Læsetid: 3 min.

Britisk Irak-kommission vil undersøge større personkreds

Modsat i Danmark fortsætter Storbritannien sine kulegravning af forløbet op til britisk deltagelse i Irakkrigen. Mens presset vokser for at få rapporten offentliggjort, forlyder det, at ansvaret nu vil blive udstrakt videre end til Blair og hans nærmeste ministre
En britisk soldat i Basra i det sydlige Irak i 2005. Undersøgelsen af det britiske grundlag for at gå i krig i Irak er blevet forsinket flere gange, hvilket afføder kritik.

En britisk soldat i Basra i det sydlige Irak i 2005. Undersøgelsen af det britiske grundlag for at gå i krig i Irak er blevet forsinket flere gange, hvilket afføder kritik.

Richard Mills

28. august 2015

Sir John Chilcot – leder af den undersøgelseskommission, der ser på Storbritanniens rolle i Irakkrigen, agter nu at fordele ansvaret for den kontroversielle beslutning om krigsdeltagelse, på en langt bredere kreds af personer end hidtil forventet: Det er nu ikke den daværende premierminister, Tony Blair og hans nærmeste ministerkolleger, der alene må holde for, vurderer Chilcot, der har arbejdet med at kulegrave sagen i seks år.

Selv om Blair stadig er mål for hovedparten af kritikken i Chilcots rapport, siger en fortrolig kilde til Guardian, at det vil passe den tidligere premierminister fint at se en række andre figurer få påtaler i rapporten, når den udkommer.

Den almindelige antagelse var ellers, at Chilcot ville koncentrere sig om Blair og hans inderkreds af rådgivere i Downing Street. The Guardian erfarer imidlertid, at undersøgelsen vil rette kritik imod en langt bredere skare af ministre og embedsmænd, deriblandt Jack Straw, der var britisk udenrigsminister på tidspunktet for Irakinvasionen i 2003.

Blandt de øvrige personer i fokus kan nævnes Sir Richard Dearlove, daværende chef for efterretningstjenesten MI6; Sir John Scarlett, formand for joint committe, ledelsesstaben i de britiske efterretningstjenester; forsvarsminister Clare Short, ministeren for international udviklingsbistand og en række højtstående embedsmænd i det britiske forsvarsministerium, udenrigsministerium og kabinetskontor.

I rapportens materiale inddrages der vidneafhøringer af godt 150 personer.

Gentagne forsinkelser

Chilcot-undersøgelseskommissionen er i de seneste uger blevet udsat for forøget pres for at offentliggøre sin rapport nu. Undersøgelsen begyndte i 2009, og selv om den afsluttede sine høringer allerede i 2011, er udredningsarbejdet blevet ramt af gentagne forsinkelser.

Undersøgelsesholdet siges at være ubehageligt til mode over de seneste ugers mediekritik af forsinkelserne. Stadig flere kritikere har taget til orde imod Chilcot og krævet, at han nu fastsætter en dato for offentliggørelse.

Også premierminister David Cameron udtrykte i sidste uge sin frustration over, at rapporten ikke er færdig til udgivelse endnu.

Netop den bredere kreds af personer, der udsættes for undersøgernes kritik, siges at være en af grundene til forsinkelsen. En del af processen går nemlig ud på at foreholde hver enkelt af de kritiserede de relevante passager, således at hver især får mulighed for at kommentere. Nogle af dem, som har set udkast omhandlende dem selv, har givet udtryk for forundring over dette, fordi de ser sig selv som perifere personer i forløbet op til Irakinvasionen.

Chilcot siger, at han ønsker at sikre, at alle kritiserede parter får alle muligheder for at gøre indsigelse mod rejst kritik imod dem. Tanken er herved at forebygge, at de går rettens vej eller tager afstand fra undersøgelsen, når den på et tidspunkt offentliggøres.

Det vil ikke fremgå af den endelige rapport, hvem der har fået tilsendt udkast til kritik imod sig selv. Ej heller vil offentligheden formentlig få at vide, i hvilket omfang Chilcot har justeret sin endelige kritik efter deres indsigelser.

Det juridiske grundlag

Undersøgelsesrapportens hovedfokus er lagt an på de begivenheder, der førte frem til invasionen i 2003, herunder de daværende overvejelser om den militære aktions juridiske grundlag, inddragelsen af fejlbehæftet efterretningsmateriale og en afklaring af, hvorvidt Blair allerede i en tidlig fase havde givet den daværende amerikanske præsident, George W. Bush, et forpligtende tilsagn om britisk støtte til den amerikansk-ledede invasion.

Undersøgelsesholdet har givet udtryk for irritation over forsinkelser i kabinetskontoret med hensyn til at nå frem til en aftale om at offentliggøre dele af en korrespondance mellem Blair og Bush, som Chilcot betegner som »afgørende for, at offentligheden kan forstå undersøgelsens konklusioner«.

Den aktuelle favorit til at blive ny leder af Labour tog i sidste uge forskud på Chilcots konklusion, da han erklærede, at han agter at udsende en beklagelse af den daværende Labour-regerings beslutning om at gå i krig.

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olav Bo Hessellund
  • Aksel Gasbjerg
Olav Bo Hessellund og Aksel Gasbjerg anbefalede denne artikel

Kommentarer

"... og en afklaring af, hvorvidt Blair allerede i en tidlig fase havde givet den daværende amerikanske præsident, George W. Bush, et forpligtende tilsagn om britisk støtte til den amerikansk-ledede invasion."

Var der ikke også en dansk statsminister, der var meget, meget tidligt ude med et tilsagn om dansk deltagelse i en kommende krig mod Irak?

Morten Lind, Flemming Berger, Bjarne Andersen, Jørn Andersen, Carsten Wienholtz, Tue Romanow, John Christensen og Aksel Gasbjerg anbefalede denne kommentar
Olav Bo Hessellund

Må desværre konkludere, at et flertal af folketinget er en samling kujoner, når de ikke tør gøre regnskabet op efter Danmarks deltagelse i den ulovlige Irak-krig.
Det giver visse mindelser om det såkaldte retsopgør efter anden verdenskrig, hvor de politisk ansvarlige for det unødvendigt vidtstrakte samarbejde med NaziTyskland heller ikke blev stillet til regnskab.