Cambodjas skovfolk slår tilbage

Træet er savet op og venter på at blive transporteret væk. Sok Plok og de andre aktivister inspicerer gerningsstedet og dokumenter det hele med telefoner og notesblokke: dato, tidspunkt, sted og antal træer. Tre styk, alle omkring de hundrede år.

Det er ikke et hvilket som helst træ, det er et Chhe tiel, som lokalbefolkningen kalder det. Det er et træ, som producerer store mængder harpiks, der kan bruges til at lakere træ eller gøre både vandtætte. I nogle samfund her i Prey Lang-skoven i det nordlige Cambodja indsamler op mod 80 procent af familierne jævnligt denne harpiks. For mange er det deres primære indkomst, og træerne går i arv fra generation til generation.

»Det er trist at se træerne blive ødelagt på den måde. Det er jo ikke bare et tab for skoven, men også for de mennesker, som bor her og har hentet harpiks fra træerne hele livet,« siger Sok Plok, mens han går rundt på de nedsavede stubbe.

Han er en af de mere åbenmundede blandt denne patrulje på 15 aktivister fra Prey Lang Community Network, PLCN, i provinsen Kampong Thom. Netværket, som består af lokale landsbyboere, blev grundlagt i starten af 2000’erne og har ikke-vold som bærende princip. De patruljerer regelmæssigt skovområderne på jagt efter illegal skovhugst.

Deres skov, Prey Lang, er den største tilbageværende regnskov på den indokinesiske halvø og en af de største i hele Sydøstasien. Der findes forskellige opgørelser over størrelsen på skoven, mellem 300.000 og 500.000 hektar, afhængig af, hvordan man måler. Det vil sige, at skoven mindst er på størrelse med Fyn. Der er ingen officiel grænse for, hvor skoven starter og slutter. Her findes over 20 udrydningstruede dyrearter og syv særskilte økosystemer. I og omkring skoven bor også omtrent 200.000 mennesker – de fleste fra den etniske minoritetsgruppe Kuy – som lever af jorden som bønder eller samlere.

Smartphones er det nye våben

I starten af april var PLCN ude med en større patrulje på i alt 400 aktivister fra samtlige provinser, som Prey Lang-skoven strækker sig over. I løbet af fem dage fik de beslaglagt 25 motorsave fra skovhuggere, der bedrev illegal skovhugst. Aktivisterne noterede sig tilmed, at nogle af motorsavene virkede bekendte.

»Når vi slog serienummeret op, kunne vi konstatere, at det var de samme redskaber, vi har konfiskeret ved tidligere patruljer og overgivet til myndighederne. De må simpelthen have solgt dem tilbage til skovhuggerne,« siger Un Vien, en 43-årig aktivist fra Preah Vihear-provinsen, der deltog i patruljen.

Sok Plok fortæller, at de til sidst opgav at overgive de beslaglagte ting til myndighederne, eftersom man ikke kan stole på dem. Pludselig holder han inde midt i en sætning.

»Vær stille!« er der nogen, der råber.

Der lyder traktorer i det fjerne, og de kommer nærmere. Aktivisterne løber hurtigt gennem skoven, hopper over træstammer og dukker sig under de tornede grene. De når frem tids nok til at stoppe en konvoj med tre traktorer, som alle er fyldt til bristepunktet med tømmer.

Hee, en lavstammet mand på omkring 40 år, hopper ned fra den første traktor, tænder en cigaret og ser opgivende på os. Sok Plok forklarer, at de kommer fra Prey Lang-netværket og mistænker ham for at fragte tømmer, der er høstet illegalt.

»Jeg ved det,« siger Hee ligeud. »Men det er det, jeg gør for at overleve. Jeg får 50 dollar for hvert læs, jeg transporterer.«

Sok Plok kræver svar på, hvor tømmeret skal hen, men Hee trækker bare på skuldrene. De andre aktivister begynder at tage billeder og notere ned. De indsamlede oplysninger samler de i en central database og bruger i rapporter og som pressionsmiddel for at få myndigheder og regering til at handle.

Nogle af aktivisterne har det stadig bedst med blok og kuglepen, men stadigt flere er begyndt at bruge smartphones. Den danske folkekirkelige bistandsorganisation Danmission har i samarbejde med Københavns Universitet for nylig udviklet en app, som kan hjælpe aktivisterne i arbejdet. Med appen kan de tage billeder, optage lyd og nemt kategorisere materialet ud fra hvilken form for skovhugst, det drejer sig om. Alt gemmes på telefonen, og så snart de kommer hjem og inden for mobildækning, bliver materialet indsendt til den fælles database.

Amerikaneren Mary Luthy har været med til at udvikle app’en. Fra sit kontor i Phnom Penh kan hun følge med i, hvordan rapporterne fra Prey Lang tikker ind.

»Jeg bliver ærlig talt temmelig rørt. Det er naturligvis fantastisk at se, at app’en fungerer, men det skærer mig i hjertet, når jeg ser, hvad der er i færd med at ske i Prey Lang-skoven,« siger hun.

Ernst Jürgensen er ansvarlig for Danmissions arbejde i Cambodja og siger, at det er en svær opgave, de lokale aktivister har påtaget sig.

»Når man taler med en cambodjaner om Prey Lang-skoven sker det tit, at folk tror, den allerede er forsvundet. Der har været så mange billeder i aviserne af nedhugningen og så mange rapporter om ødelæggelserne, at de tror, kampen allerede er tabt,« siger han.

Ernst Jürgensen forklarer, at der er store økonomiske interesser på spil i skovindustrien – interesser, som ikke sjældent rækker langt op i samfundets øverste lag. Han ville ønske, at de nordiske regeringer og EU ville stille skrappere krav til regeringen om at beskytte de skovområder, som faktisk er tilbage.

»EU støtter den cambodjanske regering med mange penge. Der har vi som medlemslande mulighed for at påvirke udviklingen. Men det er mit indtryk, at EU og de nordiske lande desværre lægger større vægt på handelsmuligheder end på at sikre naturressourcerne i Cambodja.«

Ulovligt træ i Danmark

FN anslår, at op mod 20 pct af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser stammer fra skovrydning i udviklingslandene. Arbejdet med oprindelige folk og skovbeskyttelse kan bidrage til en reduktion af udledningen, men der er også brug for indenrigspolitiske tiltag, der giver incitament til at købe lovligt og bæredygtigt fældet træ, mener Danmission. Danmark indførte først den 1. juli 2014 krav om, at alt statsligt indkøb af træ og papir skal stamme fra bæredygtig skovdrift. Seniorforsker Ida Theilade fra Københavns Universitet kalder de offentlige indkøbsaftaler et vigtigt skridt i den rigtige retning, men siger samtidig, at aftalerne er kommet alt for sent og ofte ikke følges: »Det anslås, at 80 procent af tropisk træ på verdensmarkedet er fældet ulovligt, det vil sige stjålet fra områder som Prey Lang. Gulvene på Danmarks Nationalmuseum, i Kastrup Lufthavn og terrassen på det nybyggede Moesgaard Museum er eksempler på brug af ikke-certificeret tropisk træ og et bevis på, at der både er brug for styrket lovgivning og oplysning,« siger Ida Theilade.

I sit samarbejde med PLCN forsøger Danmission og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi og Skovskolen ved Københavns Universitetet at opbygge aktivisternes kapacitet og forsyne dem med teknisk viden for at kunne få mere ud af de oplysninger, gruppen indsamler på sine patruljer.

»Midt i alt dette er det opløftende at se, hvordan så mange af Prey Langs indbyggere går sammen for at bevare skoven. For dem handler det om at bevare det liv og den indtægt, de har i dag, og vi vil gerne gå ind og støtte den kamp,« siger Ernst Jürgensen.

Livsfarligt at være aktivist

Tilbage i skoven er aktivisterne nu blevet enige med Hee om, at han må fortsætte med sine tre traktorer. De er ganske enkelt for få til at kunne beslaglægge hans tømmer, og de har ikke tid til at brænde det. Hee må love aldrig mere at bedrive illegal skovhugst og for at besegle løftet, bydes han en slurk vand fra en skål. Han indvilliger og forsvinder ud i horisonten med sin tømmerlast.

Som aktivistnetværk uden egentlige beføjelser har PLCN begrænsede redskaber til at håndtere situationer som denne. Deres opgave er primært at dokumentere, hvad der sker med skoven, at sprede viden og forsøge at få myndighederne til at reagere. Den sidste del er som regel den sværeste, da aktørerne i den illegale industri ikke sjældent har nære forbindelser til politikere lokalt og nationalt. Det er korruptionen i Cambodja, som gør meget af afskovningen mulig. Transparency International placerer landet på en 156. plads ud af 175 lande hvad angår korruption. Megan MacInnes fra organisationen Global Witness siger, at der er veldokumenterede forbindelser mellem de virksomheder, der bedriver skovhugsten, og politikere og militær.

»Dertil kommer toldere og politifolk, som også enten modtager bestikkelse eller er direkte involveret i forretningerne,« siger hun.

Med store penge i omløb og mægtige interesser bag, kan det være livsfarligt at gøre modstand. For godt tre år siden blev en af Cambodjas mest fremtrædende miljøaktivister, Chut Wutty, myrdet. Siden er to journalister, Hang Serei Oudom og Taing Try, blevet slået ihjel, mens de undersøgte den illegale skovhugst.

Hoeun Sopheap, leder af PLCN i Kampong Thom-provinsen, fortæller, at trusler er hverdag.

»Vi ser ofte myndighedspersoner, folk i uniform, som beskytter skovhuggerne og tømmertransporterne med våben. I deres øjne er vi ude på at ødelægge deres forretning. De hader os,« siger han. »Som regel bliver det ved truslerne, men det hænder også, at det kommer til vold.«

Trods modstanden mener han, at det fortsat er muligt for netværket at bidrage til at beskytte skoven.

»Vi elsker vores skov, og selv hvis vi ikke kan stoppe afskovningen, vil vi fortsætte med at gøre alt, vi kan med de midler, vi har til rådighed,« siger Hoeun Sopheap.

Skumringen sænker sig over Prey Lang, og aktivisterne slår lejr for natten. Efter konfrontationen med skovhuggeren Hee har de stoppet endnu en traktorkonvoj. Den var ikke lastet med tømmer men med en motorsav, som aktivisterne beslaglagde. Senere på dagen viser det sig, at manden med motorsaven har anmeldt det til politiet, som nu leder efter aktivisterne. I deres øjne har Prey Lang-aktivisterne taget privat ejendom.

At aktivisterne er vokset op i skoven kan mærkes – de behøver ikke mere end nogle minutter før end lejrpladsen og riskogningen er klar. Alle i denne patrulje er mænd, mellem 19 og 50 år gamle, men der er også kvindelige aktivister i netværket. Alle de lokale landsbyboere arbejder frivilligt uden nogen form for kompensation og alle af omtrent samme årsag. Hiem Vuthy på 25 forklarer, at han er bekymret for de økologiske konsekvenser af afskovningen.

»Hvis træerne forsvinder, risikerer vi både oversvømmelser og tørke i den våde og den tørre sæson,« siger han og tilføjer: »Prey Lang er vigtig for mit land. Skoven er jo fuld af værdifulde ressourcer, som mange af os anvender, og vi burde værdsætte den mere som cambodjanere.«

I det fjerne blander forskellige fugles sære lyde sig med den brummende tone af motorsave.

»De er i gang hele dagen og hele natten,« sukker Seth Seng, en af de ældste i gruppen, mens han hælder lidt ris op og bider i en tørret fisk

(C) Axel Kronholm og Information

Oversat af Nina Trige Andersen