 år lang strid om den islamiske republiks atomprogram.

»Vores forhold er forbedret siden 2011. Fire år efter et angreb på den britiske ambassade genåbner jeg den i dag,« sagde Philip Hammond, der var kommet til Iran med en større handelsdelegation, der vil have foden indenfor på det iranske marked med 80 mio. forbrugere.

Ritzau/Reuters

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu